Af flere årsager er det en kontroversiel manøvre, regeringen har bevæget sig ud i, når den med et nyt udspil lover et milliardstort lønløft til visse grupper af offentligt ansatte. Men det er også en kritisk situation, den danske velfærdsstat befinder sig i.
Det var lige lovlig alarmistisk, da Mette Frederiksen ved præsentationen af udspillet advarede om, at »vores velfærdssamfund stille, men sikkert begynder at smuldre foran øjnene på os«. Men hun har ret i, at det er bekymrende, når ventelisterne på sygehusene vokser sig stadigt længere, når der mangler medarbejdere. Når operationer må udskydes, når hver anden opslået stilling som sygeplejerske ikke bliver besat, og når vi ifølge KL står til at mangle 16.000 SOSU’er i 2030. Alt sammen mens prognoserne viser, at befolkningssammensætningen udvikler sig på en måde, så andelen af både ældre og mindre børn vil vokse markant.
Det er forbavsende, at man er så forsigtig med at sikre, at den produktion der giver sand velfærd - de varme hænders afdelinger - får lønninger så folk står i kø for at levere denne sande velfærd medens - "skrot-produktions - afdelingerne" og "klima/natur - ødelæggelses - afdelinger" får frit løb både på at være de højest lønnede og være de fleste(eneste?) i de rigeste 1%-afdelinger.
Den nuværende regering modarbejder velfærdsstaten.
Og en ny regering vil gøre det samme.
Stærk argumentation Freddie
Peter, med mindre, at det bliver en rigtig rød regering.
Er vi enige her?
"Ifølge socialdemokraterne vil udspillet kunne sikre en lønstigning på 2.000 kroner i 2030 til 235.000 offentligt ansatte eller 3.000 kroner til 155.000 offentligt ansatte. "
Om måneden - eller om året...?
Foreløbig mener de blå patier tilsyneladen at de kan løse manglen på visse personale grupper i det offentlige, uden at ville gøre noget ved lønnen.
Først privatiserer vi en lukrativ del af det offentlige, som så finder medarbejdere blandt de offentlig ansatte, derefter vil de blå ikke aflønne de tilbageværende offentlige ansatte som de privatansatte, kun klage over at det offentlige ikke kan fastholde medarbejderne.
Jeg vil smide endnu en bold i luften.
Mange mærker inflationen. Afskaf momsen gradvist.
Merværdiafgiften blev indført , omkring 50-60erne. Som jeg forstår det lagde man afgiften mellem f.eks. grosisten til den virksomhed der skulle sælge varen. Altså- Grosisten skulle opkræve moms.
Det blev hurtigt ændret til at virksomheder skulle kræve moms fra forbrugeren og betale pengende til statskassen.
Dvs. At tjener man 30.000 kr. om måneden. og bruger 10.000 pr. måned til forbrug. ( vilkårlige tal ) Så beløber det sig til 8,3 % man betaler af sin løn. Oven i , almindeligvis , 38 % trækprocent og 8 % am bidrag.
Jeg stiller det som et spørgsmål man kan spørge stille sig selv.
Tallene er omtrent tal og et skud på tasken. Det ville være svært at regne ud nøjagtigt. Men præmissen er simpel.
Er det rigtigt at momstrækprocenten, overvejende, må være båret af de smalleste skuldre ??
Man kan også tænke et skridt videre. Sundhedssektoren koster årligt ca. 183 milliarder Siger man at 1 million betaler 10.000 kr. md. bliver det til 120 milliarder årligt, men beløbet er nok nærmere 200 milliarder der indbetales i moms.
Dette beløb kunne sagtens dække sundhedssektoren. Og dermed kunne den finansieres over momsen. På den måde kan sundheds sektoren bruger finansieres.
The 1 % beltaler minimalt i skat, formoder jeg. Man kan melde sig ind eller oprette et holdingselskab, hvorfra penge først bliver skattepligtige når de hæves til forbrug. Og man kan oprette datterselskaber i et af de mange skattely. Føre de financielle aktiver til dette selskab, via holdingselskab,. Og så er de ikke skattepligtige i Danmark.. Så en brugerbetaling for de højeste indtægter vil jo også være en besparelse for sundhedssektoren. Og mange har jo luftet ønsket om et bruger basseret sundhedsvæsen .
Som jeg husker det faldt butiksdøden af mindre butikker og virksomheder, omtrent, samtidig med momsens indførelse. Og de der er kæmper stadig med ulige konkurrencevilkår, da de ofte ikke har den store financielle polstring. Og plages konstant af myndigheders moms kontrol.
Det smadrer den reeløkonomiske dynamik.