Mandag formiddag sagde Mattias Tesfaye (S) farvel til Udlændingeministeriet og goddag til Justitsministeriet. Samtidig overlod han opgaven om at oprette danske asylcentre i Rwanda til den nye minister på området, Kaare Dybvad (S).
Men Tesfaye er langtfra færdig med at udlicitere håndteringen af udlændinge til fremmede stater, for med Justitsministeriet overtager han et lignende prestigeprojekt: Planen om at sende udvisningsdømte kriminelle til Kosovo for at afsone deres fængselsstraf.
Rwanda-planen har ifølge regeringen et humanistisk formål – flygtninge skal hjælpes i nærområdet, så de ikke drukner i Middelhavet på vej til Europa. Kosovo-planen derimod handler om at lette presset på de overfyldte danske fængsler og sende et stærkt signal til de udvisningsdømte om, at de ikke er velkomne i Danmark.
Men kernen i de to planer er den samme: Regeringen overlader ’det beskidte arbejde’ til de fattige lande, mens den vifter dem om næsen med pengegaver og krydser fingre for, at menneskerettighederne ikke bliver overtrådt. Ude af syne ude af sind.
Usolidarisk
Rwanda-manøvren er den, der har været længst undervejs. Så længe, at Boris Johnson i påskedagene kom Danmark i forkøbet med en lignende plan.
Siden har Tesfaye holdt møder med både støttepartier og opposition, og herefter står det klart, at han stadig ikke har de røde partiers opbakning til at føre planen ud i livet.
Det er egentlig positivt, at den danske regering prøver at gentænke asylsystemet og har haft det som en ambition siden før den kom til magten. For i rækken af nærmest uløselige problemer er det europæiske asylsystem et af de største. Europa kan ikke huse alle de mennesker, der gerne vil hertil. Fordelingen af flygtninge i Europa er skæv, sydeuropæerne modtager langt de fleste, østlandene tager nærmest ingen, og de fleste flygtninge søger mod typiske velfærdssamfund som det danske. Resultatet bliver en usolidarisk fordeling og et ræs mod bunden af flygtningestramninger.
Men et center i Rwanda er ikke nogen solidarisk manøvre – hverken for de flygtninge, der skulle reddes fra døden på Middelhavet eller for vores europæiske naboer. Flygtninge vil stadig rejse over Middelhavet og vil stadig gøre brug af menneskehandlere, vurderer eksperter. De vil bare vælge andre lande at flygte til end Danmark. Hvis disse lande fulgte Danmarks eksempel, kunne man måske ændre flygtningestrømmen. Men det kan ikke lade sig gøre juridisk, fordi de andre EU-lande ikke som Danmark har et retsforbehold.
Dertil kommer det moralsk forkerte i at sende flygtninge til et land, som jævnligt krænker menneskerettighederne. Så kan det godt være, at Danmark har en ambition om at drive et tilsyn med forholdene, men det kan blive noget nær praktisk umuligt at sørge for, at asylansøgerne bliver behandlet ordentligt, mener eksperter.
Kosovo-fængslet
Og så er der samarbejdet med det lille land Kosovo, som på mange måde minder om Rwanda-modellen, men som er meget tættere på at blive til virkelighed.
Kosovo er ikke folkeretligt forpligtet på menneskerettighederne, og som Information har afdækket, har lovforslaget mødt skarp kritik fra blandt andet menneskerettighedsorganisationer, som kritiserer det for at være så ukonkret, at brud på menneskerettigheder reelt kan forekomme.
Hvem skal for eksempel sikre, at fangerne ikke bliver udsat for overgreb under transporterne lokalt i Kosovo, hvor Danmark ikke har ansvaret?
Og hvordan skal det i det hele taget tolkes, når lovforslaget åbner for, at man i forbindelse med fængslet i Kosovo kan afvige fra forskellige danske love?
Den nu afgåede Nick Hækkerup har efter stribevis af kritiske høringssvar præciseret ganske få dele af lovforslaget. Men problemerne står stadig i kø.
Regeringens nye løsning på problemer af udlændingepolitisk karakter er altså enkel: Send dem ned til de fattige lande. Men med det risikerer den alvorlige menneskeretsbrud begået mod mennesker i dansk varetægt og opnår potentielt kun at skræmme nogle udlændinge væk fra dansk jord. Det er – for at sige det mildt – ikke det værd.
Da det kan blive noget nær praktisk umuligt at sørge for, at asylansøgerne bliver behandlet ordentligt i Rwanda, foretrækker lederen at vi fortsætter med at se på når flygtninge drukner i Middelhavet.
Der er en anden vej - Danmark kan hjælpe mere så folk ikke behøver at flygte over Middelhavet.
Fx. så kan udhulingen af den danske bistandshjælp standses øjeblikkeligt.
Ligeledes hvad vil det koste Danmark at have folk i fængsel og andet ophold i langt væk. Alene Danmarks forpligtigelse med besøgs mulighed for familien - hvad vil det ikke koste.
Henning Kjær, jeg tør godt indgå et væddemål om at der ikke vil drukne færre flygtninge i Middelhavet hvis div. Rwanda-planer gennemføres.
Hvis ønsket vitterligt var at hindre drukninger og gøre menneskesmugling håbløs, havde regeringen sat alt ind på at overflødiggøre flugt, og den havde i det mindste ikke beskåret men forøget bistanden der hvor den allerede ydes.
Hvad der gerne måtte drukne, i alle have og søer, men nok ikke gør det, er politisk hykleri!
Til Ete F´s bemærkninger må man også sige, at det vil være dybt naivt, hvis man kan få sig selv til at tro, at lejre i Rwanda eller andre steder vil have nogen som helst effekt på tilstrømning af 'illegitime' migranter, der ikke har mulighed for at opnå flygtningestatus - de vil komme uanset graden af inhumanitet i den danske flygtningepolitik.
Det er signalpolitik til de blå Bjarner, der står og vakler mellem S, V og K efter nedsmeltningen af DF.
Intet kan retfærdiggøre at sende mennesker til lande, der som minimum ej har underskrevet Menneskerettighedskonventionerne.
At foregøgle vælgerne, at man på denne bagvendte facon vil redde folk fra drukning, voldtægt og mishandling på deres flugtrute er løgn og latin.
Flygtningene vil istedet søge asyl i andre europæiske lande, og byrden vil vokse for dem, som den allerede gør nu med den mildt sagt usolidariske enegang overfor syriske og afghanske flygtninge.
Danmark bliver kritiseret skarpt i EU, alt imens Mette Frederiksen påstår, vi skal befinde os i "hjertet af EU".
Det hænger på ingen måde sammen!
Nej der er ingenting der hænger sammen mere. Danmark er blevet til en pariastat. At Socialdemokratiet vil og kan være sig selv bekendt. Jeg tror det blev for meget for Hækkerup. Derfor fandt han sig noget andet at lave. Nu hænger vi på nogle umodne politikere som er gode nikkedukker i en totalt misfoster af en regering. Er glad for, at forligspartierne sætter foden ned. Det er efterhånden mærkværdigt det der sker nu. For første gang i mit liv stemmer jeg ikke, når der er folketingsvalg næste gang. Vor herre bevares os alle.
Meningen er jo ikke at sende masser af asylansøgere til Rwanda. Meningen er, at de ikke søger asyl i Danmark, når de ved, at de får en enkeltbillet til Rwanda. Så søger de asyl i andre lande, og det er netop meningen!
@ Else Marie Arevad
Og det er netop derfor, det er usolidarisk overfor de andre europæiske lande.
Det får Danmark stor utak for.