Leder

Selvfølgelig skulle de tre mænd ikke dømmes for trusler mod Mette Frederiksen i dukkesagen

Det er langtfra klart, at teksten på en dukke med Mette Frederiksens foto over ansigtet havde karakter af en dødstrussel. Og derfor er det til gengæld klart, at mændene, der hængte dukken op, ikke skulle dømmes for trusler
Borgernes ret til at protestere imod regeringsmagten skal beskyttes, medmindre det står klart, at deres ytringer kun kan forstås som trusler eller opfordringer til vold. Derfor var frifindelsen i ’dukkesagen’ rigtigt, skriver Anton Geist i denne leder.

Borgernes ret til at protestere imod regeringsmagten skal beskyttes, medmindre det står klart, at deres ytringer kun kan forstås som trusler eller opfordringer til vold. Derfor var frifindelsen i ’dukkesagen’ rigtigt, skriver Anton Geist i denne leder.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
15. september 2022

Det var bestemt en ubehagelig måde, tre mænd ventilerede deres utilfredshed på, da de ved en demonstration imod coronarestriktionerne tilbage i januar 2021 hængte en dukke op i en lygtepæl med et foto af statsminister Mette Frederiksen (S) over ansigtet og et skilt om halsen, hvor der blandt andet stod: »HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!«

Men var det også en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om trusler mod offentligt ansatte? Nej, det var det ikke, afgjorde Retten på Frederiksberg onsdag, og det er der grund til at glæde sig over.

Oprindeligt mente anklagemyndigheden, at mændene ligefrem havde overtrådt paragraf 113 i straffeloven. Den handler om angreb mod regeringen og har en strafferamme på helt op til 16 år. Det var åbenlyst en overreaktion, og anklagemyndigheden frafaldt også sigtelsen og forsøgte altså i stedet at få mændene dømt for trusler mod en offentlig ansat.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Der er da ikke noget selvfølgeligt i den dom. Retten til ytringsfrihed og protest har sin begrænsning i netop trusler og opfordring til vold/ død.

Elin Jensen, Jesper Sano Højdal, David Zennaro, Morten Schunck, Erik Nissen, Hans Larsen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Carsten Bjerre, Kaj Emil Koman-Mejer, Niels Jacobs, Peter Krogh, Frederik Schwane og Erik Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

Såh, næste gang jeg er utilfreds med en offentlig ansat hos f.eks. SKAT, så må jeg gerne stå med en dukke med f.eks en løkke om halsen og et skilt, hvor der står at vedkommende "må og skal aflives."?
Det håber jeg virkelig ikke, for hvis det er grænsen, så vil der nok være en række ansatte, der trækker grænsen ved deres egen ansættelse.

Rikke Petersen, Morten Schunck, Hans Larsen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Inge Nielsen, Peter Krogh, Frederik Schwane og Erik Nielsen anbefalede denne kommentar

Trussel var det da: Af en lynchningsslags, som vi kender fra " the Stolen Election" og hæng forræderen Mike Pence, altså ved stormen på kongressen - farligere end telefon trusler og trussel breve! Det var også tiden for de ulovlige Me in Black demoer med masker og fyrværkeri terror. Jeg finder dukkenmagerne er sluppet for let fra deres brand opfordringer!

Elin Jensen, Morten Schunck, Hans Larsen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Dan Mouritzsen, Inge Nielsen, Peter Krogh, Frederik Schwane og Erik Nielsen anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Hvis det ikke var en trussel, så er det da givet, at den lov er blevet gjort ganske overflødig. Det er umådeligt svært at finde noget, der i højere grad karakteriserer en trussel end denne, udover selvfølgelig at gøre alvor af truslen, men så er vi ovre i nogle helt andre paragraffer.

