Leder

Der er ingen vej udenom: Løn og arbejdsvilkår må forbedres, hvis flere skal søge velfærdsfagene

Årets rekordlave optag på sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne viser, at det er på tide at få sat gang i et nationalt samarbejde, der kan gøre velfærdsarbejdet attraktivt
Det er ikke arbejdet med børn, unge og ældre, der skræmmer unge væk fra velfærdsuddannelserne. Det er de hårde og opslidende fag med manglende medbestemmelse og en relativt lav løn.

Det er ikke arbejdet med børn, unge og ældre, der skræmmer unge væk fra velfærdsuddannelserne. Det er de hårde og opslidende fag med manglende medbestemmelse og en relativt lav løn.

Mette Mørk/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Indland
29. juli 2022

Advarselslamperne har blinket i snart mange år, hvor færre unge gang på gang har søgt ind på de store velfærdsuddannelser til sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver. I år er ingen undtagelse. Selv om ansøgertallet til de videregående uddannelser generelt er faldet, gør det ekstra ondt på velfærdsuddannelserne, som i år optager knap 2.000 færre studerende sammenlignet med 2019 på grund af lave ansøgertal.

Det sker på et tidspunkt, hvor der allerede er desperat mangel på især sygeplejersker og pædagoger. Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 46 procent af alle forsøg på at besætte en sygeplejerskestilling var forgæves i perioden fra september 2021 til februar i år. Det samme gælder for 26 procent af pædagogstillingerne og 11 procent af lærerstillingerne, som det fremgår af dagens artikel i Information.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Theodor Lindholm

De sidste 20 år har politikerne gjort alt hvad de kan for at jage unge og andre væk fra de her fag gennem reformer uden ende, digitalisering, uendelig dokumentationskrav og indskrænkning af arbejdsfrihed for at personalet kører længere på literen. For nu at bruge et af Den-Lille-Svindler's smarte udtryk. Dertil kommer evige reformer af uddannelserne, så alle efter hånden er total forvirrede.

Politikerne kender kun to værktøjer. Penge og reformer.

Der mangler sygeplejesker. Gør der det??? Jamen så skal de have penge og uddannelsen skal reformeres. Så køre det

- 20 år senere,

Der mangler stadig sygeplejesker. Gør der virkelig det??? Nu igen. Jamen så skal de have penge og uddannelsen skal reformeres. Så køre det da.

Jeg kan snart ikke huske, hvornår der var nok personale til de her velfærds jobs. Undtagen da jeg var lille og gik i skole i 60'erne og 70'erne. Da var der ingen som talte om personale mangel. Min tante var hjemmehjælper som det hed den gang. Hun havde ca. 2 besøg om dagen og der var tid til en snak og en tå kaffe med de gamle mennesker. Nu er der vel 25 besøg og kun tid til at taste dokumentation.

Om moster reelt har været i bad er ligegyldig. Bare det står i systemet hun har været i bad - Først da hár hun været i bad.

Fam. Tejsner, Ole Svendsen, Jane Jensen, Mogens Holme, Gunhild Isfeldt, Ete Forchhammer , Inger Pedersen, Carsten Munk, Viggo Okholm, Ervin Lazar, Torben Skov, fin egenfeldt, Else Mortensen, Arne Albatros Olsen, Hans Houmøller, P.G. Olsen, Kurt Nielsen, Gitte Holmen, Ole Olesen, John Andersen, Inge Lehmann, John S. Hansen, Bente Kølle, Rolf Andersen, Egon Stich, Mathias Petersen, Peter Aarslev, Kim Houmøller, Niels Makholm, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Morten Larsen og Inger Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lise Richter

Det er alt sammen rigtigt - det du skriver.

Specifikt om de 4 velfærdsuddannelser skal det nævnes,
at faldet i antallet af ansøgere er over dobbelt så højt på
uddannelsestederne udenfor de 4 største byer, som på
uddannelsesstederne indenfor de 4 største byer.

