Natten til fredag sejlede en russisk korvet to gange ind i dansk farvand nær Christiansø ved Bornholm.
Dermed fortsætter Rusland sine provokationer i Østersøen, og det er en alvorlig eskalation, at provokationerne igen bevæger sig ind over Danmarks territorialgrænse.
Forsvaret har fredag kortfattet i en pressemeddelelse bekræftet krænkelsen.
Der sker mange provokationer ved de danske grænser, men det er sjældent og hver gang dybt alvorligt, når russiske fly og skibe bevæger sig ind over territorialgrænsen og ind i det danske luftrum eller farvand.
At det skete, mens Folkemødet var i gang, og mens danske ledere og meningsdannere var forsamlet på Bornholm, gør absolut ikke denne provokation mindre.
Typisk sker disse provokationer ved, at de russiske fly og skibe forbliver i internationalt farvand, men bevæger sig tæt på grænsen.
"Udenrigsministeren har tidligere direkte truet med at udvise den russiske ambassadør."
Det var da tåbeligt, hvis han ikke har tænkt sig at leve op til det.
Hvis han er i tvivl om ondskaben bag kunne han kigge på dagens nyheder:
https://www.theguardian.com/world/2022/jun/19/russia-backed-network-of-s...
Ja, men nu har vi opsagt aftalen om at undgå fremmede tropper på Bornholm.
Så bliver russerne naturligvis lidt kække.
Ved næste folkemøde kan man have F16 fly klar til at markere terrotoriet overfor russiske territoriekrænkelser. Det gjorde man under den kolde krig.
@Jens Thaarup Nyberg - 20. juni, 2022 - 12:54
"Ja, men nu har vi opsagt aftalen om at undgå fremmede tropper på Bornholm."
Der er ikke og har aldrig været en "aftale" med hverken USSR eller Rusland om, hvad der må findes eller foregå på dansk territorium!
Der er Kremls trusler - og intet andet!
Indrømmet der har aldrig været en aftale. Men ligesom så meget andet har der været "forståelser". Det har været med til at give en vis stabilitet og fred i verden, tidvis afbrudt af kold krig med lidt mere ophedning af og til.
Uanset hvilken opfattelse man har om hvorfor og hvordan man skal få afsluttet krigen i Ukraine, så er det da naivt ikke at forvente at Rusland vil forsøge at replicere på Danmarks og andre landes entydige udmeldinger - og naturligvis skal man så genreplicere sådan er den del af det spil.
Man skal dog ikke gå katastrofalt over gevind som Putin jo har gjordt i magtspillet om Ukraine, hvor han tilsyneladende fik gejlet sig selv op til at overfalde Ukraine.
Alt i alt er det nok hensigtsmæssigt at have en russisk ambasadør, man kan indkalde og skælde ud på og bedre end at skulle sende et telegram til Putin. Diplomati er stadig at foretrække når man har muligheden.
@Marianne Jespersen - 20. juni, 2022 - 17:08
"Indrømmet der har aldrig været en aftale. Men ligesom så meget andet har der været "forståelser". Det har været med til at give en vis stabilitet og fred i verden, tidvis afbrudt af kold krig med lidt mere ophedning af og til. "
Godt, hvis vi kan få aflivet myten om en aftale!
Hvad en "forståelse" skal kunne bruges til - i en konfliktsituation som den nuværende - er jeg ikke i stand til at afgøre, men jeg tror ikke den vil være meget værd.
Det er afgørende for fredelige forhold mellem stater, at ALLE respekterer de - internationalt anerkendte - AFTALER de indgår.
Kreml har indiskutabelt brudt stribevis af aftaler med Ukraine, overtrådt internationale aftaler og konventioner, herunder FN's charter.
Det er derfor nærmest parodisk, at Kremls ambassadør i Danmark, Herr Barbin, stabler sig op og forlanger, at Danmark skal respektere et postulat af en aftale om Bornholm.
Ambassaden har en twitterkonto, hvor man slår flotte saltomortaler for at få et par dokumenter om sovjetiske troppers afgang fra Bornholm til at konstituere en aftale!
Læs selv teksten i dokumenterne på ambassadens twitterkonto her: https://twitter.com/RusEmbDK/status/1493994880024076294?ref_src=twsrc%5E...
