Studiestarten er gået i gang, men for hver fjerde kvindelige og hver tiende mandlige studerende er den ikke bare forbundet med sunde sommerfugle i maven, men også med frygt for grænseoverskridende sociale aktiviteter.
Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) blandt mere end 20.000 nye studerende. Det er høje tal, som forhåbentlig også handler om, at der er kommet langt mere fokus på krænkende adfærd de senere år.
En ting er at de larmer helt vildt når de er færdige med gymnasiet, men at feste før de overhovedet er kommet i gang med studiet?
Ja, der findes mange velmenende voksne, der gerne vil micro-manage du unge. Lad dem nu selv finde en vej i det. Det er stor del af det at blive voksen.
Finde sin egen vej, udfordre grænser, lave fejl, være ked af det, komme ovenpå igen, prøve igen, Rinse and repeat. Er det skravl eller kapable voksne, vi gerne vil opfostre?
Dem, der ikke gider at være med til disse fester, kan vel gå sammen og lave noget andet. Igen; finde deres egen vel.
Da vi begyndte på filosofi tilbage i september 1983, husker jeg ikke, at vi gjorde andet end at begynde at studere. Det var fedt; men rent faktisk tror jeg nu nok, der var noget introduktion, bl.a. til disciplinerne og materialerne.
Fest blev det egentlig ikke til, før vi nåede jul med nogle ret legendarisk lukulliske traditioner, hvor alle blev fantastisk bespist af det, den legendariske filosofihistoriker Jørgen Hass følte for at servere.
Det er ikke "inkluderende" at systematisere de mest tossede adfærdsmønstre.
Masser af unge bruger kun alkohol og andre stoffer i begrænsede mængder, og og deciderede druk-ritualer tjener kun til at skubbe indflydelsesbalancen over på fest-aber, det hjælper ikke de mere rolige studerende.
At en skole tilbyder lokaler, betyder også, at den kan afstikke rammer, der tillader nogenlunde moderat og tolerant adfærd. Der er intet problem i, at fest-aberne SELV arrangerer mere voldsomme ting, i lokaler, som de selv rekvirerer, og selv rydder bagefter.
Jeg er lettere paf over i Information at læse en fast vending som “fest og druk”, som om der ikke kan festes uden druk…
Ganske vist vil det være nyt for en del både unge og ikke helt unge, men nyt er det jo ikke at netop danske unges drukvaner er stærkt problematiske, på flere måder, så hvorfor dog sætte kikkerten for det blinde øje og ophøje dette problem til en selvfølgelighed?
Druk sat i system ved introduktionsforløb ol. er historisk set et ret nyt fænomen, og er i realiteten drukmåsenes og festabernes tvang over deres medstuderende. Som sikkert gerne vil feste under mere civiliserede former.
Problemet er, at festaberne er højtråbende og dominerende – især når de har drukket – og så er det svært for andre at begå sig i flokken/selskabet.
Det scenarie fortsætter i øvrigt livet igennem er det min erfaring.
Det klogeste man kan gøre er at finde et selskab, der passer til en selv, og holde sig fra steder, hvor festaberne har deres legepladser og jagtmarker – som puttefesterne. Men prøv at sige det til unge mennesker. Man skal jo have brændt nallerne.…