Faldet på gennemsnitlig 18% for sygeplejerskeudannelsen, 15% på pædagoguddannelsen, 11% på læreruddannelsen og 10% på socialrådgiver
over hele landet, er altså skævt fordelt imellem storbyene og resten.

De unge mennesker - også den del af dem, der har gået i skole og
taget deres ungdomsuddannelse udenfor de største byer -
vil hellere læse deres professionsbachelor på uddannelsteder
indenfor de store byer end udenfor.

Det er lige stik imod Regeringens forrykte plan om at lukke
udannelsespladser i storbyerne til benefice for uddannelsessteder
udenfor storbyerne - men sådan er det så bare ifølge Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, som er helt parat til at sætte sig ud
over de uddannelsessøgendes ønsker om en studietid i storbyen.

Ete Forchhammer , Hans Houmøller, Rolf Andersen, Mathias Petersen, Hans Larsen, uffe hellum, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Inger Jensen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Uviljen lyser ud af regeringen.

Ete Forchhammer , Inger Pedersen, Arne Albatros Olsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi andre tog uddannelserne dér, hvor de var, og hvor vi kunne komme ind. Det var en god oplæring i at få det bedste ud af omstændighederne i stedet for at nære forestillinger, man på ingen måde kunne vide noget om på forhånd.
Man kan ikke på baggrund af en hurtig igangsat reform og et enkelt års optag konkludere noget som helst - slet ikke, når det fuldkommen atypisk har et langt mindre antal ansøgere
Men måske fisker man rent ud sagt efter de forkerte til disse uddannelser. Man har givet dem et format og stillet nogle krav, som om det var uddannelser på akademisk niveau. Men det er praktiske fag, og hovedvægten bør ligge på dét - ligesom praktikken bør indgå som en integreret del. Det er nogle andre elever, der er interesserede i den form for uddannelse, og de bliver ikke tilgodeset i dag. Giv dem muligheden tilbage for at tage disse uddannelser, så vil en væsentlig del af problemet løses hurtigt, er jeg overbevist om.

Ete Forchhammer , Viggo Okholm, Kurt Nielsen, Niels Makholm og uffe hellum anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

"Man har givet dem et format og stillet nogle krav, som om det var uddannelser på akademisk niveau. Men det er praktiske fag, og hovedvægten bør ligge på det"

Steffen, du ved ikke hvad du taler om.

Fam. Tejsner, Gunhild Isfeldt, Eva Schwanenflügel, Caspar Christiansen, Else Mortensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man skal også lige huske, at når man angiver et fald i procent, så bliver det meget hurtigt større, når der er tale om færre pladser. Det kender vi fra humanisternes arbejdsløshedsprocenter, hvor nogle fag en overgang kan have 25% dimittendledighed - ud af fire nyudklækkede kandidater.

Inge Lehmann

Jeg kan huske den sidste fyringsrunde på 200 og nogen sygeplejersker i Region Sjælland året før epic blev indført i region Sjælland.

På samme tidspunkt var der også overskrifter om sygeplejepersonalemangel i Danmark.

Arbejdsmiljøet inden for plejefagenge har været nedadgående koblet sammen med fyrringer grundet sparekrav og øget lovgivnings og kontrolreformiver hos politikerne.

Samtidigt bliver lønnen dikteret fra Folketinget gennem lov.

Skulle spørgsmålet ikke være, hvem ved sine fulde fem ville overhovedet søge ind på de her uddannelser?

Hvor kommer alle de mange ansøgere i år egentlig fra?

Især til sygeplejeuddannelsen, der kræver højt gennemsnit og er en uddannelse med et niveau, der i resten af samfundet giver muligheder for en helt anden løn.

