Regeringens plan om at forkorte kandidatuddannelserne er for brutal

Den eneste grundige undersøgelse vi mangler er en undersøgelse om landet virkelig har brug for så mange mennesker med en 5 årig universitetsuddannelse.
I 2020 optog universiteterne mere end 30% flere studerende end i 2010. Universitetsuddannelserne er økonomisk umættelige på samme måde som sundhedsområdet.

Uddannelser er af hensyn til hele landets fremtid, derfor er der også brug for erhvervsuddannelser og især gode erhvervsuddannelser. Dem bliver der ikke argumenteret meget for i Information. Erhvervsuddannelserne ligger spredt over hele landet og påkalder sig ikke mediernes opmærksomhed. For mange journalister er lidt studentikose uden nært kendskab til erhvervsuddannelserne.

Ja, Henning Kjær, det kan jo ikke være anderledes, når journalistik ikke længere er en mesterlære - ligesom det er svært at rådgive i skolen, når lærerne ikke længere har taget deres uddannelse på baggrund af realeksamen eller den udvidede afgangseksamen (10. klasse).
Jo færre med forældre, der har håndværker- eller industribaggrund, jo sværere bliver det at rekruttere til uddannelser, der ikke er familiemæssig tradition for.
Problemet er, at der kæmpes for en form for lighed, der handler om muligheder i stedet for rettigheder.
Det oprindelige velfærdssamfund udmærkede sig ved at løfte de materielle vilkår i bunden, sådan så man ikke pinedød var nødt til at stræbe efter teoretisk fokuserede uddannelser for at kunne få en relativt tilfredsstillende tilværelse. Dengang byggede man op, gav dem uden privilegier muligheder, hvorved man også anerkendte deres betydning og gjorde det attraktivt at komme på arbejdsmarkedet.
Siden det store reaktionære tilbageslag, der som en bølge er slået ind over de engang så progressive stater, er virkelyst, tilfredshed og personligt overskud simpelthen mange steder igen forsvundet.
Så er der ikke anden mulighed end at stræbe efter at slippe ud af klemmen og søge uddannelse af nødvendighed snarere end lyst - og derfor er det fag med høje lønrammer, der søges, frem for fag, der kan tjene til rammen for et jævnt og muntert virksomt liv på jord, der vel også er de kandidatuddannelser, der nu beskæres, selvom det er dem, der kan satses på, fordi de har et reelt fagligt indhold på et universitet, der ikke fungerer som en pølsefabrik.

"Den eneste grundige undersøgelse vi mangler er en undersøgelse om landet virkelig har brug for så mange mennesker med en 5 årig universitetsuddannelse."

Man kunne også undersøge, hvad der får så stort et antal relativt unge mennesker til at investere det meste af deres ungdom i akademisk uddannelse.
Er det fordi de ikke ved, hvad de ellers skal satse på? Er det pengene i den anden ende, der trækker? Er det ungdomslivet i de store byer? Er det prestige? Deres forældres pres?
Jeg er enig i, at der bliver for mange universitetsuddannede med tiden, til at de alle kan finde lønnet og påskønnet formål med deres viden.

@Kjær

“Universitetsuddannelserne er økonomisk umættelige på samme måde som sundhedsområdet.”

Sagen i en nøddeskal!

Uddannelse og uddannelsespolitik er meget mere og andet end universiteter og universitetspolitik. Det er også erhvervsuddannelser proffesionsuddannelser +++

Man kan foretage et tankeeksperiment:
1. Tænk sig hvis totalt stoppede med at uddanne VVS'ere, elektrikere og sygeplejersker.
2. Tænk sig hvis vi totalt stoppede med at uddanne kultursociologere og kommunikations-teoretikere.
Jeg tror det ene af alternativer ville være en samfundsmæssig katestrofe, og det andet ville man næppe opdage.

Steffen Gliese, det har siden 1969 været et mindstekrav at en lærerstuderende skulle have en fuld HF- eller studentereksamen. Det første hold jeg sendte ud i 1984/85 blev for langt de flestes vedkommende optaget på efg-skolerne og under 20 % på gymnasiet. Når de fleste nu bliver studenter og universiteterne optager studerende på uddannelser som var ukendte for år tilbage. De gamle elever blev elektrikere og tømrere, men deres unger går selvfølgelig på gymnasiet og skal formentlig læse videre. Håndværkere vil de unge jo ikke være. Ville du ??

Gu er der brug for håndværkere, sygeplejerske og deslige. Det gælder ligeså for mange af universitetetsuddannelserne.

Men hvergang politikerne har anerkendt behovet for disse faguddannelser har de i ly af besparelser på gymnasiet eller universiteterne også gennemført besparelser på erhvervsuddannelserne.
Hvor længe har de selvsamme politikere også ignoreret den eklatante mangel på praktikpladser i Danmark?

Jeg tror ikke, der ligger en reel vilje bag nu ud over at erhvervslivet igen vil serviceres uden de selv skal løfte en finger.

Vi har ikke adgang til råstoffer i Danmark og trods det store krav på jorden, som landbruget gør brug af, er de blevet ubetydelige for Danmarks økonomi. Moden henter endda flere penge og sviner ikke vores miljø til på samme måde.

Politikerne har siden sluthalvfemserne erkendt, at Danmarks råstof er uddannelse.

Så hvorfor har de siden dengang gjort alt for at undergrave den.

Hvis vi får samme niveau som alle andre bliver vi som lille ressourcefattigt land overendt og ubetydelig.

Og selvfølgelig går håndværkernes og sygeplejerskers børn videre på universitetet, de ser hvordan deres forældre og elever på fagskolerne bliver behandlet. De ser hvordan magten og adgangen til ressourcerne bliver fordelt.

Derfor er man så nødt til at begrænse deres adgang til disse uddannelser, ved begrænsning af SU og kvaliteten af dem, når DI og DA nu ikke kom igennem med deres ønske om elite universiteter og gymnasier, for at holde rakkerpakket ude. De ved rakkerpakkets forældre ikke har de samme ressourcer, til at hjælpe børnene igennem uddannelserne.

Ved i hvad uddannelsen til kultursociolog og kommunikationsteoretikere indeholder? Kan i være sikre på de ikke har betydning for et stort kompleks samfund?

Hvor kommer dette had til universitetsuddannelserne fra? Især nu hvor andelen fra andre samfundsklasser stiger. Det er ikke håndværkernes og sygeplejerskerne børns skyld, at børnene fra magthaverne modsat ikke vælger faguddannelser.

Velfærdssamfundet skulle gøre det muligt, både at man kunne leve rimeligt som gadefejer så som advokat. Derved kunne folk også vælge uddannelse efter evne og lyst og ikke forældres klasse eller pengepung.

Erhvervslivet har heller aldrig kunnet forudsige behovet for, hvor mange af bestemt uddannede de havde brug for på et givent tidspunkt.

Men de bliver ved med at give det indtryk og bliver serviceret af vores politikere. Og når man læser debatterne falder folk hvergang for det.

Men erfaringen er, at hvergang unge har lyttet til erhvervslivet ønsker, er det endt med mange arbejdsløse, når konjukturerne når, at skifte før uddannelsen er færdiggjort.

Ligeledes har det været vist i debatterne her på Information, at der sjældent er realitet bag ved erhvervslivet påståede mangel af arbejdskraft.

Men ja del og hersk virker.

Nu tvinges unge fra de ikke formuende klasser igen over i ikkeuniversitetsuddannelser, så erhvervslivet får arbejdskraft uden at forbedre hverken lønindkomsten eller sygeliggørende arbejdsmiljø.

Begynd det rigtige sted: Med en grundig og realistisk analyse af, hvilken højtuddannet arbejdskraft, samfundet har behov for i fremtiden. Derpå en økonomisk analyse af, hvad det vil koste samfundet, og en universitetspædagogisk analyse af, hvordan det kan effektueres. Der er alt for mange fordomme og gætterier i diskussionen - og i regeringens planer.

Det er vel rigtigt, Jens Peter Hansen, på min skole var der midaldrende vikarer, der havde taget de nødvendige fag på HF, så de kunne komme på seminariet.
Men vore lærere var i de første mange skoleår alle langt over den alder, der havde krav om studentereksamen, og det havde selvfølgelig betydning for erhvervsvejledningen på de sidste klassetrin - simpelthen den modsatte af i dag.
Omkring 1/8 af min ungdomsårgang gik på gymnasiet, men fra min klasse var procentdelen betydeligt højere, velsagtens 60% - og det var børn af alle mulige baggrunde, ligesom det også var alle mulige baggrunde, jeg mødte på universitetet.
Det store tilbageslag for den sociale mobilitet kommer senere, når liberaliseringen slår igennem sidst i 90erne. Dér er man jo også på større afstand af de mange, der blev den første student i familien i 60erne, 70erne og 80erne, så afsættet for 'at komme fra et bogligt hjem' jo skete fra en meget større andel af samfundet.
I min skoletid var der betydeligt flere, der havde en baggrund på landet - og apropos det så er det altså ikke andel af BNP, det drejer sig om i forhold til primærsektoren, men dens helt nødvendige opgave med at sikre os noget at spise, men efterhånden også energi m.m. Et samfund uden tilstrækkelig fødevareproduktion er prisgivet andre.

Inge Lehmann
Der er ingen had til universitetsuddannelserne. Men universitetsuddannelserne er ikke blevet undergravet med et stadig stigende antal universitetsstuderende. De får flere og flere midler, og man kan stadig være studerende med SU og studielån og med job i ferierne. Renten på studielån har været latterlig lav. I 80erne var mine studielån med rente op til 16%.
Man har stadig mulighed for at vælge uddannelse efter lyst og evner.

Et ungt menneske, jeg kender godt, har gjort, som det forventes. Bachelor på normeret tid. Ingen vil ansætte, fordi hun mangler erhvervs erfaring, så nu læser hun kandidatdelen fra foråret og har allerede to job for at få mere erhvervserfaring på cv’et.
Det vil forlænge hendes studietid, men forhåbentlig føre til en ansættelse bagefter. Hun er ikke omfattet af den nye spareordning, da hun starter til januar. Hun tager en uddannelse med en tårnhøj dumpeprocent, halvdelen er faldet fra. Det ville være umuligt at læse den kandidat på kortere tid. Det er så idiotisk tænkt.
Jeg er lærer, 4 år, skulle jeg kunne tage en kandidat på samme tid?

Og det jo netop sagen, Josephine Kaldan. I gamle dage var der jo ingen, der tog den helt arbitrært fastsatte studietid alvorligt, folk arbejdede og folk studerede - og så blev de færdige, når de var klar til det, typisk når jobbet var der.
Akademisk arbejde var ikke specielt højt lønnet, der var reelt ansættelsesstop på universiteterne i næsten 20 år, men selvfølgelig var der udskiftninger, det var bare ikke en karriere, man kunne satse på, selv ikke på små fag med måske en håndfuld studerende. Da SU-reformen endelig i 1988 gav studerende et økonomisk grundlag, de kunne regne med, var det stadigvæk den laveste offentlige hjælp, med velberådet hu, for studerende kunne jo indrette sig anderledes fleksibelt end stort set alle andre, både hvad studieaktivitet og arbejde angik. I deres tilfælde måtte man sætte et loft over, hvor meget de måtte tjene ved siden af SU-en for at understøtte en vis balance mellem studie og arbejde.
Når samfundet kunne fungere på den måde, skyldtes det jo dog i høj grad, at der var en massiv ungdomsarbejdsløshed og meget store årgange til at gøre det fornødne.
At vi i dag står i den modsatte situation, er politikernes mareridt, som jo oven i købet i kraft af den førte politik er blevet værre, fordi man har troet på de forkerte lovmæssigheder. Man har været så bange for, hvad folk skulle lave efter udflagningen af meget af produktionen, at man har iværksat et mægtigt arbejdsmarked på serviceområdet; men man har samtidig forhindret den arbejdskraft, de studerende, der i høj grad skulle ernære sig af de servicejob ved siden af studierne, i at gøre meget andet end at 'studere på fuld tid'; det er en virkelig ignorant betragtning over teoretisk uddannelse, hvor man i princippet studerer altid, hvor man end er og hvad man end foretager sig.
Men oveni viser det sig, at frygten for at mangle arbejde til dem, der ikke tager teoretiske uddannelser, er helt i skoven: arbejdskraften opstår som en funktion af behovet, man behøver ikke at fremelske et arbejdsmarked for at beskæftige de ledige, der kan - hvilket jo er den ældste lære i vores velfærdssamfund, tilbage i 60erne og 70erne, som vi lige har fået det genfortalt i den glimrende epokale 'Carmen Curlers'.
Blandt de værste angreb på velfærden er derfor misbruget af SU-en til at tvinge andre støtte- og hjælpeordninger ned, selvom de vedrører noget helt andet. Unge på kontanthjælp har andre problemer, og de forbedres ikke af, at man gør de unge fattige, men ved at anvise konkrete skridt til at forbedre deres muligheder, og folk på den dengang lavere SU havde ikke ondt et vist sted over, at de, der eksistentielt stod svagere end dem selv, blev bedre hjulpet økonomisk. Det samme gjaldt de unge, der allerede efter grundskolen begyndte at tjene penge som ufaglærte eller elever og lærlinge, mens muligheden for at gå en anden, teoretisk vej end forældrene blev hjulpet lidt på vej af en 'ungdomsydelse'. Der var bare en politisk drift imod at sikre frihed og udvikling efter den enkeltes valg og muligheder - men uden at sænke standarder.

Hvorfor er universitetsstuderende fra ikke akademikerhjem bedre til at gennemføre deres studier på normeret tid?
Det kan lade sig gøre.
Tårnhøj dumpeprocent skyldes måske for meget arbejde i studietiden. I ferierne skal der arbejdes for at tjene penge men ikke i studietiden.
Er det blevet normen at der skal tjenes en mange penge ved arbejde i studietiden, og for at få erhvervserfaring. Man studerer ikke for at få erhvervserfaring. Det passer ikke sammen.

Hvis man virkelig vil spare penge på uddannelse og samtidig vil undgå at befolkningen lærer mindre, så kunne man tillade alle at gå op til alle eksaminer, uden at have fulgt fagets undervisning.

I dag kan man tilegne sig al den viden man vil via internettet. Det er hyggeligt at "gå i skole", men det er ikke en nødvendighed for at lære noget. I forvejen er universitetet lige så meget et spørgsmål om at lære at tilegne sig viden, som det er spørgsmål om at proppe konkret viden ind i hovedet på de studerende.

Det kommer dog formentlig næppe til at ske. Når man først har knoklet sig igennem systemet, så bevogter man sin grad som noget helligt. Det er den ikke, og personligt har jeg aldrig mødt en arbejdsgiver, som gad se alle mine fine beviser. Det eneste arbejdsgivere er interesseret i er "Hvad kan du i praksis?", og ikke hvad du har lært, eller hvilke titler og grader du har.

“ Hvorfor er universitetsstuderende fra ikke akademikerhjem bedre til at gennemføre deres studier på normeret tid?”

Måske fordi de ikke er blevet “oplært i koderne” hjemmefra og dermed ikke i samme grad er klar over, at det er studierelevant arbejde og/eller praktikforløb, samt netværk, der giver de gode stillinger efter studiet.

Som en tidligere kommentar fremhævede, er ideen om, at danske universitetsstuderende skal ud og finde sig et job med en bachelor fuldstændigt ude af trit med virkeligheden, fordi praktisk talt ingen arbejdsgivere ansætter (universitets)bachelorer.

Tilsvarende er der ikke mange arbejdsgivere, der gider at ansætte dimittender uden erfaring, hvilket gør netop erhvervsarbejde under studiet uomgængeligt - også selvom det ikke skulle være et privatøkonomisk must for den studerende (hvilket det så også typisk er).

Så måske man skulle se lidt på de ret forkælede, danske arbejdsgivere, der forventer dimittender med 2-4 års erfaring i stedet for konstant at hoppe på limpinden med at bebrejde de studerende og universiteterne?