Det væsentlige brev, der er sendt fra Molotov, USSR's udenrigsminister/udensrigskommissær 16. marts 1946, lyder:
"Jeg bekræfter hermed modtagelsen af Deres brev fra d. 8 marts og meddeler at siden den danske regering har nu muligheden til at tage over øen Bornholm med sine tropper og etablere sin egen administratration uden nogen yderlige deltagelse af udenlandske militære kræfter og administatorer, havde den sovjetiske regering, med henhold til sin erklæring fra d. 5 marts givet en ordre om at initiere tilbagetrækningen af det Røde Hærs enheder som befinder sig på øen Borholm og færdiggøre den inden for en måneds tid hvorefter øen Bornholm vil være under det danske administrering." (Mine fremhævninger. Slagfejl i originalen har jeg ikke rettet.)
Jeg mener, at der skal en endog meget kreativ læsning til for at få dette brev til at rumme noget (dansk accepteret sovjetisk) krav om at der ikke MÅ befinde sig ikke-danske tropper på øen!
De øvrige dokumenter i opslaget rummer heller intet af den slags.
Uanset om Barbin skjuler en stor kreativ kapacitet - ligesom hans dukkefører i Kreml - ændrer det ikke ved det fundamentale indhold i teksten: Ingen aftale, ingen traktat, ingen forståelse!
Blot en anden vinkel vedr. udstationering af fremmede tropper i DK
Der har i Danmark mellem politikere og befolkning været en konsensus/forståelse/aftale eller hvad man skal kalde det, om at vi ikke havde fremmede tropper stationeret i landet i fredstid. Det drejede sig generelt om Nato- soldater. Den forståelse gjaldt ikke Grønland hvad jo også var noget problematisk.
Mette Frederiksens udmelding i jan-feb. ( før Ruslands iinvaderingaf Ukraine) om at der blev forhandlet med USA om amerikansk base på Bornholm var faktisk det der triggede fredsaktivister.
Det har været en forudsætning , dansk forsvarspolitik siden 1945, at der ikke var - og ikke måtte være - (behov for) udenlandsk militær stationeret i Danmark.
Det havde den - heldige - baggrund, at Danmark fik snoet sig udenom sit tætte samarbejde med Tyskland fra 1940-45, og i stedet fik status som allieret nation (tak til de få modige, der ydede modstand - og til den danske ambassadør i Washington, Henrik Kaufmann, der indgik aftalen med USA om amerikanske baser på Grønland).
Det var ikke netop det, den udenrigspolitiske diskussion i 1980'erne handlede om, dengang Uffe Ellemann fik sine mange næser, men det var helt sikkert en del af bagtæppet for fodnoterne.
Mere varige stationeringer - ikke deltagelse i militære øvelser, ikke passage af amerikanske flådefartøjer og fly - vil indiskutabelt være et brud med den mangeårige danske forsvarspolitik.
Kremls overfald på Ukraine er ligeledes et voldsomt brud på alle internationale normer, aftaler og forståelser... og det er væsentligt at tage stilling til hvordan vi - og vores allierede i NATO og EU - skal reagere på det. Det handler både konkret i forholdet til Ukraine (militær og økonomisk støtte) og med vores lokale militære beredskab, herunder også direkte samarbejde med allierede landes militær.
Jeg har ikke set, hvad de fredsaktivister, der blev "trigget" af forestillingerne om/forventningerne om/udsigterne til amerikanske baser på Bornholm, har af ideer til at får den russiske føderations militær til at standse sit ufattelige svineri i Ukraine og gå i gang med en genopbygning af de ufattelige skader de har påført Ukraine.
Jeg antyder på ingen måde, at fredsaktivisterne har noget som helst ansvar for invasionen og krigen.
Men jeg vil meget gerne vide, hvilke ideer, de har til løsning!
Ifølge Bornholms Museum:
"De sovjetiske soldater forlod Bornholm på den betingelse, at der ikke måtte stå fremmede soldater på Bornholm.
Øens beliggenhed, fremskudt mod Østblokken, udgjorde en strategisk placering. Det betød, at Bornholm stod i en særdeles usikker og udsat situation.