Duh

Lillian Larsen, Jane Jensen, Torben Lindegaard, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller og Ole Olesen anbefalede denne kommentar

At politikerne gennem de sidste mange år har gjort alt hvad de kan for at gennem reformer uden ende, digitalisering, uendelig dokumentationskrav og indskrænkning af arbejdsfrihed er jo ikke noget, der blot gælder sygeplejersker, pædagoger o.lign., men os allesammen. Det skyldes jo kravet om en stadig udbygning af overvågningssamfundet.

Drop alle disse fordyrende og asociale tiltag og indfør i stedet for en extraskat på særligt store indkomster, også politikernes, f.ex. når de overstiger 100 tkr på årsbasis og brug provenuet til at finansiere nogle fornuftige og rimelige lønninger til de mennesker, der tager sig af vore syge og gamle, af vore børn og af de, som ikke selv kan klare sig.

Lillian Larsen, Mogens Holme, Fie Ankjer Nielsen, Gunhild Isfeldt, Carsten Munk, Viggo Okholm, fin egenfeldt, Else Mortensen, Arne Albatros Olsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Jeppe Theodor Lindholm men pengene er jo ikke fulgt med.

Faktisk har der flere gange, hvor der var påstået personalemangel været fyringsrunde.

Nogen der kan huske de penge Lars Løkke Rasmussen kanaliserede over i de private sygehuse indtil det blev opdaget.

Alle forringelserne er blevet fulgt af øget privatisering.

Så stemmer resultatet ikke sammen med den ideologi vores politikere bekender sig til?

Lillian Larsen, Jane Jensen, Mogens Holme, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, fin egenfeldt, Else Mortensen, Mathias Petersen, Hans Houmøller, Gitte Holmen og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Hvad privat hospitaler angår. Hvis du bliver henvist til et privat hospital fra et offentligt hospital fordi de har travlt grundet ventelister, så ved de udmærket godt du ikke er en af deres kundekreds, som ellers ville komme der. Og behandlingen bliver også derefter. Hurtigt ind og hurtigt ud. Og så indkassere.

Det har jeg oplevet på første hånd for nogen tid siden.

Privat hospitalers kunder er dem med sundhedsforsikringer eller velhavere, som betaler selv.

En anden ting er så, at en væsentlig årsag til der er venteliste hos de offentlige hospitaler skyldes de offentligt ansatte læger arbejder en del af deres arbejdstid hos de private hospitaler. 3 dage om ugen lægges arbejdstiden hos det offentlige. 2 dage hos privat hospitalet. Det skaber ventelister, så der kan inkasseres dobbelt.

Tager du f.eks. USA, hvor en privat sundheds og forsikringsindustri er opbygget i gennem årtier, bliver partienter sendt på en karusseltur mellem forskellige læger for at få en såkaldt second opinion. Man skal jo være sikker. Og hvorfor inkassere bare en gang, når det kan ske både to, tre og fire gange. Altså hvis du er så heldig forsikringsselskabet bevilliger behandling. De har ansat tidliger kriminal efterforskere til at gennemgå forsikringsansøgninger for fejl og mangler så selv den mindste kommafejl udløser et afslag. De ved godt mange kunder giver op frem for at tage kampen op, som kræver enorm mange menneskelige ressourcer. Ressourcer mange ikke har. Og det ved forsikringsselskaberne. Og de bruger det mod deres kunder helt bevist.

Jo. Det private ved godt hvordan det skal gøres.

Lillian Larsen, Fam. Tejsner, Ole Svendsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Else Mortensen, Arne Albatros Olsen, Hans Houmøller og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Steffen Gliese sygeplejeuddannelserne har udviklet sig en del.

Selv om mange opfatter naturvidenskabelige uddannelser som boglige uddannelser, er det faktisk ligesom sygeplejefaget også praktiske fag. Det ene udelukker ikke det andet.

Og Steffen Gliese siden dengang du tog din uddannelse har vi altså centraliseret og fjernet infrastruktur.

Problemet er, at politikerne ikke gennemfører deres reformer efter behov, men efter ideologi eller hvad de tror kan høste stemmer.

