Københavns Kommunes børne- og ungdomsudvalg har i sidste uge besluttet at undersøge, om der kan skabes bedre vilkår for at møde senere i skole. Også i Aarhus er kommunalpolitikerne åbne over for senere mødetider i udskolingen. Og i gymnasiet er senere mødetider også blevet debatteret.
Det er der gode argumenter for. Rent biologisk er teenagere nemlig anderledes indrettet end os andre. De fleste er ifølge søvnforskere B-mennesker. Ikke fordi de er dovne eller er på sociale medier til sent, men fordi det hormon, som styrer døgnrytmen, udskilles senere om natten hos teenagere.
Vi mødte 8:50 - både i skolen og gymnasiet.
American Academy of Sleep Medicine anbefaler, at børn i alderen 6-12 år regelmæssigt skal sove 9-12 timer pr. døgn (24 timer), og teenagere i alderen 13-18 år bør sove 8-10 timer pr. døgn.
Hvis teeanagere derfor har brug for mindre søvn end deres mindre søskende - hvorfor så udvide tidspunktet for at møde i skolen i stedet for at skære i den vågne tid i den anden ende? Game mindre, komme tidligere hjem -> gå tidligere i seng = tilpasse sig til ydre krav.
Eller kommer behovet for senere mødetider et helt andet sted fra nemlig fra middelklasseforældrenes flex-mødetider og hjemmearbejde? Og konfliktskyhed over for deres halvvoksne børn? Man kunne i stedet forsøge med en lignende ordning for de 13-18årige: De møder nåtr de vil, arbejder digitalt med deres uddannelse og går til prøver/eksaminer, når de selv og ikke 'systemet', er parate. Det ville være mere ærligt.
Hvis skoledagen skal starte senere for eleverne, gælder det samme vel for lærerne og det andet skolepersonale.
Har man spurgt dem?
Grunden til at teenagere kommer senere i seng er fysiologisk.
I teenageårene ændres det biologiske ur for produktionen af søvnhormonet melatonin og det skyldes hverken det at de gamer eller at middelklasseforældrene har flextider.
Men jeg har realiseret, at der faktisk er mange voksne, der vitterligt ikke ønsker bedre forhold til børnene.
Verbalt udtryk af en lærer som, hvorfor skal de have det bedre end mig, derfor stemmer jeg imod forbedringen.
Så hvis man kan forhindre bedre vilkår, især under dække af moralsk forargelse, så gør man det.
Ah det oprører mig, der ikke er en redigeringsfunktion på information.
Rettelse:
Verbalt udtryk af en lærer som, hvorfor skal de have det bedre end mig, {da jeg var elev}, derfor stemmer jeg imod forbedringen.
Lise Lotte Rahbek da jeg var på universitetet, havde vi en time der startede kl. 8.00.
Jeg var en dydig fattig student og boede derfor ikke tæt på til fordel for en billigere husleje.
Det gav en længere transporttid, hvorfor kl. 8.00 føltes meget tidligt.
Det var jeg ikke ene om fandt jeg ud af.
Før start af første time oplyste underviseren, at auditoriummet var fri i timen efter, om vi ikke også var interesseret i at flytte timen frem til kl. 9.00.
Der er faktisk mange, der ikke er A-mennesker.
Men samfundet har tvunget dem til at tilpasse sig et A-menneskesamfund, hvor der er udtrykt en moralsk plusværdi i at være A-menneske.
Andre bogstav-mennesker bliver normalt ikke spurgt. Så når de kan tilpasse sig, kan a-mennesker vel også, når man flytter skolestarten en sølle time frem.
Hvis man har et fysisk arbejde som ung, som jeg havde i landbruget i 1960'erne, så var det et ikke-eksisterende problem at komme i gang med skovlen og møgbøren.
Det er mit indtryk, at sådan var og er det for alle unge mennesker, der udfører et konkret stykke arbejde, som ikke kan udskydes til næste dag. I mit tilfælde skulle dyrene passes.
Vagn Bro nu har de mange års omstillen mellem normaltid og sommertid jo vist, at selv dyr kan omstille sig. Så de kan sagtens passes af andre bogstavs-mennesker end A-mennesker uden at udsættes for vanrøgt.
Og andre bogstavs mennesker, der ikke følger A-menneskers forskrifter, har alle dage også kunnet udføre et konkret stykke arbejde.
Men der har alle dage været et narrativ, at A-menneskers arbejde er bedre og moralsk overlegen, bare fordi det er lavet lidt tidligere på dagen.
Det moralske gruppepres er måske bedst forklaret med et eksempel fra min familie.
Et ældre medlem født i 1910 erne, stod hver morgen i sin pensionsalder op kl. 06.00 og trak gardinerne fra, for så at lægge sig til at sove igen.
Naboerne skulle ikke tro vedkommende var doven og moralsk anløben. Er livet i en landsby ikke bare skønt.
Jeg kan ikke se, hvorfor man nu med ny viden i hånden ikke kan tilpasse undervisningstiden til teenageres biologi. Det giver også mulighed for at voksne andre bogstavs mennesker endelig kan trives.
