Leder

SF’s opsigelse af skoleforliget er et frisk pust. Det kan frigøre kræfter til at løse skolens problemer

SF’s opsigelse af skoleforliget er måske nok utraditionel og kan skabe uro om skolen. Men hensigten bag, nemlig at give skolen større frihedsgrader, har potentiale til at løse både problemer med mistrivsel, inklusion og lærermangel
Der har været nok af kampe om skolen siden opgøret med lærernes arbejdstidsaftale i 2013 og de hårde debatter om skolereformen fra 2014 i årene efter. Og SF’s manøvre er derfor ikke helt ufarlig.

Der har været nok af kampe om skolen siden opgøret med lærernes arbejdstidsaftale i 2013 og de hårde debatter om skolereformen fra 2014 i årene efter. Og SF’s manøvre er derfor ikke helt ufarlig.

Sigrid Nygaard

Indland
8. august 2022

Det kan virke utålmodigt og uigennemtænkt, at SF opsiger forliget om folkeskolen. Efter årevis med splid om skolen er der endelig skabt ro, og samarbejdet om skolen er genoprettet. Men SF’s Jacob Mark ser Socialdemokratiet som den sidste bastion for de lange skoledage og den stramme styring af skolen, fortæller han i et interview i Politiken. Regeringspartiet har nemlig brugt den vetoret, der ligger i politiske forlig til at holde fast på de lange skoledage, selv om de øvrige forligspartier ligesom SF ønsker at give skolerne større frihed til eksempelvis kortere skoledage. Men debatten om mere frihed og kortere skoledage har stået på i årevis, og på den baggrund virker SF’s udmelding egentlig ikke så overilet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Skulle mere frihed tiltrække flere kommende lærere til uddannelsen? Det kommer an på hvilken slags frihed.
Da skolen opstod for flere tusind år siden, lå der også en udtalt frihed i at 'blive skolet', men den frihed lå langt fra de 'slippe-for-noget' forestillinger som SF (og Venstre) tilsyneladende forestiller sig.
En skole henviser i græsk opdragelseshistorie til et sted, hvor barnet er fritaget for den forpligtelser og opgaver, som de voksne må påtage sig som samfundsborgere. Men kun midlertidigt. For livet i skolen har aldrig været ét langt frikvarter. Skolens opgave var og er at disciplinere børn.
Begrebet disciplin betyder at være fortrolig med et fag eller et fagområde. Skolen skulle lære barnet selvdisciplin gennem de erkendelser og den viden som indsigt i fagene kunne give. og Først da kunne barnet som myndig person indgå i de forpligtelser, som samfundslivet pålagde hver enkelt.
Når så mange ikke ønsker at være lærere, skyldes det snarere at friheden i samfundet overskygger forpligtelser overfor samfundet. Hvis forældre kunne opdrage deres børn til at føle sig forpligtede over for fælleskaber endda på bekostning af egne behov og interesser, ville læreruddannelsen vrimle med unge mennesker, der brænder for at undervise børnene. For børnenes selvdisciplinering.

Malene Avlund Hansen, Rolf Andersen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Én grund til at så mange fravælger at blive lærer er, tror jeg, at de fleste 20 årige godt kan huske hvordan deres egen skoletid var med urolige klasser, nedslidte lærere og sindsyg lange skoledage. Derudover tør de ikke at binde an med et job, der får fingeren af forældre, elever og verdenspressen i her i landet. Hvis ikke inklusionsfiaskoen bliver løst og lærerens hovedopgave, at undervise, bliver styrket bliver der endnu færre der tør binde an med uddannelsen. Man kan akademisere uddannelsen, men hvis man tror at en cand. mag. i dansk har større succes end en lærer har nu, hvis forudsætningen er den samme, må man tro om. Den bindegale testkultur, skolelederens egenmægtige ret og og lærerens reduktion til færdighedsindpisker skal laves om.

Man har ni til ti år at nå i mål med elever der udvikles undervejs, bliver kreative, bliver nysgerrige og oplyste, men det kræver at samlebåndsmentaliteten sparkes ud. Der er masser af tid, men det kræver at eleven kan forstå at betingelsen for at modtage undervisning i grupper er aktiv medvirken i fællesskabet. Og selvfølgelig skal ungerne lære at stave og regne og meget mere, men da ikke for at leve op til et bestemt niveau kl. 14.15 i uge 43. Klasselærerfunktionen skal igen styrkes og gerne med flere ansvarlige lærere i fornuftige team. Først når lærerne elsker deres arbejde, brænder for deres elever, ser stort på deres overenskomsts svinebinding og gør sig selv fri kommer der en ordentlig skole ud af det. Lærerne skal ikke bede om ledelse, de skal kræve indflydelse og påtage sig ansvar.

Malene Avlund Hansen, Preben Bollerup Jensen, Rolf Andersen, Morten Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar