Vi er vant til at tale om de demokratiske værdiers forfald i Rusland. Om svækkelsen af retsstaten og undertrykkelsen af den frie presse. Derfor var det ikke så overraskende, da de russiske myndigheder i sommer nægtede DR-korrespondenten Matilde Kimer indrejse.
Mere overraskende har mange nok fundet nyheden om, at også de ukrainske myndigheder afviser at lade hende arbejde i Ukraine. Det sker paradoksalt nok med den begrundelse, at hun skulle have bedrevet propaganda for Rusland, som altså netop har forhindret hende i at rapportere hjem til Danmark om russiske forhold.
Selv fortæller Matilde Kimer til fagbladet Journalisten, at hun ifølge den ukrainske sikkerhedstjeneste ville kunne få sin presseakkreditering tilbage, hvis hun var villig til at benytte materiale, som tjenesten udleverede til hende. Fornuftigvis svarede hun, at »som uafhængig journalist kan og vil jeg ikke arbejde på den måde«.
Vel skrevet, tak for det.
Forhåbentlig får Ukraine fred for Rusland og kan udvikle sig i en positiv retning inden alt for længe. Det skal vi hjælpe dem med også i denne sag. Der kan ikke være nogen der har fulgt journalisten ,som kan være i tvivl om at hun er professionel og ikke pro noget. Det er en ommer til efterretningstjenesten
At det Ukrainske folk vil demokratiet og den vestlige stil viste de i 2014, da de sagde stop for den oprindeligt demokratisk valgte janukovitch, der udviklede sig til en despot som overrulede det parlamentariske flertal.
Og har man lyst til at udtrykke sin foragt da hun blev smidt ud af Rusland, kan man gøre det her, kommentarsporet er på ingen måde fyldt op:
https://www.information.dk/telegram/2022/08/kimer-usundt-daekke-begge-si...
Jeg tror virkelig, at det er på tide at 'nogen' .. f.eks. EU .. fortæller Ukraine, at vi godt kan lide landet, og landets forsøg på demokrati, anti-korruption og selvforsvar mod Putin. Og at Ukraine skal ... med tiden ... være velkommen i EU og NATO.
Men hvis Ukraine fortsat vil have vores støtte i kampen mod en gammel sovjetisk efterretningsofficer (Putin), så må de se at få styr på deres egne sikkerhedstjenester .. som i NU!
Uvildig journalistik som Matilde Kimer bedriver skal IKKE forbydes af et land, der vil optages i 'det gode selskab'.
For nylig har den Ukrainske præsident bedt Danmark om at 'låne' nogle avancerede luftværnskanoner, det danske forsvar har bestilt i Frankrig. Umiddelbart ville jeg sige: "Ja, naturligvis. I har bedre brug for kanonerne end vi har lige nu". ... men lige nu ville jeg nok holde våbenene tilbage indtil Ukraine redegør for deres forhold til uafhængige journalisters arbejde.
I en krig kan man altid komme til at skyde sig selv i foden……..
Første krav er, at Rusland trækker sig ud af Ukraine. For Ukraine, for Europa og for en demokratiske verdensorden i det hele taget.
Dernæst skal vi i dialog med Ukraine stille de krav, der giver adgang til EU og NATO.
Danmark ER i gang med at forhandle om Kimers akkreditering, og de forhandlinger skrider frem. Men vi er også nødt til at forstå, at kontrol med information har en helt anden akut betydning i krigstid, og at fejl derfor er uundgåelige.
Jeg er ikke så sikker på, at ukrainerne vil takke dig for belæringen. Mens vi i DK i fredstid har en sag om, at regeringen påvirker pressen om, hvad den må skrive om militærsamarbejde med USA, flipper medierne ud over at et besat og smadret land, der ledes fra en beskyttelseskælder i Kyev, ikke er demokratisk, gerne vil styre information om krigen af hensyn til at forringe besætternes aktivitet og ikke gir samme arbejdsvilkår for journalister som i DK…Vi lever sandelig i en selvretfærdig, selvfed og moraliserende boble i DK
Fagforeningernes vilkår er heller ikke de bedste i Ukraine.
@ Johan Kirk
"Og har man lyst til at udtrykke sin foragt da hun blev smidt ud af Rusland, kan man gøre det her, kommentarsporet er på ingen måde fyldt op"
Ja det kommentarspor er ret tomt, men det skyldes måske, at vi ikke har nogen forventninger om pressefrihed i Rusland, og at vi ikke støtter landet. Ukraine modtager derimod massiv støtte fra Danmark og andre lande, og derfor nærer vi naturligt højere forventninger til landet.
Som udenforstående er det svært at sige, hvad der ligger bag denne sag. Men måske er det faldet den ukrainske sikkerhedstjeneste for brystet, at hun i mange år har boet i Rusland, og at hun i perioden 2015-2021 har foretaget rejser til de russisk besatte dele af Ukraine.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at hendes licens blev inddraget i august. Så lidt underligt, at sagen pludselig vækker interesse i medierne i december men ikke har gjort det før.
