Leder

Det kan styrke erhvervsuddannelserne, hvis man flytter 10. klasse væk fra folkeskolen

At placere 10. klasse på ungdomsuddannelserne, som KL foreslår, vil potentielt kunne få flere unge til at vælge håndværks-, sosu- eller pædagoguddannelserne. Derfor er forslaget interessant. Det er dog mere tvivlsomt, om forslaget løser problemet med udsatte unge uden uddannelse og job
I de 10.-klasser, der allerede ligger på erhvervsskolerne, er der eksempler på, at op imod halvdelen af eleverne begynder på en erhvervsuddannelse. (Arkivfoto)

I de 10.-klasser, der allerede ligger på erhvervsskolerne, er der eksempler på, at op imod halvdelen af eleverne begynder på en erhvervsuddannelse. (Arkivfoto)

Sille Veilmark

Indland
17. maj 2022

Gør 10. klasse til starten på en ungdomsuddannelse i stedet for afslutningen på folkeskolen. Det foreslår Kommunernes Landsforening i Jyllands-Posten. Baggrunden for forslaget er at hjælpe de 45.000 unge under 25 år, der hverken er i uddannelse eller arbejde. Derfor giver forslaget umiddelbart god mening, da gruppen af unge uden uddannelse er et af de komplekse problemer, som diverse uddannelsesreformer ikke har løst. Omkring hver femte ung er i årevis røget af i svinget og ned i det, som kaldes restgruppen. Alle forslag er derfor velkomne, men spørgsmålet er, om KL-forslaget løser problemet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Martin Sørensen

Vi gjorde det i Vesthimmerlands kommune for en del år siden, med stor succes. Vesthimmerlands kommune er en af De tretten kommuner der opfylder målsætning om 25% unge på en ungdom årgang der går igang med en erhvervsuddannelse.

uffe hellum, David Zennaro, Ole Olesen, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En anden måde var at give lærerne mere tid til at kunne hjælpe de enkelte elever.

Desværre kræver det flere lærer og en anden arbejdsfordeling - med andre ord flere penge.

Dennis Tomsen, Inge Lehmann og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Der er flere kriterier for en god uddannelsespolitik end blot antallet af unge der tager en erhvervsuddannelse - som vi kender denne i dag. Måske burde vi gentænke hele ungdomsområdet fra 8. kl. og frem - vi har brug for kloge og kritiske håndværkere og butiksassistenter, industrioperatører m.fl.- der kan tænke dem selv som en del af problemet og ikke kun blindt følge ordrer, der slider dem selv, kolleger og kunderne op.

Inge Lehmann, Ole Olesen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu har man de sidste 30 år forsøgt at få de unge til at vælge erhvervsuddannelser uden større held. Alt fra dårlig vejledning til ukendskab til området er blevet brugt som årsag til mangelen på søgning. Når kun 50% af de der faktisk går i en 10. klasse på en ervhversskole fortsætter med uddannelsen, altså elever der har valgt denne mulighed, så tegner det da skidt. Lidt over halvdelen af alle 10.klasseselverne tager den på en efterskole. En kolossal succes og her er det ikke drejebænke og møtrikker der dominerer. Langt de fleste 10. klasseselever vil i gymnasiet. At presse dem på erhvervsskolerne virker da som en særegen form for tvang. Det er ikke uvidenhed der gør at de unge ikke vælger erhvervsuddannelserne, det ses bl a. af det store frafald, det er det fri optag på gymnasiet og den lave status erhvervsskolerne har der får de unge til at fravælge de sidste. Hvem kan fortænke den unge i at vælge en lang forlængelse af ungdomsliv frem for at stå ret med skruetrækkeren kl. 6.30. ? Hvis dette skal ændres skal hele ungdomsuddannelsesområdet laves om. Hvordan, ja DET er spørgsmålet, som ingen vist lige har løsningen på.

uffe hellum, Kim Petersen, Christian Mondrup, Alan Frederiksen, Inge Lehmann, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Måske kunne man også ansætte lærere, uanset hvor, som ikke kun er skrappe til det boglige. Og som har erfaring med andet end at gå i skole. Efter min mening er det et stort problem i folkeskolen, at langt de fleste lærere ikke har lavet ret meget andet end at gå i skole.

Kim Petersen, Svend-Erik Runberg, Inge Nielsen, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er ingen vej udenom at tænke arbejdsmarkedet som en tilfredsstillelse for arbejdsstyrken - ikke bare i form af løn, men i form af tilfredshed og oplevelsen af vellykket præstation i et positivt fællesskab.

jens peter hansen, Inge Lehmann, Rolf Andersen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo meget sjovt, David, for i vores tid var det klart, at lærerne kom til seminarierne på baggrund af en mellemskole- eller realeksamen og derfor ikke på samme måde som i dag var proponenter for gymnasiet.
Det var endog gældende for den skole, jeg gik på, og hvor majoriteten allerede omkring 1980 fortsatte i gymnasiet, ulig kommunens andre skoler.

