Denne artikel er delt af Nene La Beet

Informations abonnenter har betalt for artiklen, men Nene vil gerne give dig mulighed for at læse den.

Leder

Regeringens kamp mod store bededag er et enestående eksempel på elitepopulisme

Hvis man troede, retorisk populisme og politisk pladder var et yderfløjsfænomen, har regeringen allerede nu dementeret det. De har med storebededagsfarcen givet os et lærebogseksempel på de såkaldt ansvarliges alt for gennemskuelige elitepopulisme
Regeringen fremstår latterlig, fordi den misbruger de upopulære beslutningers patos til at afkræve en omkostning af alle, som ikke løser nogen nævneværdige problemer.

Regeringen fremstår latterlig, fordi den misbruger de upopulære beslutningers patos til at afkræve en omkostning af alle, som ikke løser nogen nævneværdige problemer.

Sigrid Nygaard

Indland
14. januar 2023

Der er en ikke triviel forskel på at være smart og blive gennemskuet som én, der spiller smart. Måske har regeringen tænkt, det var smart at knytte afgivelsen af en helligdag med krigen i Ukraine, således at danskerne må forstå, at hvis vi er imod Vladimir Putin, må vi opgive en fridag. 

»Med Putins angreb på Ukraine er der krig i Europa,« som der står i regeringsgrundlaget: »Truslen er rykket tættere på. For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024.« En frisk formulering af dette ’kryds’ i den politiske kommunikation mellem omkostning og gevinst har forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen leveret: »Det er vigtigere at være fri end at holde fri.«

Det ærgerlige for regeringen er, at det, der på interne top-top-møder kan have lydt smart, i offentligheden er blevet udstillet som forsøg på at spille smart.

Manipulation

Der er for det første et åbenlyst misforhold mellem gevinsten for forsvaret og omkostningen for borgerne: Det, som afgivelsen af helligdagen skal finansiere, er fremrykningen af allerede aftalte investeringer i forsvaret fra 2033 til 2030. Det vil sige, at gevinsten er midlertidig, mens omkostningen for borgerne er permanent. For det er jo ikke sådan, at borgerne så efter få år får deres fridag tilbage.

For det andet er koblingen frihedskamp og helligdag manipulerende, idet det underforstås, at resten af budgettet er stabilt, og kun disse to variabler er i spil. Men man kunne lige så vel anføre, at afskaffelsen af helligdagen skal finansiere permanente skattelettelser til virksomheder ved generationsskifte og lønmodtagere med høje indkomster. I stedet misbruger man krigen i Ukraine, der er en påtrængende undtagelsestilstand, til at gennemtvinge en forskydning fra tilkæmpet frihed fra arbejde for borgerne til højere arbejdsudbud. Den finansministerielle driftsoptimering legitimeres med Putins modbydelighed.

Det er for det tredje afslørende, at en regering, der vil fremstå som særligt kompetent forvalter af det danske system, kort inden de vanskeligste overenskomstforhandlinger i årtier, explicit i lovforslaget erkender, at »den foreslående lov ændrer i de kollektive overenskomster«, og at lønmodtagere ikke længere kan »støtte ret på disse bestemmelser«. Man tilsidesætter det system, man lige om lidt er afhængig af kan levere en retfærdig fordeling af tid og penge på det danske arbejdsmarked.

Disse særligt kompetente forvaltere har for det fjerde annonceret, at man skal stemme for afskaffelse af helligdagen, hvis man vil være med i forhandlingerne om forsvarsforliget. Det vil sige, at de partier, SF og De Konservative, som er med i forsvarsforliget, men ikke i regeringen, skal købe regeringens kommunikative kryds, som for længst er blevet gennemskuet i offentligheden, hvis de skal realisere forliget. Deres manipulerende retorik bliver altså af regeringen gjort til politisk pression af forligsparter. Som professor i statskundskab i Aarhus Helene Helboe Pedersen siger i Moderne Tider, er der tale om »en ny forhandlingsstrategi, hvor regeringen lægger et uvant pres på forligskredsen i forhold til en specifik finansieringskilde, inden forhandlingerne om forliget for alvor er gået i gang«.

Det er ikke forfatningsstridigt, men et interessant billede på regeringens forhold til de institutioner og den politiske kultur, som ellers bidrager til at dele magtudøvelsen ud i Danmark.

Tegneserieunivers

Det er jo ikke, fordi man ikke skal kunne træffe beslutninger, der bliver upopulære og møder modstand i offentligheden, at regeringen fremstår latterlig. Eller fordi man til enhver tid skal pudse og polere det bestående samfunds institutioner. Der er behov for drastiske omstillinger til et bæredygtigt samfund, hvor vi forandrer infrastruktur og produktioner og afgiver goder og giver plads til natur. Det er, fordi de misbruger de upopulære beslutningers patos til at afkræve en omkostning af alle, som ikke løser nogen nævneværdige problemer.

