Leder

Det er på tide at forlade den falske fortælling om et akut behov for reformer

Politikere og erhvervsorganisationer forklæder politiske ønsker som nødvendigheder, når de giver indtryk af, at der er et akut behov for reformer i lyset af den aktuelle efterspørgsel på arbejdskraft
Den radikale leder, Martin Lidegaard, henviser i sin argumentation til DI’s direktør, Lars Sandahl Sørensen, der igen henviser til et interview i Berlingske – med sig selv.

Den radikale leder, Martin Lidegaard, henviser i sin argumentation til DI’s direktør, Lars Sandahl Sørensen, der igen henviser til et interview i Berlingske – med sig selv.

Ida Marie Odgaard

Indland
25. november 2022

Indflydelsesrige kræfter har på det seneste haft travlt med at udbrede en alarmerende fortælling. Danmark står i en dybt bekymrende situation, advarer de, hvor en alvorlig mangel på arbejdskraft truer med at underminere velfærdsstaten og blokere for den grønne omstilling. Men lykkeligvis kan de også pege på en løsning: reformer, der øger arbejdsudbuddet.

Især har advarslerne lydt fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, De Radikale og de borgerlige partier. Men også Socialdemokratiet synes nu at deltage i efterspørgslen på reformer – i samme momentum, som partiet har lagt sig fast på at forsøge at danne en regering hen over midten med et eller flere af de reformivrige partier.

En kommende regering skal »med reformer« formå »at fremtidssikre dansk økonomi og dermed den danske velfærdsmodel«, sagde kongelig undersøger og fungerende statsminister Mette Frederiksen således til pressen på onsdagens pressemøde foran indgangen til Statsministeriet. Og pludselig lyder hun ikke så meget som den kritiker, hun engang var, af nødvendighedens politik og konkurrencestatens logik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Der er måltal for forringelserne af ydelser og velfærd, hvilket er ulovligt.

Det skal bare sløres af noget andet, der taler det op.

Den manglende retssikkerhed er aftalt spil.

https://arbejderen.dk/debat/manglende-retssikkerhed-er-aftalt-spil/?utm_...

Christa Una Ryholt, Hans Larsen, Kim Houmøller, Mads Troest, Kim Petersen, Kurt Nielsen, Mette Johansson, Ole Olesen, Torben K L Jensen, erik lund sørensen, Alan Frederiksen, Bjarne Andersen, John Poulsen, Inge Lehmann, Brian Andersen, Rolf Andersen, Steen K Petersen, Anders Jørgensen, fin egenfeldt, Susanne Kaspersen, Ib Christensen, Anders Reinholdt, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen og Mathias Petersen anbefalede denne kommentar
Mathias Petersen

@Eva Schwanenflügel - Det er jo fuldstændig rystende og grotesk! Kan det ikke udfordres ved en eller anden retsindstans?

Christa Una Ryholt, Mette Johansson, Ole Olesen, Bjarne Andersen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, fin egenfeldt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor kommer der ikke undersøgelser mv. over hvor meget effektivitet ved korter og mere fleksible arbejdsdage?
Det ser ud til at en korter arbejdstid øger effektiviteten , mindsker sygedage , osv. - Med andre ord giver et bedre og sundere arbejdsliv uden at forøge arbejdsstyrken.

Christa Una Ryholt, Christa If Jensen, Lillian Larsen, Kim Petersen, Steffen Gliese, erik lund sørensen, Bjarne Andersen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tak for artiklen.
Det er nyttigt at have noget at referere til, når erhvervslivet afviser at indordne sig under de markedskræfter, som de selv hylder.
Det forudsætter selvfølgelig, at der konkurres om arbejdskraften med gode arbejdsforhold og højere løn istedet for fortsat at kræve, at 'mor' bare skal komme med mere billigt kage.

