Leder

Klimabevægelsens budskaber må ikke forplumres af udlændingepolitik

Klimakampens mål er at nedbryde partipolitiske skel og gøre klimaet til en bredt favnende folkesag. Bliver den ikke det, vil det aldrig lykkes. Men det risikerer klimabevægelsen at glemme med denne uges aktioner
Ved fredagens klimademonstration i København blokerede unge aktivister Slotsholmen.

Ved fredagens klimademonstration i København blokerede unge aktivister Slotsholmen.

Kasper Løftgaard

Indland
7. maj 2022

Fredag omringede og blokerede en gruppe aktivister Slotsholmen for at kalde politikerne til klimahandling. Aktionen markerer startskuddet på en hel uge med klimaaktioner rundt omkring i København, der blandt andet skal byde på workshops, demonstrationer og civil ulydighed.

Bag ’Vendepunktet’, som aktionsugen hedder, står blandt andre Greenpeace, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Fridays For Future, Bedsteforældrenes Klimaaktion og ti andre organisationer. Hovedarrangøren er dog aktivistgruppen Extinction Rebellion, som også har udarbejdet de fire krav, aktivisterne går på gaden for.

Det er positivt, at klimabevægelsen kan stå sammen bag en fælles parole igen. Det har manglet, siden klimaloven blev vedtaget, og kampene pludselig blev mere tekniske og svære at rime på i en slagsang.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Elena Smith

Jeg er så enig. Kunne ikke have sagt det bedre selv!

Jan August, Ole Frank, Mogens Holme, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Christian Bruun og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Martine AK: klimabevægelsen er et sammensurium af mange grupper. Fællesnævneren er, at man er imod noget. På den måde er vi mest protestgrupper.
Dernæst er vi ‘stille krav grupper’. Vi vil gerne have bredere cykelstier.

Danmark er et grådigt land, og hvis alle levede som os, skulle der 4 1/2 planeter til. Vi skal derfor ned på niveauet af 1 planet. Det er der ingen, der stiller krav om, og så har vi problemet: Det kan ikke lade sig gøre med begejstring at gå ud med det budskab. Der findes ikke ansvarsfølelse til et sådant krav, og det betragter jeg selv som det største problem. Det samme gør sig også gældende for det bæredygtige samfund, som der ganske vist snakkes lidt om, men ingen rigtigt går i dybden med.

Gunnthorunn Arnarsdottir, Søren Lind, Rasmus Kristiansen, erik pedersen, Jan August, Ole Frank, Leif Høybye, Ruth Sørensen, Dorte Sørensen, Per Christensen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Tine Nilsson og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Axel Hammerschmidt

Det er egentlig mærkeligt, at denne diskussion om "klima forandring" forgår i Danmark. Det er som om man glemmer, at klimaet altid har forandret sig. Det er jo almindeligt kendt, at vi har haft "istider".

Nej! Problemet er overbefolkning!

Alene i min levetid er verdens befolkning fordoblet hele 2 gange.

Cheers

Axel

Mogens Nielsen, Bent Nørgaard og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Risikoen her udgøres jo af samme problemstilling, som gjorde det så nødvendigt at Dansk Folkeparti praktiserede den topstyring.
Som kendertegnede partiet i dens glansperiode.

Partier som DF, AFD og Sverige Demokraterne, med pendanter i Italien og Sverige. Bærer på en fraktions historik med et person galleri , og synspunkter i årene forinden deres stiftelse.
Som ledende skikkelser med deres nye parti dannelser, ønskede at holde nede og ude!

Den legitimitet de har kæmpet for i årevis, vil altid være under pres fra obskure grupperinger, som ønsker sig et skær af den respektabilitet de aldrig kan få for sig.
Uden at kunne underminere en platform med politisk legitimitet.