Henning Kjær

Er der erhvervsskoler i alle kommuner så eleverne ikke skal pendle længere end til en folkeskole.

Steffen Gliese

Nej, Henning Kjær, men der er de fleste steder glimrende offentlige transportmidler. Desværre er der ikke, hvad et indlæg i Politiken fortalte om i sidste uge, favorabel takst for erhvervsskoleelever i praktik, fordi den er bundet op på SU.

Inge Lehmann

Hvorfor skal man som ung tage en erhvervsuddannelse, når politikerne sjofler de fysiske rammer?
Sidst politikerne rundbarberede gymnasierne var det fordi de ville styrke erhvervsuddannelserne. Sjovt nok blev de i samme åndedræt og under hånden også rundbarberet.

Hvorfor skal man tage en erhvervsuddannelse, når man ikke kan være sikker på gennemførsel pga manglende praktikpladser? Det danske erhvervsliv synes de sidste to årtier, det var sjovere at importere udenlandske håndværkere og det var alle andres ansvar, at sørge for kvalificeret arbejdskraft.

Hvorfor tage en erhvervsuddannelse, når vigtigheden kun er at finde i skåltalerne? Ved en ulykke synes samfundet stadig erstatningen for en person med studentereksamen skal være højere end for en person med erhvervsuddannelse.

Hvorfor tage en erhvervsuddannelse, når håndværkere bliver slidt for tidligt og er nødt til at gå på arbejde med Panodiler allerede som 40 årige?

Hvorfor tage en erhvervsuddannelse, når værdien af dagpengene er forringet og straffer sæsonpræget håndværkerarbejde?

Osv........

Politikernes reformer har ihvertfald ikke lykkedes.
Personligt har jeg mødt flere børn, der allerede er skoletrætte i børnehaveklassen og børn, der hellere vil være syge end gå i skole. Umotiverede børn bliver også umotiverede unge til alle slags uddannelser. Og hvorfor er det lige, at de så skal presses til erhvervsuddannelser?

Det er trist, fordi børn er naturligt nysgerrige og videbegærligt. Men vores nye folkeskole klarer, at dræbe det.

Politikernes reformer (besparelser), indførsel af terperi og uærlig fremhævelse af erhvervsuddannelser vil logisk nok efterlade flere eller uændret mange på perronen uden uddannelse.

Hvis vi skal have folk til alle slags erhverv i fremtiden og op i høj alder, kræver det nok at samfundet respekterer alt arbejde og at vi genindfører mulighederne for videreuddannelse og omskoling, der er blevet sparet væk af politikerne.

Man skal kunne leve uden at blive syg og have råd til at betale husleje, mad og andet uden problemer, både som rengøringsmedarbejder, håndværker, akademiker eller direktør.

De seneste mange år har politikerne kun haft fokus på erhvervslivets konkurrenceevne, hvor dennes pleje primært er sket gennem forringelse af løn og arbejdsmiljø for alle arbejdstagere, hvor flere folk slides både fysisk og psykisk syge koplet med forringet adgang til hjælp. De glemmer, at arbejdstagere også har en konkurrenceevne, der skal plejes.

Hele verden har faldende fertilitet, så erhvervslivet kan ikke blive ved med, at hente friske unge i andre lande, for at erstatte de mennesker de har efterladt slidt før tid.

Erhvervslivet og Danmark ender med en konkurrenceevne, de ikke har noget at have den i.

Kim Petersen, Egon Stich, Christian Mondrup og Rudy Jensen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Kommunerne har i årevis udsultet 10. klasserne. Som elev i folkeskolen har man generelt ikke kunne få et ordentligt 10.-klasseskoleår sammen med de fleste af sine hidtidige klassekammerater på sin hidtidige skole eller en skole i nærheden. Man har kunnet opgive og sætte sig på kommunens opsamlingsbænk dvs. deres uklare ofte taber-stemplede 10.klassestilbud, eller forsøge at finde alternativer fx.efterskole, gymnasium osv.

Hvis man bliver konfronteret med, at man skal vælge fremtid allerede midt i 9. klasse så forsøger mange at undvige og udskyde det. Det kan man gøre ved at vælge gymnasium fordi det ikke lukker nogen muligheder, men snarere udvider dem. Hvis man ikke har lyst til det kan man vælge efterskole. Det kræver dog også nogle ressourcer.

