Leder

Christiania bør sige ja tak til aftale med staten

Christianitterne har mulighed for at gøre en en god handel og samtidig vise omverdenen, at man er villig til at bidrage til at løse boligkrisen i hovedstaden
Normalisering – som et eventuelt alment boligbyggeri godt kan ses som et udtryk for – er og skal være et skældsord på Christiania. Omvendt er byggeriet også en mulighed for christianitterne til at vise omverdenen, at de er rummelige og solidariske.

Normalisering – som et eventuelt alment boligbyggeri godt kan ses som et udtryk for – er og skal være et skældsord på Christiania. Omvendt er byggeriet også en mulighed for christianitterne til at vise omverdenen, at de er rummelige og solidariske.

Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Indland
27. august 2022

Søndag skal christianitterne på et fællesmøde træffe en vigtig beslutning for fristadens fremtid, nemlig om de skal takke ja eller nej til den aftale, som Indenrigs- og Boligministeriet først på sommeren har tilbudt.

Aftalen er – ikke mindst set i lyset den krigeriske stemning, der tidligere har været mellem staten og Christiania – uhyre fordelagtig, og derfor bør valget være let. Christiania får mulighed for at købe det resterende og meget attraktivt område ved volden af staten for 67 millioner kroner, som de tilmed får mulighed for at låne på gode vilkår. Det er et regulært røverkøb, priserne på grunde og boliger i København taget i betragtning. Samtidig slipper de for at betale leje på cirka seks millioner årligt.

Til gengæld skal der opføres 15.000 kvadratmeter almen bolig i nogle af fristadens mindre attraktive randområder. Det er christianitterne skeptiske over for, fordi der er beboere, der skal flyttes, men også fordi nybyggeriet skal opføres af udefrakommende boligselskaber, og fordi christianitterne formentlig ikke får fuld ret til at bestemme, hvem der skal bo der.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Som jeg har forstået det, har Christiania i mange årtier været invitation-only.

Nu skal der så placeres i omegnen af 100 socialt udsatte familier, uden forudgående tilvalg fra familiens side, eller godkendelse fra beboerrådet.

Det lyder som om, en regulær mur er det eneste realistiske, med separate busruter for de placerede og for de tilvalgte.

Jeg forstår ikke påstanden om, at Christiana skal vise sig "inkluderende", det har de da vist aldrig været, tværtimod.

Naturligvis skal de tage imod tilbuddet, de skal bare lige forhandle, at der er separate faciliteter for "placerede" familier og for "tilvalgte", der aktivt søger om lov til at være en del af fællesskabet.

Hvis er ikke kan laves en fysisk adskillelse, af to separate områder, er der brug for et helt nyt regelsæt. Hvis det nuværende regelsæt er baseret på en ide om "tilvalg" og "enighed", er de nye regler nødt til at tage højde for helt almindelige modstridende interesser, og helt almindelige behov for flertalsafgørelser. Alle beboerforening på resten af planeten er nødt til at arbejde med "valgte repræsentanter" og "bare ærgerligt-afgørelser". Velkommen til virkeligheden!

Jeg ved ikke, om man kan operere med en anciennitet, så man får en stemme straks, og op til fem stemmer ialt, en per år. Det er helt rimeligt, at short-timers ikke har samme indflydelse som permanente beboere. Det er også interessant, om en storfamilie med venner, hvor 20 deler hashpibe og adresse i et hus, om de skal have en stemme til deling, eller om hver person har sine egne stemmer, uanset hvor mange der bor?

Steffen Gliese

Reelt burde det jo blot være Christiania, der stiftede en almennyttig boligforening og definerede kravene til nye beboere.

uffe hellum, Jakob Silberbrandt, Karsten Nielsen, erik pedersen, Kim Jensen, Lillian Larsen, Søren Kristensen, Alan Frederiksen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg er fuldstændig enig Steffen Gliese.

Lidt naivt måske, havde jeg håbet at evt. nye lejligheder på Christiania ville blive bygget med henblik på at kompensere for de mange lejlighedssammenlægninger i bydelen. Jeg er med andre ord imod, hvis nye boliger skal målrettes folk som for det første ikke har nogen tilknytning til området og sandsynligvis også medbringer en bil - og for den sags skyld også børn - som der i forvejen er alt for mange af på Christianshavn.

Min lille hule på kvisten, som jeg var heldig nok til at bytte mig til som fattig studerende for over fyrre år siden, er en af de få originale christianshavnerlejligheder som endnu ikke er blevet sammenlangt med henblik på famileforøgelse og/eller lebensraum og selvom andelsværdien i mellemtiden steget til ca. 20 gange købsprisen, så er det stadig kun halvdelen af hvad det koster at flytte til en anden lejlighed i nærområdet, da langt de fleste lejligheder allerede er sammenlagte og derfor koster over det dobbelte. I praksis og på trods af min heldige investering, er jeg udelukket fra til at flytte til en mere alderdomsvenlig bolig, så længe jeg gerne vil blive boende i bydelen.

Noget tyder på "ombygningen" af Christiania ikke engang kommer til at gøre noget godt for en nabo som mig.

Alan Frederiksen

Artiklen, der er taget fra dr.dk kan anbefales. Den er lang og interessant. Den første husbesættelse sker i februar 1963 og bliver udført af den såkaldte ’Gruppe 61’, en venstreorienteret gruppe unge, der to år tidligere er gået sammen for at kæmpe mod atomvåben.

