Hvis nogen står og mangler nogle milliarder til indkøb af krudt og kugler, raketkastere og kampvogne eller for den sags skyld penge til at give sygeplejersker og sosu-assistenter bedre arbejdsvilkår, så er der hjælp at hente:
Hvert år spilder det danske samfund 250 milliarder kroner – vi siger det lige igen: 250 milliarder kroner – på at undergrave livs- og produktionsgrundlaget ved at undergrave naturgrundlaget. Holdt vi op med det, var vi godt en kvart billion kroner bedre rustet til at løse relevante samfundsopgaver. Om året.
Vi ville ikke alene kunne bevare store bededag, vi kunne indføre en ekstra fridag – store kededag – til fælles værdsættelse af stilheden, refleksionen, sanseligheden: Det at kede sig på den berigende og beroligende måde.
Hvor revolutionerende (livsstilsændrende) er det her egentlig? Man kan også spørge på en anden måde. Hvad skal der til for at storken kommer tilbage? Lad os sige, at der skal mange flere vådområder til, og så er der ikke noget med, at det koster x-antal mia. At få storken tilbage koster, hvad det koster.
Hvis ikke at vi har et varmt, bankende hjerte for naturen, så påvirker det ikke nogen, at fravalget af natur koster 250 mia. Vi vil hellere have store, brede elbiler end natur. Det valg foretager vi hver dag. Vi ved også, at det er et bevidst fravalg af naturen, og man skal ikke påstå, at folk vælger i blinde.
Fuglesang og smukke landskaber uden støj var gratis fra begyndelsen. Derpå fravalgte vi det. Med OK-forhandlingerne fravælger vi igen naturen. Højrere løn = mindre natur. Omfordelingen, der skulle træde til, bliver aldrig til noget. Men flertallet kan godt leve med den naturødelæggende kapitalisme. Det er gået vældig fint indtil nu.
Jeg bliver mere og mere imod tal og beregninger i miljø- og klimadebatten, når det i stedet drejer sig om den indre omstilling, der skal styre den ydre totalforandring.
Det mest overraskende er i mine øjne, at en sådan beregning ikke er foretaget tidligere. Men det er måske derfor at et flertal af politikkerne ikke ønskede en sådan beregning.
Gad vide om nogen har regnet på, hvad slettelsen af store bededag som fridag kommer til at koste i det grønne regnskab.
Der er noget med transport og industri og strømforbrug og børneinstitutions til-og hentning.. men det betyder nok ikke noget, når man kan veksle det med krudt, kampvogne og tanks
Skønt total enig med både Niels-Simon Larsen og Dorte Sørensen er jeg alligevel helt enig med Jørgen Steen Nielsen og Information i, at Peter Birch Sørensen & Co’s beregninger er sensationelle: Fordi det, som bl.a. Maria Reumert Gjerding slår fast, omsider kommer frem i nu selv den toneangivende mainstream økonomi og politiko og almindelige debat, at den afgørende trussel mod planeten Jorden og mod vores børnebørns fremtid er: Den Økonomiske Vækst, altså Fremskridtets DØV.
Hvilket også gælder, når vi fører overenskomstforhandlinger og venstrefløjen alligevel stadig kræver de altødelæggende forbrugs- og lønforhøjelser.
At kuponklippernes aktie-profitter altid er for store burde selvfølgelig allerede på Karl Marx’s tid have været en selvfølgelighed.
Og at fuglefløjt og lærkesang overhovedet skal udsættes for pengemål, som fuglesteg forlængst er blevet forkrøblet på det altødelæggende kapitalistiske marked, er blot endnu et udtryk for hvor nødvendig bruddet med Fremskridtet, med Den Økonomiske Vækst, med DØV er blevet.
Man kan godt kalde det grønne bnp et skridt på vejen mod målet, og alt det som den enkelte han gøre, sortere sit affald mv, er også små skridt mod målet, men det grønne bnp bygger på, at det bliver respekteret. Vi skal både synes, at det er synd for naturen, og at vi sparker os selv over skinnebenet ved at lukke ørene for fuglesangen.
Naturforringelsen er gået meget godt indtil nu. Hvor der handles med kvoter, spildes der et par dyrearter her og der. Mette siger, at dette energiforbrugende land er et fantastisk land, og det synes hele sumpen af socialdemokratiske partier (Midten) også.
Hvorfor siger hele Peter Birch Sørensen-banden ikke bare: “Stop! Nu slutter vi perioden med overforbrug”! Nej, det gør man ikke, det må man ikke, og det tør man ikke. Man vil blive blæst helt bagud, og så er det bedre, at naturen bliver det.
Alvoren er ikke gået op endnu for vores topfolk: Vi er på vej til at begå kollektivt selvmord. Antonio Guterres taler for døve øren. PBS-banden kommer med en forsigtig udmelding, men det er en skrap en, vi har brug for.
Håber ikke, at jeg bliver opfattet som negativ. Jeg vil bare have svesken på disken.
Kan det grønne bnp slå igennem uden at indgå i den utålelige talestrøm af grøn, materialistisk veltalenhed?
Vi skal op i ansvarlighed, og det kan vi gøre allerede i dag, men med det grønne bnp er det som om, at der lige skal danses først. Hvorfor ikke gå lige til sagen? Nej, og det skyldes, at vi ikke selv ved, hvad sagen er. Her tænker jeg på klimabevægelsen i bred forstand. Da vi ikke er enige om målet, er vi heller ikke enige om vejen. Vi kan enes om småting, og at regeringen må gøre noget, men vendte Mette F. sig om og spurgte, hvad vi ville, og i øvrigt var enige om, så ville vi være på den.
Vi er jo ikke alle enige om, at kapitalismen skal afskaffes, at den socialdemokratiske materialistiske tænkning understøttet af kirke og kristendom skal ud over kanten, før vi selv kommer det, og at vi skal i gang med at opbygge et nyt åndeligt fundament for en ægte, grøn livsform.
Nej, det er vi ikke enige om. Vi er ikke enige om ret meget andet end småting. Derfor er det på tide, at Information begynder at interessere sig for ‘sagen’ - det åndelige indhold af det bæredygtige samfund. Kom så Inf.!
Det kan da godt være at det ikke er en super overraskende nyhed, men alligevel: Det er da et kæmpeflot stykke arbejde, og et dejligt grønt regnestykke - tænk nu kan vi både få en ny kededag samt beholde store bededag, hvis vi holder op med at svine!
Og så har vi ikke nævnt fuglesang, sommerfugle, bier, fisk og fugle...
"...sørge og skyde skyld, altid de to sammen.
Jeg behøver ikke din anerkendelse for at overleve. Jeg var her først, før du var her, før du nogensinde tilsåede en have.
Og jeg vil være her når alene solen og månen er tilbage, og havet, og den brede slette."
Louise Glück
Men grundlæggende er problemet på dette niveau, at det er dem, der tillægger BNP i hvilken som helst form, det måtte optræde, værdi.
Der burde gå en alarmklokke i gang, hver gang politikere og andre beslutningstager forlanger, at Danmark skal "vækste." Og hver eneste gang, ordet udtales, burde kritiske researchere beregne, hvad prisen for "væksten" bliver. Med de nye beregninger ved vi, at prisen er - som det siges - "svimlende."
Er det virkelig det vi vil? Og hvis ikke, hvordan kan vi da råbe borgerne op? For slet ikke at tale om industrien, der skriger på større arbejdsudbud og politikerne, der tonedøvt efterlyser flere "hænder?"
BNP og grøn BNP er begge elastik i metermål. Matadorpenge som ikke foreslås anvendt i det virkelige liv
Citat
"Forskergruppen har bl.a. fastlagt værdien af de forskellige naturgoder ved at udnytte studier, hvor man spørger en repræsentativ gruppe af befolkningen, hvor meget de er villige til at betale for en konkret miljø- eller klimaforbedring.
I andre tilfælde har forskerne værdisat miljøet ved at opgøre, hvor meget det vil koste at opnå et politisk fastsat miljø- eller klimamål."
Hvis vi husker, at entropien, uordenen så at sige, i et lukket system altid er stigende, og at livet og alle livsformer og i særdeleshed det moderne vestlige menneske skaber en form for orden gennem dets virksomhed, vækst og kreativitet, ja, så må omgivelserne, naturen, kompensere med mere uorden. Det er bare det, entropien, der er blevet værdisat. Noget eller noget må opveje virksomheden, kreativiteten, væksten, forbruget. Det kan vel ikke overraske.