Det er høj humor, at Venstres Karen Ellemann nu skal være generalsekretær for Nordisk Ministerråd. For som medierne allerede har svælget i, har hun så langt fra været venligt stemt over for rådet tidligere.
I en kommentar i Berlingske omtalte hun tilbage i 2013 Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd som »Nordens dyreste kaffeklub« til en pris på knap en milliard kroner. Ministerrådet beskrev hun som et forum for »gode middage, masser af luftige forslag og meget få konkrete resultater«. Og i sit raseri mod den nordiske samarbejdsorganisation fik hun rodet sig ud i diverse metaforer fra dyreriget:
Modsat en kamel, der kan knokle i 14 dage uden mad og drikke, skrev hun, kan Nordisk Råd »spise og drikke i 14 dage uden at udrette noget nævneværdigt«. Hvilket bragte hende frem til konklusionen: Det var på tide at sige »farvel til Nordens papirtiger nr. 1«.
Hvis hun havde fået et job, der ikke var inden for den politiske sfære, ville jeg være mere skeptisk. Hun vælger et job, hvor hun formodentlig forventer at kunne påvirke nordisk politik og samarbejde. Og måske få mere magt end hun kunne få som folketingspolitiker.
Det kan jeg simpelthen ikke se noget galt i.
Venstre havde vel brug for stemmeslugere efter deres store tab....
Måske er det en fordel at KE nu forlader dansk politik.
Dengang hun var socialminister udtalte hun, at der var ingen fattige i Danmark, de brugte bare deres penge forkert.
Men ret "sjovt" at nu nu skal være generalsekretær for et råd , der efter hendes egen fremstilling »spise og drikke i 14 dage uden at udrette noget nævneværdigt« modsat en kamel der kan knokle i 14 dage uden mad og drikke.
Hun har bedraget vælgerne, det er klart. Hendes job som generalselretær i Nordisk råd er en ærefuld post og bør ikke besættes af en person der pisser på de borgere hun repræsenterer (os alle) og som betaler gildet. Skam over familien Ellemann.
Jamen, der er vel efterhånden ingen politikere mere, der har en vigtigere sag end sig selv. Og igen får man konstateret, at politik er det bedste springbræt for middelmådige begavelser til vellønnede jobs. Grådighed, inkompetence og svaghed er en ubehagelig blanding.
Jeg undrer mig over, at Nordisk ministerråd har haft lyst til at ansætte hende, med hendes tidligere udtalelser in mende.
Disse politiker slægter om de hedder Ellemann, Hækkerup eller Auken er med til at undergrave politikers troværdighed og skaber politikerlede.
Det undrer mig, at Karen Ellemann forlader folketinget!
Jeg har set så mange venstrefolk, der har været valgt ind i kommunalbestyrelser, regionsråd (og tidligere amtsråd), eller EU-parlament, og samtidig i folketinget alle som én fremhæve de store fordele ved at sidde mere end ét sted: det giver en meget bedre forståelse for sammenhængen imellem de forskellige niveauer.
At de får vederlag flere steder er næsten ufint at foreholde dem - og at de har monsterhøje fravær fra det "mindre" mandat skal man heller ikke snakke om.
De plejer ikke at klage over arbejdsbyrden, så man må virkelig tage hatten af for deres arbejdsevne.
Og i dag har vi jo endda lært, at alle møder kan klares virtuelt!
Derfor: hvorfor bliver Karen Ellemann ikke siddende i folketinget?
Jeg glemte lige at advare om risikoen for lettere sarkasme i ovenstående bidrag....
Jeg kan ikke rigtig få ondt i røven af levebrødspolitikere - jeg tror, at deres vælgere er godt tilfreds med dem. Og det er efter min mening ok, at unge mennesker vælger politik som en del af deres karriere. Jeg kunne blot ønske mig, at der også var nogle flere almindelige mennesker, som blev valgt ind i folketinget. Eller måske er det det, som borgerting kunne rette op på.
Nogle mennesker, ofte dem der har rigeligt i forvejen, vil gerne have mere. Karen Ellemann er tilsyneladende sådan et menneske. Hun vil gerne have en overdådig gage for at spise gode middage, og, efter eget udsagn, undlade at lave noget, der er andet end luftigt, -og som ikke medfører resultater.
Jeg kan kun anbefale at hun fremover undlader at stille op til folketinget. Skulle der være andre i folketinget, der har det som Karen Ellemann vil jeg opfordre til, at de finder at andet job. Hurtigst muligt.
Tillykke Karen Ellemann, jeg tror du har fundet et passende arbejde.
hvad med at stille en hurtigarbejdende folkedomstol for døren og henrettelseskommission for faneflugt .)
Tillad mig at citere en af mine kloge kolleger:
Den der stoler på en venstremand (-kvinde) er selv ude om det…
I Weekendavisens sidste nummer skriver Leny Malacinski bl. a. følgende:
"..........
.....Den politiske klasses forhold træder særligt tydeligt frem i en inflationstid, hvor de, der har mindst, får endnu mindre, og hvor børnefamilier tvinges til at prioritere deres udgifter. Det gør ikke noget godt for befolkningens tillid til politikerne, at deres vilkår er så forskellige. Mens nogle vender hver en krone i lavtbetalte job, har andre deres på det tørre. For skatteborgernes penge
Dovne Robert vakte forargelse over netop dette i 2012, fordi han som kontanthjælpsmodtager hellere ville leve af andre folks penge end tage et lavtlønsarbejde på McDonald's. Dermed tændte han ild i en debat om ydere og nydere. Sammen med Fattig-Carina, der viste sig at være knap så fattig, når alle ydelser blev lagt sammen, blev de brugt som løftestang til en skattereform. Beskæftigelsesfradraget blev hævet for de lavest lønnede som et incitament til at gå på arbejde og ikke mindst for at vise respekt for det arbejdende folk. Dem, der står op hver morgen og trækker læsset, og dem, der forstår sammenhængen mellem den indsats, man lægger for dagen, og det, man får ud af det. Den gyldne konklusion på yder- og nyder-debatten blev, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det kan det ikke p.t. for Karen Ellemann, der risikerer at ende som Christiansborgs helt egne Dovne Robert. Politikerne har åbenbart nemmere ved at finde flertal til at skære i borgernes ydelser end i deres egne.
Karen Ellemanns nye stilling viser, at der måske ikke er så langt fra toppen til bunden alligevel, når det handler om at tage imod andre menneskers penge i fupjob konstrueret til formålet. Lige bortset fra at formålet i de øverste lag er at holde hånden under de stærkeste."
Jeg har svært ved at finde et ordsprog, der passer på tilfældet Ellemann. Vi skal nok snarere over i Bibelen, Mathæus 12. for at finde et retvisende citat:
"Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har"