Leder

Vi bør fokusere langt mere på ressourcesvage unge end på 12-talspigerne

For nylig bekræftede endnu en undersøgelse, at 12-talspiger ikke trives dårligere end andre unge. Hvis vi vil den mentale helbredskrise blandt unge til livs, må vi forstå, at den handler om meget andet end karakterer
52 procent af unge kvinder oplever stresssymptomer, hver tredje unge kvinde mellem 16 og 24 år har dårligt mentalt helbred, og hver fjerde unge kvinde er ensom. Men der er ingen beviser for, at det skulle være særligt hårdt for 12-talspigerne.

52 procent af unge kvinder oplever stresssymptomer, hver tredje unge kvinde mellem 16 og 24 år har dårligt mentalt helbred, og hver fjerde unge kvinde er ensom. Men der er ingen beviser for, at det skulle være særligt hårdt for 12-talspigerne.

Sigrid Nygaard

Indland
1. august 2022

Det går mildest talt ikke godt med de unges trivsel. For nylig viste rapporten Den Nationale Sundhedsprofil, at 52 procent af unge kvinder oplever stresssymptomer. Hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand mellem 16 og 24 år har dårligt mentalt helbred, såsom angst eller søvnbesvær, og hver fjerde unge kvinde er ensom.

Mistrivsel blandt unge kan virke som et uoverstigeligt problem, fordi det er så massivt og årsagen så kompliceret. Men en ting er sikkert: Vi kan ikke løse det, hvis vi ikke forstår det. Og her har vi som samfund fejlagtigt rettet for meget opmærksomhed mod 12-talspigerne. Uden forskningsmæssigt belæg har vi accepteret fortællingen om, at de bekymrende statistikker blandt andet skyldes en stor gruppe unge perfektionistiske kvinder, der går alt for meget op i deres karakterer. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det koster ikke noget at sætte karakterkravet ned.

Det koster derimod at gøre op med uligheden, sætte ind med efterværn efter unge fylder 18 år, satse på to lærere/pædagoger i en skoleklasse, yde mere specialundervisning, hjælpe ordblinde og andre med læsevanskeligheder, etcetera.
(Ihvertfald efter Finansministeriets regnemodeller..)

Måske derfor opretholdelsen af myten om de stressede 12-tals piger..?

Mogens Sommer Madsen, Ole Olesen, Bjarne Tingkær, David Zennaro, Mogens Holme, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Ete Forchhammer og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ressourcesvag.. hmm.. årsagen til de lavere karakterer end 12-talspersonerne nævnes ikke.
Er det mangel på faglige ressourcer, på forældrehjælp, på venner, selvtillid eller på.. hvilke ressourcesvagheder, taler vi om?

Jesper Kloppenborg, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi er for fokuserede på at skabe normer, som alle skal leve op til. Vi skal derimod gå den modsatte vej og benytte vores enorme rigdom til at realisere retten til forskellighed, som i de seneste 30 år er blevet mere og mere udgrænset - og nu nærmest opleves som pervers, når nogen insisterer på den.
Der er for lidt personlighedsopbygning og for meget følg føreren i det danske samfund; men der er i høj grad brug for at gøre op med det og i stedet følge en kultur, hvor folk deltager i stedet for at blive tilskuere, hvor folk finder den lige vej til glæde og tilfredshed ved at bidrage med det, de kan, og blive anerkendt for det.
Der er for meget leven op til standard og for lidt personlig indsats for at blive bedre for sin egen skyld.

Ole Olesen, Frederik Schwane, Svend-Erik Runberg, David Zennaro, Carsten Bjerre, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Sært nok er der ikke noget der hedder 12 tals drenge. De er vel bare dygtige.
Det er også påfaldende at 12 tals piger forbindes med noget negativt. Man kunne også hylde dem for at være dygtige, ihærdige, ambitiøse og målrettede.

Carsten Bjerre, Ruth Sørensen, Steffen Gliese, Helle Bovenius, Frederik Schwane og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Runberg

Når vi hører eller læser om unge der mistrives, er det oftest i sammenhæng med skole, gymnasium og 12-tals ræs.
Hvem har læst om en håndværkerlærling der mistrives?
Måske er det fordi de trives?
Fra dag ét i praktikken oplever lærlingen, at hvad der er lært på skoleopholdet er anvendeligt, og at man i praktikken udfører ”rigtigt” og meningsfuldt arbejde i tæt samarbejde (makkerskab) og vejledning af en voksen.
Og når lærlingens tidligere kammerater fra folkeskolen fejrer deres studenterhue, står lærlingen med et svendebrev, og skal starte som vellønnet håndværkersvend på mandag. Sabbatår og studiegæld? – Nej tak!
Og skulle håndværkeren få akademiske ambitioner, giver en erhvervsuddannelse adgang til mange videregående uddannelser. – En meget kendt dansk professor i hjerte-kar-sygdomme var oprindelig elektriker!
Kan det tænkes, at mistrivsel blandt de 12-talshungrende unge ganske enkelt skyldes, at de er fejlanbragt?
Erhvervsuddannelserne trænger til at blive ”talt op”!

Mogens Sommer Madsen, Ole Olesen, Vagn Bro og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Svend-Erik Runberg, det lyder som om lærlingeuddannelsen har udviklet sig i en noget mere positiv retning end dengang man stod for at feje gulv, hente øller og skulle finde sig i svendenes ondskabsfulde kommentarer. Det er jeg glad for at høre.

