Som en journalist fra Politiken bemærkede på Twitter, er det ikke længe siden, statsminister Mette Frederiksen kritiserede medierne for at viderebringe usandheder. Det var i en podcast optaget under folkemødet på Bornholm.
»En ny tendens er jo, at man kan stille sig op og sige ting, som er forkerte, uden der sker noget«, sagde hun.
Når det er relevant i dag, er det, fordi statsministeren selv har stillet sig op og sagt ting, som er forkerte. Senest var det i tv-debatten mellem de tre statsministerkandidater. Her hævdede Mette Frederiksen, at en realisering af De Konservatives 2030-plan vil indebære fyringen af 40.000 offentligt ansatte medarbejdere.
Til overflod har aviserne dagen derpå afdækket, at påstanden er forkert – ironisk nok for øvrigt, når det jo netop var medierne, som statsministeren beskyldte for at viderebringe forkerte påstande.
Det er ganske vist korrekt, at den konservative plan ifølge et folketingssvar fra Finansministeriet må formodes at indebære færre offentligt ansatte. Men det vil ikke være nødvendigt at fyre dem alle sammen. Som økonomer har forklaret, vil der også være en naturlig afgang fra den offentlige sektor frem mod 2030.
Desuden er der snarere tale om et sted mellem 30.000 og 35.000 medarbejdere. For selv om De Konservative har givet udtryk for, at de ønsker nulvækst i den offentlige sektor, budgetterer partiet med en vækst på omkring 0,1 procent.
Forkerte påstande
Sagen kommer kort efter, at Mette Frederiksen satte spørgsmålstegn ved, »om der er tale om en skandale« i Minksagen. Det hører ikke til i afdelingen for direkte faktuelt forkerte påstande. Men det er tæt på, når der er tale om en sag, hvor en minister har måttet gå af, ti ledende embedsmænd har fået hård kritik af en kommission, og en så vidtrækkende beslutning som en de facto-nedlukning af et helt erhverv er blevet truffet uden lovhjemmel.
Efterfølgende har Mette Frederiksen da også erkendt, at der er tale om »en politisk skandale«.
Til gengæld må en anden udtalelse, som statsministeren kom med i samme forbindelse, kategoriseres som direkte faktuelt forkert: Gentagne gange kaldte Mette Frederiksen Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for »uvildig« i forbindelse med styrelsens vurdering af de personalemæssige konsekvenser for en række embedsmænd i Minksagen. Det er åbenlyst forkert, fordi styrelsen hører under Skatteministeriet.
Måske har der stået i Mette Frederiksens presseberedskab fra hendes embedsmænd, at hun kunne sige, styrelsen var kommet med en uvildig vurdering. Det havde nemlig været korrekt. Men i stedet sagde hun altså, at en uvildig styrelse var kommet med vurderingen.
Der kan således være tale om en hændelig fejl. Men i offentligheden bidrager det ikke desto mindre til billedet af en statsminister, der omgås lidt for lemfældigt med sandheden og tilpasser sine påstande til, hvad der bedst fremmer hendes sag. Op til det nært forestående folketingsvalg og på et tidspunkt, hvor den politiske debat allerede i høj grad er kommet til at handle om Mette Frederiksens person, er det mildest talt problematisk for hende.
Konsekvensen er, at fokus i den offentlige debat forbliver rettet imod statsministeren – og eksempelvis ikke imod de nedskæringer i den offentlige sektor, som De Konservative lægger op til. Det må ærgre Mette Frederiksen forfærdeligt, men hun har kun sig selv og sine rådgivere at takke for det. Og komikken i det hele er selvfølgelig, at man ikke kan lade være med at tænke: Måske troede statsministeren selv på, at man bare »kan stille sig op og sige ting, som er forkerte, uden der sker noget«.
Mette Frederiksen mente naturligvis, at konsekvensen ville blive 40.000 færre offentligt ansatte. Sådan tror jeg også, at alle andre end dem, der ønsker at hetze Mette Frederikse, opfattede udsagnet. At en del af faldet i antallet af offentligt ansatte ville ske ved naturlig afgang er logik for perlehøns. Det behøver man ikke en økonomuddannelse for at forstå.
