Leder

Ja tak, gerne i min baghave

Lokalt medejerskab af vindmøller og solceller bør være en central del og støttes langt mere i Danmarks plan om at accelerere produktionen af vedvarende energi
I Ølstrup i Vestjylland har de lokale en økonomisk andel i byens 22 vindmøller. Projektet har indtil videre betalt for en badesø, et forsamlingshus og et naturområde.

I Ølstrup i Vestjylland har de lokale en økonomisk andel i byens 22 vindmøller. Projektet har indtil videre betalt for en badesø, et forsamlingshus og et naturområde.

Jens Christian Top

Indland
26. juli 2022

Vi skal være uafhængige af russisk gas og have mere vedvarende energi. Det er der generelt stor opbakning til både politisk og i befolkningen, og kort før sommerferien blev det besluttet af et flertal i Folketinget, at vi skal firedoble mængden af vind- og solenergi på land frem mod 2030.

Men når ambitionerne om flere vindmøller og solceller i Danmark støder sammen med virkeligheden, bliver det ofte svært.

En del af forklaringen handler om politik, prioritering og planlægning. Men en stor del af udfordringen ligger et helt fjerde sted: nemlig hos borgerne.

Som Information har beskrevet ad flere omgange, kommer modstanden ofte fra naboer, der ikke vil bo op og ned ad snurrende kæmpevindmøller, og som er nervøse for faldende huspriser, hvis der er udsigt til en solcellepark fra køkkenvinduet. Eller den kommer fra aktører i lokalsamfundet, som frygter for konsekvenserne for områdets herlighedsværdi eller natur, hvis der opstilles vindmøller og solceller. Beslutter borgerne sig for at bekæmpe opsætningen, kan det føre til klagesager og derved forsinke eller helt bremse vindmøllerne og solcellerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg vil nu hellere have et kernekraftværk i min baghave, med tilhørende affaldsdepot.

Da erfaringen viser at de er den hurtigste måde at reducere CO2 udledning i energisektoren, i lande hvor vandkraft ikke er en mulighed.
Se sammenligning af lande med hurtigst grøn omstilling over en 10-årig periode. Her er Danmarks vindeventyr 2009-2019 nede på en 15. plads, hvor for eksempel Sverige og Frankrig langt overgår os med deres udbygning af kernekraft.

Som kandidat i fysik, som venstreorienteret og grøn vælger er jeg skuffet over den irrationelle modstand imod kernekraft der lægges for dagen fra Danmarks ellers grønneste partier. Jeg håber på en udvikling som i Finland, hvor deres grønne parti omfavner kernekraft og et langtidsager for radioaktivt affald. De accepterer klimaforskernes udtalelser om at kernekraft skal spille en større rolle i fremtiden, for at 1,5 graders målet kan nås.
Jeg har brugt lang tid på at undersøge kernekraft til bunds. Der findes ingen gode argumenter imod at anvende kernekraft i energiforsyningen. For ethvert problem der nævnes ved kernekraft er der lige så store og større problemer ved alternativerne.

Men jeg ville heller ikke protestere over vindmøller i min baghave.

Nels Friis Christensen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Randi Jensen

Ølstrup-modellen er oplagt, og der burde satses meget mere på den type projekter politisk. Også vindmøllefirmaerne burde have kommersiel interesse i at dele med lokalområdet - fordi det giver opbakning i stedet for modstand. Min daværende svigerfamillie på Bornholm var medejer af en vindmølle allerede i 70erne og som min svoger sagde, så fik regn og rusk en helt anden dimenson - så kiggede man op på vindmøllen og tænkte, at nu ruller pengene ind på kontoen.
Sammen med besparelser på energien - isolering, fjernvarme, lavere hastighedsgrænser, incitamenter til at skifte fra bil til kollektiv trafik burde det være en af de veje frem, der kan give bonus på meget kort sigt.
Til Bo Jensen: Problemet med kernekraft er vel først og fremmest at deres efterladenskaber skal opbevares sikkert i 100.000 år. (din baghave er sandsynligvis ikke egnet). Og kernekraftværker er en stor risiko i en sikkerhedspolitisk sammenhæng - jf. Ukraine.
Derudover er det dyrt - meget dyrere end at udbygge med vind og sol (som også har ulemper, men i et helt andet tidsperspektiv og en helt anden skala).
Og det tager meget, meget længere tid at udbygge med kernekraft - en tid vi ikke har.
Sverige har ikke udbygget med kernekraft - tvært imod - og ligger først og fremmest i front pga. vandkraft. Frankrig, som har satset hele butikken på kernekraft, har Europas dyreste el, fordi det simpelthen er en meget dyr måde at producere el på.

uffe hellum, Inge Lehmann, Mogens Kjær, Hanne Kock, Ole Svendsen, fin egenfeldt, Ole Olesen og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Mennesker i jobcenter"møllen" må have et overskud på 10.000 - ikke en krone mere!

