Leder

Findes der ikke en ærlig bankrøver længere?

Bankrøverierne er måske forsvundet, men det er de kriminelle ikke. Røverierne er i dag flyttet fra banken ud til kunderne eller skatteyderne selv
Bankrøverierne er måske forsvundet, men det er de kriminelle ikke. Røverierne er i dag flyttet fra banken ud til kunderne eller skatteyderne selv

Jesse Jacob

Indland
6. januar 2023

For første gang i de hundredvis af år, der er blevet drevet bankvirksomhed i Danmark, var der i 2022 ikke et eneste bankrøveri. Det kunne man her i Olsen Bandens hjemland godt blive lidt nostalgisk over, men det er trods alt entydigt en god nyhed.

Selv om bankrøverne i Olsen Banden-film, i Hollywood og på den ekstremistiske venstrefløj har været billedet på den lille mands kamp mod det store stygge system, så har forbrydelserne naturligvis været »en helt ekstrem belastning for de berørte medarbejdere, hver gang det er sket«, som Steen Lund Olsen, siger det i en pressemeddelelse fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark. Steen Lund Olsen er næstformand i fagforeningen Finansforbundet, og her sidder man stadig med psykiske arbejdsskadesager, der rækker tilbage fra starten af årtusindskiftet, hvor der cirka var et bankrøveri om dagen. Det glemmer man måske lidt, når man kækt fyrer det populære Bertolt Brecht-citat af: »Hvad er et røveri af en bank sammenlignet med grundlæggelsen af en?«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Martin Christensen

Kan huske en plakat fra 80'erne hvor underteksten lød nogenlunde sådan:
Psst. Det er banken der er røveren!

Carsten Sperling, Peter Mikkelsen, Alan Frederiksen, Lillian Larsen, Inger Pedersen, Steen K Petersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Morten Bo Johansen

Desværre en noget forfejlet analogi med Olsen Banden: De var jo netop ikke røvere men tyveknægte! Det er straffelovens § 276 og § 288. Men resten er godt nok. Vi hørte lige for et par uger siden, at Danske Banks ledelse var fuldt informeret om den manglende kontrol af hvidvask i den estiske filial. Denne oplysning kom frem i forbindelse med den retssag, de amerikanske myndigheder førte mod Danske Bank og som endte med forlig og en kæmpe bøde til Danske Bank. Dette ser ud til at være en ny oplysning i forhold til det grundlag den danske anklagemyndighed havde, i dens vurdering af om der skulle føres straffesager mod Danske Banks ledelse. Det ser ikke ud som anklagemyndigheden vil revurdere, og måske er sagerne også forældede. Det er så sandelig kun de små hunde, der bliver straffet - de store køtere går fri, for nu at tale med Axel Strøbyes kriminalassistent Jensen.

Lise Lotte Rahbek

Tyverier foregår ret ofte ude i mindre byer,
hvor der arbejdes med at samle værdier sammen om natten, som ikke er låst inde.
Genstandene bliver så læsset på kassevogne eller der stjæles trailere, som så fyldes op med tyvekoster og køres (formodentlig) langt væk.
Det kan være el-cykler, haveredskaber, pynt.. hvad man nu tror, kan have en omsætningsværdi og som politiet ikke har kapacitet til at undersøge nærmere.

Det er ikke glorværdigt at stjæle fra folk på landet, som ikke har for meget i forvejen. Der er heller intet Egon Olsen over det.
Jeg går ud fra at det handler om overlevelse, selvom tyvene ville få mere værdi ud af at stjæle i de pæne villakvarterer i byernes udkanter. Men der er der kort mellem overvågningskameraerne og flere forbindelser til magten eller magtens omkreds.

Som en af dem der er blevet bestjålet for nylig er jeg godt og grundig arrig. Måske får jeg en mindre del udbetalt fra forsikringen, men jeg ville hellere ha mine ejendele og lade tyvene om at bestjæle forsikringsselskaberne direkte.