Om det skyldes "naturlig" afgang eller en konkret fyring, ændrer ikke den kendsgerning, at stillingerne nedlægges og der bliver færre ansatte.
Tak en kritisk gennemgang - Tænk om fx Fogh Rasmussen m.fl. også havde fået en sådan - Dengang mente store dele af medierne, at det var så flot når AFR slynge om sig med alt muligt og så ikke mindst, at han kunne sætte de fleste på plads både i egne rækker og i modpartens.
"snarere tale om mellem 30.000 og 35.000" i stedet for 40.000. Er det en usandhed? Hvilken præcision forventer I? Det afhænger da af, hvor de konservative vil skære ned.
I burde rette kritikken den rette vej: Når de konservative vil spare 40 milliarder, hvor meget skal der så skæres i velfærd og offentlig service?
I betragtning af at sundhed bliver topemnet i valget, kunne Mette Frederiksens påstand fra Folketingets talerstol den 10. december 2019 om at hun ikke "tør" basere et beskæftigelsessystem og ydelsessystem på lægeerklæringer med henvisning til lægers udbredte snyd med lægeerklæringer være en (meget forsinket, ) mere interessant påstand at udfordre.
Jeg er f.eks stadig meget interesseret i, og omfanget af, hendes dokumentation. Havde hun læst disse lægeerklæringer, og hvordan havde hun vurderet dem falske?
Særligt den omstændighed at netop tilsidesættelsen af lægeerklæringer har domineret diskussionen om, og været årsag til at kronisk/psykisk syge i årevis har været parkeret på kontanthjælp, burde gøre dette til en størrere sag end om det er 40.000 eller 30.000 der mister deres job ved en Pape regering.
Problemet med de fleste journalister er deres mangel anerkendelse af eget subjektivitet, der findes ingen objektivitet eller ikke den journalistisk verden, en leder i Information er ikke nødvendigvis sandhed.
Desværre bliver detektor i DR nedskåret væk ellers kunne man have spurgte dem om at undersøge fakta og hvem har ret vedrørende de konservative plan om nedskæring i det offentlig Informations journalisten eller Mette Frederiksen!
ærlig talt er det så ikke et mindre syntaktisk flueknepperi at gå fra de rødes 40.000 til de blås 30.000–35.000 måske ikkefyringer MEN FÆRRE offentlige jobfunktioner arbejdspladser ikkegenbesatte stillinger efter diverse omlægninger rationaliseringsgevinster besparelsesrunder nedskæringer i forhold til 0.13 procentpoint på budgettet til lidt mere til endnu flere kroner for det samme til et ukendt antal flere og flere – et slag på tasken og trut i hornet – det bliver sikker værre ! – en hurtig parade sagt af en i rampelyset svedigt omklamret statsminister – det kunne have været elegant – men løgn er det nok ikke !
og efter følgende i deadline en finansfører der mere forsøger at forføre med mere blå blår i seerøjnene at hvidvaske end forklare hvad han åbenbart ikke vil forstå hvorfor en regnemodel er en regnemodel med paradokser og parametre som kan diskuteres og er en retningsviser og hofteskud lidt mere kvalificeret end at kaste et ur op i luften og spørge hvad klokken er – men det er for nuværende klart at flere hundrede medarbejdere i Finansministeriet kan tage fejl ! – og en statsminister kan lyve ? – men hvorfor ikke bare sige sandheden uden skam – afskaf hele eller det meste af den offentlige røde lejr – hvis det nu er dét der er den blås politiske våddrøm
Flueknepperi i den grad - men også en bekymrende tendens i medierne, at de ikke holder sig tilbage med misinformation og fordrejninger - det er jo manipulation af vælgerne.
Frederik Schwane
Hvordan kan en rettelse og en præcisering af statsministerens fejlagtige udsagn på landsdækkende TV pludselig bliver til misinformation og fordrejning ?