Bo når der ikke er råd til at lønne den offentlige sektor retfærdigt og når toppen skummer hver eneste guldkorn i universet. Når de syge og dem mellem jobs hænger fast. Hvordan ser du så nogensinde er atomkraftværk for dig i din socialistiske Verden.

fin egenfeldt

Jeg forstår ikke at god jord og fine naturområder skal belastes med solceller når der findes rigtig mange km2 tagflader, der ikke vil tage skade af at få indlagt solceller. (Der kan være bygnings eller frednings hensyn at tage) Samtidig kan energi produktionen individualiseres og gøre os alle mindre afhængige af det kollektive/privatejede energiforsynings system. Det burde være en kollektiv/skattefinansieret opgave at gennemføre disse investeringer og det offentlige - statsligt, amtsligt som kommunalt - burde gå først ved at pålægge alle offentlige tagflader mod syd at dækkes med sol celler. Alle private ejendomsejere skulle pålægges at fremlægge en plan for montering af solceller.

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Ole Henriksen, Arne Thomsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Det kunne jo godt vare at dine naboer ikke ønsker en vindmølle i deres baghave.
Det er en kendsgerning af mennesker bliver syge af vejstøj, er det samme tilfældet med støj fra vindmøller?

Gunner Boye Olesen

Rigtig godt eksempel fra Ølsted, og med stor lokal deltagelse kan man også sørge for at placeringen ikke generer, f.eks. med støj. Udover regeringens planlagte energiøer bør lokalt drevne projekter prioriteres, både med hjælp til lokale initiativer og ved at begrænse eksterne investorers muligheder for at sætte møller op uden stor lokal deltagelse.

Lillian Larsen, Inge Lehmann og Anders Bentsen anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Fin Egenfeldt grunden til, at der ikke er solceller er pga af vores å så grønne politikere.

Kommunerne må ikke sætte solceller op, fordi så bedriver de erhvervsvirksomhed. Det må det offentlige ikke i en ekstremistisk kapitalisme.

Da private begyndte, at sætte solceller op, var der en radikal minister, der lynhurtigt fik sat en stopper for afgiftstabet. Nu er det blevet så reguleret, at det ikke kan betale sig.

Ligeledes har erhvervslivet været skånet for de samme høje afgifter, som almindelige danskere og dermed ikke haft behov for at spare.

I forventning om, at nogle folk begynder at lave ødrift, så solceller igen kan betale sig, har politikere lavet lovgivning, så håndværkere skal indberette når de sætter batteriløsninger op.

Lovgivning, der gør det lovligt for fjernvarmeværker, at sætte varmepumper og andre løsninger op, blev efterspurgt i mere end 10 år og først fornyligt vedtaget.

Da vi havde byggeboom i nullerne efterspurgte byggefaget det lovede nye forsinkede Buchereglement, for at være konkurrencedygtige ved energirigtig byggeri. Det kom engang efter 2008.

Vores politikere laver også statsstøtte til en gasledning med stort samfundsøkonomisk underskud betalt af gasbrugere.

Så den største forhindring mod den grønne omstilling og uafhængighed af energidespoterne er vores politikere.

Få medierne på daglig basis til at berette om hvordan navngjorte politikere virkelig agerer i klimaspørgsmål og beret en opsummering af deres handlinger får hele valgperiode. Der skal ikke kun berettes ukritisk på noget de siger kort før valget.

Så kan danskerne faktisk tage et oplyst valg.

Inge Lehmann

Buchereglement = byggereglement

Mærkeligt ord min stavekontrol fik lavet.

Inge Lehmann

En opsummering af hvorfor atomkraft ikke er en løsning i Danmark og også mange andre lande.

