Det er en stor force ved den danske velfærdsstat, at vi er i stand til rettidigt at træffe langsigtede beslutninger på et oplyst grundlag. Der bliver nedsat arbejdsgrupper og kommissioner. Økonomer og andre djøffere graver sig ned i substansen. Et par år senere dukker de op til overfladen igen med deres bedste bud på, hvordan vi skal indrette os, og så er vejen banet for, at der kan blive justeret på de berømte tandhjul i det store velfærdsmaskineri.
Nogle gange bliver arbejdsgrupperne og kommissionerne beskyldt for at være en slags syltekrukker. En måde, politikerne kan fjerne ubehagelige dilemmaer fra dagsordenen og bevæge sig videre til alt det, de gerne vil tale om. Den kritik er i mange tilfælde berettiget. Men det ændrer ikke på, at det ofte giver god mening at lade kvalificerede kræfter oplyse et givent problem bedst muligt og komme med forslag til mulige løsninger, inden vidtgående beslutninger bliver truffet.
Rimeligt eller ej...
Stort set alle "reformer" har i ganske mange år gået ud på at tilgodese os gamle og sende regningen til vores børn og børnebørn.
Fordi:
1. Vi er mange i efterkrigsgenerationen = mange stemmer til de partier, vi kan se en fordel i at stemme på
2. Vi er magtfulde. Vi er trænede i forenings-og lobbyarbejde og ved, hvordan vi skal føre os frem. Vi lærte i 70'erne hvordan det virker - og det virker stadig: Bare se på f.eks. Ældresagen og Kræftens ekæmpelse...
3. Vi sidder på en betydelig del af Danmarks formuer. Det ved vi. Og det ved Bestemmerne
Derfor.
Beklager.
Over for jer unge.
Ville ønske, vi gamle havde mere moral og etisk forpligtelse over for jer, der skal forvalte det, vi efterlader os
Rimeligt eller ej...
Stort set alle "reformer" har i ganske mange år gået ud på at tilgodese os gamle og sende regningen til vores børn og børnebørn.
Fordi:
1. Vi er mange i efterkrigsgenerationen = mange stemmer til de partier, vi kan se en fordel i at stemme på
2. Vi er magtfulde. Vi er trænede i forenings-og lobbyarbejde og ved, hvordan vi skal føre os frem. Vi lærte i 70'erne hvordan det virker - og det virker stadig: Bare se på f.eks. Ældresagen og Kræftens ekæmpelse...
3. Vi sidder på en betydelig del af Danmarks formuer. Det ved vi. Og det ved Bestemmerne
Derfor.
Beklager.
Over for jer unge.
Ville ønske, vi gamle havde mere moral og etisk forpligtelse over for jer, der skal forvalte det, vi efterlader os
Beklager gentagelsen - fik en melding om, at den første ikke var gået igennem pga teknisk fejl...
@Inger Pedersen - Vigtigt at gøre os opmærksom!!
Hvad er rimeligt?
Kan det kaldes rimeligt at jeg lever længere end min far som levede længere end sin far, og der var ingen folkepension til farfar.
Min søn kommer til at leve længere end jeg
Er det rimeligt?
Jeg var begunstiget af helbred og held så jeg kunne og havde lyst til at arbejde til jeg blev 67.
Er det rimeligt? Nej det har ikke noget rimelighed at gøre.
Tænk hvis levetiderne faldt, så ville vi synes der er urimeligt
.
Problemet er, at abstrakte forestillinger i form af 'penge' oversættes direkte til værdi og aktivitet; men sandheden er jo, at vi har en måde at opgøre værdi på, som ikke tager højde for den langt større produktivitet, vi reelt har - i kraft af med langt mindre arbejdskraft at kunne fremstille langt mere, også for meget.
Vi er som samfund betragtet grebet af en irrationel frygt for, hvad vi dog skal bruge vores liv til, hvis vi ikke skal stille den til rådighed for produktivitet.
For nogen går det ud på at undgå krævende og nedslidende, men produktive job - det er typisk dem, der bliver økonomer og statskundskabskandidater, som kan operere med kunstige grænser for ressourcer, hvad man kan tilbyde i samfundet, fordi man forveksler 'priser' med mulig indsats.
Jeg minder om, at det var FORBUDT i gamle dage at løfte en finger, når man var på understøttelse. Heldigvis gjorde mange det alligevel - ikke mindst i de kunstneriske brancher, hvor de facto borgerløn skabte et mangfoldigt kulturliv med magiske korte tilblivelsesprocesser. Adgang til rimelig købekraft giver ny energi og initiativ, til glæde for alle.
Der bliver mest talt om den fysiske nedslidning, men som vi bliver ældre sker der også et fald i ting som overblik, evne til omstilling, tolerance overfor stress og hurtige beslutninger. Man kan altså ikke antage at fordi de ældre er friske nok til at spille golf og gå i teater, så kan de også begå sig på et travlt og evigt forandreliget arbejdsmarked. Og hvem vil i øvrigt gerne have en 74 årig klasselærer til sine børn.
Mange ældre leve også med kroniske sygdomme og almindeligt forfald af kroppen, som bl.a gør at det at holde kroppen ved lige er tæt på en fuldtidbeskæftigelse.
Derfor må man, hvis pensionsalderen skal blive ved med at stige sørge for en ordentlig og realistiske seniorpoltik på arbejdspladserne,
Hvad er arbejdsgivernes holdning til at skulle sikre uddannelse og kompetencer for medarbejdere frem til 74 eller 77 år? Samt lønudvikling i forhold til ancinitet?