Leder

En kommende magtudredning skal gøre ondt

Hvis ikke den kommende magtudredning skal lide samme uheldige skæbne som sin forgænger for 19 år siden, må forskerne have modet til at gøre en forskel
Lis Togeby, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, var leder af forskningsprojektet ’Magtudredningen’ version ét, som her – i 2003 – blev præsenteret på Christiansborg. Arkivfoto.

Lis Togeby, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, var leder af forskningsprojektet ’Magtudredningen’ version ét, som her – i 2003 – blev præsenteret på Christiansborg. Arkivfoto.

Kjeld navntoft

Indland
14. september 2022

Alle Folketingets partier står bag et kommissorium, der skal danne grundlag for en ny magtudredning om demokratiets tilstand og vilkårene for de demokratiske processer. Siden den forrige magtudredning udkom i 2003, har vi ifølge kommissoriet været vidne til en voldsom teknologisk og digital udvikling. Sociale medier, forandret mediebillede, øget tempo i politik, stigende kompleksitet i lov- og beslutningsarbejdet.

Naturligvis kan magten og magtfordelingen i et demokratisk land med jævne mellemrum have gavn af at blive lagt under mikroskopet og nærstuderet af uafhængige forskere. Men hvis det skal ske, må tilrettelæggelsen af magtudredning nummer to føre til, at den får større konsekvenser end sin forgænger for 19 år siden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Martin Jacobsen

Hvordan kan demokratiet forbedres, når man sætter den samme gruppe, nær eller fra overklassen til at udrede problemet? Det må da lide samme uheldige skæbne som magtudredningen for 19 år siden. Samme type mennesker, samme metode, samme resultat.

I sin essens burde det handle om borgermagten - direkte oversat. I folketinget kalder man det for det repræsentative demokrati. Men toppen af partierne har indsat sine egne slags øverst på valglisterne. Derfor udgør akademikerne over halvdelen i salen, men de er bare otte procent af befolkningen. Hvordan kan man i nærheden kalde det for borgermagt?

Os der udgør en femtedel burde være repræsenteret med tyve procent af MP-erne. Så må man da kalde det alt andet end et repræsentativt demokrati. Vi udgør tres procent sammen med arbejderklassen, dvs. at folketinget aldrig ville kunne skabe sociale nedskæringer eller dårligere social sikring der rammer os, flertallet - i et sandt demokrati.

Det næststørste problem er pengemagten. Erhvervslivet sidder i råd og udvalg i ministerierne og skaber love, som er gunstige for dem selv, men som skader vores vilkår. Desuden er der oprettet fire politiske partier ved sponsorering - for at sige det mildt - fra overklassens rigeste. Lige nu pumpes Søren Pape Poulsens kandidatur og hans parti kunstigt op.

Så har vi medierne, som i øjeblikket uhæmmet og uden skam propaganderer for en anden regering, for at få skattelettelser til journalisterne som intet mangler, og for en politik som skal give de et tusinde rigeste en million mere hver. Det er umuligt at komme igennem medierne med det næstvigtigste emne - efter klimakrisen - nemlig uligheden og især fattigdommen.

Vi har ingen penge til at føre politisk kamp for, med andre ord er demokratiet korrumperet, bund råddent. Hvorfor ikke sige tingene som de er, i stedet for at bilde os ind at borgerne har et valg? Gu har vi da ej. I alle de år jeg har levet har vi ikke haft en chance. Den sociale mobilitet er systematisk forhindret.

Et demokrati skal ikke gøre ondt, det skal være til gavn for befolkningens forskellige samfundsgrupper. Alle grupper udgør et mindretal. Overklassen f.eks. består af under to procent af befolkningen, men det er dem som politikerne hele tiden taler om, deres vilkår er de vigtigste for MP'erne. Det lyder da som den ultimative korruption.

Demokratiet skal gøre en forskel. Derfor kan det ikke være rigtigt at uligheden kan stige i fire årtier, samt at folketinget holder tres tusinde børn nede i fattigdom - samt naturligvis børnenes forældre - ved lov.

Højrefløjen bliver pumpet kunstigt op af pengemagten, DF var, til sidst i 2015, det største parti i den borgerlig lejr, hvorfor? For at flytte arbejderstemmer væk fra rød blok og over til blå. Nu ser vi igen, op til det kommende folketingsvalg, at medierne pumper artikler ud som siger at udlændingepolitikken er den vigtigste, for at få magten, for at få flere skattelettelser til dem som har millioner.