De reducerer den offentlige samtale om fordeling af goder og tid til et tegneserieagtigt univers og antager, at borgerne er for dumme til at fatte det.

Hvis man troede, at retorisk populisme og politisk pladder var et yderfløjsfænomen, har regeringen allerede nu dementeret det. Den har med farcen store bededag givet os et lærebogseksempel på de såkaldt ansvarliges alt for gennemskuelige elitepopulisme.

Nene La Beet læser Information

Måske skulle du også prøve?

Vi vil gerne give dig muligheden for at læse og lytte til seriøs, sjov, kritisk, idérig, afslørende, udfordrende, fri og uafhængig journalistik.

Prøv Information gratis i en måned.

Prøv Information nu
Følg disse emner på mail
Carsten Kristensen

De hader folket!

uffe hellum, Morten Schunck, Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Josephine Kaldan, Susanne Kaspersen, Freddie Vindberg, Ole Olesen, Mogens Holme, Holger Nielsen, Egon Stich, Elisabeth From, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Det er nemt at være imod at sløjfe Store Bededag. Problemet er at Venstre og Socialdemokraterne vil give skattelettelser, og Venstre vil ikke øge skatten.

Eva Schwanenflügel

Rune Lykkeberg, dine ledere bliver bedre og bedre!

Ikke nok med at regeringen og Finansministeriet ikke kan regne, eller lader som om det er tilfældet, de vil også forsøge at begrænse de 'lækager', afskaffelsen af en helligdag/fridag vil skabe økonomisk.

For eksempel skal det betyde færre offentligt ansatte i kommunerne, (altimens staten selv hyrer flere og flere), og de der forbliver ansatte skal arbejde endnu mere, nu med færre kolleger.

Kommunerne skal spare helt vildt meget, og samtidig holde åbent på den forhenværende helligdag i de offentlige institutioner, samt busdrift og andet, hvilket vil koste trecifrede antal millioner
Udgifterne til sygedagpenge vil alene koste 40 millioner kroner.

Overførselsindkomsterne følger automatisk lønudviklingen.
Det betyder, at de højere overførselsindkomster kommer til at koste 700 millioner kroner årligt fra 2026 og frem.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/ekstra-udgifter-red...

Det er selvfølgelig umiddelbart gode nyheder for folk udenfor arbejdsmarkedet, men de skal nok ikke glæde sig for tidligt, for regeringen planlægger at 'neutralisere' denne stigning ved at forhandle med forligspartierne.

Regeringen kan altså ikke selv, uanset sit flertal, fjerne denne udgift til de fattigste, da forligspartierne har vetoret.
Med mindre regeringen altså vælger at opsige forliget.
Men så kan ændringen først gennemføres efter næste valg.

Så vælgerne skal holde skarpt øje med, om nogle af forligspartierne går med til at holde overførslerne nede til gengæld for strammere udlændingepolitik med flere løse skruer, eller flere penge til de rigeste.

Alt i alt er fjernelsen af Store Bededag det første eklatante selvmål fra en regering, der ellers postulerede at den ville lytte til og respektere andre som sin raison detre.

Med en høringsfrist på sølle syv dage, hvor regeringen ellers har proklameret, det var for dårligt at fristen på fyrre dage sjældent blev overholdt, og den bombastiske udmelding om, at partierne skal stemme ja til noget, de ellers er imod for at være med i hulen, skriver den sig ind i rekordbogen for flest løftebrud på kortest mulig tid.

Og med sin lusede tilgang til de fattigste og mest trængende i landet, er der slået en stor, fed streg under, at den nye blå blok er gennemført usolidarisk og gnieragtig.

De tre spøgelser der hjemsøgte den nærige Scrooge ved juletid i Dickens London ville ikke få en knogle til jorden overfor Frederiksen-banden.

Og i sidste ende skal det nok også vise sig, at Finansministeriet (igen, igen) må ud og købe nye krystalkugler, når udgifter overgår indtægter ved denne idiotiske manøvre på Lars Tyndskids slagmark.

