Leder

Erdogans politiske akrobatik

Med åbning mod en normalisering med Syrien håber præsident Erdogan at kunne hjemsende mindst en million flygtninge før hans skæbnevalg i juni næste år
Man kan klandre den tyrkiske præsident Erdogan for, at han er helt uden moralsk kompas. Men han kan ikke beskyldes for politisk amatørisme, skriver journalist Lasse Ellegaard i denne leder.

Man kan klandre den tyrkiske præsident Erdogan for, at han er helt uden moralsk kompas. Men han kan ikke beskyldes for politisk amatørisme, skriver journalist Lasse Ellegaard i denne leder.

Prokofyev Vyacheslav

Indland
20. august 2022

Den tyrkiske præsident Erdogans politiske manøvredygtighed er velkendt: Han kan så at sige fra det ene minut til det næste vende 180 grader på et standpunkt, omgivelserne ellers troede var hugget i granit. Eksemplerne er talrige, flere af dem opregnet her i avisen den 12. august, eller som da han i 2015 skrottede en lovende fredsproces med de kurdiske separatister i PKK med ordene: »Jeg ser ikke den politiske nytte af denne fredsaftale.«

Årsag: at det legale kurdiskgrønne parti, HDP, der havde hjulpet Erdogan i fredsforhandlingerne, afviste at hjælpe ham med at skrotte Tyrkiets parlamentariske demokrati til fordel for det præsidentielle system, der gav ham uindskrænket magt i 2017 med hjælp fra det fascistoide nationalistparti, MHP, der helst ser deres kurdiske medborgere hængt i lygtepæle. MHP er i dag Erdogans støtteparti, hvor HDP-lederne er fængslet uden rettergang på sjette år!

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Holdningsløs balance-akrobat! Håber ikke at Ukraines krig med Putin, sælges af NATO- partneren Erdogan, for højeste bud til Putin! Man kan aldrig vide! Over 200.000 modstandere i fængsel, uden rettergang, må da "flytte" sympatien fra Erdogan!

Camilla Sarantaris, Inge Lehmann og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Ingemann

Hvad sker der dog med Lasse Ellegaard. Har han fuldstændig mistet al journalistisk integritet. Denne leder er en stinker ud over alle grænser. At fremstille situationen i Syrien som han gør her er ganske enkelt misinformation af befolkningen.
Vi skal forstå at den syriske befolkning i Idlib beskyttes af oppositionsmilitser. Er det slet ikke Ellegaard bekendt at disse oppositionsmilitser i al væsentlighed består af Al Qaeda og ISIS relaterede militser. Disse militser har okkuperet Idlib, hvor de bliver støttet af Tyrkiet og tidligere også af USA.
Alle der har fulgt udviklingen i Syrien - måske ikke kun i Danske medier - men bredt, ved at de oprørere der kæmpede mod den syriske hær i Aleppo og i Ghouta var styret af Al Qaeda. I Ghouta var de ikke den største gruppe, tre andre ektremistiske islamistiske grupper der alle forkyndte sharialovgivning var også en del af oprøret i Ghouta. Men Al Qaeda var de styrende, grundet deres tidligere storhed.

Vi skal altså i Information, venstrefløjens humanistiske magasin læse at en lederskribent bekender sig til at forsvare Al Qaeda - disse oprørsgrupper, der halshuggede syriske drenge foran deres forældre på landsbytorve til almindelig afskrækkelse hvis familien var shia eller faren arbejde i den lokale kommune for den syriske regering. Det er dem som Lasse Ellegaard nu mener endelig ikke må udsættes for et udsalg. Ja tænk om denne verdens mest brutale morderiske shariadjævle ikke længere beskyttes af vestens natoallierede Tyrkiet.

Og det er ganske enkelt ikke rigtigt at Damaskus ikke ønsker syriske flygtninge tilbage. På konferencen: International Conference on the Return of the Syrian Refugees afholdt november 2020 i Damaskus, blev det klart understreget at Syrien ønsker alle flygtninge tilbage til landet. For at understrege dette er tvungen militærtjeneste udsat i et år for værnepligtige.
https://syrianews.cc/president-assad-speech-to-the-intl-conference-on-re...

Karen Nygård

Jeg har læst Lasse Ellegaards bagsideleder på Information i dag.
Lasse, vil du for en gangs skyld svare på Niels Ingemanns indlæg?
Det er mit umiddelbare indtryk f. eks. at Assad da gerne vil have flygtningene tilbage, så de enten kan blive soldater eller henrettede.
Der kan sagtens være andet, som jeg ikke ved nok om - så en saglig information, så vi alle kan blive klogere.
Information, følg gerne op på det.

Jørgen Tryggestad, Thomas Jørgensen, Christian Mondrup, Inger Pedersen, Niels Ingemann og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Vi skal lige huske at Tyrkiet i øjeblikket bomber de kurdiske områder. Kurderne som nok er de mest demokratisk indstillede, og som ydede en stor indsats mod is

Erik Karlsen, Steen Piper og Camilla Sarantaris anbefalede denne kommentar