Derudover er de også stoppet med at bruge hørringer eller overhører ekspertise, fordi det er jo bare en mening fuldgyldigt som deres.

Hvor dyr er denne omgang ikke? Først gennemtvinger man centraliseringer for så at gennemtvinge det modsatte.

Der er måske faktisk nogle uddannelser, hvor det ville give mening. Men det blev aldrig analyseret og endda koblet sammen med endnu større forringelse på de eksisterende uddannelser. Ligeledes gav man ikke de penge, det faktisk koster, at skabe nye uddannelser og pladser.
De har heller ikke ytret noget om, at genetablere den infrastruktur, de har fjernet.

Vi mangler stem-uddannede og selv der trillede man frem som en elefant i en glasbutik.

Tænk på Niels Bohr Institutet, der skal flyttes til en ny bygning, som er flere milliarder dyrere end lovet. Det skal instituttet betale for i øget lejeudgift. Det kan kun betales med antal ansatte og studerende, altså en gevaldig forringelse af uddannelsen.

Politikerne indførte lov om, at universiteterne skulle betale leje af deres bygninger og de bestemmer oveni hvor mange penge de får.

I Danmark, hvor vi ikke har naturressourcer, er uddannede mennesker vores ressource.

Politikerne sjofler denne ressource og forvalter den med hovedet under armen, samtidig med at deres handlinger smider penge ud af vinduet.

#viden er ikke et synspunkt. Det er noget vores politikere trænger til at realisere og respektere igen.

Lillian Larsen, Fam. Tejsner, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Else Mortensen, Mathias Petersen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Jeg vil godt bede Information fortælle, hvad man mener med “velfærdsuddannelser”.

Begrebet findes faktisk slet ikke. Man kan ikke få svar fra politikere, når man spørger, hvad de mener.

For eksempel er læreruddannelsen IKKE en uddannelse, der retter sig mod arbejde med velfærd. Det samme gælder uddannelse til sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver.

Jane Jensen, Mogens Holme, Gunhild Isfeldt, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Hans Houmøller 29. juli, 2022 - 11:30

Thorkild Thejsen beskæftiger sig i "Folkeskolen" med netop samme
problemstilling.

Thorkild Thejsen når frem til, at daværende Uddannelses-
og Forskningsminister, nuværende Kultur- og Kirkeminister,
Ane Halsboe-Jørgensen har defineret begrebet "Velfærdsuddannelser"
i et svar til Folketinget - svaret er klart som blæk, læs det selv:

https://blog.folkeskolen.dk/blog-folkeskoleloven-formalsparagraffen/hvad...

Hans Houmøller

@Torben Lindegaard.
Det er blandt andet med afsæt i den artikel, du linker til, jeg skrev min kommentar.

Torben Lindegaard, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Gitte Holmen

MANGE TROR STADIG, AT VELFÆRDSSTATEN ER INTAKT - DET ER DEN IKKE

Jeg tænker, at vores land skal have en helt ærlig og åben snak om, hvorvidt vi fremover overhovedet skal have omfordelingspolitik og et offentlig velfærdssystem eller ej - hvorfor og hvorfor ikke. Og hvis vi skal: hvordan ønsker vi, at den skal se ud.

I den sammenhæng tror jeg, at mange ikke ved, at den danske velfærdsstat i høj grad er ved af blive udskiftet med en konkurrencestat - og heller ikke ved, hvad det allerede har betydet for, hvordan de offentlige institutioner virker - eller ikke gør -og hvorfor.

Herunder også diskutere, hvad en total privatisering af alle offentlige velfærdsinstitutioner kommer til at betyde for ikke bare "danskerne", som om vi var en homogen gruppe med samme livsverden og livsvilkår, men for alle typer af danske befolkningsgrupper.

