Leder

Vanopslagh bør lægge undersøgelser af boligsag frem og bevise, at han ikke har noget at skjule

Vanopslagh siger, at hans lejlighed i Struer ikke var en proformaadresse. Men hvorfor vil han så ikke love at lægge undersøgelserne af sagen frem?
Indland
24. september 2022
Alex Vanopslagh har fået ros for, at han har »valgt at lægge sig fladt ned« efter Informations afdækning af hans boligsag. Men LA-formanden har ikke lagt sig fladt ned, skriver Natalie Barrington Rosendahl i denne leder.

Alex Vanopslagh har fået ros for, at han har »valgt at lægge sig fladt ned« efter Informations afdækning af hans boligsag. Men LA-formanden har ikke lagt sig fladt ned, skriver Natalie Barrington Rosendahl i denne leder.

Mathias Eis Schultz

Alex Vanopslagh har fået en del kritik denne uge efter Informations afdækning af hans boligsag. Men han har også fået ros for sin åbenhed, anger og handlekraft.

For eksempel er han blevet rost for selv at melde ud på Facebook, at han har overtrådt reglerne for, hvor mange dage han må være i den lejlighed i København, som Folketinget har stillet gratis til rådighed for ham. Han har også fået ros for at opsige både folketingsboligen og den billige toværelseslejlighed i Struer, som har været forudsætningen for den gratis københavnerlejlighed og et årligt tilskud på godt 30.000 kroner. Og så har han fået ros for efter flere uger endelig at stille op til interview og svare på Informations kritiske spørgsmål.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, vurderede endda i en analyse, at sagen ikke vil få nogen særlig politisk betydning for Alex Vanopslagh. Ved selv at gå ud på sociale medier har han nemlig »valgt at lægge sig fladt ned«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Natalie Barrington Rosendahl

Alex Vanopslagh har selv oplyst, at han har brugt Folketingslejligheden
i mere end 180 dage om året, så det tror vi på.

Men .... hvis han nu ikke havde erkendt at have brugt lejligheden i
mere end 180 dage, hva' så - hvordan Dælen ville Folketingets administration have kunnet løfte bevisbyrden for det - og det er jo forudsætningen for at gennemføre sanktioner.

Så jeg vil godt løfte på hatten overfor Vanopslagh for at have erkendt dette,
fremfor at overlade til myndighederne selv at tælle efter -
Helle Thorning-Schmidts & Stephen Kinnocks skattesag,
der indeholdt dagtælleri, rinder i hu.

Selvfølgelig er det ikke en undskyldning, at han han ikke har læst det
igennem, som han har skrevet under på - om noget, så får det ham til
at se dummere ud.

Fremadrettet, så er det vel vigtigere at aflive de tåbelige regler, der fik ham til at snyde.

Han havde intet behov for en lejlighed i provinsen, så hvorfor skal han dog belønnes for at have en?

En god, kapitalistisk kerneværdi er, at du får en skovlfuld penge, og så beslutter du SELV, hvordan du vil dække dine behov billigst og mest effektivt.

Drop kørselsfradraget og drop tilskud til dobbelt husførelse og drop varmetillæg. Det er sådan set din egen beslutning, om du vil bo hos kæresten, overnatte på en sofa hos en ven, eller leje et hotelværelse. Det er dine egne penge, og din egen tid.

Er det for meget forlangt, at en folkevalgt politiker skal kunne arrangere sin egen bolig, ligesom alle andre voksne? Måske kan nyvalgte provins-politikere få et par måneder på hotel for statens regning, ligesom mange andre nyansatte får det, men hvor lang tid har de egentlig brug for? Vi har jo ikke bolignød, priserne er bare lidt højere end i provinsen.

Finn Sten Jakobsen

Og det findes vist sager, der med rette kunne få større opmærksomhed i Information end denne …brug gerne jeres ressourcer på dem

jens christian jacobsen

Torben Lindegaard - det drejer sig ikke kun om længden af et ophold i boligen. Det drejer sig ikke overraskende om en samlet bedømmelse af om adressen rent faktisk har tjent som bolig. Om det i vandopslagets tilfælde er en kommende skattesag eller simpelt bedrageri m tiden vise. Men jeg tvivler på der overhovedet rejses en sag. I international ret opereres med fænomenet Inter Pares der betyder at alle i et organisatorisk fællesskab ( her FT) deler ansvaret for handlinger som alle i fællesskabet må formodes at udføre. Det betyder også at alle er ansvarlige over for hinanden som gruppe for specifikke handlinger især ifm. at fremstå troværdige, ansvarlige og ligeværdige udaftil. Så de dækker over hinanden.
Og nu er der jo snart valg til FT.
https://skat.dk/data.aspx?oid=1948729

uffe hellum, Ditlev Palm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@jens christian jacobsen 24. september, 2022 - 08:44

Okay, nu er vi nået ind i Ejendomsavancebeskatningslovens regler for,
hvornår fortjenesten ved salg af en ejerbolig er skattefri -
herunder Skattevæsnets regler for opfyldelse af beboelseskravet og husstandsbegrebet ....

Det ripper kun alt for kraftigt op i ungdomserindringer fra
Skatteretsforelæsningerne på den daværende Handelshøjskole
[det nuværende CBS] .... og det har ikke en dyt at gøre med Vanopslagh's
boligsag, så jeg melder over&out.

uffe hellum, Torben Nielsen og Ole Olesen anbefalede denne kommentar

Da BT i 2014 afslørede, at Søren Pape Poulsen havde inviteret sin senere ægtefælle, Josue Medina Vasquez, på en treretters menu med rød- og hvidvin på Niels Bugges Kro og ladet skatteyderne i Viborg Kommune betale regningen på 1.330 kroner, betalte Pape straks pengene tilbage, selv om han fastholdt, at det havde været inden for rammerne.