Christa Una Ryholt, Christa If Jensen, Lillian Larsen, Mette Johansson, Ole Olesen, erik lund sørensen, Carsten Munk, Alan Frederiksen, Bjarne Andersen, Poul Erik Pedersen, John Poulsen, Inge Lehmann, Thomas Petersen, Mathias Petersen, Brian Andersen, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Ove Junne, Susanne Kaspersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Når erhvervslivet taler om manglende 'arbejdskraft' mener de vel, at der mangler fagligt kvalificeret arbejdskraft. Det falder til dels tilbage på arbejdsgiverne, der har undladt at oprette lære- og praktikpladser. En nærliggende løsning er at importere arbejdskraft og bremse emigrationen af arbejdskraft. Den restriktive danske indvandrerpolitik betyder en udvandring af veluddannede, dansktalende borgere - også danske statsborgere, som er blevet gift med en udlænding.

Christa If Jensen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Thomas Petersen og Flemming Sørensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ole Riis
Endnu er det ikke lykkedes at få defineret konkret, hvad det er for en arbejdskraft, der efterlyses. Ingen kan pege på den arbejdskraft, der skal stå til rådighed i fremtiden - ud over at der bliver brug for håndværkere og sundhedspersonale, hvilket for sidstnævnte kategori er svært at fremskaffe når man ikke vil betale dem ordentligt og for førstnævnte gælder, at de bliver relativt hurtigt slidt op.

Christa If Jensen, Lillian Larsen, Kim Petersen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Mette Johansson, Ole Olesen, Torben K L Jensen, Bjarne Andersen, John Poulsen, Inge Lehmann, Mathias Petersen, Brian Andersen, Rolf Andersen, Inger Pedersen, William Kern og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er i den grad brug for reformer - men det skal bl.a. være til at opkvalificering af erhvervsskoler og uddannelser herfra, samt til at fokusere på løbende uddannelse, sundhed og trivsel på vores arbejdspladser.

Christa If Jensen, Lillian Larsen, Kim Petersen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Mette Johansson, Ole Olesen, Freddie Vindberg, erik lund sørensen, Carsten Munk, Bjarne Andersen, Ole Henriksen, Inge Lehmann, Bruno Petersen, Brian Andersen, Lise Lotte Rahbek, Carl S. Rasmussen, William Kern og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der skal skæres på den arbejdskraft, der er til rådighed for de klassiske produktioner. Der skal tilføres arbejdskraft, der ikke belaster klima mv. Det betyder vi skal have mere leg, flere varme hænder, flere hyggestunder i familien etc.

Det er utroligt fordummende uspecifikt at tale om mere arbejdskraft til aktiviteter der blot betyder generel forarmelse. Endnu mere fordummende at tale om vækst blindt uden at koble vækst og godt/flere sande goder sammen.

Når vi nu er så dumme kunne vi løse problemet helt enkelt ved at lade al vækst komme de fattigste 10% til gode og fjerne/konfiskere 10% af de bedst stilledes forbrugs- og formuegoder. Mon ikke disse 10% er "flommefedt" og sundest for de "rige" at komme af med !?

Må jeg bede om økonomer der kender forskel på godt og skidt! Fri mig for økonomer der kun kan tælle og veje! Mer! fler! Hvor utilstrækkelig tænkning!

Christa If Jensen, Lillian Larsen, Kim Petersen, Steffen Gliese, Mette Johansson, Ole Olesen, Freddie Vindberg, Carsten Munk, Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Poul Erik Pedersen, John Poulsen, Inge Lehmann, Rolf Andersen, Brian Andersen, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Mangel på arbejdskraft" ?

Jeg er arbejdsløs civilingeniør (DTU), civiløkonom m.m. (CBS), et rimeligt godt CV inden for dansk/international industri ... men jeg får afslag på afslag på mine jobansøgninger, også selv om jeg ikke søger lederstillinger.

Men jeg er jo også 'kun' 64 år, med en masse erfaring og flere gode år tilbage i rygsækken ...

"Øge arbejdsudbuddet" ... kære DA, I kan bare ringe, så kommer jeg i morgen.

Hans Larsen, Christa If Jensen, Kim Houmøller, Lillian Larsen, Helle Bovenius, Kim Petersen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Mette Johansson, Lisbeth Glud, Ole Olesen, Freddie Vindberg, Anders Reinholdt, Karin Hansen, Bjarne Andersen, Alan Frederiksen, Steen K Petersen, Mathias Petersen, John Poulsen, Poul Erik Pedersen, Ole Henriksen, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Inger Pedersen, Thomas Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Rolf Andersen
Som det tørt blev bemærket her i stuen for nyligt; ingen leder ønsker at ansætte nogen som er klogere og/eller mere erfaren end dem selv.