Her ved jeg jo allerede, at mange "bare" vil gentage mantraet om "bare at tage sig sammen", så skal du også nok få det supergodt og kan købe dig til de velfærdsydelser, du har brug for og ønsker. Men lad os få alt frem: Alle argumentations-rækker og bud på årsag-virkning, årsag-konsekvens og den bagvedliggende moral og etik, det bagvedliggende menneske- og samfundssyn.

VELFÆRDSSTATEN PUTTET I GRYDEN SOM "DEN KOGTE FRØ"

Det kan opleves, som at vi har været og stadig er udsat for "den kogte frø´s" taktik, dvs. at politikerne - for ikke at skræmme alt for meget - har formået at "maskere" den sidste 30 års mere og mere opfattende underminering af velfærdsstaten. Jeg hørte et interview for år tilbage med Bernie Sanders, der fortalte om, hvordan det jo ikke er unormalt, at man underfinansierer og overstyrer offentlige institutioner med det formål at "få dem til at implodere, nedsmelte" til fordel for private af slagsen.

En underminering, der er sket vha. mange forskellige slags tiltag, der tilsammen sikrer, at både ansatte og "kunder" flygter over til private aktører - altså dem, der kan det i kraft af en god tegnebog eller - som fx i forhold til arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer - selv kan betale for hurtigere kvalitetsbehandling hos private aktører. Dvs. en ordning, der sikrer mere ulighed i dansk sundhed.

HVORDAN MAN POTENTIELT OGSÅ AFFOLKER DAGINSTITUTIONER

Jeg tænker, at det også ville være interessant, hvis Information kiggede på - som det vist hedder sig - at pædagog-branchen har et lederproblem. Man skulle jo ikke tro det, men pædagog-branchen har fx vildt mange (kollega- og leder-) mobbe- og chikanesager. Jeg har også hørt, at det i dag kan være svært at rekruttere pædagogiske ledere. Som jeg forstår det, så er der sammenhæng mellem ledelseskvaliteten og det psykiske arbejdsmiljø.

Ligeledes kigge på, hvad det gør for et samarbejde "på gulvet" i en institution - og lysten til at arbejder der - når personalet har alle mulige baggrunde for at "praktisere pædagogik" - endda under pressede omstændigheder. De ansatte er - som jeg forstår det - en meget broget flok af autodidakte/ufaglærte, jobcenter-praktikanter, folk med andre 1. sprog end dansk, unge på sabbatår, gammeldags pædagoger (der ikke er vant til så mange HVORFOR-spørgsmål, ej heller skriftlighed) og de nye pædagoger med en akademisk profil, høj refleksionsevne og skriftlighed, der stiller mange spørgsmål og tit også har andre og mere reflekterede krav til deres leder.

Læg hertil - som jeg forstår det - at der nu om dage tillige ansættes mange med en kandidatgrad, der skal fungere som pædagogik-eksperter i institutionen og som skal være en slags forandringsagenter ift. det øvrige personale ved deres faste/midlertidige deltagelse i det daglige arbejde "på gulvet". Disse kandidater har ikke formel lederansvar, men er - som jeg forstår det - lederens forlængede arm ift. at identificere og italesætte, hvor der er "udviklingspotentialer" hos den enkelte ansatte. Måske ikke alle synes, det er så fedt konstant at være "under kritisk observation" - bare en tanke.

Det kan vist også - for at vende tilbage til det med lederne - være noget af en opgave for en pædagogisk leder at styre og lede alle disse typer medarbejdere, honorere de mange forskellige krav, der stilles og løse op for alle de konflikter, disse "medarbejder-hierarkier" potentielt må medføre - særligt hvis en leders baggrund kun er år som pædagog på gulvet og så et ledelsesdiplomfag.

