Leder

Over et års ventetid på en praktiserende psykiater. Hvor bliver den politiske handling af?

Ventetiden i psykiatrien er hastigt stigende. Siden udredningsretten blev indført, bliver flere diagnosticeret, men der mangler ressourcer og fagfolk til behandlingen. Det skaber store flaskehalse for udsatte patienter. Men regeringens bebudede tiårsplan lader stadig vente på sig
Indland
12. august 2022
Antallet af børn og unge, der har behov for psykiatrisk sygehusbehandling, er steget med 50 procent på ti år. For voksne er tallet 30. Her den lukkede prykiatriske afdeling på Hvidovre Hospital

Antallet af børn og unge, der har behov for psykiatrisk sygehusbehandling, er steget med 50 procent på ti år. For voksne er tallet 30. Her den lukkede prykiatriske afdeling på Hvidovre Hospital

Jacob Dall

Det er ikke nyt, at der er lange ventetider i psykiatrien. Men at det i øjeblikket i gennemsnit tager knap 63 uger, altså mere end et år, at få en tid hos en praktiserende psykiater er alligevel overraskende. Og stærkt bekymrende. Det siger sig selv, at man ikke kan vente så længe på behandling, når man er syg.

Tallet er trukket fra sundhed.dk af DR, og det er markant højere end i 2018, hvor den gennemsnitlige ventetid var godt 23 uger. I 2021 voksede den til godt 37 uger, og nu har den altså taget endnu et højdespring.

Årsagerne er velkendte.

Psykiatrien er systematisk underfinansieret og -prioriteret gennem årtier. Der er rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, og arbejdsmiljøet halter. Som Information har skrevet, mener 78 procent af børne- og ungdomspsykiaterne eksempelvis, at vilkårene er blevet forværret eller væsentligt forværret i løbet af de seneste to år. Samtidig bliver stadigt flere i Danmark ramt af psykiske lidelser. Corona har næppe gjort det problem mindre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Arne Albatros Olsen

Etisk uansvarlighed er vel efterhånden en politisk diagnose !

Morten Balling

Når små 10% af befolkningen er på lykkepiller, så kan man undre sig over hvorfor? Er det fordi de er "syge" eller er det fordi vores samfund har udviklet sig til noget "sygt"?

Samtidig er der absolut ingen signifikans for at lykkepiller virker. Og som en psykolog ville sige: Det absolut mest væsentlige er at tale om det. Det lindrer, men hvis Louise eller Louis er ved at gå med stress over klima, krig, pandemi, inflation og alt det andet, så kan en terapeut dybest set ikke gøre andet end at lytte, og lave en "Sybil Fawlty" og sige "I know". De kan ikke ændre på det som stresser mennesker i dag. Og det kan piller eller plaster som nævnt heller ikke:

https://www.telegraph.co.uk/news/2022/07/20/depression-not-caused-chemic...

Margit Johansen

En tiårs handlingsplan er ambitiøst i kølvandet på pandemi og krig i Europa og lige op til et folketingsvalg. Jeg ville vælge 5 hovedpunkter i en sådan plan, som først og fremmest skulle gentænke området og ikke holde noget helligt , alt skulle kunne være oppe i luften. Dernæst skulle kommunikationen styrkes mellem almene læger - som har visitationsrettet for ikke-akutte patienter - og de praktiserende psykiatriske speciallæger, som foretager udredning og behandling i forhold til den henvisning som almen læge har skrevet. For det tredje er overenskomsterne mellem regionerne og lægerne ikke i trit med patienterne og deres situation. For det fjerde er der alt for få forskere på området. Og endelig så er kodeordene for succes: TIDLIG INDSATS - når problemet opstår og FOREBYGGELSE før problemerne opstår- her skal bl.a. jordmødre, sundhedsplejersker og pædagoger styrkes.

fin egenfeldt

"Venter på godot" = "venter på psykiatrisk behandling"; "at rette smed for bager".
Altså: De ubalancer og de skadevirkninger mennesker påføres af vores samfunds forvildelser kan ikke løses af psykiatrien ved psykiatrisk behandling. De kan kun løses gennem en ændring i forvildelserne: Mindre stress, mindre grådighed, flere, dybere og hyppigere medmenneskelige relationer, mere leg og frit samvær. Mere samtale, ægte samvær. Og alt i alt mere tid og vilje til disse aktiviteter. Ubalancen i samfundet udtrykkes måske først og fremmest i, at mennesker ikke længere opfatter det som meningsfuldt at være til stede. Psykiatrien tilbyder ikke mennesker følelser af meningsfuldhed. Psykiateren ved det udmærket, men står i en catch 22 situation, idet hun forventes at kunne det. Måske skulle vi genopdage hekser, magi og trolddomskunst! Politik kan tilsyneladende ikke skaffe de nødvendige forandringer

Morten Balling

@fin egenfeldt

Videnskabsfilosofen Feyerabend er citeret for (måske) engang at have sagt at, hvis man kan skabe viden (Justified True Belief) ved at lægge Tarot kort, så var det videnskab. Hvis han vitterlig sagde det er det selvfølgelig lettere provokerende overfor den klassiske videnskabelige metode. Feyerabend vidste godt at man ikke kan forklare noget som helst ved at lægge kort, men hans pointe var god nok :)

"Ubalancen i samfundet udtrykkes måske først og fremmest i, at mennesker ikke længere opfatter det som meningsfuldt at være til stede."

Dét er en af de skarpest formulerede iagttagelser jeg har set længe.

Kai Birk Nielsen

Efter de radikales mening skal alle reformplaner lægges i graven til efter et tilsyneladende forestående valg, så reformplaner erstattes af radikales ønske om ministerposter. Så er det et spørgsmål om hvor mange år der igen skal gå, før Danmark endelig kommer i balance.

Tommy Rasmussen

Hvor i alverden skal pengene til psykiatrien komme fra, nu hvor Danmark engagererer sig endnu mere i krigen i Ukraine. Oven i købet klager militæret i Danmark over at de mangler mandskab og materiel i ekstrem grad, og hvorledes står det ikke til med uddanelsesinstitutionerne og hele sundhedsvæsenet!
Magnus Hounicke indkalder folketingets partier til forhandlinger om psykiatriens 10-årsplan den 9. september; det bliver næppe til noget, da valget kan blive udskrevet når som helst. Og så får vi en regering med stærk borgerlig dominans - og hvordan mon det så kommer til at gå med psykiatriplanen?