"Ud af ’slumstormerbevægelsen’ opstod Christiania, BZ-bevægelsen og selveste Gasolin'."
"For præcis 50 år siden sendte Københavns Politi mere end 200 betjente til Christianshavn for at rydde en række besatte huse kaldet 'Sofiegården'.
De syv faldefærdige huse havde været beboet ulovligt i næsten fire år af en række unge mennesker, der manglede et sted at bo.
Besættelsen var blevet en politisk kamp mellem aktivisterne og Københavns Kommune, og rydningen af Sofiegården blev starten på en kædereaktion af husbesættelser, som på det tidspunkt var et nyt våben for unge aktivister.
Den første husbesættelse og den langvarige beboelse af Sofiegården satte gang i bølge aktioner, der trækker tydelige aktivistiske spor helt frem til i dag."
"I slutningen af Anden Verdenskrig blev der produceret mange børn, og de børn er i 1963 blevet del af en stor ungdomsårgang, som vil flytte hjemmefra.
Men der er ikke nok ungdomsboliger, og få har råd til at betale for et værelse eller købe en lejlighed selv.
Kombinationen af tomme forfaldne huse og bolignød bliver starten på det, der i de kommende tre årtier bliver et yndet aktionsmiddel for især den unge politiske venstrefløj: Husbesættelser."
https://www.dr.dk/historie/webfeature/derfor-besatte-de-huse

Eva Schwanenflügel, Marie-Christine Poncelet, Jakob Silberbrandt, Karsten Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Daniel Jensen

Jeg forstår ikke hvorfor Christiania skal tage ansvar for de manglende boliger i København. Det er vel ikke dem der har inviteret Blackstone og ligesindede til København for at "modernisere" lejemål med deraf følgende vanvittige prisstigninger for lejerne. Det er vel ikke christianitternes forældre som har opkøbt samtlige lejligheder i brokvartererne, det er vel ikke dem som har private valuarer ude og booste værdien af deres sammenlagte "andels"-lejligheder, osv.....

Lillian Larsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Alan Frederiksen, Mette Bulloch, Marie-Christine Poncelet og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Almene boliger på Christiana bliver dens endelig, det ved alle.
Både det private boligmarked, staten og København kommune har set med misundelig på det område og man kan sige at siden dens begyndelse er Christiania forsøgte udslettes , sidste synlig tegn af ungdommens oprøret fra 1968 og de strømninger fra denne tid.
Ærgerligt hvis Christiania med sit originalitet , kreativitet kommer til at forsvinde.
Men man skal ikke tage fejl Christiania er selvfølgelig ikke det sociale eksperiment den var i 70erne men er en erindring om at man kan lave oprøre og skabe et blomstrende miljø der udfordrer det normalt.
Den socialdemokratiske overborgermester Edel Saunte blev Sofiegårds endelig
i 1969, den socialdemokratiske overborgermester Sophie Hæstorp Andersen bliver Christiania s endelig.
Man byggede et kollegium på Sofiegårds grunden, man vil bygge almene boliger på en del af Christianias grunden, et forsøg for at gøre mere acceptabel begyndelsen af Christiania s endelig.

Lillian Larsen, erik pedersen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Daniel Jensen
28. august, 2022 - 08:00

Der har været rig mulighed for politikerne til at gribe ind overfor de store huslejestigninger i København fra politisk hold.

I en artikel i information fra 2019:
"Der har længe været store protester mod kapitalfonde og boligspekulaters indtog på boligmarkedet i Berlin. Tirsdag blev det meldt ud, at delstatsregeringen i Berlin har besluttet at fastfryse huslejeniveauet for ca. 1,5 millioner lejligheder i de næste fem år."
https://www.information.dk/udland/2019/10/fastfryser-huslejen-fem-aar-be...

I en artikel fra arbejderen.dk fra 2021:
"Søndag den 26. september støttede et flertal af indbyggerne i den tyske hovedstad Berlin ved en folkeafstemning, at det er en god ide at ekspropriere store private ejendomsselskaber, der har profitmotiv.
Ved folkeafstemningen stemte 56,4 procent for og 39 procent imod at ekspropriere virksomheder, der ejer og udlejer mere end 3000 lejligheder i Berlin – forudsat at de har “intention om at tjene penge”.
Lejlighederne skal socialiseres – det vil sige eksproprieres mod kompensation og overføres til en offentlig institution. Dette vil, hvis det gennemføres, omfatte omkring 250.000 lejligheder, omkring 15 procent af Berlins lejeboliger."
"Kun ét parti i Berlins byråd, Die Linke, støttede at ekspropriere de store ejendomsselskaber. Det gjorde De Grønne og SPD ikke. For ekspropriation er også den store tyske lejerforening BMV med over 200.000 medlemmer og flere fagforeninger, der støtter kampagnen.
Folkeafstemningen var vejledende og ikke bindende. Det betyder, at politikerne ikke bliver nødt til at gennemføre det. Men i resolutionsteksten bliver politikerne i byrådet opfordret til at “iværksætte alle foranstaltninger, der er nødvendige, for at overføre fast ejendom til fælleseje”.
https://arbejderen.dk/udland/flertal-i-berlin-kommunen-skal-overtage-sto...

Lillian Larsen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Marie-Christine Poncelet
28. august, 2022 - 10:54

Jeg håber ikke du har ret. Men kan bestemt ikke udelukke det.