Et forhold, der også kunne undersøges og som potentielt kunne gøre, at mange ikke gider pædagogfaget - altså udover de alt for mange børn pr. voksen, ja endda flere og flere med behov for specialpædagogiske indsatser -er, at branchen samtidig og løbende - som jeg forstår det - skal rumme parallelle implementeringsprocesser af forskellige pædagogiske koncepter, indkøbt hos private aktører. Det også oven i alt det andet alt for meget at se til. Formodentlig - som jeg forstår det - tænkt som en quick-fix opkvalificering af alle pædagoger, så daginstitutionerne overordnet set kan arbejde med og "klæde børn på", så de som vokse bedst muligt kommer til og kan udfolde konkurrencestaten.

Én ting - som jeg forstår det - er de mange parallelle koncepter, der skal implementeres og det samtidig (hvilket jo sjældent er måden at gøre det på og oftest er dømt til at lykkes, særligt når der udelukkende er tale om top-down-initierede forandringer). Mange er her også bange for og irriteres af - som jeg forstår det - at disse mange koncepter får den konsekvens, at det faglige skøn "udgår" til fordel for at kunne "reproducere" disse koncepters trin og emner til kortfattede one-size-fits-all-agtige metodikker. Det i en verden, et fag, hvor man traditionelt vedstår, at der arbejdes kontekstafhængigt, relations- og situationsbestemt - fordi hvis man skal behandle alle ens, så skal de behandles forskelligt. Man taler om direkte - som jeg forstår det - om indførelse af disse koncepter som en potentielt "dekvalificering" af pædagogfaget og en "manualisering" - man kan bare "slå op" i det medfølgende materiale, hvis man har et pædagogisk problem. Her er der jo mange, der - som jeg forstår det - gerne vil gøre "pædagogisk arbejde" til "børnepasning", som alle jo "bare" kan udføre. Og derfor ikke er en faglig kvalifikation, der skal betales for.

Jeg har også hørt, at der flere steder ansættes folk i daginstitutioner med anden uddannelse end pædagog. Fx naturvejledere, biologer ligesom der i høj grad tilkøbes forløb og aktiviteter hos eksterne aktører - teaterfolk, kunstnere osv. Det kunne også tænkes, at det ikke giver mening for en pædagog at bruge penge på sådanne kolleger og samarbejdspartnere, når mange mener, at vi har en omfattende "omsorgskrise" inden for dagsinstitutionsområdet, hvor der ikke er tid og ressourcer til basal omsorg til, ja også de flere og flere børn, der har brug for noget ekstra for at kunne "blive sig selv" og kunne fungere i børnehavens fælleskaber. Hvis børn ikke kan det, så hjælper fx nok så mange biologer i daginstitutioner med viden om "science" ikke - som jeg umiddelbart ser det.

Lillian Larsen, Fam. Tejsner, Jane Jensen, Mathias Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
fin egenfeldt

Tænk om man institutionaliserede personalepolitik i store virksomheder (banker, rederier, medicinindustri, forsikringsselskaber, ejendomsinvestore, fonde) efter de retningslinjer og det løn niveau, der er gængse for velfærds virksomhederne. Og omvendt: lod velfærdsinstitutionernes ledere og personale ansætte, lønne, efteruddanne, give frøns på vilkår som i de store virksomheder. For mig er der ikke tvivl om, at vi ville tiltrække mange, der var kvalificerede til at skabe velfærd mellem mennesker. Nu skubber/tvinger vi de kvalificerede i retninger, der skaber mere overflødig rigdom, mere destruktion af vores natur gennem overdreven produktion. I stedet for velfærd får vi forarmelse af vores værdier. Den politiske styring, der skulle kunne skubbe i den retninger er uduelig, impotent og forløjet. Måske er de dumme og enøjede. Måske blinde. Er eliten virkelig bare egoistisk og selvdestruktiv? Skal vi gennem et nyt armageddon før det ændre sig?

