Selv om Mette Frederiksen udskrev folketingsvalget med alvorsord om hårde tider, økonomisk usikkerhed og krig i Europa, så kan vi på dette fremskredne tidspunkt konstatere, at netop krigen og den temmelig uoverskuelige sikkerhedspolitiske situation, den efterlader os alle i, har fyldt forsvindende lidt i valgdebatten.
Det er ærgerligt af flere grunde, mest af alt fordi spørgsmålet åbenlyst har betydning for os alle. Som KU-dekan Mikkel Vedby Rasmussen har sagt her i avisen, er følgen af de store geopolitiske skred, at Danmarks politiske liv givetvis vil blive meget mindre bekvemt i fremtiden. Netop dét kan også være en årsag til, at temaet ikke er den store sællert i en valgkamp. Truslen om atomkrig, et aggressivt Rusland og en lurende konfrontation med Kina er store tektoniske bevægelser, som alle peger mod afslutningen på den verdensorden, vi i årtier har kendt og nydt godt af.
Der er vel ikke så meget at rafle om. Hvis vi ikke vil være som en hund i et spil kegler, så må vi sige farvel til vores indre nærrigrøv. Eller vi kan fortsætte som nu, men så er der snart ingen der vil lytte til Sjuften længere. Det er enten, eller….
Det er spøjst at se, hvordan tonen og indholdet af stort set hver eneste artikel skifter, når der er valgkamp. Man ser det ene forsøg efter det andet på at sætte dagsordnen, som om at netop deres felt er det vigtigste at brug penge på. For forsvarets vedkommende, så kan de jo sende alt deres gamle udstyr til Ukraine og forvente at få fyldt depoterne op med nyere isenkram, men samlet kommer NATO og dermed det danske forsvar stærkere ud af Ukraine-Rusland konflikten, men 2 nye medlemslande, en stor provestlig ukrainsk nation og en decimeret russisk modstander. Når Rusland har fået klø i Ukraine, og det får de allerede, så har de ikke længere den militære kapacitet, hverken materielt eller teknologisk til at angribe NATO. Og vigtigst de vil vide at de fik klø i Ukraine af en uforberedt og mindre modstander. Mon ikke også at vi kommer til at se et regimeskifte i Rusland i efterdønningerne, hvis ikke så sidder med en Putin, som bare kommer til at svække Rusland yderligere. Man må jo huske at det koster mange penge at føre krig, rigtig mange.
Åbenhed ønskes - ja, i høj grad også om andre indfaldsvinkler end en siddende regerings!
Også når der er sammenfald mellem en regerings og et folketingsflertals fortælling, er der stadig et mindretal der dårligt kommer til orde, endsige respekteres. Her er en vigtig opgave for både politikere, medier og deres købere at opdrage til respekt for mindretal og åben lytten til dem man er uenige med.
@Mikkel Vuorela
Du rejser i lederen det spørgsmål, om Danmark er villig til at betale prisen
for at være i kernen af Nato.
Du kender selvfølgelig selv svaret - det er vi ikke !!
Vi må bare håbe på, at amerikanerne ikke vælger Donald Trump i 2024.
I sin sidste præsidentperiode var han ufin nok til at gøre det til en
betingelse for amerikansk hjælp i påkommende tilfælde, at de ramte
Nato medlemslande havde levet op til forpligtelsen til at bruge 2% af
BNP på Forsvaret
Hva'beha'r .... hva' ved sådan en amerikaner om alle de omkostninger
den danske stat allerede bærer rundt på .... og så forlange, at vi helt selv
skal bruge hele 2% af vores sparsomme og surt indtjente BNP på
eget Forsvar - det er uhørt uforskammet.
Det er klart at de atomvåben der blev forhandlet væk fra Europa i slutningen af sidste årtusinde! , men nu, pga. Især amerikansk, men også russisk udtræden af vigtige aftaler og traktater, er tilbage big time Samtidigt er diverse fremføringsmidlerne til raketterne tilbage. Så vores største sikkerhedspolitiske behov er at få dem forhandlet væk igen.
Det kan så støde på modstand pga princippet om at vi altid skal være amerikanerne nærmest i sikkerhedspolitisk spørgsmål. Den må vi så ruste os til!