Selvfølgelig og alt andet lige er det drønende ubehageligt at Matilde Kimer har fået frataget sin akkreditering som arbejdene journalist ved de ukrainske fronter.
Og sandsynligvis er fratagelsen helt ubegrundet. Og, som jeg læser det, kan der være gode muligheder for at Kimer får sin akkreditering tilbage.
Men indfaldsvinklen er jo ikke om Ukraine tilsidesætter "den frie presses fornemme ret til at arbejde frit".
Indfaldsvinklen, og realiterne er, at Ukraine de sidste ti måneder har, og lige nu befinder sig i en intens overlevelseskamp. Og det gør de på hele Europas vegne. Og de gør det med kolossale ubeskrivelige omkostninger for hele befolkningen; fra børn, familier, familiefædre/mødre ved fronten - de ældre .. alle.
I denne desparate situation, er det fuldt forståeligt for det første, at man frasorterer med den grove si; samt, at ved enhver mikro-tvivl eller usikkerhed afvejer hensynet til Ukraine og ukrainerne tungest.
Soldaterne ved fronten kan ikke leve og dagligt kæmpe med livet som indsats, usikre på, om deres positioner videregives af femte kolonne reportere.
Det er ikke et angreb på den frie vestlige presse.
Det er en beskyttelse af et folk og deres desperate kamp.
Og vi ved, at der har været 5. kolonne reporterere ved fronten.
Og vi ved, at det har kostet Ukrainerne dyrt.
Så enkelt er det i virkeligheden .. krigens brutale og ubærlige virkelighed. De kæmper og forsvarer sig for overlevelse, som nation, som folk.
Ukrainerne kæmper, lige nu, Europas krig ... dét er virkeligheden.
Altså Ukraine er altså ikke i krig for os alle sammen. Vi skulle nok have forhindret den krig før den gik igang. Og så skulle vi have fortalt præsidenten, at landet ikke lever op til kriterierne for at blive medlem af EU og Nato. Det er ikke min krig. Og nej jeg er ikke tilhænger af Putin. Men vi kommer altså til at forhandle fred før eller siden. Det er faktisk farligt for verdensfreden, at blive ved med at sende penge og Våben til landet. Det ender galt og mange Ukrainske liv kunne være sparet.
"Vi skulle nok have forhindret den krig før den gik igang."
Hvabba....????
Med NATO-tropper mod den russiske troppeopmarch?
Eller - hvad fantaserer du om, Anne-Marie Esmann?
@ Torben Siersbäk
Tvivler på du får noget svar fra Anne-Marie Esmann. Men mon ikke det snarere handler om den samme gamle fortälling, vi har hört i 10 måneder. Nemlig at krigen i virkeligheden slet ikke skyldes Russisk imperialisme og militarisme, men at det stakkels uskyldige Rusland blev tvunget til at "forsvare sig mod et aggressivt Nato". Eller noget i samme forvrövlede dur.
I övrigt ret komisk, at Anne-Marie Esmann skriver, det ikke er hendes krig. Men samtidig mener, at "vi" kommer til at forhandle fred med Rusland för eller siden. Mig bekendt kan man ikke forhandle fred, hvis man ikke er i krig. Afslutningsvis er det värd at huske på, at der i 1941 var demonstrationer i USA mod landets militäre og ökonomiske stötte til Storbritannien. Og et af de anvendte slogans var, at denne stötte unödigt forlängede krigen og kostede britiske liv. Så det argument er bestemt ikke nyt.
Argumentet om forlængelse af krig og lidelser er for den sags skyld også lige blevet brugt af den russiske ambassadør i USA i anledning af Zelenskys tale i Kongressen. Temmelig ironisk i betragtning af, at Putin startede krigen og om nogen kunne afslutte den ved at trække de russiske styrker ud af Ukraine.
At få en hurtig afslutning på krigen ved at indstille våbenhjælpen til Ukraine vil reelt sige at fremkalde ukrainsk nederlag og/eller kapitulation. Med hvad det vil have af konsekvenser for den ukrainske befolkning. Det vil samme befolkning næppe få grund til at takke for.
@Antoniette caldera - 22. december, 2022 - 15:55.
Jeg tænker også, at Anne-Marie Esmann er mere tryg ved at proklamere....
Mht. den amerikanske støtte til UK under Lend-Lease Act kom den samme lov Stalins krigsmaskine til undsætning.
Det er blot endnu en af de kendsgerninger om Det Tredje Rige, Rusland og Putins loyale efterplaprere i alle lande helt ser bort fra.
Og Stalins gentagne jamren over, hvornår de vestlige allierede åbnede en front i Vesteuropa, så Tysklands krigsmaskine kunne blive stærkere belastet, ser de samme folk også behændigt bort fra.