Flueknepperi er derimod en lidt mere elastisk størrelse, så den vil jeg undlade at kommenterer på, på den anden side hvis 10.000 offentlige ansatte er flueknepperi så ser jeg sgu frem til at valgkampen for alvor kommer i gang ;-)
Statsministeren kan ikke stille sig op og sige noget der er forkert, den slags er forbeholdt medierne. Medierne strammer udtalelser og citater langt ud over al rimelighed så det bliver til løgn, og de kan forsvare det fordi ingen journalister vil forfølge sagerne.
Klaus Folkmann, de 33.000 er jo lige så meget et estimat som de 40.000. Begge tal er lige rigtige (eller upræcise).
Måske betyder det, at det i virkeligheden bliver 36.500 færre offentlige ansatte, og så have begge parter lige meget ret - eller uret - alt efter, hvordan folk forstår, at estimater er omfattet af (ofte store) usikkerheder.
Jeg ville bare gerne have hørt, om Pape ville have aktiveret sin private sygeforsikring i det tilfælde han bliver syg, eller han vil stille sig op i den forlængede kø, og hvad han vil råde de mange til til, der ikke har en privat sygeforsikring, når han har rundbarberet det offentlige med 30 eller 40.000 fyrede, opsagte, pensionerede eller whatever offentligt ansatte. Det synes jeg er en lige så vigtig del af diskussionen. I stedet handler det om MF i stedet for Papes foreslåede voldsomme besparelser, som jo selvfølgelig så vidt det overhovedet er muligt, er designet til at gå ud over nogle andre end hans egne vælgere.
AE-rådet er kommet med et spritnyt faktacheck på de estimerede fyringer/fratrædender fra offentlige stillinger.
Analysen viser, at der med Papes skatteplan vil være 39.000 færre offentlige ansatte i 2030, om det så er et resultat af afskedigelser, jobskifte, naturlig afgang eller blot og bar arbejdsløshed.
"A4 Medier har vist analysen fra AE-rådet til professor i økonomistyring fra Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh. Han blåstempler metoden og peger på, at De Konservative står med to udfordringer.
For det første skal partiet nå at vinde et valg og derefter forhandle en finanslov på plads for næste år, som indfører den lavere vækst på 0,13 procent i det offentlige.
Men derudover står De Konservative ifølge Per Nikolaj Bukh med den udfordring, at en fremskrivning fra Finansministeriet i august viste, at antallet af offentligt ansatte forventes at stige med 6.000 i år.
"Og så skulle De Konservative fyre 6.000 alene for at komme på sporet, og det jo ikke en del af planen. For det overraskede mange, at antallet står til at stige så markant i år," siger Per Nikolaj Bukh."
https://www.a4medier.dk/arbejdsliv/artikel/ny-analyse-konservatives-plan...
Så mon ikke Mette Frederiksens estimat er endog for småt, når det kommer til stykket?
Sikkert er det i alle tilfælde, at Papes plan vil medføre det ønskede kollaps i velfærdssamfundet, der vil blive reduceret til et skrabet køsamfund for alle under den øvre middelklasse, der ikke har råd til diverse sundhedsforsikringer, privatskoler, private rådgivere, private plejeboliger, etcetera.
Hvis middelklassen ikke betaler til det offentlige, og ej har interesse i at bevare velfærdssamfundet, vil det lige så stille forsvinde helt.
Eva Schwanenflügel
Hvis vi skal tælle alle de offentlig ansatte med som Mette Frederiksen kan nå at ansætte inden et valg, så kan det da sagtens være at hendes regnestykke passer :-)
Det sagt, burde vi nok være lidt bekymrede over at den offentlige sektor vokser så hurtigt. I en tid med voldsom inflation og ekstrem mangel på arbejdskraft i det private, lyder det umiddelbart som en lidt uheldig cocktail for velfærdssamfundet på den lidt længere bane.