-Vi skal have uddanelserne klar
-vi skal opbygge nukleart tilsyn
-Vi skal have fundet et sted til
slutdeponi af nukleart affald. Men det
er ikke engang lykkedes endnu for
Risø, selvom vi har prøvet i nu 19 år!
-Vi skal have et sted til
mellemopbevaring i ca. 100år
-Vi skal have finansieret nedrivningen
af værket.m
-Vi skal have et sted som kan
miljøgodkendes til værkets placering
og hvor der kan laves
sagsbehandling, inklusive alle de
NIMBY-sager det vil medføre.
Derudover behandling af klagerne til
natur- klagenævnet osv osv.
-Hele projektet skal også i Europæisk
udbud
-Vi skal have nogen til at stille
alle pengene til rådighed - der er
ingen forretningsgrundlag i DK.
Så hvem skal betale for de rigtig dyre
værker ?
-Værket skal bygges hvilket tage
omkring 15 år.
-Vi skal forsikre værket mod for tidlig
lukning pga markedsvilkår, fejl,
leveringsproblemr med uran
(Rusland er nu udelukket).
Det skal gælde fra dag et med uran i
værket.
-Investeringen skal vise
samfundsværdi, hvis det kræver
monopolselskaber.
-Sidst men ikke mindst skal vi have
overbevist den danske befolkning før
man kan starte hele processen.
-Vi skal ligesom ved VE
udbygge elnettet og have backup til
udfald, samt stabilisering af elnettet.
-Gør man alt dette går der mindst 25-
30 år.

Hvis det så skulle lykkes, skal værket også køre i fri konkurrence med den allerede installerede VE med meget lavere elpris?

Alt i alt er atomkraft i DK den langtsommeste måde at løse vores CO2 udledning.

Anders Bentsen

Husk - hvis 500 husstande deles om en 1mwh mølle, så vil hver husstand kunne bruge ca. 2kwh x 30% eller 600watt i gennemsnit året rundt.
Hvis staten ændrede reglerne så de 500 husstande IKKE blev beskattet, så svarer det til at hver husstand får ca. 5000kwh eller ca. 10000kr. årligt.
En vindmølle på 1mwh koster ca. 8mio kr. som kan betales af med ca. 900kr. årligt i 20år inkl. renter.
Hvis alle boligejere i et boligområde fik 10000 kr. for at sætte en mølle på nærmeste mark, så tror jeg støtten til møller ville være langt større lokalt end den er i dag.

@Anders Bentsen

Problemet er administrative omkostninger. Der er en grund til, at de fleste foretrækker enkelt-familie-huse når vi har muligheden, selvom der er teoretiske, tekniske og energimæssige besparelser ved boligblokke. Det er fordi det ikke er sjovt at være afhængig af andre, der enten skal arbejde gratis i administrationen, eller som skal aflønnes i administrationen, og som naturligvis ikke altid finder den billigste og bedste løsning.

Når jeg laver et køkken til os selv, går vi igennem en million små valg, og fravælger det, hvor vi er afhængige af eksterne håndværkere, fremfor en OK løsning, som vi kan klare selv. Det valg kan 500 husstande ikke tage sammen.

Derfor er det mest økonomisk ansvarlige, at hver husejer SELV ejer deres sol- og vind- og batteri-anlæg. Administrations-tabet, hvis du sælger el til nettet og senere køber el fra nettet er på 90-95%. En lokal løsning, hvor du bare sparer på strømmen, du køber, skal med andre ord være 10-20 gange mindre effektiv, for at give dig de samme penge i lommen. Hvis du ikke ligefrem ønsker at fyre for gråspurvene og politikerne og administratorerne, så skal de fleste løsninger skaleres ned, så de kan være privat ejede.

En 50kW mølle i et landbrug, hvor der skal føres et dyrt kabel hen til de mest energi-tunge anlæg, kan godt være en bedre ide, end en tyve gange større løsning. Den koster sikkert en million, men der skal ikke laves aftaler med andre end de nærmeste naboer, og de teknikere, der reparerer andet udstyr, kan sikkert også vedligeholde en mølle.

Et stort solcelleanlæg på et almindeligt parcelhustag producerer i størrelsesordenen 50MWh om året, men hvis jeg har en masse træer giver det måske kun 50kWh om dagen. Og sikkert mest på de dage, hvor el-bilen allerede er ladet op. Men omkostningen til beslutning og administration og finansiering er NUL. Det er ikke sikkert, du kan få plads til 150 kvadratmeter, men det er også billigere med mindre.

Jeg har præcist samme modstand imod store møller, som imod a-kraftværker. I stedet for at købe og eje et produkt, kommer du i lommen på en masse mennesker, som skal have løn for at passe skidtet.