Jeg synes, det er på tide med en mental omvæltning, der nedbryder den udbredte diskrimination af andre bogstavsmennesker..
Inge Lehmann
Den kan jeg stikke. Jeg havde også undervisning fra kl. 8:00.
Jeg steg på toget kl 06:11 for at nå det.
Jeg har intet imod at skolerne starter senere.
Jeg vil bare gerne have, at man OGSÅ tænker på, at der på skolerne er personale, som også har et liv, de skal have til at fungere.
Lise Lotte Rahbek normalt ville jeg sige, at det ville de nok kunne planlægge internt a la min undervisningstime på universitetet.
Men muligheden for fleksibilitet er jo ved sidste "reform" blevet beskåret kraftigt for lærerne..
Jeg synes bare, at det er mærkeligt, man aldrig har bekymret sig om, at andre bogstavs mennesker skal have et liv til at fungere. Så det får de måske mulighed for nu?
I sidste ende mener jeg, at der ligger en hel masse strukturelle problemer bag, som den lille time hverken gør fra eller til.
Fordi mange arbejdspladser kræver allerede en time eller mere i overarbejde, uden at det har afstedkommet et ramaskrig ud over kritik af institutionstiderne.
Tidligere kunne lærere jo løse problemet med hjemmearbejde, men den mulighed fjernede lovgiverne.
Samtidigt sværger de selvsamme lovgivere uden at rødme mod en lovfæstet minimumsløn pga den berygtede danske model.
Jeg mener, at der i den ene time, hvis den giver problemer, ligger kimen til også at være et argument for bedre balance mellem arbejdslivet og "fritid", som vi vitterligt har behov for.
Inge Lehmann
"muligheden for fleksibilitet er jo ved sidste "reform" blevet beskåret kraftigt for lærerne.. "
Jep.
En så jammerlig tåbelig beslutning, som kun venter på at bliver lavet om.
På et tidspunkt var jeg på en arbejdsplads, hvor jeg kunne vente med at møde til klokken 10. Chefen var ligesom mig udpræget B-menneske. Jeg havde det også fint med at møde klokken 9, hvilket betød jeg kunne "nå" at få 7 timers søvn. Alle voksne mennesker har brug for mellem 7-8 timers søvn. Også dem der med julelys i øjnene påstår, at de kan nøjes med 5. timer.
"Det er faktisk mere sandsynligt at blive ramt af lynet end at være en af de få, der kan klare sig med seks timers søvn og stadig fungere optimalt. Stort set alle skal have mellem syv og ni timers søvn per nat for at holde hjernen i tiptop form."
https://videnskab.dk/krop-sundhed/tre-myter-om-soevn-vi-boer-putte-langt...
Hele min skoletid havde jeg utroligt svært ved at komme op om morgenen. Min søde mor serverede endog morgenmad på sengen, fordi hun kunne se hvor svært jeg havde det. Først da jeg kom på universitetet, hvor lektionerne ofte lå senere eller man kunne vælge, hvilke områder (nogen af dem var skemalagt om eftermiddagen) man ville følge, forsvandt problemet.
Mon ikke der er mange børn, der har det på samme måde. Især hvis de, som jeg har læst et sted, har deres mobiltelefoner tændt om natten og tjekker opdateringer på messenger og hvad det ellers hedder.
Mon ikke også, der er lærere, der godt vil møde lidt senere?
Selvfølgelig skal teenagere ikke møde senere end de altid har gjort/undladt at gøre. Hvorfor (sagde den gamle underviser)?
Forældre kan støtte gode søvnvaner som f.eks.: At opretholde en ensartet 'søvnplan' i løbet af ugen. Måske med weekender som en undtagelse. Det betyder at gå i seng på samme tid hver aften og stå op på samme tid hver morgen. Unge, hvor forældre bestemmer sengetider er mere tilbøjelige til at få nok søvn.
Lyseksponering og brug af telefoner og PCere skal begrænses om aftenen. Forældre kan begrænse, hvor børnene må bruge elektroniske enheder f.eks. ikke i barnets soveværelse.
Så har de pludseligt ikke et 'fysiologisk' merbehov for at møde senere. Og hvorfor er kl 09:00 så bedre end 08:00? Hvad med kl 12? High noon?
jens christian jacobsen
Prøv f.eks. at læse denne artikel af Camilla Kring under overskriften "8-8-8-samfund giver os stress". Camilla Kring, født 1977, er civilingeniør og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Hun er stifter af B-samfundet, der støtter B-mennesker, og med medlemmer i 50 lande kæmper for et fleksibelt samfund.
https://www.information.dk/debat/2011/10/8-8-8-samfund-giver-stress
Jeg synes du totalt negligerer at søvnbesvær er et problem for mange mennesker også børn. Og det skyldes ikke for meget lys om aftenen. Som teenager gik jeg hos min praktiserende læge for at få hjælp til at sove. Jeg har også uden det hjalp prøvet at tage melatonin.
