Over sommeren har Information bragt en artikelserie om de ukrainske flygtninge i Rude. En lille landsby på Sydsjælland med godt og vel 270 beboere, som har næsten 50 flygtninge boende på et tidligere plejehjem midt i byen.
På mange måder er historien om Rude en succeshistorie. De lokale i byen er utrolig engagerede i at integrere de ukrainske kvinder i deres fællesskab. Landsbyskolen gør sit bedste for at skabe et trygt rum for børnene, hvor de kan glemme krigen for en stund og få et smil på læben hver dag. Og i kommunen har en gruppe ansatte arbejdet i døgndrift for at give alle ukrainere en seng at sove i og mad på bordet.
Fortællingerne fra Rude afspejler i høj grad det positive billede af danskernes solidaritet, der har været portrætteret i den offentlige debat, og som også understøttes af forskningen. 32 procent mener eksempelvis stadig, at deres kommune godt kan tage imod 1.000 ukrainske flygtninge eller flere, viser en rapport fra Trygfonden. Og ifølge professor Jørgen Goul Andersen lader danskernes solidaritet også til at være mere vedvarende over tid, end man så under flygtningekrisen i 2015.
Der er meget at glædes over. Men vi skal passe på, at al velviljen ikke bindes op på ideen om ukrainerne som de ’perfekte flygtninge’, der taler godt engelsk, arbejder hårdt og tager hjem igen. Gør vi det, risikerer vi, at velviljen smuldrer, i takt med at vi får et mere nuanceret billede af de cirka 15.000 ukrainere, der lige nu opholder sig i Danmark.
Et arbejdende folk
I Slagelse Kommune, hvor artikelserien om de ukrainske flygtninge foregår, er cirka 30 procent af de ukrainske flygtninge kommet i arbejde eller uddannelse. For nylig kunne DR fortælle, at en femtedel af landets ukrainere er i job, så kommunen er sådan set godt med i sammenligning med resten af landet. Men tallet afspejler alligevel nogle generelle udfordringer.
Selv om ukrainerne er europæere, taler rigtig mange af dem ikke engelsk. For flygtningene i Rude foregår meget af kommunikationen med omverdenen eksempelvis gennem Google Translate på telefonen, og det gør det noget sværere at komme i job.
I Slagelse Kommune har de også oplevet, at ukrainerne er fysisk svagere end eksempelvis de syriske flygtninge, fordi de gennemsnitligt er ældre, og flere har kroniske sygdomme. En medarbejder i kommunens integrationsafdeling kom endda med det forsigtige skøn, at omkring ti procent er decideret »medicinske flygtninge«, som er rejst afsted, fordi krigen gør, at de ikke kan få den rette behandling derhjemme. Samtidig estimerer kommunen, at 25 procent er over den ukrainske pensionsalder.
Tallene hænger formentlig sammen med, at ruten fra Ukraine til Danmark simpelthen er lettere end den over Middelhavet, som mange syriske flygtninge har taget, selv om en en stor del af syrerne også er kommet til landet gennem familiesammenføring. Uanset hvad må man se i øjnene, at en del af ukrainerne ikke vil være i stand til at arbejde. Og at en del af dem, der er, kan få sværere ved at finde det rette job, fordi de ikke ligesom andre flygtninge kan varetage hårdt fysisk arbejde, som ellers egner sig godt, hvis man ikke taler engelsk eller dansk.
Billedet bliver mere nuanceret
Hvor vigtigt det er for danskernes sympati, om ukrainerne er i arbejde eller ej, er ikke til at vide. Man kommer ikke udenom, at det for de ikkevestlige flygtninges vedkommende har fyldt meget i debatten, hvor stor en andel der var på offentlig forsørgelse, men i hvor høj grad det også handler om kultur og religion er svært at svare på.
Blandt politikerne lader spørgsmålet om beskæftigelse dog til at fylde meget. I månederne efter den russiske invasion gav både eksperter og politikere også udtryk for, at ukrainerne nærmest kunne komme direkte i beskæftigelse, så snart de krydsede grænsen. De er et »hårdtarbejdende folk«, har det ofte lydt. Og allerede nu begynder nogle at undres over, hvorfor det så ikke går hurtigere med at få ukrainerne i beskæftigelse. Som professor Bent Greve fra Roskilde Universitet sagde til DR for nylig angående beskæftigelsestallene: »Det er ikke godt nok«.
