De russiske soldater i dag »kæmper for det samme, som deres fædre og bedstefædre gjorde«, slog Vladimir Putin fast i sin tale ved mandagens store militærparade i Moskva, som markerede 77-året for Hitler-Tysklands betingelsesløse overgivelse til Den Røde Hær. Dermed forsøgte han at trække en lige linje fra Ruslands krig i Ukraine tilbage til det, som russerne kalder Den Store Fædrelandskrig – Sovjets kamp mod Nazityskland fra 1941 til 1945.
I Rusland findes der intet mere potent nationalt symbol end netop denne sejr. Mindet om krigen er under Putin blevet selve den søjle, som Ruslands nationale identitet hviler på, og i mindst et årti har præsidenten brugt det til både at afstive den russiske selvfortælling og sin egen magt. Krigen dengang viser nemlig, at Rusland er truet af ydre fjender og har brug for en stærk stat for at bestå, hvilket legitimerer Putins greb om magten og det russiske samfund.
Denne logik er nu udvidet til krigen i Ukraine, hvor russiske politikere og propagandister skamløst låner legitimitet, patos og moralsk støtte fra Anden Verdenskrig.
Svensk TV1's Nyhedsudsendelse "Rapport" 19:30, mandag aften 9. Maj (kan ses på SVT Play) havde mandag aften -- udover udmærkede reportager om Putins idiosynkraiser, fordrejelser & historiske løgne -- et fint TV-video indslag fra Bujtja, hvor journalisten genbesøgte en sød midaldrende enke, Iryna Abromava.
- Hendes mand, en fredelig svejser med et lille værksted, var blevet ført bort af russiske soldater og butalt likvideret med skud i tindingen.
- Hans lig havde ligget i næsten en måned på gaden. Han fik tilsidst og omsider en anstændig og værdig begravelse - efter ukrainernes befrieelse af byen igen.
- Nu lå der et par blomsterbuketter på stedet hvor han blev myrdet.
- Deres fælles hus var fuldstændigt smadret til murbrokker. Intet tilbage.
- "Dét hus havde ellers overlevet nazisternes besættelse", fortalte hun - med tapper, men forståelig knust stemme.
Til sidst kom denne tapre, seje og søde kvinde med et dybt forståeligt eget suk om mindedagen 9. Maj:
- "De (Rusland) har blodbesudlet dagen... Min farfar ovelevede krigen... Jeg har altid elsket 9. Maj. Nu ved jeg ikke mere..."
Se det fine indslag med tapre Iryna her:
https://www.svtplay.se/video/34924503/rapport/rapport-9-maj-19-30-6?posi...
( 6:30 inde)
Som det fregår kan man heldigvis aldrig tage hverken væridigheden, minderne eller retfærdighedssansen bort fra almindeligt fredelige og ordentlige mennesker.
Og dét vil i sidste ende også betyde Putin-regimets Nemesis og medføre dets undergang !
Som Araham Lincoln sagde til allersidst i sit berømte citat : ... 'man kan ikke bedrage hele befolkningen, hele tiden'.
HUSK VENLIGST oveni lige her på "Sejrsdagen, 9. Maj" nedenstående barske statistik over 2. Verdenskrigs enorme tab, savn, ære. og minder, blandt efterladte - i hele Ukraine.
Især desto mere at huske at ære og mindes, når Putin himself dags dato i sin svulstige tale end ikke nævnte Ukraine ved navn, blot een eneste gang (!)
Men dét er åbenbart blevet en vane for diktatoren ved det latterligt lange bord i Kreml. Igennem alle 22 år:
- Han betegnede altid, og helt konsekvent, de af hans egne udsendte krigsforbryderiske troppers forfærdeligt plagede og myrdede tjetjenene som "banditter og terrorister, afskum", etc. De tusinder og atter tusinder af tjetjenske ofre fik aldrig noget navn.
Aldrig blot EEN eneste undskyldning, om en "fejlbombning", eller "Jeg beklager de civile tab". Nøjagtig lige så iskoldt som nu i dag - overfor de mange dræbte civile, nu i Ukraine, 22 år senere.
- Putin nævnte heller aldrig - bl.a. mange andre - myrdede journalist Anna Politkovskaja, eller myrdede menneskerets-forkæmper Natalya Estemirova ved navn.
- Ligesom han heller aldrig p.t. nævner hans politiske hovedmodstander, Navalnyj. ved navn. Det er blot "denne person"...
= Bez Kommentary = ingen kommentarer, bortset fra ordene "iskold kynisme"!