Camilla Kring skriver i artikel på kristeligtdagblad.dk med overskriften "Er du A- eller B-menneske? Så stor betydning har det for dit helbred"
"Det skader B-menneskers helbred, kreativitet og arbejdsevne at leve på A-menneskernes præmisser. "
"Din døgnrytme har stor indflydelse på din livskvalitet, dit helbred og din produktivitet, og som jeg vil vise i de følgende afsnit, har det store helbredsmæssige konsekvenser for B-mennesker at skulle agere morgenfriske i skoler og på arbejdspladser tidligt om morgenen for at tilpasse sig 8-16-samfundet."
"De fleste børn er A-mennesker, mens stort set alle teenagere er B-mennesker."
De kunne jo også lægge den mentale sutte klud mobilen en time tidligere ? Hvorfor var det ikke et problem i tidligere genarationer ?
Der er også et andet problem, og det er, at vi er alt for vant til at anlægge rigide rammer, som man tror gælder alle.
Mit søvnbehov har forandret sig meget over årene - men da jeg var barn, sov jeg som oftest 'mange timer', dvs. 8-9, men ikke mere. Skulle jeg noget dagen efter, kunne jeg ofte slet ikke sove, men overlevede fint uden en nats søvn.
Efterhånden er jeg endt med at sove 5-6 timer om natten, men nogle gange kun 4, andre op til 8. Når jeg ikke sover så mange timer om natten, sover jeg tit i stedet om eftermiddagen, et søvnmønster, som jeg fik, da jeg pendlede og kunne gå ned i mit tog og få 1½-2 timers søvn på vej til arbejde, og igen 1½-2 timer på vej hjem.
Når jeg sover om eftermiddagen efter at være stået tidligt op, er det imidlertid ofte nok med 20-30 minutter, der gør mig aldeles frisk, men opleves som flere timers søvn.
Alan Frederiksen jeg har som dig altid været udpræget b-menneske.
Trods forældre, der opretholdt en god søvnplan, led jeg af kronisk træthed i alle skoleårene.
Ja jeg kunne tvinge mig selv, til at stå tidligt op, men min krop vænnede sig aldrig til det og jeg mistrivedes.
Som Alan hjalp universitetetslivet, når det gav mulighed for fleksibilitet.
Ps dengang jeg gik i skole eksisterede mobiler ikke.
Så jo indretningen af samfundet har også tidligere skabt problemer.
Bortset fra det, er det utroligt så faktabenægtende nogle debattører er.
Der er et nu flere gange bevist biologisk grundlag for, at teenagere er b-mennesker. Det har ikke noget med mobiltelefoner og "dårlige forældre" at gøre.
Selvfølgelig hjælper en god søvnhygiejne alle.
Men det betyder ikke, at teenagefysiologien kan annulleres af en god søvnhygiejne.
Vi er tilbage ved, at nogen med næb og klør vil tvinge hele samfundet til at servicere deres eget a-menneske behov.
Serviceringsønsket skjules som sædvanlig bag moralske argumenter.
Der er den nødvendige produktion, dyr misrygtes, dårlig forældreskab, det var ikke noget problem tidligere osv.
På tide der tages et opgør med A-menneskernrs tyranni, der gør livet miserabelt for alle andre bogstavs kombinationer.
@Inge Lehmanm
'Bevist biologisk..?'
Reference?
Artikel i Jyllandsposten under overskriften "Vi bør få senere mødetid i skolen og på ungdomsuddannelserne"
"Den førende forsker i kronobiologi, professor Till Roenneberg fra Ludwig-Maximilians-Universität i München, har kortlagt mere end 250.000 menneskers døgnrytmer. Ifølge Till Roenneberg spænder fordelingen af døgnrytmer (kronotyper) fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. Din døgnrytme er uafhængig af, hvor mange timers søvn du har brug for. Et menneskes døgnrytme ændrer sig igennem livet. Eksempelvis viser forskning, at mænd og kvinder er mest ”B-menneske” i deres liv – hvilket vil sige, at deres naturlige døgnrytme er at gå senere i seng og stå senere op – når de er henholdsvis 21 år og 19,5 år."
"Teenagere er B-mennesker, og deres naturlige rytme er at gå senere i seng og stå senere op. Forskning viser entydigt, at et tidligt mødetidspunkt får teenagere til at sove mindre. Samfundet tvinger dem således til at være vågne, når deres krop ønsker at sove, samtidig med at det forsøger at tvinge dem til at sove, når deres krop ønsker, at de skal være vågne. Hollandsk forskning af Everline Crone viser, at kun de færreste unge mennesker kan falde i søvn før kl. 23. For de er B-mennesker, der er fulde af energi om aftenen, men svære at vække om morgenen – og efterfølgende uoplagte eller fraværende i skolens første timer."
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10778660/vi-boer-faa-senere-m...
Wanderings of the Young Brain with Eveline Crone
https://www.youtube.com/watch?v=udoEN-hCEL0
@Alan Frederiksen: jeg har andre referencer, der viser at disse A og B typer er lejlighedskonstruktioner. Referencerne opererer i stedet med 'morningness' og 'eveninfness' altså tilbøjeligheder og ikke medfødt fysiologi.
Søvnekspert Mikael Rasmussen opererer med A- og B-menneske.
Till Roenneberg har skrevet en bog om emnet