Leder

Alle ved, at Inger Støjberg vil redde »Maren i kæret«. Men ingen ved hvordan

Inger Støjberg lader, som om hun er den første politiker nogensinde, som har opdaget, at der er et alvorligt skel mellem by og land. Det er hun ikke
Inger Støjberg stod for båltalen sankthansaften i Dalbyover torsdag den 23. juni 2022.

Inger Støjberg stod for båltalen sankthansaften i Dalbyover torsdag den 23. juni 2022.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indland
25. juni 2022

Inger Støjberg savner et parti, som har et klart blik på alt det, der foregår uden for København. Sådan lød det, da hun torsdag præsenterede sit nye parti Danmarksdemokraterne.

Og vælgerne kan lide det. Allerede fredag morgen havde hun indsamlet over 40.000 vælgererklæringer. Nærmest uden at have en konkret politik og mere eller mindre kun på baggrund af en diffus mærkesag om at ville værne om »Maren i kæret« – og så nok også fordi hun er Inger Støjberg.

Men når hun foregiver, at hun som den eneste politiker går op i »mennesker som de er flest« og dem som bor langt fra »salonerne i København«, er det lidt som at sige, at man ikke må kalde ’en spade for en spade’ i udlændingedebatten.

Det er jo løgn. Ligesom du ikke kan vinde et folketingsvalg på en lempelig udlændingepolitik, kan du bestemt heller ikke vinde det, hvis du har ry for at være et københavnerparti. Det har partier som Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for længst forstået og indrettet sig efter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Natalie Barrington Rosendahl

Det må være mandagslederen, som er kommet på nettet allerede lørdag aften.

Efter du skrev artiklen er Peter Skårup fulgt Jens Henrik Thulesen Dahl over til Danmarksdemokraterne.

Mon ikke Kristian Thulesen Dahl følger efter i morgen ??

Torben Lindegaard

Torben Lindegaard
24. juni, 2022 - 20:53

@Natalie Barrington Rosendahl

Sorry - total datoforvirring fra min side

Willy Johannsen

Lad mig starte med at sige, at jeg ikke har tænkt mig at stemme på Inger Støjbergs parti.

Men gud hvor det glæder mig, hvordan alle dem, med de helt rigtige meninger - i hovedsagelig hovedstadsområdet - har fået ondt i røven nu.

Og gud hvor i fortjener det.

Der er en verden derude, som I slet ikke kender, men som også har lige så meget ret, som I har. Selv om I nedgør den og ikke kan lide den...
For at citere en gammel Blicher sang, som I næppe nogensinde har sunget - eller kender:

Jyden han æ stærk å sej,
modde båd' i nøj å næj;
goer ed op, å goer ed nier,
åller do fåtawt ham sier.

Føst næ dær æ nøe pofahr,
kommer jyden ud å dar;
men han goer ett ind igjen,
fa' de uhn han hå gjent hen.

Læ wos ålti blyw ve de!
Fåer sin båen ka kjennes ve!
Søen et sind da hær i Noer
håll sæ ve, te ålt fågoer.

I forstod det nok ikke. Men det er der rigtig mange jyder, der gør...:)

Held og lykke med jeres højrøvethed...:)

Steffen Gliese

LIvet i storbyen i dag er for meget af en gentagelse - evige variationer af de samme få aktiviteter, for nogle den samme grad af aktiv deltagelse i foreningsarbejde, fuldstændig som i provinsen.
Livet i storbyen i dag er meget mere af en trummerum end i provinsen, bl.a. fordi man er meget mere afhængig af en høj indtægt pga. det surrealistiske boligmarked. Ingen bor reelt mere end et par timer fra en af de fem store byer, men årsagen til at tage ind til dem bliver mindre og mindre.

Danny Hedegaard

Vi må have ændret Grundloven, fra at mandatet følger kandidaten, til at mandatet følger partiet!

