En ny generation af arkitekter ønsker at gøre op med de seneste årtiers arkitektoniske tendenser. Dels har de et øget fokus på bæredygtighed, dels har de et andet syn på, hvad der er smukt. Og som beskrevet i weekendens Information, så hænger de to ting sammen, for hvis vi vil tage kampen imod klimaforandringerne alvorligt, kan vi ikke blive ved med at bygge, som vi hidtil har gjort.
Den nye bølge er mere end velkommen. De seneste årtiers nybyggerier har været præget af lidt for meget guitarsolo og lidt for lidt rytmegruppe, og det har givet os nogle spektakulære bygninger, som imidlertid også fremstår som fremmedobjekter, fordi de larmer og ikke i særlig stor udstrækning forholder sig til de byer, de ligger i, og de bygninger, de grænser op til. Arkitekterne har i nogle tilfælde været mere optagede af at lave bygninger, som skiller sig ud, end bygninger, som passer ind. Blandt de mest berømte eksempler er BLOX-bygningen og Industriens Hus i København og Navitas-bygningen i Aarhus.
Det var dog en utrolig rodet argumentation, som om klimavenlighed nødvendigvis passer sammen med nogle ganske bestemte æstetiske idealer. Det er som at blande pærer og bananer.
At bygge klimavenligt spiller sammen med den teknologiske udvikling til enhver tid og giver nogle nye muligheder og begrænsninger, men der er ikke nogen nødvendig sammenhæng herfra og til nogle bestemte forestillinger om, hvad der er smukt og passende byggeri ud fra æstetiske kriterier.
Lederskribenten anvender kun det fra den nævnte artikel fra weekenden, som passer ind i en på forhånd givet dagsorden.
Hvad med også at lytte til Kim Herforths og Dorte Mandrups advarsler: At der skal være plads til nye impulser, der undertiden også bryder med det omkringliggende byggeri, at man skal undgå tendensen til konservatiske og ensretning samt en romantisk dyrkelse af fortiden. Jeg er enig med dem.
Betonbyggeri med tynde flader af fabriksfabrikeret murværk placeret udenpå, som anvendes ved nybyggeri så mange steder i dag, giver let et kvarter, der er utrolig ensformigt og kedeligt at se på, og som ikke lever op til kravene om klimavenlighed.
Det måtte godt have været individualistisk, hvis de bare også havde været pænt, havde taget udgangspunkt i bygningens formål og formet derefter - og så gjort det i sunde, åndbare materialer.
Der er for meget myte om, at det moderne først bliver anerkendt af en eftertid - de bygninger, vi i dag priser fra fortiden, blev som regel også prist i deres samtid.
tak fordi du tager emnet op i flere omgange. det er utrolig væsentligt. bliv endelig ved. det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, hvad folk skal se på af grimt byggeri i fremtiden, og ikke mindst bo i! hvad gør det ved vores mentalitet?
tak for det Kristian.
Nu er Kim Herforth ikke et godt eksempel at nævne i denne sammenhænd, da hans tegnestue 3xN er ansvarlig for det mest latterlige danske byggeri i nyere tid, se dette link, hvis indhold eg er enig i: https://byrummonitor.dk/Nyheder/art9113774/Jeg-ville-rive-Bella-Sky-ned