Her var nemlig god mulighed for at holde øje med russere, østtyskere og polakker fra bornholmske radaranlæg."
https://bornholmsmuseum.dk/da/bes%C3%B8g/bornholms-museum/permanente-uds...
@Alan Frederiksen - 20. juni, 2022 - 20:09
Du HAR læst de papirer Barbin henholder sig til?
Bornholms museum var ikke aktiv i korrespondencen mellem Døssing, Molotov og den danske regering. Dit link fortæller desværre intet om museets baggrundsmateriale, men jeg tvivler på at der er gennemgang af dokumenterne på udstillingen. Jeg vil bestemt kigge grundigt efter, når jeg kommer til Bornholm i løbet af sommeren.
Jeg synes dog at det er interessant, at den Russiske Føderations ambassade kun viser lige præcis de tre dokumenter på sin twitterkonto, når de nu ikke dokumenterer noget som helst.
I 1945/46 var der forresten heller ikke noget østtysk eller polsk militær at holde øje med fra (ikke eksisterende) bornholmske radaranlæg! Der skal vi endda nogle år frem, så det kan heller ikke have været grundlag for krav fra USSR!
Torben Siersbæk
20. juni, 2022 - 20:25
Jeg fandt følgende på koldkrig-online.dk:
"De sovjetiske betingelser i udenrigsminister Molotovs note til den danske regering den 5. marts 1946 lød: ”Hvis Danmark er i stand til straks med sine tropper at besætte øen Bornholm og på Bornholm oprette sin administration uden nogen som helst deltagelse af fremmede tropper og fremmed administration, vil den sovjetrussiske regering tilbagekalde sine tropper fra Bornholm og overgive øen til den danske stat.”1
"Den danske regering svarede bekræftende på den sovjetiske note. Spørgsmålet var, om regeringen dermed havde indgået en aftale med Sovjetunionen om kun at tillade danske styrker på Bornholm. Det mente Sovjetunionen, og i praksis administrerede den danske regering under det meste af Den Kolde Krig som om der var indgået en sådan aftale eller forpligtelse. I 1953 fastlagde regeringen retningslinjer for NATO’s flådeøvelser i Østersøen, bl.a. at skibe fra alle andre NATO-lande end Norge normalt ikke ville få tilladelse til at benytte de bornholmske havne under disse øvelser. Senere udsendte Forsvarskommandoen en hemmelig forholdsordre (’Østersø-direktivet’) om, at der ikke måtte findes allierede styrker på Bornholm, i luftrummet over Bornholm eller indenfor en grænse på tre sømil i farvandet ud for Bornholm2."
Baggrunden for denne ikke-provokationspolitik overfor Sovjetunionen var minderne fra den sovjetiske besættelse af Bornholm i 1945-46 og ikke mindst frygten for, at øen ikke var værdifuld nok til, at NATO ville indlede en storkrig i Europa som svar på en isoleret sovjetisk besættelse af øen. Samtidig undgik Danmark ved denne politik at blive presset af sine allierede til at omdanne Bornholm til en fremskudt NATO-base i Østersøen3. Den danske politik i forhold til Bornholm mindede dermed en del om den norske politik i forhold til Finnmark, som grænser op til Sovjetunionen i det nordøstlige Norge, og hvor der også var lagt begrænsninger på NATO’s aktiviteter under Den Kolde Krig."
Kilde: http://koldkrig-online.dk/anlaeg/bornholm/
Russerne - eller rettere Putin regimet - gør hvad de kan for at intimidere os.
Nogle gode danskere ryster i bukserne.
Putinstøtterne benytter sig af det til at skræmme dem yderligere. Med et vist held.
Den russiske ambassadør er et skoleeksempel på alt, hvad der er galt i Rusland.
Posten er ikke vigtig, men han gør, hvad han kan for at tækkes sin herre og mester - krigsforbryderen i Moskva. Vor herre bevares. Sikken er job.
Og til Bornholmerne: Hvad I hører og hvad der bliver sagt fra den side er totalt ligegyldigt. Vi er alle i samme båd.
Og når den første amerikaner sætter fod på Bornholm, kan I prise jer lykkelige.