Poul Reynolds, Lillian Larsen, Kristian Spangsbo, Jan Nielsen, Ingrid Mohr, Flemming Berger, Torben Siersbæk, Katrine Damm, Uffe Munch Hansen, Nova Lone Jespersen, Torben Skov, Pia Andersen, Jørgen Tryggestad, Bjørn Pedersen, Jesper Johannsen, Morten Schunck, Alexander Bak, Rasmus Kristiansen, Jonas Efternavn, Lise Lotte Rahbek, Mette Johansson, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, tove helbo, Steen Obel, poul pedersen, P.G. Olsen, Josephine Kaldan, Ebbe Overbye, Inger Pedersen, Teresa Suetta, erik lund sørensen, Gøsta Hansson, Freddie Vindberg, Ole Olesen, Lisbet Møller, Claus Petersen, Mogens Holme, Flemming Sørensen, Jes Thomsen, Holger Nielsen, Elisabeth From, Pernille Elholm, John Johansen, Carl S. Rasmussen, Poul Søren Kjærsgaard, Morten Olsen, Frank Wilhelmsen, Lone Hansen, William Kern, Anders Reinholdt og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel
Jan Nielsen, Torben Siersbæk, Torben Skov, Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Holger Nielsen og Morten Olsen anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel:
"Kommunerne skal spare helt vildt meget, og samtidig holde åbent på den forhenværende helligdag i de offentlige institutioner, samt busdrift"

Der står ellers i Regeringsgrundlaget:
"Understøtte busdækningen for både byer og yderområder." For at få råd til det, kan man eventuelt fjerne Skærtorsdag!

Lillian Larsen, Morten Schunck, Rasmus Kristiansen, Mette Johansson, Inge Lehmann, Josephine Kaldan, Inger Pedersen, Gøsta Hansson, Holger Nielsen, Elisabeth From og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

William Kern, efter regeringen er færdig med at tryne befolkningen, kan det være, vi slet ikke har flere helligdage tilbage.

Jakob Ellemann kom til at sige, at man stod fast på fjernelsen af Store Bededag, fordi arbejdsudbuddet var helt essentielt.

Altså i modsætning til hvad regeringen hidtil har forklaret, nemlig at det handlede om at styrke forsvaret..

Nåh nej, psykiatrien..

Nej ups, klimaet..

Poul Reynolds, Lillian Larsen, Jan Nielsen, Ingrid Mohr, Torben Siersbæk, Torben Skov, Pia Andersen, Jørgen Tryggestad, Morten Schunck, Rasmus Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Mette Johansson, Inge Lehmann, Josephine Kaldan, Inger Pedersen, Gøsta Hansson, Freddie Vindberg, Karsten Nielsen, Ole Olesen, Mogens Holme, Holger Nielsen, Elisabeth From og Pernille Elholm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Jeg har en anelse om, at det er Lars Løkke Rasmussen, der står bag forslaget, for han har selvfølgelig regnet ud, det vil skade Socialdemokratiet.

Hvorfor Mette Frederiksen har slugt idéen er nok på grund af den lille svindlers evner som sælger af slangeolie.

Men dumhed har som bekendt ingen grænser, når man føler sig hævet over pøblen..

uffe hellum, Poul Reynolds, Lillian Larsen, Ete Forchhammer , Torben Siersbæk, Egon Stich, Torben Skov, Kristian Knudsen, Pia Andersen, Morten Schunck, Rasmus Kristiansen, Karsten Kaae, Inge Lehmann, Steen Obel, Josephine Kaldan, Gøsta Hansson, Freddie Vindberg, Mogens Holme, Holger Nielsen, Elisabeth From, Pernille Elholm, John Johansen og Carl S. Rasmussen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er, at alle intuitivt godt ved, at man ikke meningsfuldt kan bruge 'penge' til at løse det reelle problem, at vi mangler arbejdskraft.
Og man kan sige, at man, når der mangler arbejdskraft, måske skal afholde sig fra at øge den arbejdsmængde, der skal leveres, unødvendigt, og i stedet finde ud af, hvor arbejdskraften måske ikke er helt så godt brugt, fordi den måske ikke løser vitale opgaver, men reelt bare omfordeler mere i toppen af samfundet. Og er burde ikke være nogen grund til at fnat rundt om 2 promille af et statsbudget, der udviser massivt overskud.

uffe hellum, Lillian Larsen, Ete Forchhammer , Tine Sørensen, Torben Siersbæk, Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Lene Basballe, P.G. Olsen, Josephine Kaldan, Flemming Sørensen, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lisbet Jørgensen

I sig selv temmelig paradoksalt med denne sammenkobling af bededag og krig.
 "bededag var oprindeligt en af årets mange mindre helligdage, der var særligt tilegnet bod og faste; fx var på landet hver onsdag officiel bededag, hvor folk skulle faste og præsterne BEDE FOR FRED"

Lillian Larsen, Ete Forchhammer , Mogens Holme, Morten Schunck, Rasmus Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Mette Johansson, Karsten Kaae, Eva Schwanenflügel, Klaus Brusgaard og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

De partier der ikke stemmer for afskaffelsen af St. Bededag kan så ikke være med i forsvarsforliget siger regeringen. Det kaldes vist magtfuldkommenhed hos Radikale Venstre - og resten af oppositionen - Interessant at iagttage, hvordan de løser denne politiske gordiske magtknude, de selv har bundet deres hænder op med. Værst for de svageste - fx sæsonarbejdere m.fl. på kanten af arbejdsmarkedet - hvor vores fridage er lig med deres indtægt. Vi tog fejl da vi troede, at pengene til forsvaret var fundet på statens kassekredit - det var bare en politisk skinmanøvre der skulle vinde tid til valget.