Rikke Petersen, Morten Schunck, Hans Larsen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Kaj Emil Koman-Mejer, Inge Nielsen og Peter Krogh anbefalede denne kommentar
Birgitte Simonsen

Jeg mener det er en rigtig afgørelse, at de blev frikendt.
Mener I , der mener det var en trussel så også, at rappereren Nikoline skulle have været straffet for musikvideoen til sangen 'Flertallet er dumme,’ hvor hun affyrer projektiler fra diverse våben mod skydeskiver med billeder af politikere som blandt andre tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), nuværende finansminister Kristian Jensen (V), EU-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF), tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) og tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt (S)?

Flemming Olsen, Jens Søndergaard, Alan Frederiksen, Christian de Thurah, Ruba Altawil, Jakob Silberbrandt og Peter Meyling anbefalede denne kommentar

Nu ER det jo sådan, at vi påstår at leve i et retssamfund.
Med ytringsfrihed.
Ikke?

Og er det ikke det vi påstår, vi vil passe på, beskytte og kæmpe for?
Især når ukrainerne lægger krop og land til...

OG heraf følger:
Når der er rimelig tvivl om skyld, skal der frikendes.

Uanset, hvad du og jeg og Maren i Kæret i øvrigt mener.
Det er bare sådan, det er!

Kim Jensen, Flemming Olsen, Christian de Thurah, Egon Stich, Bjørn Pedersen, Nicolaj Ottsen, Jakob Silberbrandt og Peter Meyling anbefalede denne kommentar

Der er tydeligvis en del der ikke har sat sig ind i dommen.
Dommen siger jo meget klart at den galdt i denne helt specifikke situation og under de helt specifikke omstændigheder.

Det er dejligt at vi rent faktisk har uafhængige domstole i dette land som ikke bare retter sig efter Mettes blodtørstige pøbel.

Rolf Andersen, Flemming Olsen, Birgitte Simonsen, Alan Frederiksen, Ruba Altawil, Nicolaj Ottsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Bo Kristiansen

Selvfølgelig var det en trussel. Uanset hvad en rapper ikke er blevet dømt for, så kan det jo ikke bruges for ar argumentere mod det helt åbenlyse.

Birgitte Simonsen, Morten Schunck, Inge Lehmann og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

@Jens Bo Kristiansen
Nu er sagen gennemgået grundigt af dommere og domsmænd,som har fundet at det var knap så åbenlyst som du påstår.
Jeg gætter på at de er en hel del mere kvalificeretde end dig.

Christian de Thurah

Godt, at Retten på Frederiksberg holdt hovederne kolde og ikke hoppede med på de hysteriske reaktioner på den barnlige (og i øvrigt ret usmagelige) provokation, som de mest hysteriske i begyndelsen kaldte “højforræderi”.

Lene Basballe, Flemming Olsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Hvad skal der så til for at noget er en trussel på liv og helbred. Kan det overhovedet lade sig gøre?

Mogens Holme, Morten Schunck og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

@Thomas Frisendal
Læs dommen.

Flemming Olsen, Rolf Andersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Birgitte Simonsen

Torben Pedersen
14. september, 2022 - 21:03

Nu er en ansat ved SKAT ikke at sammenligne med en statsminister, men ud over det, så er der bestemmelser i straffelovens §§ 119 og 119a, vedr chikane mv. af offentligt ansatte. Så det er selvstændigt reguleret.

Ud fra hele opbygningen af signalet til omverdenen der blev givet, med sammensætningen af lynchning af dukken, som alle har kendskab i Danmark pga udbredt amerikansk kultur og sprogformuleringen opfattede jeg det entydigt som trussel.

Jeg føler mig ikke tryg ved, at nogle dommere kan snakke sig ud af det og at vi ser ud til generelt at acceptere mere og mere grumme udtalelser, fordi sådan er det bare og det må man tåle i ytringsfrihedens navn.

Ytringsfrihed er ikke uden ansvar, men bid for bid fjerner vi dette ansvar. Der breder sig i mine øjne en fundamentalistisk opfattelse af ytringsfrihed i Danmark.