Det er derfor direkte ødelæggende, hvis en klimabevægelse, der ønsker at kommunikere et ønske om at samle bredt, om et og som det eneste et hoved budskab.
Denne bevægelse giver rum for undergravende virksomhed fra ekstremister, med en anden og totalitær dagsorden.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Willy Johannsen

Jeg så en demonstrant med skiltet - tror det var: Ingen klimakamp uden klassekamp.
Vor herre bevares. Det er sådan, man sejrer ad helvede til...
Masser af gode fornuftige borgelige mennesker er da fuldt bevidste om klimaproblematikken, og de gider da ikke høre den slags gammelt venstrefløjs ævl...
Det er i det hele taget venstrefløjens store problem i Danmark at den er havnet i et fossilt syndrom.
Prøv at se i Tyskland, hvor de Linke er på vej ud i mørket, og hvor die Grünen tordner frem og er på størrelse med de to store gamle partier CDU og SPD.
De vinder på deres politik - langt ind i de borgerlige rækker.

Erik Fuglsang, Henrik Andersen, Mogens Nielsen, Ete Forchhammer og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

øv, hvor må de godte sig, derude til højre...
man kan blive så ren at man ikke dufter men stinker af sæbe...

Leif Høybye

Selvfølgelig kan man ikke skille kampen mod klimaforandringer fra al anden politik. Det er naivt at tro, vi kan undgå klimaforandringer, hvis vi stadig skal have økonomisk vækst herhjemme - hvis vores forbrug stadig skal være stigende. Det betyder også, at hvis der ikke ske en større forskel mellem rig og fattig, skal der også fordelingspolitik ind. Klimaforandringerne er sat kraftigt ind nogle steder i verden med resultater, som tørke og sultkatastrofer. Det vil resultere i klimaflygtninge eller måske snarere folkevandringer. Det er vist meget naivt at tro, det kan stoppes.

Gunnthorunn Arnarsdottir og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Jeg er helt enig med Willy Johannsen her,; at blande klassekamp ind i klimakampen er at tage klimaet som gidsel, hvilket vil have som konsekvens, at vi aldrig kommer i mål med klimakampen, som nødvendigvis må ramme alle.

Selve argumentet om 4½ klode fortæller jo også, at det er helt forfejlet at tale klassekamp. At de fattige blive rige og de rige bliver fattige løser ingenting; alle skal nemlig være lige fattige.

Med mindre vi selvfølgelig er et så klogt land, at vi forstår, at vi er for små til at løse verdens klimaproblemer, og at vi skal satse på at udvikle klimavenlige og bæredygtige teknologier. Vi skal gøre det, vi allerede er dygtige til; forskning, forskning og endnu mere forskning. For klimaet er ikke regionalt - det er internationalt.

Hvis man tænker nærmere over den noget skingre parole at klimakamp er klassekamp giver den faktisk mening, for klimaet kan ikke reddes uden en sikkert meget stærk og i værste fald voldelig kamp mod de kapitalkræfter, der styrer den gale udvikling. De giver deres deres pengemagt fra sig frivilligt - og politisk har de for stor magt og indflydelse til at det lader sig gøre,

Leif Høybye, David Zennaro, erik pedersen, Niels Clausen og Claus Høeg anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Jan August, man kan ikke tage mennesker seriøst, der taler om voldelig kamp. Og igen tages klimakampen som gidsel i klassekampen, hvor du i princippet ikke aner om en voldelig kamp vil have nogen som helst positiv effekt på klimaet.

Dorte Sørensen

Kønne ord og løfter kan da ikke rede klimaet. Der skal handling til - en omfordeling - det har vel også lidt med klassekamp at gøre ..
Vi bør alle nedsætte vores forbrug og levevaner - er det ikke her der bør/skal sættes ind både politisk og i samarbejde med befolkningen.

Niels-Simon Larsen

Slagord har sin begrænsning, når de skal føres ud i praksis. Jeg kan godt gå ind for, at klimakamp er klassekamp, men hvad sker der så, når det skal føres ud i praksis?

Man kan sjældent nøjes med at kæmpe for én enkelt ting. Det bliver altid til en bredere kamp. Hvad klimakampen går ud på har mange svar. Vi er selvfølgelig alarmerede over naturødelæggelserne, men de kommer jo ikke af sig selv, og inden længe er man i gang med en større samfundsforandring. Det bliver en kompliceret affære, der viser, hvor uenige vi er i bund og grund. Tag bare sådan en ting som religionen. Ikke mange synes, at klimaproblemer og religion har noget med hinanden at gøre. Tag Det kommunistiske Manifest. Det synes jeg, at man som klimaaktivist skal forholde sig til, for hvad er det for et samfund aktivismen skal munde ud i?