EU-Kommissionen har erkendt, at den gamle frihandels tid er forbi. Det gjorde de faktisk allerede for et par år siden, da den store genopretningspakke, som skulle skubbe til den grønne omstilling og hjælpe de pressede økonomier i Syd, blev vedtaget og finansieret gennem fælles låntagning.
Nu er Europa konfronteret med en amerikansk regering, der med den store investeringspakke Inflation Reduction Act giver statsstøtte, skatterabatter og beskyttelse mod international konkurrence til grønne virksomheder i USA. De har lanceret en vej, som handelsminister Catherine Tai kalder et »ræs mod toppen« i stedet for nyliberalismens »ræs mod bunden«.
Først leverede kommissionen den rituelle klagesang over den onde protektionisme. Men så i Davos erkendte Ursula von der Leyen, at den grønne omstilling og den sociale kontrakt i Europa kræver kollektive investeringer: »Vi europæere skal blive bedre til at udvikle vores egen industri for ren teknologi,«, som hun sagde, støtte grøn teknologi og lempe reglerne for statsstøtte.
Vi har jo også været nyliberalister i Danmark og systematisk nedbrudt udligningen imellem klasser - delvis pga. krav fra EU.
Nu viser det sig så, at det var os, der havde ret, og efter nogle årtiers vandren ad vildveje, vender EU sig nu mere og mere imod det, der var den danske/nordiske velfærdsmodel med et reguleret forbrug, ikke mindst i i forhold til de besiddende.
Men der er lang vej, der er mange hindringer, og de værste er - sammen med den tåbelige forestilling om den lille, åbne økonomi - det uhyrlige bureaukrati, vi har ladet vokse frem som en reel hindring for løsning af de bundne opgaver.
De 7 lande er:
Czech Republic, Denmark, Finland, Austria, Ireland, Estonia and Slovakia
1. Det forekommer paradoksalt, at selvstændige/private erhvervsdrivende har brug for statsstøtte/risikovillig kapital - så er de jo hverken selvstændige eller private, men mere eller mindre offentlige.
2. Statsstøtte må indebære andel af ejerskab og dermed andel af overskud i lighed med private investorer og deres ejerandele
PS. EU´s støtte til de store industrivirksomheder forekommer allerede i form af disses involvering i Kommissionens lovgivningsarbejde - apropos den seneste regulering af energimarkedet, hvor det stærkeste mellemled er holdt udenfor beskatning af eksorbitante overskud
Illusionen om Danmarks åbne økonomi hviler jo også på, at vi som et lille land har kunnet drive det vidt med en højt specialiseret nicheproduktion til et eksklusivt marked, hvor vi i høj grad har kunnet unddrage os væsentlig konkurrence.
Ingen kan klage over at der bliver investeret mere i klima.
Men Ok, så når amerikanerne giver statsstøtte, skatterabatter og beskyttelse mod international konkurrence så er det ikke god gammeldags protektionisme denne gang, så er det en slags enhanced interrogation techniques!
Hvorfor skulle europæisk statsstøtte pludselig gå til små lande denne gang. Det plejer da at gå til storindustrien i Tyskland, Frankrig?
En fælles såkaldt 'grøn' investeringsfond i EU vil tilgodese de største bidragyderes virksomheder og derfor komme Tyskland Frankrig og Italien til gode mht arbejdspladser, licenser og afkast.
Så nej, Danmark skal ikke betale til Siemes, LeClerc og Traversas aktionærer. EU er ingen føderal stat. Derfor duer konkurrence på statsstøtte med USA ikke.
@Torben Lindegård: ..og ikke Bulgarien, Rumænien, Grækenland, Italien, Ungarn , Portugal, Spanien - hm!