Leder

Mere vægt på erhvervserfaring i optaget kan mindske uligheden i uddannelsessystemet

At lade erhvervserfaring få større vægt i optaget til de videregående uddannelser kan sende et signal til de unge om, at gymnasiet og universitetet ikke er den eneste vej frem i livet. Og dermed kan regeringens forslag om nye optagelseskriterier være med til at løse flere problemer i uddannelsessystemet
Statsminister Mette Frederiksen sagde under sin tale til Folkemødet, at dørene til uddannelsessystemet vil blive åbnet for flere ved at lade erhvervserfaring tælle højere.

Statsminister Mette Frederiksen sagde under sin tale til Folkemødet, at dørene til uddannelsessystemet vil blive åbnet for flere ved at lade erhvervserfaring tælle højere.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
18. juni 2022

Der er gode nye toner i det forslag, som statsminister Mette Frederiksen indledte årets folkemøde med: Lad folk med fem års relevant erhvervserfaring og de nødvendige redskabsfag søge ind på de videregående uddannelser uden hf- eller studentereksamen. Det samme gælder forslaget om at lave en maksimumkvotient på ti til de videregående uddannelse. Selv om det ikke er et helt nyt, men en modificeret udgave af Reformkommissionens forslag fra foråret om en maksimumkvotient på ni, så er det et modigt forsøg på at dæmme op for det eskalerede karakterræs i gymnasiet.

Men nissen flytter som bekendt med. I hvert fald på de 34 uddannelser, der sidste år havde et snit over ti. Her vil der ifølge regeringen skulle laves fagspecifikke optagelsesprøver. Så konkurrencen flytter altså bare fra gymnasiet til optagelsesprøver senere hen i ungdomslivet, hvor gennemskueligheden er langt mindre, end om man har fået 10,1 eller 10,2 i snit. Og det vil med stor sandsynlighed øge konkurrencen blandt ansøgerne til de uddannelser, som i dag har de højeste snit, fordi flere vil kunne søge ind her.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er faktisk ret uartigt, at det eneste, man ikke går op i eller interesserer sig for, er folks faktisk interesser og anlæg for de studier, de får adgang til.
Problemet er, at kravene og niveauet er faldet og faldet, selvom de mange krav om store mængder paratviden skygger for den mangel på træning i selvstændig faglig aktivitet, der er tale om.
Folk søger ind af de forkerte grunde, fordi vi har udviklet et samfund med en masse højtbetalte administrative stillinger, som mange af de forkerte årsager gerne vil udføre; men imens går vi til i mangel på reel kompetence indenfor både praktiske og vidensfag.
Hele ideen om nødvendig kompetence og stabile kompetencer er blevet sparet væk til fordel for hurtige, men ligegyldige penge, uden reel værdi for fællesskabet.

Kim Petersen, erik jensen, Egon Stich og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Optur over udvidelsen af vores muligheder for at tage videreuddannelse. Flere af den slags. Allerhelst suppleret med gode muligheder for at tage opkvalificerende HF enkeltfag fx i sprogfag, kemi, fysik, filosofi, også mens vi er på arbejdsmarkedet. Det kan være en øjenåbner for den enkelte og en endnu bedre vej videre.

Rikke Petersen

Hvad viser undersøgelser, når det gælder frafald på universitetsuddannelserne? Sker frafaldet blandt dem med erfaring eller dem med høje snit, eller er det blandet? Vi skal helst ikke have flere frafaldne med et nyt optagelsessytem.

Desuden kræver visse uddannelser evner indenfor fx matematik og kemi, det får man ikke ved at have arbejdet fem år i en børnehave.

Henning Kjær

Rikke Pedersen.
Visse evner indenfor f.eks. matematik og kemi har man ikke nødvendigvis erhvervet fordi man har bestået en studentereksamen. Det kommer an på valgfag og niveauet.