Hans Larsen, Christa If Jensen, Kim Houmøller, Lillian Larsen, Kim Petersen, Kurt Nielsen, Jan Nielsen, Lisbeth Glud, Carsten Munk, Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel grum artikel du henviser til.

Men hvorfor er det igen et debatindlæg og ikke fra journalister eller fagbevægelsen.

Når pressen normalt presser politikerne er der uophørlige indlæg.
Hvorfor sker det på det her område kun pletvis og primært fra private debattører?

Hvor er de socialtbevidste advokater?

Hvor er klagen til Menneskerettighedsdomstolen?

Hvorfor er der ikke et ramaskrig, når der er så tydelige eksempler på at retsstaten i Danmark er afskaffet og ikke kun på området refereret i artiklen?

Hvorfor skriger alle sociale organisationer og fagbevægelsen, det ikke ud over hustagene, at velfærdssamfundet er afskaffet?

Danmark er blevet en korrupt bananstat, der har fået en omgang guldlack.

Lillian Larsen, Helle Bovenius, Kim Petersen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Ole Olesen, Ebbe Overbye, Inger Pedersen, Bjarne Andersen, Alan Frederiksen, Steen K Petersen, Mathias Petersen, John Poulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Inge Lehman

Gode spørgsmål du stiller, og som jeg og mange andre, heriblandt kronikkens forfatter og sociale debattør, forfatter og cand.mag Lisbeth Riisager Henriksen har stillet os selv i løbet af mere end 10 år.

Svaret svæver i vinden.

Lise Lotte Rahbek, Alan Frederiksen, Inger Pedersen, Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Mathias Petersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

"Manglen" på arbejdskraft er i virkeligheden et luksusproblem i den forstand at det handler om mere.

Ofte går det jo godt for de virksomheder der "mangler" arbejdskraft, de tjener gode penge og vigtigst de har indtjening nok til at dække deres nuværende ansattes lønninger, de er ikke i nogen form for nød, og det er vigtigt lige at skrive sig bag øret!

Derfor er mangel på arbejdskraft ikke et problem som sådan, for det er jo bare en higen/grådighed (sat på spidsen) efter at tjene mere og hvornår er nok så nok?

Derfor skal man ikke sætte efterspørgsel og udbudsmekanismen ud af kraft ved at underminere arbejdsmarkedet ved uhæmmet at importere billig arbejdskraft og dermed også holde indtjeningen og lønningerne nede og i et limbo for den almindelige danske lønmodtager, det er da ikke en fair udvikling?

Det er som om at politikerne har købt argumentet om at arbejdsgiverne bare skal have et udbuds "tag selv bord" hvorimod lønmodtager til gengæld bare skal nøjes med laveste fællesnævner og ikke skal have en chance, i gode tider, for at kunne rokke sig væsentligt økonomisk samtidig med virksomhedernes enorme indtjeninger eksplodere og bare bliver større og større.

På sigt vil det give et meget uligt samfund, som kommer til at ligne det amerikanske, og hvor nødvendighedens politik vil råde, dvs. et farvel til velfærdssamfundet.

Når det er sagt, så vil jeg foreslå en greencard løsning hvor man så kan ansøge om specifikt arbejdskraft indenfor specialområder hvor der mangler arbejdskraft.

Det kan være Ingenører, læger, professorer og andre højtuddannede, her kunne man godt give rimelig fri bevægelighed da det ofte her ikke er lønnen der er den afgørende faktor. Men det kan også være andre specialer hvor der ikke er nok dansk uddannet arbejdskraft pt. men det skal ikke bare være en åbent gavebod fordi man bare vil have en så billig arbejdskraft så muligt, det er et no go!

Samtidigt og inden alt dette, så skal den arbejdskraft først og fermmest forsøges at findes indenfor for EU og der skal være meget gode argumenter og grunde for at ansætte folk udenfor EU. Igen kan man undtage de meget høje uddannelser og specialer som ikke skaber en indenlands problemstilling, lønpres og lignende.