Og til den med de “umættelige universiteter”, så kan man spørge om, hvorfor erhvervsskolerne stadig klynker på trods af indtil flere “hjælpepakker”? Er det dårlig økonomistyring, forkert ressourcefordeling eller noget helt tredje?

At universiteternes taxameterindtægter er steget pga. flere studerende er jo fuldstændigt efter den måde hele det danske, erhvervs- og videregående uddannelsessystem er indrettet på - og ikke fordi universiteterne er “grådige”.

Tilsvarende har man jo allerede kørt flere “omprioriterings-“ og “udflytnings-“ beskæringer på universiteterne, hvoraf ikke alle blev gennemført på erhvervsskolerne.

Men det er da forfriskende at se, hvordan Informerens kommentarspor nu også strutter af akademiker-bashing og provinspopulismens yndede fraser om “produktions-Danmark”, selvom jeg endnu mangler at se “de københavnske saloner” bragt til torvs.

“ I dag kan man tilegne sig al den viden man vil via internettet.”

Øh, nej. For det første er der tale om “information”, hvilket ikke er det samme som “viden”.

For det andet er det et stort problem, at meget viden (eller valid information) er “paywalled”, mens vrøvl er gratis (og “pænt pakket ind”)

For det tredje er de færreste særligt gode til reelt at skelne mellem skidt og kanel, hvis de ikke allerede har en nogenlunde forståelse for fagområdet.

Jeg kender en hel del undervisere forskellige steder i det videregående uddannelsessystem og “Google-opgaver” er et velkendt fænomen og træder ret tydeligt frem (ikke mindst hvis de også udprøves mundtligt).

“Papegøjesnak” er ikke viden. Bevidstløs gentagelse af “noget jeg har fundet på nettet” er ikke viden og der er typisk en god grund til at dem, der ikke følger undervisningen har det svært til eksamen (dog i mindre grad på de universitetsstudier, der primært er selvstudier, men her er eks. studiegrupper ofte centrale).

Og før nogen smider en henvisning til ChatGPT ind, så illustrerer den snarere en problematisk eksamensform (som eks. essayets reproduktion af bestemt fagstof i en meget fast “skabelon”) end at kunstig intelligens reelt kan “besvare eksamensopgaver på universitetsniveau”.

@Morten Hansen

Ok. Lad os lige synce op. Hvad er viden? Kan vi blive enige om at det tætteste vi pt. kommer er JTB (Justified True Belief), og at selvom den definition indeholder paradokser såsom Gettier problemer, så er de sidste mest i den genre, hvor det har relativt lidt praktisk betydning, så længe vi er lidt pragmatiske?

Eksamen er en dårlig måde at bedømme en elevs kunnen og viden, men det lader til at det er noget vi kommer til at leve med.

Og nej, information er ikke det samme som viden (se JTB). Der findes meget crap på nettet, men hvis du vil bestå en eksamen, så er du nødt til at lære at sortere i skidt og kanel. Det er fuldstændigt det samme når du studerer på universitetet.

Så: Øh, jo! :)

Interessant diskussion
Det er muligt at nogle kan sidde alene og tilegne sig viden via internettet. Måske evner de endda at huske og lagre informationerne sammen med allerede eksisterende information.

Men kan alle det helt uden relation til læringsstil ?

@Lise Lotte Rahbek

Meget undervisning i dag handler om at lære at slå op i diverse videnskabelige databaser. Bla. når man søger på relevant videnskabelig litteratur.

Man lærer også de studerende at være kildekritiske og det kan man også lære på nettet. En af de bedste Youtube kanaler jeg kender er brødrene Greens "Crash Course":

https://www.youtube.com/user/crashcourse

Sidst men ikke mindst: Da jeg på et tidspunkt ifm. med min egen uddannelse indså at der var et emne jeg burde vide noget om, og spurgte en af mine professorer om han kunne guide mig til en bog eller en artikel som forklarede emnet hurtigt og effektivt var hans svar: "Youtube!". Da jeg måske så lidt overrasket ud, fortsatte han: "We all do that ;)".