Man kunne dog næsten have forudset det. Selvfølgelig er ukrainerne ikke ’perfekte flygtninge’, der kan komme lynhurtigt i job og tage ansvar for det danske fællesskab. De er traumatiserede krigsflygtninge fra et land, hvor få taler godt engelsk. Men selv om billedet af ukrainerne bliver mere nuanceret, som tiden går, skal vi fortsætte med at hjælpe dem og give dem de bedst mulige rammer for at skabe et tåleligt liv midt i tragedien.
Vi skal hjælpe ukrainerne, fordi de er uskyldige mennesker, der flygter fra en brutal krig. Ikke fordi de kan bidrage til samfundsøkonomien.
“PERFEKTE FLYGTNINGE”
???!
Har redaktionen fået hedeslag, eller været til langsomme samtaler med DA, DF, eller med Inger Støjberg eller Det Radikale Venstre?
Ja, en mærkelig leder. Den kolporterer en hypotese om at danskerne forventer noget, lederes kalder en 'perfekt' flygtning. Og så kører den ellers derudaf med formaninger og gendrivelser af en forestilling om en perfekt flygtning, som kun findes i lederes hoved. Jeg har i al fald aldrig hørt nogen mene noget, der bare minder om den forestilling.
Mindes ikke, at Flygtningekonventionen skulle indeholde et modkrav om "bidrag til samfundsøkonomien" for beskyttelse af krigsflygtninge?
Er vi på Berlingske?
Jeg antager, der hentydes til de virksomhedsledere og højrefløjspolitikere ,som gned sig i hænderne ved tanken om billig ukrainsk arbejdskraft.
De Ukrainske mænd er blevet tilbage for at varetage jobs i militæret, politiet, redningstjenester, genopbygningsfirmaer, logistik og infrastruktur osv. Kvinderne og børnene er rejst hertil og mange håber at kunne vende hjem hurtigst muligt - især fordi mange mænd faktisk ikke er blevet indkaldt til militærtjeneste - endnu. Og fordi de fleste bor langt fra krigszonerne i hjemlandet. De færreste har et ønske om at blive her. De fleste vil gerne have et arbejde, når de er trykke ved den pasningsordning der er for børnene, og den bo-ordning kommunerne tilbyder. Sproget er svært og reelt ubrugeligt for dem på sigt i hjemlandet.
Lige så ukendte ukrainere er i storbyerne, lige så velkendte er de i udkantsdanmark, hvor de gennem 10 år har arbejdet i både landbrug og tilknyttet industri.
Her har de opnået en til eufori grænsende goodwill af mange forskellige grunde.
Den goodwill kan sagtens holde til at man i en periode også må tage sig af ældre og svagelige. I flere tilfælde er det netop herboende ukrainere, der har rejst til Polen og hentet familie hertil.
Deres kultur er mere "klientilistisk" (læs korruption) end den danske, men ikke større end f.ex. den italienske, og at italienere flytter til Danmark plejer da ikke at være et problem.
Jeg gætter på at den goodwill kan holde længe - men krigen kan jo også vare længe - tænk på Israel/Palæstina konflikten (74 år) hvor FN gang på gang har forsøgt udspil, der er blevet VETOet af et af de faste medlemmer af FNs sikkerhedsråd.
At den danske lægemangel ikke er større end den er, skyldes i et vist omfang palæstinensiske flygtninge.
Enig Gorm, kender arbejdsgivere i "udkants"-Danmark som inden krigen var afhængige af de ukrainske sæson-arbejdere og meget glade for dem som nu har svært ved at erstatte de mænd der tog hjem for at kæmpe. De efterlod sig dog et generelt godt ry i lokalområdet, så der er oparbejdet masse af goodwill på forhånd.