Der er ikke generelt mangel på arbejdskraft, der kan godt bruges mere arbejdskraft og det er helt fair, men den ekstra og ønskede arbejdskraft skal også findes indenfor fair og rimelige rammer som ikke underminere vores arbejdsmarked og som ikke sætter efterspørgsel og udbudsmekanismen ud af kraft på vores arbejdsmarked!

I sidste ende handler det også om hvilket samfund vi ønsker i fremtiden, sammenhængskraft, ulighed, velfærd, med meget mere.

Lillian Larsen, Kim Petersen, Torben K L Jensen, William Kern, Lise Lotte Rahbek, Ole Olesen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Rolf Andersen 11.21:
Jeg stiller gerne op i køen, af dem der kan kontaktes. Er godt nok kun cand. mag. i historie og samfundsfag, har en halv arbejdsevne tilbage grundet kronisk sygdom. Men: har 10 års erfaring med at arbejde i Slesvig-Holsten som underviser, mener derfor jeg ved en ting eller to om den store nabo i syd. Og kan tale tydsk - til husbehov.
Endvidere agter jeg ikke at lægge op, før jeg når folkepensionsalderen. Skulle der være enkelte der kan bruge en gammel knark, til den tid - så stiller jeg også gerne op.
Nå: god jagt på jobmarkedet.

mvh. poul.

Christa If Jensen, Kim Petersen, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Alan Frederiksen, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

God artikel, fordi den fanger den smule substans i dansk politik ind, der er at gribe fat i nu om stunder. Reformer og kriser. (Økonomien er jo bundsolid). Om kriser kan jeg kun forstå sådanne der ikke løses ved enegang (som Rwanda). Det er på tide at dyrke medlemskabet af EU på en foregangslandsagtig måde. Reformer kan være det ord der fastholder en saglighed al den stund at der ikke kan sættes ord på nogen nødvendig indenlandsk politik, som en almindelig vælger forstår. Men er det ikke en reform at forsøge sig med en “bred” regering? Det reformistiske ligger så i en regering der dropper mangfoldighed, der normalt roses til skyerne som en af demokratiets dyder, men som måske er blevet lige lovlig besværligt at realisere? De mange partier, hvoraf flere er svære at afgrænse ift hinanden, set med vælgernes briller, fastholder at kanterne er der. Måske er følgen af at det også er svært for politikerne at finde forskelle, årsagen til den megen personfiksering i overståede valgperiode? Set i det lys er en regering hen over midten et reformistisk forsøg på at forbedre “gruppearbejdet” ved at begrænse antallet af deltagere og ved at blive i “grupperummet” indtil der er resultater. Det kan give mening fordi vælgerne så slipper for at blive hvirvlet ind i for små detaljer. Fritiden forøges. Omvendt er det politiske argument imod den reform at man så ikke kan profilere sig (op til næste valg). Men det er der jf ovenstående så absolut heller ingen grund til. Hvis man skal profilere sig til næste valg efterlyser jeg allerede nu og her større visioner. Reformer kan - endelig - også være det mest konkrete begreb at stå tilbage med, når den politiske substans er blevet lagt op i forestillingernes plan. Det plan hvor alt det vi vil svæver, men som også er det plan, vi er uvante med at få omsat til handlingsplaner. Koblingen imellem intentionspolitik og omsætning til synlige handlinger (hockeystaven fx) har måske en anden logik? Når vi forsøger at udmønte indenlandske intentioner ender det indtil videre med at vi opdager hvor svært det er at få handlerum. I Alle intentioner ender med at skulle implementeres via besværlige diskussioner med det bestående, om ikke andet så skal antallet af arbejdspladser og belønning af vækst bevares. Her signalerer ordet reform så al besværet. En reform bliver arbejdsopgaven. en trædestenen til fortsættelsen fx: arbejdskraftudbudsreform. I sidstnævnte nødvendige reform tvinges vi så ind i en liberal tankeskabelon. I den skabelon er lønstigninger også på banen som løsning. (Iflg Arzrouni er det den konsekvente liberale måde at imødegå inflation på). Men pointen med det eksempel her er så, at med reform menes altså ikke nødvendigvis en vej ud af de grøfter som vælgerne er trætte af: dikotomien demokratisk liberalisme/socialisme eller blå og rød blok. Men så er det da godt at diskussionen måske i de næste 4 år skal foregå i “grupperummet”.