Morten Balling
I mit seneste uddannelsesforløb kan jeg ikke forestille mig at have fået begreb om ret meget, hvis ikke jeg rent fysisk var blevet placeret i et laboratorium og havde fået til opgave udføre forsøg og tests sammen med andre. Fejlkilderne - altså alle de måder som test kan gå galt på - var overordentlig praktisk at lære. Det er muligt, at nogen kan begribe den slags via skriftlige medier eller via instruktionsvideoer. For mig var det så inderligt nødvendigt at have hands-on og lave alle de kvajefejl, som gav den dybere indsigt i, hvorfor og hvordan man kan få fejlbehæftede analyser tilbage fra et laboratorium.

Morten Balling det er fint og godt du kan finde tingene via søgninger, men jeg har de sidste år fået sværere og sværere ved det.

Søgningsresultatet afhænger også af computeren, der søges på trods de nøjagtigt samme søgeord.

På universitetet har underviserne allerede sorteret en del skidt og kanel fra. Der sparer tid og leverer de vigtige søgeord.

Og en del af universitetets undervisning er også samtalen, hvor man vender sin viden og får lov at anvende den.

For mit vedkommende var det også den vigtige adgang til laboratorier, kemikalier og udstyr.

Det er næppe nogen studerende i Danmark, der selv har råd til maskiner i million kroners klassen.

Og man skal aldrig undervurdere det fysiske fremmøde. Vi er trods alt sociale dyr.

@Lise Lotte Rahbek & Inge Lehmann

Jeg er helt med på at hands on kan være både vigtigt og et effektivt værktøj. Har du nogensinde tænkt over, hvorfor sælgere i gamle dage altid rendte rundt og delte kuglepenne ud? En af grundene var at man vidste at det man kommunikerede til køberen trængte (markant) bedre igennem og sad bedre fast, hvis man berørte kunden mens man talte. Nu kan man jo ikke rende rundt og "rage på folk", så kuglepennen var en måde at skabe fysisk kontakt til kunden på en "harmløs" måde.

Dog ville jeg påstå at der er rigtigt mange uddannelser, hvor hands on er relativt overflødigt, eller hvor hands on enten kan simplificeres helt vildt, hvis det blot drejer sig om forståelse af et koncept. Selvfølgelig skal man læse bøger på litteraturhistorie, men i princippet kunne man læse dem som en PDF fil, eller man kunne gøre, som jeg ville gøre: Download en lydbog, og lyt den igennem indtil den bliver triviel. Det kan man iøvrigt gøre mens man går, cykler eller alt muligt andet.

Husk på at det jeg efterlyste var muligheden for at man kan få lov til at gå til eksamen når/hvis man synes man er klar, selv hvis man "kun" har dyrket selvstudier på nettet. Jeg argumenterer ikke at denne form for tilegning af viden nødvendigvis er bedre eller dårligere, end hvis man smed en lærer op foran en tavle.

@Inge Lehmann

Ifm. med det du nævner med at få lov til at vende det man lærer via samtale. Selv det kan man pt. løse på nettet. I de fleste undervisningssituationer render man som underviser i dag rundt mellem 17 studerende, der sidder med fingeren oppe og ligner et spørgsmålstegn. Hvis man spørger en lille smule udenfor emnet, er svaret ofte at det ved underviseren ikke noget om. Hvis man er en god underviser, kan man svare at "det ved jeg ikke, men det undersøger jeg lige til næste gang". Ofte er svaret dog mere ala "Google er din ven".

Jeg ved ikke om du har prøvet at kommunikere med ChatGPT, den "fæle" AI fra Elon Musks firma? Ellers kan jeg kun anbefale at prøve. Du kan enten oprette et login, eller du kan logge ind med et allerede eksisterende Google login. (Spooky indeed).