Ved at ville flytte 10.klasse over til erhvervskolerne styrer man ret hårdhændet nogle usikre unge hen til det magten og eliten for tiden ønsker at få , nemlig mere direkte erhvervsarbejdskraft hurtigst muligt.

Alternativet og løsningen er enkel udvid folkeskolens tilbud og kapacitet, så det at have et 10. skoleår i folkeskolen bliver det almindelige og sædvanlige. For mig gerne med udvidelsen af skolepligten til og med 10. klasse.
Bagefter kan man så komme videre i gymnasie, på efterskole/højskole/ erhvervsuddannelse mere afklaret og moden.
Nogle af os som i sin tid med bæven blev første gymnasieelev i familie og nabolag ville aldrig have turdet uden at have taget en realeksamen først. I øvrigt i samme klasse med dem som planlagde og ønskede at blive håndværkere m.m.

Altså løsning på udfordringerne befri de unge for dette evindelige presseri : 10. klasse i folkeskolen - som et reelt tilbud. Fred til at modnes , afklares og lære i tryghed. Det koster samfundet et år, men mulighed for gladere og tryggere unge.

Der er god grund til at bekæmpe hele det pres og denne styring af børn og unge, som de udsættes for hele tiden. Alt for mange unge er triste, stressede, modløse, ensomme og sårbare udsat for samfundets evindelige krav til dem om effektivitet og succes
KLs forslag er bare en ny variant af samme gamle menneskefjendtlige surdej.

jens peter hansen

Hvis lærerne i grundskolen ikke har lavet andet end at gå i skole og det er problem, så må det da være katastrofalt på gymnasier og universiteter. Mener du David Zennaro at det er bilmekanikere, erhvervsfiskere og jægersoldater der skal stå for undervisningen?Der er alt for få der søger ind på professionshøjskolerne fordi der er så meget andet man kan vælge, og selv den mest uoplyste elev ved hvilket helvede det kan være at undervise. Den som vælger lærerjobbet skal være hårdfør, og derfor forsvinder 40 % af de uddannede lærere efter 5 år, mens frafaldet på studiet er over 30 %. Hvad en blikkenslagerbaggrund skulle hjælpe en engelsklærer har jeg svært ved at se, og de eksempler jeg har kendt havde jo netop fravalgt deres tidligere metier. I øvrigt har alle lærere siden 1971 enten en HF- eller studentereksamen. Altså de sidste 50 år. Eftersom mange i den generation som nu sætter deres børn i skole ikke har håndværkerbaggrund er det tætte forhold til håndværkerfag i sig selv vigende, mens den nedslidte murer formentlig ikke anbefaler barnebarnet at lægge sten på sten, men er stolt når han får huen.

David Zennaro

Hvis man ikke er boglig, så er folkeskolen ofte en lang ørkenvandring, fordi de fleste folkeskolelærere kun har erfaring og værdsætter boglige færdigheder, og fordi der ikke er ret meget andet på skoleskemaet. Man forsøgte at få noget mere bevægelse ind i den sidste reform, og det gode tiltag druknede så i alt muligt andet ævl og kævl.

Jeg kender flere håndværkere, som alle har oplevet de få timer i sløjd som oaser i ellers lange skoledage uden ret meget andet interessant. Jeg tror, det hænger sammen med, at mange folkeskolelærere ikke har ret meget anden erfaring end den boglige. Når man har en folkeskole, som så ensidigt lægger vægt på boglige fag, så er det klart, at det bliver svært at rekruttere mellemgruppen, som måske kunne stå og vakle mellem en håndværkervej og gymnasiet.

jens peter hansen

Jeg har såmænd selv undervist i sløjd og helt ærlig med undtagelse af de dejlige undtagelser der var, så var langt de fleste der var glade for sløjd faktisk også nogle der var gode til meste andet. Jeg kender og har haft venner der har undervist i faget som river sig i håret når det bliver sagt at sløjd fx kunne give mange et større mod på håndværkerfag . Det første hold jeg havde blev færdige i 1984/85 heraf gik 20% på gymnasiet og resten på EFG. Det næste hold 1994/95 gik 50 % på gymnasiet og resten på erhvervsskoler. Det sidste hold jeg havde i 2004/5 gik 60 % på gymnasiet og resten på erhvervsskoler. Hvor stort frafaldet har været ved jeg ikke, men grundskolen er ikke en erhvervsskole og det håber jeg aldrig at den bliver det. At lærere ikke kender andet end skole er måske i et vist omfang rigtigt. At blikkenslagere kun kendet til tagrender og håndvaske er vel heller ikke så godt ?
Lad os få en 12 årig skole og lad ungerne dele sig efter 9. klasse og herefter følge nogle uddannelsesveje som hen ad vejen kan splejses sammen og måske på den måde måske give prestige og ligeværd.