Vi bliver sgu nok nødt til at acceptere, at vi ikke alle kan være håndværkere og ikke alle kan være akademikere; der er brug for alle i et mangfoldigt og kompliceret samfund.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Runberg

@Frederik Schwane
Du og andre (f.eks. forældre) kan være helt rolige. Den lærlinge-uorden du skildre er heldigvis fortid.
Erhvervslivet mangler faglærte, - såvel tekniske som merkantile. Virksomheder og organisationer gør i dag rigtigt meget for at lærlingen / praktikanten skal få en god oplevelse, - gerne så god, at praktikanten som færdiguddannet bliver i virksomheden.
Skulle der være en svipser, har erhvervsskolen pligt til at gribe ind, og evt. hjælpe med et andet praktiksted.
Og lærlinge har også ambitioner!
Se: https://skillsdenmark.dk/dm-i-skills/

Mogens Sommer Madsen og Frederik Schwane anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Svend-Erik Runberg, det lyder rigtig positivt. Og selvfølgelig har lærlinge ambitioner. Hvorfor skulle de ikke have det. Mit indtryk har snarere været, at en lærlingeuddannelse brugt på at være stik-i-rend-dreng og underdog snarere var spild af tid. Men det er så heldigvis ændret.

It-branchen mangler også mange it-uddannede, hvilet er et meget stort problem. Og lad os ikke forglemme hele det trængte sundhedsvæsen, så mon ikke det er en tendens, der gælder rigtig mange fag. Om det så er erhvervsorienterede eller akademikerorienterede fag.

I bund og grund er min drøm om fremtidens arbejdsmarked, at vi kun havde ét uddannelsessystem, hvor erhvervs- og boglige uddannelser smeltede sammen, og hvor man uddannede sig (modulært) gennem hele livet.

Det tror jeg, at der er stor værdi i for den enkelte og for samfundet.

Jeg flyttede hjemmefra som 13-årig, da jeg som alle drengene i min klasse fik arbejde på en gård.
Jeg priser mig i dag lykkelig for denne tidlige gensidigt forpligtende voksenkontakt med fremmede voksne omkring rigtigt arbejde.
Jeg fik kontante krav at leve op, og det kom mig helt sikkert til gavn, da jeg som 21-årig forlod landbruget og gennemførte et realkursus, som åbnede vejen for mig til et langt og lykkeligt liv som journalist.
Det er også mit indtryk, at jeg undgik en masse unødige konflikter med mine forældre, sammenlignet med mange af nutidens unge, der bor hjemme meget længere.

"Sært nok er der ikke noget der hedder 12 tals drenge. De er vel bare dygtige.
Det er også påfaldende at 12 tals piger forbindes med noget negativt. Man kunne også hylde dem for at være dygtige, ihærdige, ambitiøse og målrettede."

Oprindeligt var begrebet 12-talspiger da også et positivt ladet udtryk, der netop skulle femhæve de dygtige og flittige piger. Siden kom der fokus på at stræberiet kunne medføre alvorlig mistrivsel, og det åbnede for, at begrebet også kunne bruges problematiserende. Og der står det i dag, ikke som noget negativt, men som noget tvetydigt.

Uanset om begrebet anvendes positivt eller problematiserende, er det udtryk for at det har været pigerne man fokuserede på og bekymrede sig om. Hvis det er diskriminerende, er det vist ikke pigerne der bliver diskrimineret.

Eva Schwanenflügel

@ Peter Jensen

Det kunne vel også være udtryk for, at man fra politisk hold hele tiden har udtrykt et ønske om at borgerne skulle være så produktive som muligt så tidligt som muligt?

Det synes jeg ikke handler om positiv særbehandling, snarere om et blindt punkt overfor hvad der i det hele taget motiverer børn.

Det er meget muligt at flere piger end drenge har haft 'gavn' af dette fokus på test og karakterer, men det ændrer ikke ved, at det fundamentalt er forkert overfor børn at anse dem som produktionsenheder.

Frederik Schwane

Er vi ikke lidt småhykleriske, når vi taler om de unge, der klarer sig godt i skolen. Nu har en stor del af befolkningen stået ude på gaderne eller siddet foran fjernsynet for at heppe på de fantastiske Tour de France ryttere. Vi elsker konkurrence og vi elsker helte. Men vi gør det ikke, når vi taler skole og uddannelse - og slet ikke, når det er de unge piger. Så handler det om køn og om klassekamp. Det skal vores unge navigere i. Velbekomme siger jeg bare.

@Eva Schwanenflügel

Der er altid et fokus på arbejde og produktivitet, og det i en grad som man rigtigt nok burde forholde sig mere kritisk til. Og i den sammenhæng er der jo så også grupper der særligt fremhæves.

12-talspiger er også et interessant eksempel på et udtryk, der starter som en ros, men som bliver så indarbejdet, at det kommer til at blive fortolket på mange måder. Et endnu bedre eksempel er ordet elite. Elite er som udgangspunkt et helt og aldeles positivt ord, men efterhånden har det udviklet sig således, at det især bruges om nogen man forholder sig kritisk overfor. Nogle gange antager en sådan kritik populistiske egenskaber, men den indeholder vel også ofte en kritik af selve præstationskulturen.