Her er et link:

https://chat.openai.com/chat

Spørg AI'en om lige det du vil. Spørg som hvis det var en underviser, som sad i den anden ende, og så spørg bagefter dig selv, om ChatGPT giver bedre eller dårligere svar end et menneske ville have gjort. Jeg er mere imponeret end skræmt :)

Her er et eksempel på et spørgsmål og et svar. Døm selv:

Mig: David Chalmers seems to claim that emergence of life might be weak emergence, probably based on what Jeremy England says. Chalmers also claims that the only real strong emergence left, might be consciousness. It does seem extremely unlikely using statistics, that the only thing in the whole wide Universe, that we cannot describe using reductionism should be the human mind, especially because that theory was developed by humans, thereby risking bias?

ChatGPT: David Chalmers is a philosopher who has made significant contributions to the study of consciousness and the philosophy of mind. In his work, Chalmers has argued that the phenomenon of consciousness is a form of strong emergence, meaning that it arises from the interactions of simpler components but cannot be fully explained by an understanding of those components alone. Chalmers has also argued that the phenomenon of consciousness is unique in this regard, and that other complex systems, such as living organisms or social systems, might be explained by weak emergence, which is a form of emergence that can be fully explained by an understanding of the individual components and the rules governing their interactions.

The question of whether consciousness is a form of strong emergence and whether it is the only example of strong emergence in the universe is a topic of ongoing debate and research in the fields of philosophy and cognitive science. Some researchers agree with Chalmers's view and believe that consciousness is a unique and inexplicable phenomenon that cannot be fully explained by a reductionistic approach, while others argue that consciousness can ultimately be reduced to the interactions of individual neurons or other brain processes.

It is worth noting that the concept of strong emergence is still the subject of ongoing research and debate, and it is not yet fully understood how it operates in different types of systems. As such, it is not yet clear whether consciousness is the only example of strong emergence in the universe, or whether other complex systems might also exhibit strong emergence.

Morten Balling jeg er måske også farvet af at det digitale ikke fungerer for mig.

Jeg læser opfatter bedre med et fysisk medie og det er jeg ikke ene om. Det gælder faktisk også for nutidens digitale unge.

Det samme gælder for møder via Zoom og lignende. Under corona fandt jeg ud af samtalen føltes som om man balancerede på en bom med en hånd bundet fast på ryggen. Og efter fandt jeg ud af, der var faldet meget information ud og mange emner er nød til at blive behandlet om igen.

Kan være en chatbot er nok for andre. Men jeg regner med pga vi er sociale taktile dyr, at det kun gælder et mindretal.
Derfor skal man heller ikke give politikerne muligheden for at spare undervisningen væk.

Men enig, at i de fag, hvor man ikke har behov for fysiske øvelser, bør man måske understøtte muligheden for at gå op til eksamen.

Sjovt nok indførte politikerne flere fag med mødepligt på universitetet i 90ernr i deres iver på, at få de studerende hurtigere igennem.

Det skøre er, at først pressede Bertel Haarder uddannelserne op og ned til 5 år med one size fits all og nu gentager politikerne nummeret igen med et fast måltal.

De kunne jo have startet ud med og sige, vi ser på om nogle af de uddannelser, der kunstigt blev løftet op i tid af Bertel Haarder kan forkortes igen.

Hvis jeg kunne få min vilje ville jeg forbyde politikerne, at kunne røre ved uddannelsesområdet.

Ps hvor mange personlige data trækker den famøse chatbot egentlig?

@Inge Lehmann

Jeg ved ikke hvor mange data ChatGPT gemmer. Formentlig alt hvad der chattes omkring, din genetiske kode og dit fingeraftryk. Når man logger ind, får man besked på ikke at give personlige oplysninger. Det er vist mest til pynt. Jeg har personligt gemt al den kommunikation jeg har haft med ChatGPT, og derfor forventer jeg heller ikke noget andet den anden vej. Ligesom med mange andre farlige ting slår det nok ikke en ihjel første gang man prøver.

Jeg tror aldrig en AI vil kunne erstatte menneskers kontakt med hinanden. I forvejen synes jeg at smartphones er stukket helt af. Det er ikke jeg argumenterer for. Jeg vil bare gerne have mulighed for at gå til eksamen og få beviser på det jeg kan. Ikke fordi jeg synes at hverken titler eller karakterer betyder noget særligt, men fordi alle andre gør.