Lillian Larsen, Mogens Holme, Mathias Petersen, Eva Schwanenflügel og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Gitte Holmen:
Et meget lang indlæg, som fortæller mig at du har været en del af pædagogfaget-har jeg ret?
Jeg anerkender du rammer en del af problematikken, som jo har sine årsag og absolut virkning, og absolut i mange sammenhænge ikke til det bedre.
Men lederdyrkelsen til de ledere, som absolut bliver ledere med stort L, kan betyde en dårlig stemning og uro samt heiraki, hvilket betyder dårlige arbejdsklima.
Hele systemet med konsulenter der skal iagttage og områdeledelser, tror jeg har været med til at ødelægge miljøet. Alle har forskellige kompetencer, men hvis de uddannede uanset de fine bachelor titler tor de kan styre, planlægge uden almindelig inddragelse af alle uanset "status" går det galt. Men hele uddannelsen med fratagelse af værkstedsaktiviteter, sang, drama m.v. er altså også en kæmpefejl.

Mathias Petersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hans Houmøller, godt du bringer selve ordet "velfærdsuddannelser" på banen!
Sven Brinkmann har andetsted taget ordet/begrebet under kærlig behandling, sådan at nogle politikere og journalister burde få røde ører! bl.a. fortæller han at ordet kun kan spores tilbage til 2005 - altså det er end ikke "myndigt" endnu, men bruges som var det en gammel tante... Som med andre samlebetegnelser, til skade for enkeltdelene og for læsere/lyttere der får falsk information på den måde.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Jens Simonsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lyngsø Bundgaard

Skal vi ikke tale om faggrupper, der stadig er relevante? Sygeplejer eksisterer ikke længere.
"En sygeplejer eller plejer var uddannet til at tage sig af den grundlæggende sundhed og sygepleje til patienter på sygehuse, eller til beboere på plejehjem.

Stillingen blev officielt afskaffet i 1991 med oprettelsen af social- og sundhedsuddannelserne.

Torben Lindegaard

Vi er nødt til at holde fast i, at det ender helt galt for de 4 såkaldte velfærdsuddannelser, hvis Regeringen - oven i alle de andre problemer
med løn og arbejdsvilkår - blot sætter sig ud over de unges ønske om
at have studieårerne i et storbymiljø.

Tallene for optaget på velfærdsuddannelserne taler et tydeligt sprog.
Det samlede optag på velfærdsuddannelserne er faldet med 14 procent:
men det fordeler sig med et fald på 21% uden for de fire største
byer mod et fald på kun 7% i de fire store byer.
citat fra Berlingske Tidendes leder i dag

Torben Lindegaard

@Lise Richter

Her er specifikationen af tilbagegangen i optaget på 3 af
velfærdsuddannelserne fordelt på de 4 store byer og uden for.

Optaget på sygeplejerskeuddannelsen uden for de fire store byer er faldet
med 25% i forhold til 2019 mod 8% i de store byer - 18% over hele landet.

Optaget på læreruddannelsen uden for de fire store byer er faldet med
15% i forhold til 2019 mod 9% i de store byer - 11% over hele landet.

Optaget på pædagoguddannelsen uden for de fire store byer er faldet
med 23% i forhold til 2019 mod 4% i de store byer - 15% over hele landet.

Det er komplet uden for almindelig pædagogisk rækkevidde at forstå,
hvorfor Regeringen med Djævlens vold og magt vil tvinge unge
mennesker til at læse deres uddannelse i provinsen, når de hellere vil
læse i en storby.

Det bør tilføjes, at Regeringen forhindrer IT-Universitetet i København i
at udvide optaget helt frem til 2030 - uanset antallet af tilmeldinger -
ligesom Københavns Universitet kun må oprette flere it-studiepladser,
hvis der samtidig bliver reduceret på andre studiepladser.

De fleste it arbejdspladser finde i storbyerne, så det er helt igennem et
kulsort forsøg på at styre unge menneskers uddannelsessted.

De skiftende regeringers forsøg på at vride flere ressourcer ud af lærere, pædagoger, sosu'er og sygeplejersker uden at betale for det, samt en lang række tåbelig reformer, er nok en væsentlig del af årsagen til, at unge bliver skræmt væk fra disse uddannelser. Disse faggrupper er løbende blevet behandlet respektløst med dårlige arbejdstider, dårlig løn, hårdt arbejde, og en arrogant attitude fra en lang række folketingspolitikere.