@ Klaus Folkmann
Du opfordres hermed til at undersøge betydningen af begrebet 'demografisk træk'.
Klaus Folkmann, måske skulle vi lige tage et skridt tilbage og se på, hvad den offentlige sektor er. Inden vi bliver så frygteligt bekymrede.
Det er bl.a. læger, sygeplejersker, SOSUer, lærere på alle niveauer, politifolk, militærfolk, retsvæsen, biblioteker - ja, fortsæt selv listen. Er det lægerne, sygeplejerskerne vi skal fjerne, eller hvem er det, der ikke er vigtige...?
Derudover er det offentlige en stor kunde af de ydelser, det private leverer. Det stærke samspil, der er mellem de 2 sektorer skal slet ikke undervurderes i en økonomisk sammenhæng.
Selvom beskæftigelsen i den offentlige sektor vokser, gør den det også i resten af samfundet, hvilket betyder, at andelen af offentlige ansatte er "historisk lav": https://www.kl.dk/media/48768/beskaeftigelsen-i-den-offentlige-sektor.pdf
Frederik Schwane
08. september, 2022 - 18:26
"Derudover er det offentlige en stor kunde af de ydelser, det private leverer. Det stærke samspil, der er mellem de 2 sektorer skal slet ikke undervurderes i en økonomisk sammenhæng"
- og hertil medregne, at "det offentlige" er storleverandør af rimeligt veluddannet og sund arbejdskraft til det private erhvervsliv...
Lige præcis det, som salig Bismarck sidst i 1800-tallet havde som begrundelse for indførelse af en såkaldt velfærdsstat...
Nej, den var IKKE en socialdemokratisk opfindelse,,,
Mette Frederiksen kunne jo blot have holdt sig til sandheden og sagt, at det betyder 40000 færre offentlig ansatte, i stedet for at sige at det betyder 40000 fyringer.
Når valgkampen er i gang glemmer mange politikere sagligheden, når de skruer op for retorikken.
Det er bare ikke kønt at se på.
Det er uværdigt for demokratiet.
Peter Meyling, Jarlovs forklaring var, at de, der skulle være i den offentlige sektor, nok ikke ville koste ligeså meget i løn. Dvs. fyringer af en gruppe medarbejdere for at ansætte en anden - ved siden af den mindre stigning end det demografiske træk OG den almindelige økonomiske udvikling.
@Steffen Gliese
Det har så ikke så meget med Mettes valgkampsretorik at gøre.
Eva Schwanenflügel og Frederik Schwane
Eva, tak for den venlig opfordring, forsøger efter bedste evne at forstå det demografiske træk, er trods alt jo selv en del af det ;-)
Måske netop derfor er jeg lidt bekymret. Igennem de sidste ca. 50 år er både den offentlige sektor og folk på overførselsindkomst vokset til ca. det dobbelte, (lidt mindre i procent af befolkningen). Med den demografiske udvikling vil tendensen nok fortsætte vedr, folk på overførselsindkomst, om tendensen skal forsætte mht. offentlige sektor bliver jo et politisk spørgsmål. Skal den det, kræver det at den private sektor skal fortsætte samme effektivisering som vi har set igennem de seneste 50 år, samtidig med at den skal håndtere en lang række udfordringer vedr. øgede krav indenfor flere områder, herunder klimaet som den tungeste. Er det realistisk ? Heri ligger min bekymring ! For grundlæggende tror jeg vi deler et ønske om en velfungerende offentlig sektor og et stærkt velfærdssamfund. Spørgsmålet er hvordan ? Og om vi skal vænne os til at serviceniveauet i fremtiden ser lidt anderledes ud.
Frederik, tak for spændende artikel. Umiddelbart beroligende læsning, dog må vi konstatere at i den givne periode, som jo ser positiv ud og hvor det danske erhvervsliv ydermere har klaret sig godt og ledigheden har været lav, har statens finanser svinget mellem overskud og underskud (lidt mere overskud). Så pendulet skal ikke svinge ret meget mod flere offentligt ansatte, flere på overførselsindkomst og flere ledige før velfærdssamfundet bliver udfordret.