Så skal russerne være dummere, end politiet tillader, for at gøre jer noget.
Alan Frederiksen
20. juni, 2022 - 20:47
Her er kilderne til ovenstående fra koldkrig-online.dk:
1. Citeret fra Hornemann (2006: 339).
2. DIIS (2005: Bind 1, 243), Bornholms Tidende 19. februar 2022 samt Udenrigsministeriets notat af 8. november 1967 om Bornholms militærpolitiske stilling set i relation til Sovjetunionen. Geckler & Jørgensen (2021: 192-216) indeholder en gennemgang af, hvordan de danske politikere og embedsmænd løbende under Den Kolde Krig justerede på de selvpålagte restriktioner, der var lagt på NATO’s aktiviteter omkring Bornholm for ikke at provokere Sovjetunionen.
3. DIIS (2005: Bind 1, 246) og Villaume & Olesen (2005: 48 og 165-67).
@Alan Frederiksen - 20. juni, 2022 - 20:47 og 21:33.
Det er nogle glimrende links, du har leveret.
Den meget tvetydige note fra marts 1946 bliver behandlet indgående i https://koldkrig-online.dk/wp-content/uploads/hornemann-bornholm_-i_-sov... (Hornemann, Jacob (u.å.): Den sovjetiske besættelse af Bornholm satte varige spor i dansk sikkerhedspolitik under hele den kolde krig, artikel på www.danmarkidenkoldekrig.dk, uden årstal.)
Der kan man se, at den danske regering allerede i 1953 afviser, at der er tale om en varig aftale, idet der kun har været tale om st garantere USSR, at der ikke - ved tilbagegivningen af suveræniteten over Bornholm - var behov for andet end dansk militær og civiladministrstion.
Denne danske opfattelse fastholdes herefter, omend dansk udenrigspolitik falder tilbage til modellen fra mellemkrigstiden, hvor behovet for ikke at provokere Tyskland dikterede en følgagtig retorik og politik.
Først i midten af 1980'erne bliver holdningen helt klart udtrykt, og siden da fulgt i praksis.
Den Sovjetrussiske position har til stadighed haft til formål at dreje forståelsen af noterne i en retning, hvor dansk suverænitet over Bornholm er begrænset.
Det ser man i alle formuleringer fra USSR, og det er det ambassadør Barbin nu genopfører.
Jeg er ikke i tvivl om, hvordan jeg læser noterne, men det er absolut korrekt, at de er formuleret med yderste omhu, så de rummer fortolkningsmuligheder.
Jeg vil advare mod at anvende disse noter, der har rundet deres 76-års fødselsdag, til andet end historiske studier af slutningen af 2. verdenskrig på dansk jord - og under ingen omstændigheder forfalde til at tillægge dem konkret retningsgivende betydning i forholdet mellem Danmark og Rusland.
Torben Siersbæk
21. juni, 2022 - 17:10
Det er en meget spændende artikel du har fundet.
Som du selv er lidt inde på kan der drages paralleller mellem den politik Danmark fører overfor Rusland i spørgsmålet om Bornholm og den politik Danmark fører overfor Tyskland i mellemkrigstiden.
Hans Branner beskriver i "Småstat mellem stormagter. Beslutningen om mineudlægning august 1914. Dansk udenrigspolitisk instituts skrifter 5. København, Munksgaard 1972", hvordan de danske politikere, da de modtog en tysk forespørgsel om hvorvidt Danmark ville spærre Storebælt med miner, frygtede at det på sigt ville være med til at trække Danmark ind i krigen på tyskernes side.
Det viste sig imidlertid at englænderne havde forståelse for at Danmark måtte føre en neutralitetspolitik, der var velvillig overfor tyskerne. Det er Branners hovedtese, at små stater generelt og i hvert fald Danmark i 1914 specielt havde en væsentlig større handlefrihed end det antoges af de i beslutningerne involverede.
Denne opfattelse af en småstats meget begrænsede handlefrihed levede videre i mellemkrigstiden.