Jeg synes der er et andet helt underbelyst aspekt af poltikernes evige jagt på vækst. Befolkningstal!

Jeg synes vi er rigeligt med mennesker i Danmark. Vi skal have mere natur, stop af byggeri og udvidelser af vejnettet. Alt sammen er påvirket af, at alle politikere fra højre til venstre søger væksten, som også medfører stigende befolkningstal.

Hans Larsen, Kim Houmøller, Kim Petersen, Anders Reinholdt og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Det ”dejlige” ved ord som reform eller arbejdsmarkedsreform er, at det er uendeligt bredt og kan dække over en hvilken som helst indsats, der for det meste er at hyppe egne politiske kartofler og i sjældnere tilfælde en helt nødvendig indsats i en krisesituation.
I den borgerlige fortolkning er den nødvendige reform en udbudsreform, og det har det være de seneste 20 år helt uafhængigt at den aktuelle økonomiske situation. Det er hvad enten vi op til 2008 kunne en rimelig købe hele verden (godt for privatlånte midler i et abstrakt stort omfang) eller vi efter finanskrisen så BNP falde over 5% på et år med ledighed til følge.
Fordelingen af værdien af samfundets produktion foregår i hovedsagen gennem overenskomstsystemet, der fundamentalt set er en markedsbestemt funktion, hvor udbud og efterspørgsel bestemmer prisen, her lønnen på arbejdskraft. Ved siden af dette sker der omfordeling ved samfundets mellemkomst.
Det er klart, at når man manipulerer arbejdsmarkedet ved at øge udbuddet af arbejdskraft, især med løntrykkende forsyninger fra tredjelande, vil det presse løndannelsen, så lønnen falder, og man skal nok se det borgerlige pres i det lys, at her har vi en central krigsskueplads i krigen om andelen af samfundets værdiskabelse, eller i bred forstand indkomst- og formuefordelingen. I den parallelle situation på vare- og værdipapirmarkedet er markedsmanipulation intet mindre end ulovligt, fordi markedsforvridning korrumperer markedets evne til at optimere resurseindsatsen og investeringsbeslutningerne. Og mon ikke også det gælder også på arbejdsmarkedet.
I Danmark har vi traditionelt haft et højt lønniveau i forhold til andre lande. Og alligevel har Danmark ligget i verdens top10, hvad angår BNP pr. borger og samtidig været et af de mest lige samfund på indkomst og formue. Historisk har et højt, men disciplineret, lønniveau altså ført til et rigt samfund med stor omfordelingsevne og en indsats for styrkelse af den enkeltes værdighed og tilliden til systemet. Den bagvedliggende årsag er formentlig, at når lønnes stiger afstemt i det muliges interval, frasorteres mere talentløse produktioner og indsatsen koncentreres om de virksomheder, der yder størst værditilvækst. Et velfungerende arbejdsmarked betyder således større velstand for alle, vel at mærke samtidigt med, at konkurrenceevnen ligger helt i top, men stiller samtidigt krav til virksomhederne om effektivisering og meningsfuld produktion.
Omvendt vil lønpres føre til, at indsatsen nu kan foregå også på ringere produktioner, og det medfører anvendelse af arbejdskraft på lavværdi aktivitet. Samtidig mister man fordelene ved en fair samfundskontrakt og et værdigt liv for alle borgere, der jo i sidste ende også betyder tillid og stabilitet inden for de besluttede rammer.
Hvis man af egoistiske grunde gerne vil have en større andel af samfundskagen, bør man derfor huske på, at det ukritiske lønpres fører til en produktion af lavere værdi og derfor i sidste ende en mindre kage at dele.
Danmark har fundet et interval, hvor vores arbejdsmarkedsmodel og forvaltningen af arbejdsmarkedet hidtil har ført til en nærmest umulig succes, der får humlebien til at flyve. Fastholder vi denne konstruktion vil vi også fremover, særligt gennem miljøteknik, kunne udbygge vores mulighed for at fastholde denne gunstige position, og samtidigt arbejde effektivt for de helt nødvendige skridt til forbedringer af vores miljøpåvirkning, hvad enten det gælder klima, natur, risikabelt resursespild eller den genetiske mangfoldighed, hvis vi samtidigt ændrer på markedets p.t. gældende fejlstyring ved ikke at indregne miljøomkostninger i prisdannelsen.
Derfor kan jeg ikke advare nok imod de borgerliges udbudsreformer, som vil gøre landet fattigere både økonomisk og menneskeligt, og som grundlæggende bygger på urimelighed og ringere fordeling af den af alle arbejdsmarkeds deltagere producerede værdi. Man skal huske på, at en vild ulighed ødelægger markedets funktion som en retfærdig fordeler af goderne og dermed investeringsindsatsen mod størst mulig behovsdækning, og samtidigt skaber en stor ulighed i politisk indflydelse, der korrumperer det demokratiske princip og et frihedsbegreb der kun gælder for de velhavende.