Næsten alle Folketingets partier står bag en ulighedsskabende politik, hele vejen gennem blå blok over højrefløjen af rød blok og helt hen til SF, alle har de stemt for snesevis af sociale nedskæringer, for at øge uligheden. Der er noget hamrende galt i det såkaldte demokrati, og den kommende udredning ændrer intet, ganske enkelt fordi dem som sidder solidt på magten, aldrig kommer til at afgive den.

Halvdelen af rød blok og hele blå blok, dvs. tre fjerdedel af det nuværende folketing vil aldrig tillade, at vi i befolkningen, som udgør flertallet, fik lov til at bestemme. Og naturligvis har det kommende forskningsprojekt heller ikke mandat til at udrede, hvorledes vi får magten. Magten ligger hos de få, uligheden øges over de næste generationer, fattigdommen fjernes aldrig. Den nuværende version af demokratiet er en hån mod vælgerne. En latterliggørelse.

Carsten Munk, Peter Gløde, Christen Thomsen, Thor Hansen, Per Kortegaard, Mathias Petersen, Claus Petersen, William Kern, Lars B. Jensen, Mads Troest, Peter Aarslev, Eva Schwanenflügel, Ole Svendsen, Thomas Tanghus, Fam. Tejsner, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Ejvind Larsen, John Johansen, Egon Stich, Claus Mortensen, Dorte Sørensen, Eva Kjeldsen og Espen Holte anbefalede denne kommentar

Martin Jørgensen, det er sådan set bare at komme i gang med at melde sig ind i partierne og øve indflydelse. Det kunne man finde ud af engang, og det gav os et samfund med stor udligning mellem top og bund, en social mobilitet, der betyder, at så mange nu i Folketinget kan være akademikere (eller 'akademikere' qua det generalistfag, der desværre er blevet det fremherskende) - det skal kun kradtes lidt i lakken, så er der en eller to generationer tilbage en betydeligt mere ydmyg baggrund og mange års familiær anciennitet i den pågældende politiske bevægelse.
Når folket ikke tager ansvaret for folkestyret på sig, står de valgte uden det solide fodfæste, som er selve demokratiets idé, i sin repræsentative form.

Inge Nielsen, Frederik Schwane, Henning Kjær og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Dertil kommer så, at der altid er en inerti i den type undersøgelser: når resultatet kommer, står samfundet allerede et andet, måske radikalt forandret, sted.
Der er derfor også brug for udviklingen af eksperimenterende metoder til at finde forklaringerne på de åbenlyse problemer, der blot er vokset og vokset med pengenes forførende overgribende betydning fremfor det, pengene er et udtryk for: virketrang og virkekraft.

Hvis udredningen skal vække opmærksomhed, så sæt også spotlight på mediernes magt. Så bliver der et hylen og skrigen, for medierne er ikke vant til kritik for de kritiserer aldrig hinanden. Mediernes selvretfærdighhed gør at kritik af af medierne er som at kaste vand på en gås.

Ejnar Søndergaard, Mogens Holme, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Lydia Vinkel, Claus Petersen og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar

Henning Kjær. Hvor er jeg dog enig !!!!
Aldrig har medierne været mere politiserende!! Selv de licensbetalte - tv2 i særdeleshed !!
De har faktisk pligt yil at hænge deres prrsonlige politiske etos i garderoben ! - men det gør de ikke !

Mogens Holme, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Claus Petersen og Carsten Sperling anbefalede denne kommentar

Martin Jacobsens kommentar rammer desværre plet. Steffen Glieses løsningsforslag - at rigtig mange melder sig ind i partierne- er principielt rigtig, men blot fuldstændig urealistisk. Partierne, der i 1950'erne havde omkring 600.000 medlemmer (ud af ca 2,6 mio vælgere) har i dag ifølge deres egne angivelser tilsammen et sted mellem 110.000 og 120.000 medlemmer ( ud af ca 4,2 mio vælgere) og dertil en aldersstruktur, der varsler om fortsat kraftig nedgang i de kommende år.
De to største, Socialdemokratiet og Venstre topper, begge med omkring 30.000 medlemmer.

Hvordan unge, yngre og midaldrende skal få interesse i og motivation for partiarbejde, er der endnu ingen, der har kunnet anvise en løsning på. Så alt tyder på, at partierne i fremtiden vil bestå af en stadigt snævrere kreds af borgere, de fleste formentlig enten akademikere, mediefolk, fagligt organiserede eller mennesker med politik som passion eller ambition.