Jacob Hornemann skriver i det du har linket til:
"Da det i begyndelsen af 1949 stod klart, at dansk tilslutning til Atlantpagten var den eneste farbare sikkerhedspolitiske vej for Danmark, var der en udbredt frygt for, at det dansk-sovjetiske forhold som følge heraf ville blive skærpet og udsætte Danmark for sovjetiske repressalier. Dette skete dog ikke, men frygten for russerne var og forblev en bestandig følgesvend for de ledende danske politikere igennem alle årene efter 1949. Det var denne frygt, der i de følgende årtier dikterede den
danske sikkerhedspolitik over for Sovjetunionen med hensyn til Bornholm og Østersøen, den såkaldte ikke-provokationspolitik."
Jeg forstår ikke hvad du mener med følgende:
"Jeg vil advare mod at anvende disse noter, der har rundet deres 76-års fødselsdag, til andet end historiske studier af slutningen af 2. verdenskrig på dansk jord - og under ingen omstændigheder forfalde til at tillægge dem konkret retningsgivende betydning i forholdet mellem Danmark og Rusland"
Jacob Hornemann kan ikke benytte dem som kilde til at belyse forholdet mellem Danmark og Rusland under den kolde krig?
Kildeangivelsen: "Artiklen, der er skrevet af cand. mag. Jacob Hornemann, er baseret på dokumenter i det danske, det britiske og det russiske udenrigsministeriums arkiv, der er udgivet samlet i bogen: Bornholm mellem Øst og Vest. En udenrigspolitisk dokumentation af Bornholms stilling op til og under de 5
sovjetiske befrielsestroppers ophold på Bornholm 1945-1946 og under den kolde krig."
Vi havde også en borgerlig regering med en konservativ statsminister fra 1982 - 1993. Måske kan det forklare kursskiftet. I 60erne og 70erne var skepsisen stor overfor USA og måske også Nato. Der var ikke så få, der sympatisere med Rote Armee Fraktion i det venstreorienterede universitetsmiljø på KU. Den tyske studenterleder Rudi Dutchke kom f.eks. til Danmark efter at hans opholdstilladelse i England blev nægtet.
Efter min mening har så løs en aftale, eller hvad man nu kan kalde det ikke gyldighed 50 år efter dens indgåelse. Af demokratiske årsager bør mange internationale aftaler have en udløbsdato, hvor de skal genforhandles. Det burde være bornholmerne, der har det sidste ord i den sag.
@Alan Frederiksen - 21. juni, 2022 - 21:18
"Jacob Hornemann kan ikke benytte dem som kilde til at belyse forholdet mellem Danmark og Rusland under den kolde krig?"
Noterne er en del af baggrunden for udviklingen, men de kan ikke beltse forholdet mellem Danmark og USSR under den kolde krig.
Jeg husker ikke at Rudi Dutschke på noget tidspunkt har støttet Rote Armée Fraktion, så den pointe undrer mig en smule.
Der har i diverse fraktioner på den danske venstrefløj - f.eks. kredse omkring Godtfred Appel - været mere end romantiseret om "væbnet kamp".
Som jeg husker det var det dog aldrig tilnærmelsesvis mainstream.
Rudi Dutschke blev ansat ved Aarhus Universitet efter at han var udvist fra UK.
"Det burde være bornholmerne, der har det sidste ord i den sag."
Mener du, at Bornholm skal føre sin egen udenrigspolitik? Jeg mener ikke engang at det er en morsom strøtanke!
Kremls besættelse af gendannelsen af Sovjetunionens dominans er forkastelig.
Men når både Kreml og dets papegøje i Danmark fremdrager de tvetydige noter, der blev udvekslet med Danmark i forbindelse med afslutningen af den russiske tilstedeværelse på Bornholm, som om de var en stedsevarende aftale, kan man vel med en vis skrækblandet fantasi tænke på Molotov-Ribbentropaftalen om at Det trdeje Rige og USSR ikke ville angribe hinanden, som jo netop var en stedsevarende aftale.
Går den ikke forud for de Baltiske landes og Polens selvstændighed?
Hvis den aftale er ugyldig - fordi Det tredje Rige ikke længere eksisterer, må det samme jo gælde for USSR's "aftale" med Danmark, for USSR eksisterer jo heller ikke mere.
Og hvis Rusland har overtaget USSR's aftaler så er Tyskland vel på samme måde - i en eller anden forstand - indtrådt i aftaler, fordi det ligger indenfor Det tredje Riges grænser?
