Det er lige stærkt nok at påstå, at man savner olieforsyningskrisen i vinteren 1973-74. Men der var noget særligt over de bilfrie søndage, hvor stilheden sænkede sig over gadebilledet, og mennesker kunne cykle, spadsere, ride på heste eller spille bold på vejene.
Man havde den sjældne oplevelse af kollektiv fred i sindet, samtidig med at man var sig bevidst at være del af en vigtig national krisemission affødt af en udefrakommende trussel. Missionen samlede danskerne, vi skruede en anelse ned i fællesskabets navn, og det føltes godt: At anstrenge sig en lille smule og yde små ofre – lidt kortere brusebade, lidt lavere stuetemperatur, lidt mindre blus på lampen – tilførte en slags ny mening til hverdagen.
Det varede to en halv måned, så drønede vi derudad igen.
Nu skal vi til det igen. Eller skal og skal – foreløbig er signalet fra regeringen utydeligt, og nogen form for pålæg er der endnu ikke tale om.
Bilfrie søndage, ja; Det kan godt lade sig gøre. Det er også nødvendigt. Men vil "vi"?
Hvorfor ikke også indskrænke butikkernes åbningstid, hvor de bruger masser af strøm til opvarmning og nedkøling og belysning osv?
Det behøver ikke være som i den gamle lukkelov (som jeg aldrig rigtig forstod årsagen til at politikerne skrottede) men hvad med tidsrum kl. 7 - 19 istedet for de store varehuse, som holder åbent 7 - 22 ?
Det ville så yderligere spare mange butiksansatte for at skulle transportere sig udenfor det tidsrum, hvor der går meget offentlig trafik. Og som sideeffekt vil de mindre butikker, som ikke har råd til aftenpersonale, få et pusterum.
Er der andre forslag fra salen?
Et stort rungende ja til det hele her fra
Både denne leder og artiklen "Takket være den økonomiske nedtur falder Kinas CO₂-udledninger markant" omhandler nogle af de betydende klimatiske problemer.
Men et område synes jeg fortsat mangler langt større journalistisk og politisk opmærksomhed. Nemlig vores (den såkaldte frie demokratiske verden) ekstreme overforbrug i alle dens former og afskygninger. Et overforbrug stort set ingen politikere med ønske om genvalg tør røre ved.
Jeg har tidligere brugt et udtryk, lånt fra samfundsforskeren Johannes Andersens bog, Hveragens Centrifuge og gør det nu igen.
Heri påstår J.A., at over halvdelen af det vi køber er overflødigt lort i forskellige indpakninger. En påstand jeg deler, omend andelen nok er betydelig højere i dag, end da bogen blev udgivet i 1997.
Den hæmningsløse anarkistiske produktion af stort set alle produkter skal ubetinget samfundsreguleres, såfremt vi mener noget med at løse de klimatiske problemer i verden. Problemer det ovenfor anførte "vi", nu også oplever i egen have, omend ikke i det ekstreme omfang vores eksport af elendighed og forurening til materielt fattige dele af verden har afstedkommet.
Jeg undrer mig ofte over motorsport. Det være sig Formel 1, motorcykel ræs, traktortræk opvisning af militære fly etc etc.
Er vi ikke ved at være der, hvor udledning for sjov burde være No Go ? Ikke bare om søndagen
erik pedersen
Så lad endelig være med at tænke over, hvad det har kostet af energi og CO2udledninger at få Tour de France m. følge til Danmark i en uge. :-/
Meget meget meget mere fartkontrol på Ærø. Her som sikker mange andre steder advarer bilisterne hinanden når politiet er med færgerne. Gad vide om der også er penge i dette daglige bedrag.
Hvorfor bliver vi ved med at stole at mennesket bare retter ind? Dagligt kører de 30-40% for hurtigt 9 ud af ti.
Jeg skulle aldrig havet flyttet til øen og få to blodpropper i hjernen.
I 17´ brugte jeg 25 tusinde på oliefyret i 18´ 12.000,- i 19´ slukkede jeg fyret.
Så var der brændeovnen og Polen solgte briketter så jeg havde øens reneste brændeovn. I 19 kostede en palle 1600,- i 20: 2100,- og jeg brugte 3 paller årligt.
De sidste par måneder har eftervirkninger af blodprop og ensomhed sat sig fast. Som socialstyrelsen formulerer det: "Personen kan have svært ved at komme i gang, selv med rutine opgaver, og har ikke samme engagement som tidligere". Det er bare ét af mine personlighedsændringer som absolut ingen hjælper med.
Jeg har holdt øje med temperaturen i min bolig. Huset er en gammel købmand og hundekoldt om vinteren og brandvarmt om sommeren. Jeg har 20 brændeknuder til denne vinter. Alt inden for brænde er mindst steget med 250% i år. Det kan jeg ikke betale og kan heller ikke tigge at nogen skal hjælpe, når forhandlerne er så griske.
Så jeg har ingen løsning, selv på min egen sikkerhed.
Kære Anders Hüttel. Jeg bliver altid berørt af dine indlæg.
Mvh Hanne Pedersen
Dagens forundrede oplevelse:
TVavisen orienterer om konsekvenserne af høje energipriser - stemningen er nærmest sat til katastrofe af uhørte dimensioner...
MEN - eksemplerne er såmænd:
1. Katrine og Alfred-tomat-firmaet (drivhusarealet dækker et areal, der svarer til adskillige fodboldboldbaner, og planterne vokser i vand, tilsat gødning og har aldrig set den mindste jordknold) - varsler, at de ikke vil have friske danske tomater til supermarkederne i vintermånederne, og at de må fyre medarbejdere!!!
Dertil må jeg svare, at danske tomater i vintermånederne da vist ikke er en livsnødvendighed for nogen - OG at deres ansatte hovedsageligt er østarbejdere.
Pænt af Dan Jørgensen at tage til Bruxelles for at holde østarbejdere beskæftiget...
Og i øvrigt er gartneriet i fuld gang med at etablere dyrkning af hash-planter i drivhusene...
2. Produktionen af sommerblomster til salg i de tidlige forårsmåneder er i fare!
Dertil må jeg svare: Nå!
De fleste af dem dør alligevel ved at blive plantet for tidligt ud - og i øvrigt overlever det danske samfund nok også denne trussel...
Så hvis vi ikke skal komme til at opleve det, der er værre - så klarer vi sgu nok også dette...
MEN VI BØR JO NETOP KOMME TIL AT OPLEVVE DET, DER ER BETYDELIGT VÆRRE!!!
ELLER RETTERE SAGT: BEDRE - FOR OS SELV, VORE BØRN, BØRNEBØRN OG BØRNEBØRN.
Og menneskelivet på kloden - kloden skal såmænd nok klare sig. På den ene eller anden måde, med eller uden mennesker.
Inger Pedersen
Jeg har for en gangs skyld også set et glimt af tvflowet i dag, og der talte de om, at man skulle/kunne slukke for standby-strøm, man kunne sænke temperaturen i stuerne og ikke mindst droppe tørretumbleren.
Jamn - Det HAR vi da gjort for mange år siden?
Og så var der en vinavler, som ikke rigtig havde den store succes med druerne i år - jamn så lav dog vin af æbler og bær istedet, som bedre tåler det danske klima.
Verden iflg medierne er altså sær.