At disse meget små partiorganisationer og deres politikere ikke desto mindre finansieres fundamentalt anderledes end de store almennyttige og i det væsentlige kontingentfinansierede foreninger som fx ÆldreSagen med dens knap 1 mio medlemmer, Kræftens Bekæmpelse med 400.000, Naturfredningsforeningen med 120.000, FDM med 300.000, Danmarks Idræts Forbund med 1 mio medlemmer, er både bemærkelsesværdigt og forkasteligt.

Udover høje lønninger, usædvanligt gunstige pensionsordninger, gratis befordring, telefon, pc, avishold, it-support, omkostningstillæg og i mange tilfælde godtgørelse af boligudgifter samt diverse andre skattefri frynsegoder til de partifunktionærer, der udgøres af de folkevalgte, modtager partierne i Folketinget statslige tilskud på ca. 125 millioner kr. årligt. Dertil kommer folketingsgruppernes bevillinger til sig selv på 220 mio. kr. årligt, angiveligt til brug for ekspertbistand m.v., men i realiteten i vid udstrækning til ansættelse af partifæller, familiemedlemmer, venner og bekendte m.m. Samt til opretholdelse af organisationerne og beskyttelse af samme mod utidig og uønsket konkurrence fra nye folkelige bevægelser.

Herudover modtager de lokale vælgerforeninger skatteyderbetalte årlige tilskud på kr. 7,75 pr. stemme ved kommunalvalget og kr. 5,00 pr. stemme ved regionsrådsvalget. Ved kommunalvalget 2021 blev afgivet lidt over 3 mio. stemmer, så de kommunale vælgerforeninger modtager således faste indtægter fra vælgerne på tilsammen ca. 36 mio kr om året.

Vi har altså et politisk system med ganske få aktører, der bogstavelig talt vælter sig i penge, som de har magten til at bevilge sig selv. Det er blevet en indbringende industri for de få, der har lyst og talent. Men det har meget lidt med folkestyre at gøre.

Der kan sikkert sagtes skrives en ny magtudredning. Der er vist også afsat et tocifret millionbeløb til formålet.

Imens kan folkestyret lukke sig om sig selv.

Carsten Munk, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

William Kern, ingen andre end de folkevalgte har legitimitet. At folk ikke ønsker at øve indflydelse på egne vilkår er ren dumhed.

Steffen Gliese, hvis du har ret, ser det sort ud, for mod dumhed kæmper som bekendt selv guderne forgæves. Har du et bud på, hvordan borgerne kan motiveres til i stort antal at melde sig ind i vælgerforeningerne? Og hvor stor indflydelse tror du, den enkelte kan få gennem sit medlemskab?

Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

William Kern

Dine to spørgsmål er gensidigt afhængige af hinanden:

Borgerne kan - måske - motiveres til i stort antal at melde sig ind i vælgerforeningerne ved at den enkelte kan få stor indflydelse gennem sit medlemsskab.

Iflg. den borgerlige/liberale tænkning, der i lange tider har satset på individuel frihed.

Iflg anden tænkning kan borgerne - stadig måske - motiveres til i stort antal at melde sig ind i vælgerforeningerne ved, at den enkelte kan få stor indflydelse via et fællesskab med mange andre. Til gengæld for at afgive lidt, noget eller meget af sin individuelle frihed.

Men hvis partiernes vælgerforeninger vil have "hin enkelte" til at melde sig ind - er det pinedød en forudsætning, at de melder klart ud, hvad de har tænkt sig at gå efter!

Det nytter ikke noget, at f.eks. Venstre officielt lader som om ledetråden er fællsskabet, så længe den grundlæggende værdi er individuel frihed.

Og do, at Socialdemokratiet officielt priser sammenhold og fællesskab, så længe regeringen arbejder for industri og landbrugs individuelle ret til klima- og miljøskadelig produktion og handlinger.

Hvad skal folk dog tro, så længe, de kan se kløften mellem ord og handling???
Og den er RET synlig!!!

Men, Inger Pedersen, det kan jo netop kun lade sig gøre, fordi folk ikke melder sig ind og kræver indflydelse igennem lokalforeningerne.
Og det, man har ud af det, er kun, at det er alle de troløse, der bestemmer - medlemmernes stemmer kan man regne med, så politikken rettes ind efter de stemmer, man er nødt til at finde ude i byen.