Leder

Hedebølgerne bliver et fast indslag i fremtiden. Derfor skal de tænkes ind i klimatilpasningen

»Håbet lever stadigvæk,« skrev Danmarks Radio om muligheden for en ny varmerekord. Men Danmark er nødt til at tage stigende temperaturer seriøst, hvis ikke kaos, som det vi har set i Storbritannien, skal være en fast del af fremtidens sommer
Onsdag under hedebølgen blev fødderne dyppet i springvandet i Amaliehaven i København.

Onsdag under hedebølgen blev fødderne dyppet i springvandet i Amaliehaven i København.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
23. juli 2022

Det blev kun en smagsprøve på den ekstreme hedebølge, der har plaget store dele af Europa, Danmark oplevede denne uge. Ikke desto mindre endte vi med at få den varmeste julidag nogensinde herhjemme med temperaturer på over 35 grader målt flere end ti forskellige steder, hvilket aldrig er set før.

Men selv om den danske hedebølge for de fleste nok blot blev en anledning til en ekstra dukkert, og meteorolog på DR Søren Jacobsen beskrev tangeringen af den tidligere julirekord »med et stort smil« ifølge DR’s livedækning, skylder man at tage hedebølger alvorligt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Christian de Thurah

Apropos byerne som varmeøer har det i mange år undret mig, at man ikke gør lidt mere ud af at undgå mørke, matte overflader, der kan absorbere meget sollys og dermed holde på meget varme. Der er vejarbejder og andet asfaltarbejde i gang overalt, og i alle tilfælde bruges der kulsort asfalt. Selv de steder, hvor der ligger ældre, lysere asfalt, repareres der med den sorte. Udover at det ser herrens ud, er det da meget uhensigtsmæssigt rent klimamæssigt. Det samme gælder bygninger, især tage. Også her bruges der ofte sorte materialer.
Det lyder måske som en bagatel, men samlet set er der tale om ikke så få kvadratmeter “solfangere”, der ikke gør den mindste gavn - tværtimod.

Rasmus Kristiansen, Arne Albatros Olsen, Thomas Tanghus, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

@ Christian de Thurah:
Hvad bygningernes tage angår, ville statsstøttede solceller vel være et egnet altarnativ, der kunne køle om sommeren og varme om vingteren.
Og statsstøtten - jo da - fra en tilstrækkelig CO2- afgift :-)

Thomas Tanghus

I følge vores boligforening, må de ikke generere mere solenergi, end hvad de kan forbruge i drift af ejendommen. Også en forældet regel, der bør afskaffes snarest muligt.

Lillian Larsen, Rasmus Kristiansen, Helle Bovenius, Carsten Bjerre og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Jeg var på landevejen fornyelig og så flere store solcelleparker. Der stod de og skyggede for god jord, som kunne bruges til landbrug eller skov. Det er jo åndssvagt, når vi stedet kunne placere solceller på tagene istedet.
I bund og grund bruger vi jo ikke tagene til noget som helst andet end at beskytte den underliggende bygning, så hvorfor ikke forlange at taget på alle nybygninger og ved udskiftning af tag belægges med solpaneler. Man kan få nogle, som både er solpanel og tagsten samtidig. Hvis der bliver overskud af strøm, kan den jo flyde tilbage til nettet til glæde for andre.

Lillian Larsen, Rasmus Kristiansen, Thomas Tanghus, Helle Bovenius, erik pedersen, jens christian jacobsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Ift. klimaopvarmningens samlede årlige effekt i byerne er mulige 'varmeøer' et langt mindre problem end manglen på varmeisolering af boligmassen.