Torben K L Jensen

Når de neo-liberale økonomer forlanger et større arbejdsudbud for at sikre økonomien i fremtiden burde i virkelighed smide deres lærebøger væk som vores helt egen krigsforbryder Fjog Rasmussen foreslog lige før finanskrisen 2008 - men hvad gør så?
I stedet for at stille arbejdskraft til rådighed som løntrykkerere skal man selvfølgelig give dem mulighed for efteruddannelse med samme løn så familien ikke lider. Det er en investering for samfundet der først begynder at vise resultater i 2030 (hvis man begynder nu) - og dét er et arbejdsudbud der virker på længere sigt men her og nu der kun een ting der virker - mere i løn og bedre arbejdsvilkår og den eneste der har de økonomiske muskler er staten med en kreditværdighed på AAA , den laveste statsgæld i hele Europa og 40 % under EU´s grænse på 60 %.
"Rettidig omhu" som vores helt egen superkapitalist Hr. Møller-Mærsk engang sagde.

Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Ole Olesen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Hvad med at vende den om.

Det kunne være en reform, at lovgive at der skal afsættes 10% af overskud, til at fremme arbejdsmiljø, sikkerhed og modarbejde nedslidning. For at fastholde og tiltrække kvalificeret aarbejdskraft.

Jeg undre mig altid over hvorfor nogen har så travlt med at jamre over de ikke kan få medarbejdere.
Hvad smart er der i at fortælle, at under deres ansvar og ledelse er der rod og kaos.

Der er ikke mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derimod er der en mangel på kvalificerede arbejdsgivere.
Hvordan kan vi reformere så der bliver flere af dem tilgængelig?

Kim Houmøller, Lillian Larsen, Helle Bovenius, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Inge Lehmann, Carsten Munk, Inger Pedersen, Mette Johansson, Peter Hansen, Lise Lotte Rahbek og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Det mest grundlæggende problem er nok i virkeligheden, at politikerne gerne vil gøre sig gældende - og derfor strunter i at få tingene til at køre til fordel for idelige forandringer og reformer.
Hvad har vi ud af det? Et skinnenet og en offentlig transport, der over årene er blevet forringet og forringet, selvom den som et offentligt gode bør have en fortrinsstilling: den er åben for alles benyttelse i modsætning til privatbilismen.
Vi har, måske ene af alle, fjernet i vore sociale understøttelse, at folk er sikret boligstøtte, hvis deres indtægt er lav - stik imod den politik, der hersker nu, hvor man aktivt mindsker udbuddet af lejeboliger og folks mulighed for at komme i betragtning til en sådan.
Man bør ikke smide folk ud af deres fagforeninger og a-kasser, men igen aktivt sikre, at folk bevarer deres medlemskaber, selvom de ikke på egen hånd kan finde et arbejde, der svarer til deres faglighed og kompetencer. Som samfund kan vi ikke lade folks færdigheder henfalde ved manglende brug.

