Leder

Bondeoprøret har forkert adresse

I Holland har hårdt pressede landmænd indledt et rasende oprør mod nye miljøkrav, og i en række andre europæiske lande, heriblandt Danmark, ulmer vreden. Problemet er, at protesterne retter sig mod en miljøpolitik, som er tvingende nødvendig, mens man ikke anfægter de strukturelle kræfter, der tvinger bønderne i knæ
Brandfolk slukker halmballer, som vrede bønder har stukket i brand langs de hollandske motorvejene. Der er brug for et oprør, men ikke mod miljøet.

Brandfolk slukker halmballer, som vrede bønder har stukket i brand langs de hollandske motorvejene. Der er brug for et oprør, men ikke mod miljøet.

Sem Van Der Wal/Ritzau Scanpix

Indland
5. august 2022

Det er synd for bønderne. Det er det virkelig. I Danmark, i Holland, i Irland, Frankrig og Tyskland, ja, overalt i EU er bønderne hårdt presset. De er presset af den såkaldte strukturudvikling, der fordrer stedse øget produktivitet til stedse faldende omkostninger, hvis man skal klare sig. Stadig flere kan ikke: På EU-plan forsvandt en tredjedel af alle landbrug i perioden 2003-16, og frem til 2040 kan antallet være faldet med hele 62 procent i forhold til 2016-bestanden af bedrifter. Det forudser en analyse lavet for Europa-Parlamentet.

Herhjemme lukkes et-to landbrug hver eneste dag. De, der klarer sig, bliver stedse større, stedse mere industrialiserede og ejes i stigende grad af forskellige former for selskabsdannelser med kapital i ryggen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

TAK!, Jørgen Steen Nielsen.
Ramt i bull´s eye - siger den gamle bondekone...

John Liebach, Peter Beck-Lauritzen, Lillian Larsen, Morten Larsen, Anders Reinholdt, Jørgen Tryggestad, erik pedersen, bent nielsen, Lise Lotte Rahbek, Magnus Fischer, Erik Boye, Poul Reynolds, Flemming Sørensen, Mogens Holme, nanna Brendstrup, Niels-Simon Larsen, Thomas Tanghus, Holger Nielsen, David Zennaro, Uffe Madsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Der skulle laves en timeout for landbruget med borgerting i hele landet, så vi fik det fødevaresystem, vi havde brug for og som ikke ødelagde naturen.

Carsten Troelsgaard

Om de stukturelle 'mangler' kom jeg til at tænke på min begejstring da nettet og senere google blev tilgængelig for alle. For mig var det en pegepind om, at nu kunne "småt være godt", hvis vi ville det. Ingen opskalering som nødvendig middel til at opnå økonomi i en forretning.

Jeg skriver det som et hint. Er der nogen der tænder?

Jeg mener. Lige så snart vores nuværende system bliver rystet en lille smule strømmer alle midler ned i lommerne på de store firmaer. Det kunne vi gøre lige så godt. Uden dét og dem kunne vi måske alligevel finde ud af det? Selv mit hjertebarn, jord-bruget, kunne profitere [selv om 'Gabe Brown' hævder og viser, at regenerativ landbrug kan skaleres].

Anders Hüttel

Udbyttet i år er historisk højt for korn og priserne er i top.
EUs støttekroner er stadig høje og udbetales for tilfældigt.
Faktum er at indtægterne, mens jeg roder rundt på sygedagpenge, giver polstring til at skabe sig tosset. Men du har så evig ret. Sådan opfører man sig ikke i 2022.

Og det kender vi den for at gøre i forvejen.

De ville overraske, hvis de ville smide deres dovne 'plejer' adfærd og sætte sig ind i de omstillinger som tiden fordrer.

Finn Lund ProjektCoach

Hvis man sætter ild til sit hus, så brænder det ned...
Hvor svært kan det være?

Flemming Kjeldstrup

Næste gang de demonstrerer ved at køre deres traktorer ind til byerne håber jeg at SKAT er på plads.
De traktorer må ikke bruges til private formål.

Erik Nielsen, Torkil Forman, Pia Andersen, jens christian jacobsen, Susanne Kaspersen, Lars B. Jensen, erik pedersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Enig i artiklen.
Landbruget er klemt på mange punkter.
Klemt af forbrugerne, miljøet, supermarkeder og grossister, deres egen banklån, konkurrencen, viden om langtidseffekter vs. behov for udbytte her og nu, etc.

Ja, det er tid for at skrue ned for dyreproduktionen. Men en omlægning til flere grøntafgrøder til mennesker kan umuligt bare være viptivupti; Der skal viden til. Maskiner til markerne, maskiner til forarbejdning, knowhow, ny praksis, nye aftagere og ikke mindst nye aftagere til varerne. Måske endda flere medarbejder, som skal komme... hvorfra?

Der er ingen grund til at slå på landbruget. Tværtimod. Hjælp vil som i langt de fleste tilfælde med mennesker være en bedre ide.

