Kryptoplatformen FTX er gået konkurs, og direktøren, Sam Bankman-Fried, er trådt tilbage. Ufattelige milliardformuer er gået tabt, og som Børsen beskrev det i fredags vil tusindvis af danskere blive ramt af kryptokonkursen.
Mange rammes direkte, fordi de var kunder på FTX, andre rammes indirekte, når kurserne på Bitcoin og andre kryptovalutaer styrter mod jorden.
Sam Bankman-Fried er en kæk lykkeridder, der har optrådt til konferencer med viltert hår, shorts og T-shirt i en kalkuleret kontrast til de øvrige omvandrende jakkesæt. Men det reddede ikke platformen FTX, der blev etableret i 2019 og derefter voksede til en vurderet værdi på 240 milliarder kroner og nu er endt i konkurs.
Nu ser Bitcoin og kryptovalutaerne ud til at være på vej ud i endnu et kollaps, formuer er igen gået tabt blot måneder efter, at det skete sidste gang.
En meget stor del af verdens befolkning har ikke adgang til en bank. Med digitale kontanter vil disse mennesker kunne købe og sælge deres varer og ydelser på lige fod med alle andre.
Det ville være gavnligt med en uddybning af denne udlægning. Hvem er det, der ikke har adgang til en bank, men har brug for at tjene penge via internettet?? Hvordan fungerer det med at de(hvem de så end er) har internetadgang men ingen adgang til bank? Hvad skete der med deres kontanter?
At der kan være brug for digitale valutaer betyder ikke, at der er brug for kryptovalutaer. Det er helt forskellige ting.
De, der især har brug for kryptovalutaer, er kriminelle netværk og ryggesløse finansjonglører, der vil snøre naive småspekulanter.
Valuta skal ringes i omløb af staten, ingen anden. Valuta er ikke noget i sig selv andet end en ret til at anskaffe sig materielle goder til en vis værdi.
Der er vist rigelig med fiktiv kapital i omløb allerede, uden nogen form for produktion bag.
Og dog, Martin Christensen, er der jo ikke nok til at købe alle de varer, der produceres.
Jeg venter også spænt - hvorfor har vereden brug for (flere) digitale penge, hvem er det der har internet men ingen bank, hvad er det Bo prøver på at sige?
Det er der mange i Afrika, som har. Men bitcoin er nok ikke svaret på deres situation.
@Maia Nielsen 14. november, 2022 - 07:45
Næh - det er ikke til at få hoved eller hale i.
"En meget stor del af verdens befolkning har ikke adgang til en bank."
citat fra artikel
Udsagnet er muligvis sandt nok, og man tænker måske på Afrika's
befolkning, som for en stor dels vedkommende må klare sig uden en bank -
men løsningen er da slet ikke at begynde at anvende internetbaseret
kryptovaluta som f. ex. bitcoins.
Lise Lotte Rahbek foreslår kontanter - og det forekommer da ret
nærliggende - og det kunne måske være $, €, Sch fr ....
hvis den lokale statsledelse lader seddelpressen løbe.
David Zennaro
Kan du udfolde "mange i Afrika" lidt mere,
så vi får et indblik i deres forretninger og situation omkring internet, banker og behov for kryptovaluta?
"Dertil kommer den store del af verdens befolkning, der gerne vil bruge penge – også online – uden at det konstant og detaljeret bliver registreret, hvor og hvordan pengene bliver brugt."
Jamen, er det ikke kun virksomheder og privatpersoner, som vil snyde skattevæsenet, der har dette udtalte ønske?
I Afrika i de store byer, altså ikke landsbyer, har de fleste en mobiltelefon, og der er i mange lande opstået en slags bankvirksomhed baseret på disse telefoner. Man kan indbetale penge på sin konto og bruge telefonen til at betale med lige som mobile pay. Det har givet mange adgang til bankforretninger, som ikke kan åbne en konto i en normal bank, fordi de ikke er rige nok.
Det er rigtigt, at man kan benytte kontanter, men det kan være farligt, da man så er et let offer for røveri. Og tyveri af kontanter er altid svære at gøre noget ved.
Da jeg var ung, rejste jeg rundt med ret mange kontanter på mig, fordi der ikke var andre muligheder. Men i dag kunne jeg ikke drømme om det, fordi det er langt nemmere og sikkert at betale elektronisk. For et par måneder siden fik jeg stjålet min pung med mit betalingskort, og det opdagede jeg, fordi nets sendte en sms til mig, om at mit kort var spærret, fordi de vurderede, at det var blevet stjålet. Så jeg mistede kun de penge, som et nyt kort kostede.