Rigtig god weekend :-)
@ Klaus Folkmann
Det glæder mig da, at du har søgt at opgradere din viden om det demografiske træk, men du fortæller ikke, om du har forstået dets indflydelse på fremtiden.
Det demografiske træk er en mekanisk beregning for, hvor meget ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent teknisk vil ændre sig, når befolkningens sammensætning ændrer sig over tid, hvis udgifterne pr. bruger af den offentlige sektor, holdes konstant.
Det vil sige, at selvom ansættelser stiger i det offentlige, er det ikke udtryk for overforbrug.
I virkeligheden er det modsat, idet de offentlige ansættelser netop falder bagud i forhold til trækket, især fordi mange unge vælger det offentlige fra, eller de allerede uddannede forlader det offentlige til fordel for det private.
Når ungdomsårgangene i de kommende år er mindre end dem, der forlader arbejdsmarkedet, kommer det offentlige ind i en krisesituation, fordi der kommer til at mangle personale i de vigtigste områder.
Ved at privatisere offentlige arbejder bliver de fordyrede, fordi der skal skabes en profit.
Men for ikke at samfundet ryger ned i ulandskategorien, er det stadig staten, der understøtte det private.
Skoleeksemplet er USA, der har et ekstremt bekosteligt og ineffektivt sundhedsvæsen, selvom man ikke kan modtage ordentlig behandling undtagen man er privat forsikret.
I England har man valgt at privatisere næsten alt, for eksempel vandværkerne:
"De privatiserede vandværker har så svært ved at håndtere spildevandet, at briterne opfordres til at holde munden lukket, når de bader i havet og »være mindre sarte« over for ideen om at drikke kloakvand, som chefen for det nationale miljøagentur for nylig erklærede."
https://www.information.dk/udland/2022/09/storbritanniens-nye-premiermin...
I nabolandet Sverige har omfattende privatiseringer medført, at den yderste højrefløj nu står til at vinde valget.
"Over 215.000 personer står i kø til en lægetid eller operation, manglen på jordemødre er akut, og samtlige kommuner i landet kritiseres for at have store mangler i ældreomsorgen.
På samme måde forholder det sig med privatiseringer af velfærden. Sverige har flere dollarmilliardærer per capita end USA. Mange har tjent penge på, at Sverige privatiserede sine skoler i et omfang som intet andet land."
https://www.information.dk/debat/2022/09/skingre-valgkamp-drager-sverige...
Jo mere privatisering og mindre offentlig sektor, jo større udgifter på grund af privat profit, jo mere forringelse af velfærden for alle.
Eva Schwanenflügel
Mange tak for endnu en gennemgang af det demografiske træk, lad mig opsummerer og se om jeg har forstået det denne gang :-)
Du vil kompenserer det demografiske træk 1:1, det må give en større offentlig sektor, korrekt ?
Dette i en tid der den demografiske udvikling giver flere på overførselsindkomst (pensionister), korrekt ?
Den demografiske udvikling betyder også at den samlede arbejdsstyrke falder (i procent).
Således ønsker du at en større andel af en faldende arbejdsstyrke skal være offentligt ansat. Det er dog alligevel en pæn ekstrabyrde du forventer at det danske erhvervslivet skal løfte ? Det i en tid der det står overfor en lang række andre udfordringer.
@ Klaus Folkmann
Jeg har ikke skrevet noget tal for, hvordan den offentlige sektor skal øges, så din opsummering er ikke helt korrekt.
Men ja, for at det offentlige ikke skal kollapse, hvilket det allerede tenderer, idet der mangler at blive besat tusindvis af ledige stillinger overalt, skal den nødvendigvis nogenlunde følge det demografiske træk.
Så er det et spørgsmål, om tekniske løsninger og et opgør med NPM og for meget bureaukrati kunne gøre en forskel, så personalet kan få frigjort tid til deres vigtigste opgaver, nemlig dem der handler om den direkte kontakt, relation og omsorg?
Og er det virkeligt nødvendigt med for eksempel så mange mellemledere og gumpetunge computerprogrammer, der ikke er ordentligt gennemtænkt?
Der mangler i høj grad en overordnet strategi, som på ingen måde er blevet adresseret på det digitale område.
Dernæst bør man frigive fagligheden, selvfølgelig uden at give køb på borgernes retssikkerhed.
Alt dette har man snakket om i årtier, med hver sin løsningsmodel, uden at løse udfordringerne andet end at opdele det offentlige og erhvervslivet som modstandere.
I sidste ende er erhvervslivet, altså især det store, blevet tilgodeset med støtteordninger, skattelettelser, hjælpepakker under coronakrisen, statsgaranterede lån, og de sidder på milliarder kroner.
De har kunnet få gratis arbejdskraft via Jobcenteret, billig udenlandsk arbejdskraft, og undgået at oplære lærlinge.
Til gengæld er lønnen typisk ikke steget for almindelige medarbejdere, tværtimod, kun direktøren får nu ti-tyve gange så meget som en lønmodtager, og aktionærerne har scoret kassen.
Tiderne er pludselig skiftet, og nu er erhvervslivet udfordret af den lave arbejdsløshed, af manglen på billig østeuropæisk arbejdskraft og af udlændingestramningerne.
Men skal svaret så være øget arbejdsudbud (flere arbejdsløse), færre offentlige ansatte og nedskæringer i offentlige ydelser, igen, igen..?
For så kommer Danmark til at ligne de eksempler jeg skrev om, hvor velfærd er forsvundet for størstedelen af befolkningen, og det kun er de rigeste, der har råd til alt.
Og de rigeste er dem, der belaster samfundet og klimaet mest..
Der skal være nok offentligt ansatte til at tackle de problemer, vi kommer til at stå overfor.
Private løsninger er generelt dyrere og dårligere.
Men det er klart, at vi også skal tænke visionært.
Er der andre end mig, der har bemærket, at min kommentar der lød nogenlunde sådan: “Information har for mine abonnementspenge bidraget med en ny definition af begrebet flueknepperi” nu er forsvundet fra kommentarsporet?
Eva Schwanenflügel
Mange spændende betragtninger ! Og jeg deler også din holdning i flere af dem. Specielt i forhold til at give individet mere handlefrihed og lade offentlige ansatte i flere sektorer bruge deres faglighed, frigjort fra et hav af bureaukratisk krav. Om det kommer til at ske under den mest topstyrende statsminister (muligvis i konkurrence med Anders Fogh) i mange årtier tvivler jeg dog lidt på.
At staten bare har delt gratis gaver ud til et glubsk erhvervsliv i en svær Corona tid kan jeg ikke genkende. Nærmere har staten med en langsigtet ”investering” sikret mange menneskers arbejdsplads, ikke som en gave, men af penge der kommer fra selvsamme erhvervsliv. Ikke alle virksomheder ser dog ud til at klare den svære periode og en del går konkurs nu hvor deres bidrag til den fælles kasse skal falde (momsen).
At de rigeste belaster samfundet mest, kan jeg på ingen måde finde belæg for, derimod er det fuldstændig korrekt at de belaster miljøet mest, men her i Danmark på en måde således at de bidrager i væsentlig grad til den fælles kasse, uanset om det er via tårnhøje bilafgifter, høje energiafgifter eller moms. I den sammenhæng skal vi jo bare huske at du og jeg jo også høre til den rigeste del i verden og alene vores andel i den offentlige sektor betyder at vi udleder flere hundrede procent mere CO2 end et menneske i den fattigste del af verdenen gør, uanset hvor sparsommelig vi ellers måtte være hjemme i privaten.
At private løsninger konsekvent skulle være dyrere holder vist ikke helt, i så fald burde man jo nationaliserer produktions apparatet, det mener jeg man har forsøgt i en række lande, og så vidt jeg husker ved det vist med ret begrænset succes :-)