Det sidste gælder dermed også Putins tale i dag, og hans hånlige foragt og totale disrespekt for alle de ukrainske ofre - herunder soldater i den Røde Hær - i kampen mod den rigtige Nazisme, under 2. Verdenskrig:
"Ukraine tallied the second-highest casualties, with 1,650,000 military deaths and 5,200,000 civilian deaths".
https://worldpopulationreview.com/country-rankings/world-war-two-casualt...
9. Maj er for Rusland, hvad Holocaust er for Israel - en national mytologi, som kunstigt holder sammen på nationen - og et moralsk alibi til at retfærdigøre vilkårlige misgerninger i al fremtid
/O
Så jo færre levende personer, der "var der" jo mere "dyrkelse" af den krig?
I intet land kan man længere sige "vi vandt", personligt Undtagen naturligvis de ældste årgange. Og da var det tit oplevet fra børneøjne som for mine forældres jævnaldrende.
Er der længere gode grunde til at de ledende blandt de sejrende fra dengang har "særstatus"
Måske skulle vi især glæde os over, at krigen i Ukraine ikke er verdenskrig.
Uanset de mange journalistiske prognoser om, hvad den 9 maj skulle bringe, kom det ikke til at holde stik, og i sidste ende måtte russerne endog udelade flyshowet fra paraden i Moskva. Til gengæld var den - ligesom debatterne her har været - fuld af falske historiske analogier, og det kan vi regne med vil blive gentaget.
Maskineriet slettede "tredje" før verdenskrig.
Jeg tror faktisk ikke at man kan gøre sig fri af denne tanke at den nuværende krig er i tråd med anden verdens krigen på denne måde at de ubearbejdet traumer, de uløst nationale og politiske konflikter i selv Ukraine, de manglende diskussioner og aftalt vedrørende de forskellige lande s grænser efter sovjets sammenbruddet har gjord krigen muligt, det betyder ikke at alle disse faktor er skyld i krigen, det har gjord krigen muligt, særligt Ukraine som på grund af sine mange nationalitet og forskellen mellem Øst og Vest Ukraine var særligt udsat for en konflikt som var nemt at skabe eller bruge.
Ukraine var allerede splittet under anden verdenskrigen og politiske splittet før anden verdens krigen, det er måske ikke tilfældigt at det er den sovjetiske flag som blev taget frem for ikke så lang tid siden af separatisterne.
Ukraine er ikke et politiske homogene land, indtil 1950 støttede CIA den ukrainske nationalistisk hære UPA skabt i 1942 af blandet andre Stepan Bandera i kampen mod sovjet og kommunismen.
Det er nok ikke tilfældigt at krigen mellem to store magter udspillet sig i Ukraine, nu har USA genopliver bestemmelse fra kampen mod Nazityskland, alt imens tusindvis af mennesker døde i Ukraine og måske vil Europa genoplive en krig de færreste af os har ønsket og se komme.
Marie-Christine Poncelet: Du har sikkert i ovenstående.
I hvert var Versaillesfreden, der blev underskrevet efter 1. verdenskrig en total ydmygelse af Tyskland, der bl.a. skulle betale en enorm krigsskadeerstatning og der var snævre grænser for hvor meget militær Tyskland måtte råde over. Tyskland skrev under, men under protest og amerikanerne underskrev aldrig Versailles-traktatet. I stedet indgik Tyskland og USA i 1921 Berlintraktaten, der betød at USA ikke mere havde ansvar for at overvåge at Tyskland overholdt Versaillestraktatens klausuler.
Versailles-traktaten spillede en vigtig rolle for Nazistpartiets oprettelse i 1920 og er en af de vigtigste årsager til udbruddet af 2. verdenskrig efter mange historikeres opfattelse.
Med venlig hilsen
Alan
Nazistpartiet, som Alan Frederiksen kalder det, hed oprindeligt det Tyske Arbejderparti. Det blev grundlagt i 1919, og det var også året, hvor Hitler blev medlem og partiet skiftede navn til NSDAP. Blandt de talrige ting, dette bayriske splitterparti bekæmpede, var utvivlsomt også Versailles-traktaten, bare uden nogen nævneværdig politisk effekt. Tilløb fik partiet først efter verdenskrisens udbrud i 1929.
Versailles-traktatens rolle for verdenskrigen er et tolkningsspørgsmål ligesom jødeforfølgelserne er. Til gengæld kan man i Hitlers tidlige skrifter se en forestilling om en erobringskrig vendt mod USA og UK. Den tog Hitler fat på, dagen efter han var blevet rigskansler i 1933.
Jørgen Mathiasen
10. maj, 2022 - 11:00
"Versailles-traktatens rolle for verdenskrigen er et tolkningsspørgsmål ligesom jødeforfølgelserne er."
Der er efter min bedste overbevisning stor enighed blandt historikere (bl.a. professor Uffe Østergård) om at Versaillestraktatens betingelser spiller en vigtig rolle som forklaring på anden verdenskrig. Ikke at Versaillestraktaten gjorde 2. Verdenskrig uundgåelig.