Peter Hansen, Lillian Larsen, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Alan Frederiksen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og med Ib Christensen: der er efterhånden begyndt at tegne sig et mønster, hvor vi kan se, hvad der afholder mange fra at blive fuldt fungerende på arbejdsmarkedet, f.eks. i kraft af de i ungdommen så udbredte psykiske problemer. Men også med de arkaiske maskulinitetsidealer, der siden slutfirserne igen fik lov at brede sig, da en vi endte med i mange år at have hulemænd og -kvinder som landets ledere.
Vi skal tilbage på sporet: den fattigere, men givende firserånd må genoplives - for vi kan ikke leve med den kvælende velstand, der dræber alle de former for miljø, mennesker kræver for at trives, herunder de indbyrdes afhængige begreber frihed og lighed.

Kim Houmøller, Alan Frederiksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christa If Jensen

Ang. Debatindlægget i Arbejderen, som Eva S henviser til, så har vi i Alternativet et forslag om en Forvaltningsdomstol. Domstolen skal kunne afgøre retssikkerheden for borgere - og virksomheder på en lang række områder, hvor den udøvende magt er ind over. Det skal være gratis for borgere og virksomheder at få afprøvet deres retssikkerhed ved domstolen. I dag bliver du henvist til civil ret og skal selv betale advokat etc. Altså det er fuldstændig umuligt for den uformuende borger at få sin ret. Ankestyrelsen skal - som en del af den udøvende magt - nedlægges. Og det er da en reform!

Lise Lotte Rahbek

Christa If
Al respekt for de gode planer, men.. denne her: "Det skal være gratis for borgere og virksomheder at få afprøvet deres retssikkerhed ved domstolen" det kommer til at koste en jetjager, som vil skulle financieres andet sted fra. Retssystemet koster mangemange penge og er højt specialisere. Det er dyrt., Hvis det skal foregå ordentligt og efter alle regler er jeg er bange for, at sagsbehandlingstiderne vil blive åre-lange og det er borgerne, som har problemer, heller ikke tjent med.

Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Enig med Lise Lotte Rahbek det er en fin ide, men den løber ind i problemer med virkeligheden.

Danmark er et lille land, så det vil være rigtig svært, at finde nok uafhængige dommer.

Derudover er hovedparten af det politiske establishment rigtig tilfreds med tingenes tilstand.
Bare se på deres modstand mod, at indføre simple principper for korruptionsbekæmpelse.

En indførelse af sådan en domstol kræver, at Alternativet får et kvalificeret flertal og består af politikere, der ikke ændre mening efter opnåelse af magt og dermed mulighed for at fylde egne lommer.

Derudover mener jeg det er en misforståelse, at opfatte virksomheder som en enhed, der har samme rettigheder som en person.

Det har allerede skabt problemer i USA, hvor virksomheder er endt med flere rettigheder end en person.

Så nej virksomheder skal ikke have gratis adgang.

Poul Erik Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mon Christa If mener små virksomheder med selvstændige erhvervsdrivende eller nystartede virksomheder?
Jeg tror nu også, det ville koste farmen og være alt for komplekst, hvis virksomheder kan få gratis sagsbehandling.

Men for private med en indtægt under et vist beløb kunne det lade sig gøre uden at blive alt for dyrt.

Desværre er den politiske vilje der slet ikke, som Lise Lotte Rahbæk og Inge Lehman påpeger.

Når Ankestyrelsen slet ikke har nogen muskler til at sanktionere kommunerne er der en årsag.

Og tænk på SKAT, hvor man hemmeligt har været villig til at se igennem fingre med svindel med udbytteskat, på trods af at man fra politisk hold har sagt det modsatte i årevis, jævnført Jesper Tynells nye bog "Af hensyn til erhvervslivet", der dykker ned i skandalen om udbytteskat, hvor flere embedsmænd ikke har kunne trænge igennem med deres advarsler om for store og ukontrollerede udbetalinger.

Her en anmeldelse fra Altinget:

https://www.altinget.dk/artikel/bog-om-udbytteskandalen-giver-paa-forbil...

Hvis der nu dannes en pestbyldsfarvet, sortblålilla regering hen over midten, kan vi ihvertfald se i vejviseren efter noget der bare minder om retssikkerhed!

Poul Erik Pedersen, Ib Christensen, Inge Lehmann og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar