Leder

Nej tak til ’amerikanske tilstande’, hvor retssager bruges som investeringsobjekter

Det er en glidebane at tillade investorer at bruge retssager ved danske domstole som spekulationsobjekter. Det vil forvandle domstolene til pengemaskiner, hvor afkast til investorerne vægter højere end det ansvar, sagerne burde placere
Danske Banks tidligere direktør Thomas Borgen skulle betale to en halv milliard kroner i erstatning, mente en række investorer. Heldigvis blev sagen sparket ud af Lyngby Ret med et drøn.

Danske Banks tidligere direktør Thomas Borgen skulle betale to en halv milliard kroner i erstatning, mente en række investorer. Heldigvis blev sagen sparket ud af Lyngby Ret med et drøn.

Ida Marie Odgaard

Indland
11. november 2022

To en halv milliard kroner skulle Danske Banks tidligere direktør Thomas Borgen betale i erstatning, mente en række investorer, der havde lagt sag an mod ham. Nej, mente de tre byretsdommere, der tirsdag sparkede sagen ud af Lyngby Ret med et drøn, så ruderne må have klirret.

Sagen mod Borgen er en type retssag, der er velkendt fra USA, men som nu er begyndt at dukke op i danske retssale, hvor private investorer finansierer sagsøgernes omkostninger mod at få en bid af kagen, hvis det hele skulle ende med en eventuel erstatning.

Med andre ord: Retssager er et investeringsobjekt på linje med ejendomme, aktier og obligationer. Du investerer. Du får et afkast. Men her investerer du i, at forurettede personer kan anlægge sager ved danske domstole med krav om erstatning.

Har den form for ’litigation funding’ en berettigelse? Ja, det kan man mene. Finansieringen kan gøre det muligt for krænkede parter at anlægge sager, som de ellers ikke ville have råd til at føre, og det er jo fint.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det ville være dejligt, hvis du kunne uddybe:

Mener du, at personer på ledende poster i erhvervslivet ikke skal forsøges holdt økonomisk ansvarlige for deres (formodede uretmæssige) handlinger/ikke-handlinger over for de personer, der er blevet økonomisk ramt?

Hvis ikke, hvordan skal man i så fald gøre det, hvis ikke i retssystemet?

Tak på forhånd