Troels Jensen

Denne vestjyde af landbrugsslægt må erklære sig helt enig med Jørgen Steen Nielsen. Klart og velskrevet.

Morten Larsen, Jesper Kloppenborg og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

"Det, der kan give mening, er et oprør mod de øvrige rammebetingelser, der i dag presser landmænd i knæ og ud af erhvervet. Den hæsblæsende strukturudvikling, trædemøllen, hamsterhjulet, dødens spiral – den udvikling skabt af politiske og økonomiske kræfter, som landbrugets egne organisationer paradoksalt nok synes at opfatte som en naturlov, mens naturens egne love krænkes."

Og ingen må i dag sige "profitmaksimering" uden at blive beskyldt for barnlighed - det tages som en selvfølge, at virksomhedsejere lader sig lede af konkurrencen, men Ledelsen af landet fokuserer kun på konspirationer, karteldannelse og den slags, og ikke på rimeligheden i optjente avancer - for avance SKAL den selvstændige jo have. Men formålet med virksomheders opkøb af producenter, mellemled og salgsled er jo netop STØRRE avance. De lavere omkostninger ved rationalisering og stordrift kommer aldrig hverken forbrugere eller producenter til gode.

Det kan ikke siges for tit. Og vi ser det nu igen, hvor priserne bliver oppe, selv mens verdensmarkedspriserne falder. Forbrugerne kan ikke gribe ind. Staten er lammet af frygt for at miste virksomhederne. Forbrugerorganisationerne er impotente. De store virksomheder er snart ejere af virkeligheden - med anonyme investorer i den anden ende.

Vi kan ikke sige det for tit: Profitmaksimering gør mennesker fattige og usunde og skaber grobund for endnu højere priser.

Det er kun 2 skridt hen til den absolutte resignation.

John Liebach, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Jesper Kloppenborg og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Lars B. Jensen

Vi kommer aldrig til at skrue nok ned for den globale CO2 udledning i tide og vores vækstøkonomi, med drømmen om evig eksponentiel vækst, kan ikke fortsætte.

Niels-Simon Larsen, Jesper Kloppenborg, Inger Pedersen og Flemming Kjeldstrup anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

1. Stop størstedelen af svineproduktionen i Danmark
2. Inddrag mindst 1/3 af landbrugsjorden og udlæg den som rekreativ natur
3. Stop pesticid-, insekticid- og kvælstofudledninger i grundvandet
4. Indfør tvungne braklægning af produktionsjord
Og lad os så se om disse 'rammebetingelser' også tilfredsstiller landmændene som JSN så fromt og udvandet slutter af med.

John Liebach, Niels-Simon Larsen, Morten Larsen, Flemming Kjeldstrup, Jesper Kloppenborg og Erik Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi skal ikke bestemme, hvordan man driver landbrug, ikke i et frit land.

Vi skal naturligvis bestemme, hvad reglerne for støtteordninger til "begunstiget decentralisering" af fødevareproduktionen. Det er jo vores skattekroner, så det er noget, vi bestemmer, ikke kød-lobbyen.

Hvis de regler, der til enhver tid er, for dyrevelfærd og forurening, gør det urentabelt nogle steder, så er det ikke et offentligt problem. Det er enhver virksomheds-ejers ansvar at justere sin virksomhed indenfor virkelighedens rammer. Nogle steder er kød-fabrikker måske umulige, på grund af lugt-gener. Og jorder, som ligger over drikkevandsforsyning, hvor man ikke kan benytte pesticider eller voldsomme mængder gødning, kan muligvis kun anvendes til bæredygtige landbrugs-former. Det er jo bare helt naturlige adfærds-begrænsninger, ikke ekspropriation.

Nogle bønder (de fleste) er aktive miljø-forkæmpere, der hele tiden forsøger at tilpasse sig en nyeste viden, og at være på forkant med forbruger-markedet. Det kan ikke være en offentlig opgave, at hjælpe nogle reaktionære tossehoveder, som stadig lever i sidste århundredes industri-adfærd. Vi har et service-samfund, hvor pragmatiske virksomheds-ejere tjener bedst ved at have fingeren på pulsen.

Det lille mindretal af kød-fabriks-ejere, som reelt ikke arbejder som bønder, men som fabrikanter, de kan for min skyld flytte til et andet land, uden besværlige regler og love.

Der er absolut intet behov for, at vi har kød-fabrikker i Danmark. Meget, meget få danskere lider af for lavt blodtryk og for lidt animalske produkter i kosten. De fleste af os ville blive sundere og gladere, hvis stalddørsprisen på kød steg med en faktor ti, og supermarkedsprisen med en faktor tre. Og restaurant-prisen steg med omkring 0-10%.

Lige nu skal jeg betale en lidt højere pris, ikke lavere, for en burger uden kød, så kød i usa er åbenbart "billigere end gratis". Mange køer, og mange bønder, ville givetvist glæde sig over en ti gange højere pris. Jeg bliver nok aldrig veganer, desværre, men kød behøver sgu da ikke være gratis!