Efter 15 dages strejke med tusindvis af utilfredse kunder og timelange forhandlinger i Sveriges hovedstad, Stockholm, landede der endelig en aftale natten til tirsdag mellem SAS og de strejkende piloter.
Aftalen rummer en lang række kompromiser. Piloterne går samlet set omkring 25 procent ned i løn og vilkår, grænsen for arbejdsbyrden hæves fra 47 timer til 60 timer om ugen, piloterne er garanteret jobsikkerhed de næste fem år, og så er længden på overenskomsten landet på fem et halvt år, hvilket i forhold til danske standarder er usædvanligt. Normalt varer overenskomster i Danmark tre år ad gangen. SAS har i løbet af forhandlingerne haft et ønske om en længde på hele otte til ti år.
Det er Dansk Metal og Dansk Pilotforening, der har repræsenteret en gruppe piloter og kabinepersonale fra moderselskabet Scandinavian Airlines og været med til at forhandle aftalen på plads.
Man kan jo nemt få det indtryk, at det kun er på grund af piloternes lønninger, at SAS har et så stort underskud.
Men piloternes lønninger udgør kun 5 % af de samlede omkostninger i SAS, så der er altså nok andre steder at se sig om efter besparelser.
Hvad har aftalen at gøre med en dansk (?) model? Findes kompromisser ikke på det svenske og norske arbejdsmarked?
Har den lille nationalchauvinisme også indfundet sig på Information?
Heldigvis var det ikke kernekunderne (de forretningsrejsende) det gik ud over, denne gang. Så med lidt held kommer SAS styrket ud af konflikten over tid. Det kan vi småaktionærer i hvert fald håbe på. Der er jo rigeligt plads til upside. Benpladsen må SAS selv ligge og rode med.
Ikke kun SAS, men hele luftfarten har massive problemer. Konkurser i massevis vil forblive udfordringen.
Lidt firkantet sat op, så er det kun prisen der afgører hvilken billet man vælger.
Dermed er det, det selskab der er mest kreativt mht. lønninger, ansættelsesvilkår og skatteregler, som kan tilbyde den billigste flytransport. Var det intentionen med liberaliseringen i Maastrichttraktaten? At man ønskede ræset mod bunden for de ansatte, bare for at vi kunne rejse til Rom og retur, endnu en gang, på overflødighedsrejse nr 5, hvert år, for under 100 Euro?