Jeg finder at Kremls insisteren på USSR's rettigheder er lige så latterlig som mit karikerede billede af Tyskland efter 1945/90!
Torben Siersbæk
20. juni, 2022 - 13:19
@Jens Thaarup Nyberg - 20. juni, 2022 - 12:54
“ "Ja, men nu har vi opsagt aftalen om at undgå fremmede tropper på Bornholm."
Der er ikke og har aldrig været en "aftale" med hverken USSR eller Rusland om, hvad der må findes eller foregå på dansk territorium!
Der er Kremls trusler - og intet andet! “
Så er det da pudsigt vi har levet i og regeret dk, som om aftalen om ikketilstædeværelse af fremmede tropper på Bornholm, med det daværende Sovjetunionen og nu Rusland, faktisk er gældende.
Og det var/er en aftale af den type, der skulle medvirke til at undgå situationer, som den, der er under udvikling nu.
Sikkerhedsstrukturerne brød sammen med Sovjets opløsning, og NATO’ udvidelse i de tidligere sovjetaffilierede har ikke bidraget til stabile forhold og fred.
,
I en dokumentar blev det hævdet at Rudi Dutschke i forbindelse begravelsen af en af lederne i RAF (første generation: Baader-Meinhof gruppen) råbte "du har ikke levet forgæves". Jeg mener det var til Andreas Baaders begravelse. I 2005 udkom bogen: "Rudi Dutschke, Andreas Baader und die RAF". Uden at kende indholdet fik det mig til at tænke at Rudi Durchke måske havde stærke sympatier med første generation af RAF, hvilket mange andre venstreorienterede intelletuelle også
havde. Jeg tror ikke han nødvendigvis sympatiserede med de senere generationer af RAF, hvor bevægelsen blev mere ekstrem.
"Der var på venstrefløjen en sværmen for at gøre noget og ikke bare snakke, husker en tidligere medarbejder på Information om slutningen af 1970’erne. Den tyske terrororganisation Rote Armee Fraktion ’gjorde’ en hel del, så var der også sympati for terror på Information?"
https://www.information.dk/indland/2008/03/fortidens-spoegelser-informat...
"Det burde være bornholmerne, der har det sidste ord i den sag."
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad der sker i fremtiden. Men hvis man f.eks. fra politisk side på et tidspunkt havde tænkt sig at anlægge en militærbase på Bornholm pga. øens strategiske placering i Østersøen, hvor der bliver udstationeret soldater fra andre Nato-lande, mener jeg man bør lytte til bornholmerne. I tilfælde af krig ville øen blive et oplagt mål for russerne. Der er rigtig mange mennesker der lider af angst eller bare er "nervøst anlagt", der vil finde det meget ubehageligt.
Alan Frederiksen
22. juni, 2022 - 13:00
Ovenstående er et svar til Torben Siersbæk.
@Jens Thaarup Nyberg - 22. juni, 2022 - 12:59
"Så er det da pudsigt vi har levet i og regeret dk, som om aftalen om ikketilstædeværelse af fremmede tropper på Bornholm, med det daværende Sovjetunionen og nu Rusland, faktisk er gældende."
Man kan jo godt føre en politik, der får det til at se sådan ud.
Under 1. verdenskrig minerede Danmark Store Bælt, af hensyn til Tyskland (og en frygt for st ellers ville Tyskland selv gøre det).
"NATO’ udvidelse i de tidligere sovjetaffilierede har ikke bidraget til stabile forhold og fred."
Det synes jeg nu ikke er nogen indiskutabel sandhed!
@Alan Frederiksen - 22. juni, 2022 - 13:00.
Om Røde Rudi, jeg nævnte jo også at det var efter hukommelsen.
Jeg læste selv i Odense, så det var et mindre og mere fredsommeligt universitet....
Så jeg skal ikke betvivle dine informationer. Og din forestilling om ham kan være lige så god som min.
Jeg synes også, at man skal "lytte til bornholmerne" - dem allesammen, pg ikke kun de der demonstrerede mod NATO mm i februar(?)!
Men man skal IKKE lytte til Rusland!