@Redaktionen på Information, jeg tænker at jeres "perfekte flygtninge" blot er klik-bait til artiklen og ikke udtryk for hvor barnagtige jeres læsere er...
"De Ukrainske mænd er blevet tilbage for at varetage jobs i militæret, politiet, redningstjenester, genopbygningsfirmaer, logistik og infrastruktur osv."
Ukrainske mænd mellem 18 og 60 fik forbud mod at forlade Ukraine da krigen brød ud; de blev forhåndsindskrevet til den militære reserve. Jeg ved dette med sikkerhed, da jeg har personligt kendskab til en ukrainsk kvinde, som hvis mand og søn mod deres egen vilje måtte blive i landet og siden er forsvundet (kvinden har forsøgt to selvmordsforsøg siden).
Ukrainske flygtninge er ikke perfekt arbejdskraft, menes der nok - givet industriens og statens eksklusive, men knap så velfungerende, OPP mhp. hurtig omsætning på en flygtningevare, man af politiske årsager ikke kunne sige nej til (men tværtom så det som opportunt at kaste sig medieliderligt over).
-som
Det ville være interessant med lidt perspektivering til andre flygtningegrupper - her er der en del, der både arbejder og uddanner sig - dem vil "vi" ikke have - kunne Information ikke tænke sig at grave lidt i de motiver, der ligger til grund her?
Materialer omkring børnepasningen og skoleundervisningen.
https://emu.dk/dagtilbud/boern-fra-ukraine/fordrevne-boern-fra-ukraine-o...
https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/ukraine
Man må regne med muligheden for en lang konflikt, hvor mange flygtninge ikke kan vende hjem. Det kan betyde, at de flygtede børn kommer til at vokse op i Danmark, delvist eller udelukkende.
Om dansk er nyttigt at kunne eller ej efter en tilbagevenden til Ukraine vil i så fald efterhånden blive irrelevant. Læring af det danske sprog bliver derimod vigtigt for, at børnene kan deltage aktivt i sociale relationer med samfundet i Danmark. De grundlæggende sociale og tekniske kompetencer, som de herved opnår gennem opvæksten, er uafhængige af sproglig kontekst, og kan altid blive værdifulde efter en fremtidig repatriering til Ukraine.
Integration af det ukrainske samfund i Danmark står ikke i modsætning til bevarelsen af de flygtede eller tilvandrede ukraineres sprog, kultur og tilknytning til oprindelseslandet. Det viser erfaringerne fra ukrainsk indvandring til USA og Canada siden 1800-tallet. Integrationen vil derimod styrke udviklingen af dansk-ukrainske forbindelser.
Hm. “Medicinske flygtninge”! Ny kategori… heldigt for pågældende at de højst kan ha’ opholdt sig i Danmark i 1/2 år, og ikke fx i syv, for så ville de nok snart blive anbragt i Kjærshovedgård ellerEllebæk “udrejseopbevaringslejre”. Måske til forskel fra de ældre flygtninge med flere års ophold i landet hvortil de ankom som nogenlunde raske personer?
Også at arbejdsevne skulle være forudsætning for at få lov til at opholde sig i dette land, er nyt OG konventionsstridigt!
“Man kunne dog næsten have forudset det….” Hvis dette “man” havde holdt sig lidt bedre orienteret, uden for christianborgsk flertals-spin, ville dette “man” ha’ vidst, at rigtig mange forudså de nævnte problemer på forhånd!
Lederens (mislederens) konklusion mangler den fuldstændig fundamentale konstatering, at selvfølgelig skal alle uskyldige, nødstedte mennesker hjælpes!
Der er intet forkert i at hjælpe flygtninge fra Ukraine, men der er ALT forkert i forskelsbehandling af mennesker med ens, tilmed konventionssikrede, behov for beskyttelse!!
Tænk, at måtte fortælle en tidligere modstandsavis det.
Skam få den der tænker ilde om det!
(for at foregribe misforståelse: tænker ilde om at alle flygtninge er flygtninge og som sådanne er nødstedte mennesker, og derfor skal de modtages ordentligt og ikke indgå i nogen uvedkommende, indenrigspolitisk agenda.)