Lærer reformen i 2013, hvor ombudsmanden gav drøje hug til Bjarne Corydon (BM), Moderniserings styrelsen (MS), Finansministeriet (FM) og KL for at der havde været heftig møde aktivitet mellem ledende embedsmænd fra netop MS, FM og KL uden at der blev taget de lovpligtige notater fra møderne. Hvor disse embedsmænd ved at undlade at gøre rapporten - eller "masterplanen"?? vi ved det ikke) - færdig brugte et smuthul i loven for at unddrage sig aktindsigt. Den S-ledede regering satte "Den danske model" ud af kraft, og hev en færdig lov op af skuffen, for nu havde de lock-outede lærere jo ikke passet deres arbejde længe nok. Det var jo synd for børnene og de vrangvillige lærere måtte til at tage sig sammen. Hvorefter de fik trukket en lov ned over hovedet med stærkt forringede arbejdsvilkår. Kan det virkelig undre at det får unge til at søge væk fra lærer uddannelsen? Samt få lærere til at søge væk fra folkeskolen

Syge plejerskernes store strejke, som ikke kastede noget som helst af sig, hvor hvor Mette F. ikke ville finde en krone til dem. I Norge får de god løn og god behandling, samt ordentlige arbejdsvilkår.

LA's tågehorn Joachim Boldsen, blev spurgt om hvad han tror at en SOSU'er tjener, svarede: 30.000 kr om måneden. Da han blev oplyst om, at lønnen er langt under dette, svarede han, at det udelukkende skyldtes, at SOSU'erne er for dårlige til at forhandle løn, så måtte jo være deres egen skyld.

Hvis Folketinget oprigtigt ønsker at løse problemerne med manglende arbejdskraft, så sørg for, at behandle SOSU'er, Sygeplejersker, pædagoger og lærere ordentligt og med respekt. Derudover, så giv dem ordentlige arbejdsvilkår, og en løn der afspejler det ansvar de løfter og vigtigheden af, det nyttige arbejde, som de udfører.

Margit Johansen

Når vi vil have de nære basis velfærdsydelser helt ud til vandkanten, så er det nødvendigt med uddannelsespladser og arbejdspladser tæt på, hvor folk bor. For ikke så mange år siden var der statsseminarier og sygehuse i en stationsby i nærheden. Der var særlige privilegier som fx billige tjenesteboliger, kollegier, gode løn og pensionsforhold til gengæld. Desuden var der fx håndværksskoler, landbrugsskoler og kaserner i de samme byer eller nabobyerne. Der var rigeligt med elever af flere køn. Fredagsbarerne foregik på de lokale bodegaer og hoteller. Centraliseringen har betydet, at vi har tømt byerne for arbejdspladser og uddannelsespladser. Det kan vi gøre noget ved.

Torben Lindegaard

@Margit Johansen 04. august, 2022 - 08:52

Det er påvist ved optagelsestallene på f. ex. lærerseminarierne,
sygeplejerskeskoler og pædagogseminarer -
jævnfør læserbrev d. 31. juli, 2022 - 21:25, ovenfor -
at de uddannelsessøgende ikke ønsker at læse de
3 nævnte uddannelser i samme omfang som i 2019.

Hvis man så oveni købet vil tvinge de uddannelsessøgende
til at tage uddannelsen udenfor de 4 største byer, så går det helt galt.

Det kan vi pibe eller synge over; men hvis vi vil have udannet pædagoger,
lærere & sygeplejesker, så nytter det ikke at forsøge at tvinge dem til at tage uddannelsen et sted, hvor de ikke vil.

Uddannelsespladserne må flyttes derhen, hvor der er potentielt studerende
til disse uddannelser - dvs til storbyerne - ellers læser de unge bare noget andet.