Med venlig hilsen
Alan
Som forklaring på hvad?
Hvis du har et Østergård-citat i det anliggende, er du velkommen til at bringe det, men "enighed" kan man ikke kalde det. Hvad skal det betyde i en litteratur, hvor der er mere end 120.000 bøger og artikler om Hitler?
Hvor mange tyskere mente ligesom det mest radikale højre, at traktaten gjorde deres land til "en koloni for det internationale jødiske finanssyndikat"? Det kan man ikke svare på, men det står én frit for at stille hypoteser op. En veldokumenteret én af slagsen finder man i Brendan Simms biografi (2019).
Før 41 var Staling og Hitler pyt og pande.
Enige så langt at de delte Polen.
Rusland havde ikke store tab til Tyskland fra 41 - 45
Men derimod hvide Rusland og Ukraine havde.
Sovjet ville ikke havde kunne stille meget op imod Tyskland uden hjælp fra England og USA.
Per Christiansen
10. maj, 2022 - 16:56
"Før 41 var Staling og Hitler pyt og pande"
Undskyld Per men det er noget forvrøvlet sludder du skriver. I 1933 oprettede Hitler koncentrationslejren Dachau, , der bl.a. blev brugt til at internere politiske modstandere - Socialdemokrater og Kommunister.
Med venlig hilsen
Alan Frederiksen
Per Christiansen
10. maj, 2022 - 16:56
"Rusland havde ikke store tab til Tyskland fra 41 - 45
Men derimod hvide Rusland og Ukraine havde.
Sovjet ville ikke havde kunne stille meget op imod Tyskland uden hjælp fra England og USA."
Under 2. verdenskrig døde der mellem 27 og 42 millioner sovjetrussere. Det er de seneste opgørelser, jeg har set. At indlede en krig mod Sovjetunionen og åbne en ny flanke var en af de største fejltagelser Hitler gjorde. Det kan godt være de allierede alligevel havde vundet krigen uden Sovjetunionen, men tyskerne mistede så mange soldater på østfronten.
Med venlig hilsen
Alan
Der er ikke noget at sige til, at Putins generation af europæiske ledere stadig hylder fossil energi - som de dinosaurer, de er.
Der bliver i denne tråd gentaget nogle topoi fra 2. verdenskrig, hvis frembringelse og eksistens historikere må tage ansvaret for, men ikke alene, for der har været en politisk interesse i at støtte historikernes fremstilling. Eksempelvis kan en overdreven vægt på Versailles-traktaten føre til en relativering af tyskernes ansvar for 2. verdenskrig, og russernes fortælling om den store fædrelandskrig har skabt et russisk helteepos.
Begge dele ser ukrainere med skepsis på, og blandt dem også Ukraines ambassadør Melnyk i Berlin. I en tale til Brandenburgs parlamentariske forsamling den 8 maj, som er kapitulations- og befrielsesdag i Tyskland, opregnede han de ukrainske tab under 2. verdenskrig. (Talen blev udsendt på N-TV.) Krigen havde en graverende virkning på det ukrainske område, men jeg nævner bare et par omstændigheder: Der døde ifølge ambassadøren 5 mio. ukrainske civilister (sovjetborgere) under krigen, heraf var 1.6 mio jøder. Det var godt halvdelen af de 3 mio. ukrainske jøder, som på deres side udgjorde mere end en 1/4-del af Europas 11 mio. jøder.
Den erobringskrig i øst, som blev Hitlers centrale målsætning efter 1. verdenskrig, blev i stort omfang udført på ukrainsk territorium, og det er en omstændighed, som forsvinder i den russiske fortælling om "den store fædrelandskrig" og den tilsvarende tyske. Den markante ambassadørs tale var derfor rettet mod "den historiske forvrængning af erindringen".
"Historie er et kor af stemmer, der hver især råber sin egen version ud" Sådan indledes første afsnit af en BBC dokumentarserie om "Monarkiets Myter". Første afsnit i serien vedrører den spanske armadas nederlag i 1588 til englænderne under Elizabeth den 1. Jeg har altid betragtet den begivenhed som en af de vigtigste i Europas historie og den opfattelse skyldes det jeg hidtil har læst skrevet af historikere. Men nej de har taget fejl! Historie er en kompleks størrelse. https://www.dr.dk/drtv/se/monarkiets-myter_-den-engelske-reformation_301238
Med venlig hilsen
Alan
Jeg har linket til det forkerte afsnit. Her er afsnittet med den spanske armada:
https://www.dr.dk/drtv/se/monarkiets-myter_-krigsdronningen-elizabeth-i_...