Og fra Rwanda, tidligere Jugoslavien, fordrivelse af rohingyaerne, progromer mod muslimer i Indien, Trumps kupforsøg osv. ved vi at ord har magt.

Overgrebene har altid været bygget på et fundament af forråelse i ytringerne.

Niels Jacobs, Elin Jensen, Mogens Holme og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Nu har anklagemyndigheden jo stadig tid til at anke til en højere domstol ... så sagen er vel ikke slut endnu ??

Men i øvrigt synes jeg, retten på Frederiksberg traf en fornuftig, pragmatisk beslutning. At kræve 16 års fængsel for en dukke, som man ikke engang selv satte ild til ... come on!

... næste års Skt. Hans fejring bliver godt nok interessant ;)

@Rolf Andersen
Sagen var ret grundigt belyst ved byretten og der var faktisk flere grunde til frifindelsen.
Så jeg tvivler på at en højere domstol når frem til noget andet.
En af begrundelserne var blandt andet,at man ifølge den europæiske menneskerets domstol simpelthen må finde sig i mere til en demonstration, i en situation hvor staten har begrænset folks frihedsrettigheder.

@Inge Lehman.
Måske skal du se dig selv i spejlet når du taler om forråelse og omgående kræver hårde straffe.

Svend-Erik Runberg

Peter Meyling er gået i selvsving.
Nu er det vist hans tur til at se sig i spejlet samtidigt med at han siger: "Mettes blodtørstige pøbel"

Inge Lehmann, Elin Jensen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Svend-Erik Runberg
Det er kun en blodtørstig pøbel der ikke respekterer domstolens kendelse og ikke engang gider at sætte sig ind i baggrunden for dommen.

Nike Forsander Lorentsen

Sproget og trusselen er jo det rene KuKluxKLan: Hun må og skal aflives! Hvad er det for en slags mennesker som synes dette er ok?

Inge Lehmann, Elin Jensen, Frederik Schwane, Mogens Holme og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Det er virkelig langt uden for skiven for mig. Jeg håber, at sagen bliver anket, da der er meget principielt på spil her.

Er det i virkeligheden fordi byretten inkluderer en politisk vinkel i vurderingen af sagen, og hermed viser en holdning, og at de er enige med de anklagede?

Den eneste måde at sætte truslen på niveau med Regeringens udmeldinger om aflivning af de smittefarlige dyr, er, hvis Mette Frederiksen kan betragtes som et dyr på niveau med minkene.

Det tænker jeg, at vi er enige om, at Mette Frederiksen ikke er.

Inge Lehmann, Elin Jensen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar

Peter Meyerling sjovt, jeg synes at erindre fra historieundervisningen, at det der plejer at være typisk for en blodtørstig pøbel er, at den er en større marcherende menneskemængde, der kræver folks død og i hvert fald ikke lægger op til dialog med andre imens.

Dvs det modsatte af folk der debatterer.

Det er også en del af et aktivt demokrati, at debattere og være uenige med domme.

Der er heller ingen af debatørrerne her, der har ønsket det samme for de frikendte mænd som de ønskede statsministeren.

Og vi debattører bruger jo bare vores demokratiske ytringsfrihed og den nye stil, vi mener det jo ikke alvorligt. Vi bor i lille fredelige velfærdsdanmark og der er der ingen, der ville tage sådan nogen som os alvorligt og ville tro vi mente hvad vi skrev, ikke sandt.

Så vi kan på ingen måde være en blodtørstig pøbel, være udemokratisk eller have behov for at se i spejlet.

Det er ikke lovstridigt, men til gengæld er det ualmindelig dårlig opdragelse. Endda af den slags, som kan bruges til eksempler, hvor man kan fortælle sine børn, at sådan viser man ikke sin mening i et demokratisk samfund.

Adfærdsforskeren, der siger, at danskerne er usandsynligt dårligt opdraget, har ret:

https://www.berlingske.dk/samfund/ung-kassemedarbejder-blev-svinet-til-a...