Krypto valutaer - hvis man kan sige sådan, for det er ikke en anerkendt valuta på linje med danske Kroner, EURO eller Dollar - en udsendt værdi enhed(mønter, sedler) af en stat som gangbar betalingsmiddel, men en anerkendt fast værdi.
Din lønudbetaling er altså værdifast, til betaling af husleje, el, gas, vand og de øvrige husholdningsartikler som mad, frugt mælk sko tandpasta osv. i de statsstøttede valutaer som vi dagligt benytter og får som betaling for vort arbejde.
Sådan er det ikke med krypto-valutaer,og som vi lige har set med FTX krypto valutaen, der fra den ene dag er mio. værd pr. enhed og den næste dag er værdiløs, så man ikke kan betale husleje, købe mad, sko, frugt, betale afdrag på bilen, og alle de andre ting ens liv indeholder for at fungere som mennesker og familier.
Krypto valutaer er mere et spekulationskoncept, hvor værdien dagligt skifter i henholdsvis opad- eller nedadgående, og derfor ikke stabil på samme måde som de statsunderstøttede valutaer.
Alle de gyldne løfter fra og om krypto valutaernes bidrag til verdenshandelen og frigørelsen af de etablerede valutaer og banksystemer, er skønmalerier om en fremtid uden skat på de varer man vil / kan købe, - og fri for afgifter og gebyrer til bankverdenens grådige folk.
Man sparer mellemleddet ved køb og salg lyder det fra krypto-verdenens folk men mellemleddet er blot flyttet ind via krypto handles computerne og ikke mindst i krytpo udstedernes hænder, som har overtaget bankhænder i handelsforløbet.
Krypto valutaer er et udtryk for og en drøm om "markedet" overtager de statslige funktioner med een enkelt valuta der hviler på spekulation uden fast underlag til værdisikring af krypto-valutaerne, som sikker fastværdi betalingsmiddel udbetalt som løn til medarbejderne, der igen siden kan købe og betale de regninger som hører sig til en familie og den daglige forbrug.
Markedet sikrer derimod ikke en families arbejdsværdi udbetalt i krypto-valuta, som værdifast, - derimod sikrer markedet sin egen position for krypto-valutaen som den spillemæssige værdi der i lighed med aktier kan forøges eller tabes helt og aldeles.
Alle, som har haft en sodavands- og øl-kasse på kollegiet ved, at der er tid og penge at spare med en lokal udligningskonto.
Krypto kan i teorien hjælpe, når en lokal udligningskonto bliver for stor, og enten skal betale en masse gebyrer til en bank, eller finde en anden transaktionsform.
Jeg er stor tilhænger af alle de små lokale aftaler, hvor man bare lige udligner forskellen, når den udestående balance bliver for stor. Det billigste er naturligvis papir og blyant, og det dyreste er, når man bruger en bank til at flytte differrensen.
Jeg er lidt ked af, at bitcoin ser ud til at blive værre og værre, men det er forhåbentlig bare en prøveballon, før vi finder et nyt blockchain system, som både kan tage mikro-betalinger, og som også kan lave internationale overførsler. Måske er der brug for to helt separate krypto-systemer, for at klare begge opgaver.
Måske kan man snart købe grafikkort til rimelige priser.
Kina har en digital valuta - den digitale Yuan udstedt af den kinesiske Centralbank og når der handles i udlandet sker det via "Block-chain" som feks. når der købes gas/olie uden om den amerikanske petro-dollar. Kina har forbudt at "mining" af Bit-coins fordi det belaster el-nettet, Kina viser vejen og andre centralbanker har også digital valuta i frentiden og hvorfor ikke ? Vi har et finmasket net af ip-adresser verden over - det der driver Bitcoin bare uden statsgaranti.
Hvorfor dog en kryptovaluta hvis kurs svinger med humør og eller månens nuværende højde over Århus domkirke . En valuta der skal være troværdig bør/skal være kontrolleret og værdisættes mod andre valutaer . Sådan skabes der stabilitet.
Derudover er de fleste valutaer vel at betragte som digitale . Jeg kan ikke huske hvornår jeg har anvendt kontanter.
De kryptovalutaer der eksisterer lige nu kaldes ikke uden grund piratpenge etc. Så endnu en grund til at holde sig langt væk derfra .