Det kan ikke være rigtigt, at alle de folketingsmedlemmer der er valgt for et parti, og som i dag er løsgængere, bare kan forblive medlem af Folketinget.
Eller shoppe parti i valgperioden:-(

Hvis Inge Støjberg ene kvinde kan starte et parti fra grunden, og komme i Folketinget, på et grundlag af eksisterende medlemmer der har forladt den synkende skude DF.
Så har vi som jeg ser det et fundamentalt demokratisk problem med valgsystemet!

Jeg ville blive stinkende rasende, hvis en kandidat for et parti som jeg havde stemt på, skifter parti indenfor indeværende valgperiode.
Og bliver siddende perioden ud, uden at give mandatet fra sig.

Bliver du løsgænger, så er det ud, og suppleanten i partiet må overtager sædet.

Du kan så melde dig ind i et nyt parti, når du har forladt Christiansborg, og du kan da søge opstilling for dit nye parti.

Alt andet er vælger svigt, og vælger bedrag efter min mening!

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Annette Munch, Hans Larsen, Anna Louise Finck-Heidemann, Uffe Madsen, Karen Grue, Anders Reinholdt, erik jensen, Martin Rønnow Klarlund, Rikke Petersen, Egon Stich og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Danny Hedegaard - de betingelser følger Enhedslisten - så her har du et parti ,der praktiserer dine tanker.

Christel Gruner-Olesen, Ole Olesen, Hans Larsen og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar
Peter Aarslev

Danny Hedegaard
Det er nærmest som at lægge sporene til et autokrati. Så nej tak til det. Grundloven sørger for, og tak for det, at alle MF'ere ideelt set er løsgængere.

Rikke Petersen

Det undrer mig, at Inger Støjberg ikke har nævnt med et ord, at hun vil arbejde for, at de regler omkring udenlandske ægtefæller, som hun i sin tid modarbejdede, bliver ændrede?

Christian de Thurah

Danny Hedegaard
Grundloven kender slet ikke ordet “parti” - og godt det samme.
Hvad angår løsgængere, opfattes det ofte sådan, at det er kandidaten, der svigter partiet. Men hvad med de tilfælde, hvor det er partiet, der svigter sin egen politik og sine egne valgløfter. Er det et mindre vælgerbedrag? Skal kandidaterne så stadig støtte partiet?
Nej, der er ingen grund til at ændre grundloven på det punkt.

Flemming Olsen, Lillian Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Martin Rønnow Klarlund

@Willy Johansen

Hvor er det modigt af dig, at du tør stille dit traumatiserende jyske mindreværd sådan til offentlig skue ;-)

Jonas Kolodziej, Mogens Holme, Hans Larsen, Gitte Grindsted Knudsen, Carsten Munk og erik jensen anbefalede denne kommentar
Jan S. Jensen

Puha. En næsten Corona-fri sommer er allerede fyldt med aktuelle Inger-begivenheder, Inger-analyser, Inger-livsstilsstof og snart vil vi se de første paparazzi billeder af Inger Støjberg.....

I det mindste godt man er til sandkage!

Christel Gruner-Olesen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

@ Christian de Thurah
25. juni, 2022 - 09:13
"Men hvad med de tilfælde, hvor det er partiet, der svigter sin egen politik og sine egne valgløfter. Er det et mindre vælgerbedrag? Skal kandidaterne så stadig støtte partiet?"

Nej så skal kandidaten, hvis denne ikke længere kan se sig selv i partiet, fraskrive sig sit mandat og forlade Folketinget!

Men løn og goder tæller nok for meget til, at siddende medlemmer af tinget, frivilligt vi træde ud som det i situationen eneste moralsk rigtige.

Omfanget af løsgængeri, og partiskift for at blive siddende, og kunne blive minister i en anden regering, end den forrrige de var minister i.
Har nu et sådant omfang, at jeg mener at Grundloven bør ændres, sådan at der kan gøres kort proces med den slags politikere, og de kan verfes ud.

Så er det tilbage til start i et nyt parti, hvis nogen vil have dem, eller de kan forsøge sig med et nyt parti.
Det er jo også i den grad kommet på mode at starte nye partier, og der er som jeg ser det nok af dem i forvejen.

Hæv derfor gerne spærregrænsen til 5 %!

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Carsten Nørgaard

@Willy Johansen: Der er meget få politikere, som er mere politisk korrekte end Inger Støjberg. Hun ligger helt i flugt med status quo i dansk politik de sidste 22 år. Nu pakker hun så sin stil ind i en æstetik, der handler om en jydedom, der simpelthen ikke findes. Den har intet at gøre med mig fra Randers, mine aner fra Hadsund-området, eller mine andre aner fra Nordvestjylland at gøre – venner og bekendtskaber fra Frederikshavn til Sønderborg. Det har Blickers nonsens heller ikke, man var ikke særlig god til at tænke identitet dengang– han boede i øvrigt ikke langt herfra i en periode.

De ”jyder”, Støjberg henvender sig til, er et højlydt mindretal, og deres holdninger er ikke særligt jyske, man finder dem også andetsteds. De politikere på Christiansborg, hun kritiserer, er ofte også fra Jylland.

Du taler om at nogen fortjener noget, men først og fremmest fortjener dem, der synes Støjbergs projekt er nogen særlig god ide, at læse en bog nu og da og bruge mindre tid på Facebook. For hold kæft hvor fatter de bare lidt af den verden, de befinder sig i. Også på lokalt plan. De har det også med at være temmelig amerikaniserede. En gang ”plastikjyder”, simpelthen. Man tror, man er ved at gøre oprør imod noget, mens man anfægter den præcis samme linje, som Danmark har kørt i snart et kvart århundrede. Og det gør man så under fanerne hos den ultimative Christiansborg-manipulator.

Lillian Larsen, René Hansen, Kenn Hommelgaard, John Johansen, Mogens Holme, Peter Aarslev, Hans Larsen, Mike Skaløe-Wilhjelm, Niki Mogensen, Kenneth Jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Skrev ”anfægter” men mente egentlig ”forsvarer” :-)

Freddie Vindberg

Som tidligere straffet person, bliver Støjberg behandlet ordentligt og med respekt. I den grad.

Det burde stå øverst, i Danmarksdemokraternes partiprogram:

'Mere hjælp, til alle tidligere straffede personer, i HELE Danmark. Det er fair.

Torben Siersbæk, John Johansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Spot on, Carsten N!
Hun er længder foran sine kolleger, når det kommer til utroværdighed - og det er komisk, når hun slår sig op på at være den sørme allermest troværdige. Og tragisk at så mange køber den...

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Christian de Thurah - 25. juni, 2022 - 09:13

"Grundloven kender slet ikke ordet “parti”".

Rigtigt. Men det er kun den direkte brug af ordet "partier", der ikke findes i grundloven.

Vores valgsystem - forholdstalsvalg - kan ikke fungere uden partier!

Og valgmåden blev indført med grundloven i 1915 og fastholdt i 1953. Se (nugældende) § 31 stk. 2:
"De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgsmåden skal føres igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse".
En forholdstalsvalgmåde giver kun mening, hvis en flerhed af kandidater puljer de stemmer, der afgives på dem - og det er, med eller uden ordet "parti", den faktiske definition på et parti.

Derfor er det nødvendigt ikke bare at ændre valgloven men også selve grundloven for at ændre på se spilleregler, du kritiserer.

At det nok ikke sker kan man se af grundlovskommissionernes betænkninger (der som bekendt er en integreret del af den vedtagne lov på samme måde som selve paragraffernes ordlyd), men man kan også se, at det slet ikke var problematiseret i seneste grundlovsdiskussion i 1996).