Desværre tyder intet på, at Alex Vanopslagh har i sinde at følge Papes eksempel og straks returnere de over 65.000 kroner, som han i offentlighedens øjne uretmæssigt har fået udbetalt siden juni 2020 som tilskud til dobbelt husførelse.

Når Vanopslagh ikke vil love at fremlægge resultaterne af Struer Kommunes og Københavns Kommunes undersøgelser, satser han tilsyneladende på, at kommunerne normalt er yderst tilbageholdende med at løfte borgernes dyner, og at han derfor vil kunne beholde skatteydernes penge i egne lommer uden at vælgerne får det at vide.

uffe hellum, Kim Houmøller, William Mannicke og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Ole Olesen

Jeg går stærkt ud fra du mener, at kommunerne normalt er yderst tilbageholdende med at løfte politikeres dyner, samt andre højt på strå i samfundet, for de er spilleme ikke så nøjeregnende, når det drejer sig om almindelige borgere..!

"Grænseoverskridende overvågning af borgere med handicap må stoppes"
https://enhedslisten.dk/2021/02/19/el-graenseoverskridende-overvaagning-...

"Kommuners overvågning på Facebook slog ned på julekager, bollebagning og tur til hundeudstilling"
https://www.avisen.dk/kommuners-overvaagning-paa-facebook-slog-ned-paa-j...

"Enlig mor overvåget ulovligt i over et år af kommunen"
https://www.information.dk/indland/2011/03/enlig-mor-overvaaget-ulovligt...

Og jeg kunne blive ved..

Men ellers enig.

uffe hellum, William Mannicke og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Alex har erkendt at han har overtrådt reglerne om dobbelthusførelse mm.

Men Alex er ikke enlig far, med job på B&O. Han er partileder, høj profileret i forhold til liberalisme og statens (mis)brug af understøttelse i enhver sammenhæng.

Derfor bør han oplyse alt vedrørende sagen; han er ikke en ”privat” person”; han er opstillet til folketinget, og bør informere fuldstændigt og til sidste punktum om sit ”offentlige privatlivs forhold” dvs: boligsagen.

Alex`s (bort)forklaringer er både dumme og ubegavede.

Dumme, fordi han (påstår) ikke at have læst Folketingets vejledning om dobbelthusførelse, og ubegavede, fordi han tror at han kan bilde offentligheden ind, at han ikke udmærket var klar over reglerne.

PS: Lige en kommentar til de der synes at Information ligner Ekstra Bladet.
Det kan da godt være at sagen ikke er populær i hovedstadens saloner eller bliver rubriceret som petitesser og små beløb.

Men når en hykler forsøger at sno sig uden om, så det godt at Information bider ind til benet og holder fast; og gider man ikke læse om det, så hop over og tag en langsom samtale om Informations deroute...

Per Kortegaard, Carsten Munk, Tina Peirano, Knud Chr. Pedersen, Eva Schwanenflügel og Ole Olesen anbefalede denne kommentar

pointen som jens christian jacobsen refererer til med link til ejendomsavancebeskatning er formentlig eksempler på juraens definitioner på opfyldelse af beboelseskrav (og husstandsbegrebet) – hertil kommer den aktuelle sags faktisk beboede dage/år for respektive bosteder ift. præcisering af primærboligen – og ikke bare noget man sådan selv syns og lige kan sno sig ud af på fjæset – interessant læsning !
– i en kold tid varmer det alligevel lidt med perspektiverende oprulning af alle mulige og umulige menneskeligheder mellem Folket og de valgte

uffe hellum, jens christian jacobsen, Knud Chr. Pedersen, William Mannicke og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Torben Lindegaard - Vandopslaget har erkendt uretmæssigt at have modtaget 30,000 kr pa i fradrag for dobbelt husførelse. Derfor skattehenvisningen.
Men det kræver jo, at hans kammerater i FT ophæver hans immunitet for evt. retsforfølgelse. Det handlede 2. del af mit indlæg om.

for alle andre borgere er det en rutine skatteekspeditionssag med returnering for uberettiget udbetalt dobbelthusførelsesbedrag – politikere står vel ikke så meget på helle i Folketinget at de kan undslå sig loven hvorpå landet er bygget – eller hva’ ?

Vi læsere bør bestemt takke Information for at undersøge sager om korruption og magtmisbrug af enhver art, i særdeleshed, når det er landets ledere - eller dem, der gerne vil være det - der overtræder loven.

Nogle synes at mene, at sagen er slut, fordi Vanopslagh har erkendt sin skyld. Det var jo ikke med vilje -synes tankegangen at være- at han uberettiget fik udbetalt ca. 65.000 kr. for udgifter til dobbelt husførelse og fik stillet en folketingslejlighed i København til rådighed, for han havde ikke læst reglerne, da han skrev under på at have læst dem.

Som det er påpeget af juridiske professorer og andre eksperter, fritager ukendskab til loven ikke for pligten til at overholde den. Om vi er under bagatelgrænsen vil nogle måske diskutere, for - som det siges - "tiden er jo en anden" end dengang socialdemokraten Jimmy Stahr måtte nedlægge sit folketingsmandag, fordi han havde stjålet to ispinde til 20 kr.

Ja, tiden er en anden, og måske er vi nået dertil, at lovovertrædelser er helt i orden, så lovovertræderen kan fritages for ansvar ved trylleformularer som "jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde", jeg læste ikke, hvad jeg skrev under på", "jeg er flov" o. lignende.

uffe hellum, Eva Schwanenflügel og Ole Olesen anbefalede denne kommentar