Leder

Det burde være en selvfølge for partierne, at reglerne om private penge i politik skal strammes

Endnu en gang har en forsker fremlagt et fornuftigt forslag til stramning af partistøttereglerne. Men den sørgelige sandhed er, at det er mere end vanskeligt at få partierne til at øge transparensen omkring den støtte, de selv modtager
Folketingets to største partier og nu sandsynlige regeringspartnere, Socialdemokratiet og Venstre, at stille op til interview om partistøttereglerne.

Folketingets to største partier og nu sandsynlige regeringspartnere, Socialdemokratiet og Venstre, at stille op til interview om partistøttereglerne.

Bo Amstrup

Indland
24. november 2022

Det burde være indlysende for enhver, at de danske partistøtteregler skal strammes. Når partierne kan modtage store pengebeløb fra lobbyorganisationer og andre interessenter, uden at der er fuld åbenhed omkring donationerne, er det selvfølgelig et demokratisk problem.

Med rette kunne man spørge, om private penge overhovedet bør være tilladt i politik. Om det skal være muligt at købe sig til indflydelse.

Men som minimum må der være en højere grad af transparens omkring donationerne – sådan som der er i flere sammenlignelige lande. Derfor er det glædeligt, at forskere på feltet ad flere omgange er kommet med forslag til, hvordan gennemsigtigheden kan øges. Senest har politologen Benjamin C. K. Egerod fra Copenhagen Business School i en kronik i Information foreslået tre konkrete regelændringer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ja, partistøtte er et tilbagevendende bidrag til politikerlede. Her har Britt Bager udødeliggjort sit navn i dansk politik; men der er mange andre til at videreføre arven fra hende.
Jeg vil bede Information om at fastholde sagen - også i perioden frem til næste valgkamp. På forhånd tak!

Eva Schwanenflügel, Peter Wulff, Erik Engelbrechtsen, Lillian Larsen, Arne Thomsen, Per Klüver og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Ja - hvor meget bestemmer vælgerne i vores "folkestyre", og hvor meget er det i virkeligheden et fordækt "pengestyre"?
Jeg er enig med Steen Obel. Lad os holde fast i emnet!

Hvis Information vil arbejde kritisk med partistøttereglerne - hvilket er stærkt tiltrængt - bør I afgjort også inddrage den statslige støtte i jeres undersøgelser.

Den kritiske analyse kan med fordel opdeles i to emnekredse: (1) Gruppestøtte til Folketingets partigrupper, der løber op i ca. 100 mio kr. årligt. Oprindelig tænkt som tilskud som skulle muliggøre, at partierne kunne engagere ekstern ekspertbistand o.lign. for gennem et kvalificeret modspil at komme i omdrejningshøjde med centraladministrationens ministerbetjening. Men i i dag! Prøv at tjekke grupperegnskaberne og se, hvad pengene bruges til. Valgkamp, medlemsblade på glittet papir, rejser, familieansættelser, "jobs for the boys," som de kalder det i lande, der er ringere placeret påkorruptionsskalaen. Og (2) "taxametertilskuddene", der fordeles efter stemmetal, det er yderligere ca. 100 mio kr. om året. Disse penge bruges ikke i folketingsgrupperne, men i partiernes organisatoriske arbejde.

Tænk, hvis de store folkelige bevægelser som Naturfredningsforeningen, Ældresagen, patientorganisationerne og andre grupperinger, der - i modsætning til partierne - har en reel folkelig opbakning og langt, langt flere medlemmer - tænk, hvis de kunne modtage tilsvarende finansiel støtte fra skatteyderne. Men det kan de naturligvis ikke, for de kan ikke selv bevilge pengene. Det er nu engang kun de politiske parrier, der kan bevilge penge til sig selv.

Jeg opfordrer Informations dygtige journalister til at lave et regulært graverarbejde, måske alliere jer med en revisor, der kan bistå med kritisk revision af de regnskaber, der er tilgængelige.

Mange ville blive overrasket, hvis der bliver adgang til at se om bag ved tallene. Var det ikke personalechefen i et af Folketingets partier, der for nogle år siden fortalte en avis, at man havde 29 mio kr. stående på en bankkonto, som man ikke havde øremærket til noget bestemt formål, men de var rare penge at have stående, hvis man fik brug for dem.

Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Peter Wulff, Kim Jensen, Erik Engelbrechtsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

“Og for det tredje vil han sikre, at beløbsgrænsen ikke er knyttet til den enkelte donation, men til selve donoren.

Det sidste skal forhindre den såkaldte Britt Bager-finte. Den består i, at en donor splitter sin støtte op i flere mindre donationer, som forbliver under beløbsgrænsen og derfor kan hemmeligholdes.”

Som jeg forstår det, så involverer Britt Bager-finten at donere via forskellige virksomheder kontrolleret af den samme person. Så juridisk er der (i første led) tale om forskellige donorer. For at undgå det skal der tilføjes en kontrol af ejerkredsen bag donorerne.