Anders Bentsen

Nu var jeg måske ikke helt præcis, men den lovgivning jeg ønsker ændret er jo for at reducere de omkostninger der eksisterer i dag. F.eks. skulle grundejerforeningen fungere som et IS forstået på den måde at medlemmerne frit kan dele den tilgængelige energi mellem sig. For at det kan lade sig gøre ser jeg for mig, at foreningen køber alle målere og elnettet i området. Dermed betaler foreningen for et overforbrug, modregner en evt overproduktion og deler en evt regning ud på forbruget.
Men det er da rigtigt at der altid vil være noget administration, men det er der jo også i antenneforeningen, grundejerforeningen, bådelauget, mv. det har aldrig været noget der har skræmt frivillige væk.
Det kan ikke svare sig at alle sætter et batteri op, det er ikke nogen klimavenlig løsning. Den eneste grund til at du ser det som en løsning er at vi har høje omkostninger og afgifter på el, så derfor er du villig til at bruge store penge på klimafjenske batterier. Det har klimaet ikke stor glæde af.
Hvis alle solcelleejere blot kunne købe el til samme pris som de sælger til i løbet af hele året, så ville nettet fungere som et "gratis" batteri. Så lader forbrugerne nettet når solen skinner, og staten betaler så tilbage til forbrugerne når solen ikke skinner. Bruger forbrugeren mere end han producerer betaler han fuld pris af det overskydende. Så undgår vi at skulle importere og installere dyre miljøskadelige batterier i et hav af danske husstande.

Inge Lehmann

Anders Bentsen jeg tror faktisk solcelle-ejerne kan købe strøm til samme pris, som de sælger.

Problemet er vist, at de skal betale samme elafgifter på den strøm de sælger, som dem de betaler ved køb af el. Og indtil i år var afgifterne på el ca. 4 Gange så høje som elprisen.

Det har sat en dæmper for manges økonomiske mulighed for solceller.

Det ville være rimeligt, hvis de skulle betale for brug og vedligehold af elnettet, men statsafgifterne synes jeg er urimelig ved salg.

Vores politikere er siden Anders Fogh Rasmussens nulskattestigningspolitik blevet rabiate afgiftsnarkomaner.

Et eller andet sted skal pengene til alle skattelettelserne til de formuende jo komme fra.

Derfor har de jo nok også allerede indført registrering af batterier for fremtidig mulighed for afgiftsbetaling, hvis batterierne skulle blive billige nok til ødrift.

Så fordi de fleste folketingspolitikere er ureflekterede bilejere og rigide grænsehandelstilbedere imod Tysklands fordel og fortalere for Svenskernes ulempe, hentes afgifterne hos de grønne VEformer og afgifter der vender den tunge ende nedad.

Lobbyen for VE i Danmark er ikke stærk nok endnu.

Inge Lehmann

Hvis jeg har forstået vores elnet korrekt, bruges der gasturbiner til at stabilisere elnettet, fordi de hurtigt kan køres op.

I Australien og tror jeg USA, har de lige netop lavet batteriparker, til netop det ene formål at stabilisere elnettet.

Parkerne har lynhurtigt tjent sig ind og erstattet stabilisering med fossilenergi.

Så vi kommer ikke udenom, at bruge batterier.

Inge Lehmann

Anders Bentsen har ret, at det er muligt med fællesejede vindmøller, se bare på de andelsejede vindmøller i København.

På Bornholm var erhvervslivet og borgerne faktisk gået i gang med planlægning af en havindmøllepark. Problemet var at det område, de valgte lå det samme sted som den statslig planlagte vindmøllepark og så tabte de.

Det viser, at der hos nogle borgere er interesse i, at eje og understøtte vindmøller. Staten burde kunne understøtte det mere aktivt.

Men eksemplerne fungerer som selvstændig selskab, hvor det er indtjeningen og ikke el man får. Det er simplere.

Ideen med, at private batterier er miljøskadelige, er tilsyneladende oppisket af nogle bureaukrater, der gerne vil have mere central administration, og mindre frihed for den enkelte familie. Alle med el-bil har allerede et privat batteri, og alle elbiler, der bliver brugt op før batteriet, efterlader potentielt et fremragende sæt batterier, klar til genanvendelse i husstanden, når nogle raske batteri-ingeniører finder ud af at genanvende dem.

Der er altid en kamp om at bestemme over folks private ting. Microsoft og Apple og Google er muligvis de værste, men statens ønske om at bestemme over husstandens private installation af batteri på deres private ledningsnet, er simpelthen kvalmende.

Jeg ser en klar parallel, til vanviddet med at sabotere den private gren af internettet, der jo i sin grundstruktur var et fritflydende netværk. Men det er meget sjovere at sælge opkoblinger til hver enkelt husstand, end at lade hele boligblokken dele en gigabit linje med fælles wifi.