Ete Forchhammer , Torben Siersbæk, Morten Schunck, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Jeg og mange andre viste ret hurtigt, at fjerne bededag dækkede over noget andet. Nu er sandheden ved, at dukke op, nemlig skattelettelser til virksomheder og velhavende, dem selv inklusiv.
De ville under valgkampen give skattelettelser i bunden, var det i bunden af velhavere? Nu skal kommunerne spare mange penge, og skal opretholde samme service, men det kan ikke lade sig gøre, som andre også skriver, så kommer det til, at koste staten endnu større beløb til "fattigrøvene", der er på offentlig forsørgelse, de bliver mere syge og stresset.
Var der ikke noget med, at de ville styrke psykiatrien? Nu bliver den hjælp nok ikke til noget, og Sofie Løgn har sagt, at hjælp til de ældre og syge skulle forbedres, for der mangler jo personale? Rend mig for en løgn, der har i mange år mangler folk på sygehuse og plejehjem med mere. Da hun blev kaldt sundhedsminister sagde hun, at der skulle ændres på systemet, og hvad skete der INTET. Hun siger det samme igen, men nu er det private, der skal tjene penge på statens regning. Danmark bliver et Helvede for de mennesker, der er i den lave gruppe med penge.
Jeg tænker på, hvor mange S og C borgmestre, der måske skifter parti, for jeg tror, at de ved, at det koster dem posten at bliver i partiet, for de mister måske posten til næste kommunal valg. Jeg håber, at der snart kommer et valg, for med den regering vi har nu, er det i min verden, et spørgsmål om, hvornår Danmark ryger ud over kanter.

Jan Nielsen, Torben Siersbæk, Morten Schunck, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Lene Basballe og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Hvor lille en afgift kunne man mon nøjes med at indføre på finansielle transaktioner for at få de samme penge i statskassen som man mener at få ved at stjæle en fridag fra borgerne?

Jan Nielsen, Ete Forchhammer , Mogens Holme, Torben Siersbæk, Erik Nielsen, Nova Lone Jespersen, Pia Andersen, Jørgen Tryggestad, Britta Hansen, Morten Schunck, Rasmus Kristiansen, Ditlev Palm, Lise Lotte Rahbek, Mette Johansson, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Karsten Nielsen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Vi har heldigvis stadig den frie presse - den er ikke blevet afskaffet endnu. Endnu.

Britta Hansen, Rasmus Kristiansen og Morten Schunck anbefalede denne kommentar
Klaus Folkmann

Rune Lykkeberg skal have point for at inddrage den demokratiske proces vedrørende denne beslutning. Men hold nu op for et hylekor fordi vi skal undvære et lille privilegie ! Vi har i forvejen Europas korteste arbejdsuge og er en af de lande med flest ferieuger. Et land kæmper for sin eksistens og vi hyler over at skulle undvære en enkelt feriedag. Jeg er egentlig ret ligeglad med hvordan man argumenterer for afskaffelsen af bededag, uanset hvad skal pengene til de øgede forsvarsudgifter komme et sted fra og jeg mener ikke de skal ikke tages fra børnene, de syge eller de gamle (og mere skat på arbejde i en situation hvor vi mangler arbejdskraft er nok heller ikke vejen frem). Men det er ret symptomatisk for vores tankegang, vi vil gerne hjælpe ukrainerne, men når det kommer til stykket, vil vi ikke yde lidt ekstra for at betale regningen !

Torben Kjær Andersen

Regeringen tager et skridt mod statskirken. Trosgrundlaget ligger klart i form af det kommende forsvarsforlig,

Marie-Christine Poncelet

Der er kun gaden tilbage! Vil de gule vester mener.
Hvorfor finder befolkningen sig i alt det der?
Det er et så store svigte fra Socialdemokratiet siden, det er så frygteligt at være viden til at velfærdsstaten smuldrer, at blive manipuleret, at føle afmagt og vred.

Lillian Larsen, Mogens Holme, Inge Lehmann, Claus Petersen, Morten Schunck, Rasmus Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

»Det er vigtigere at være fri end at holde fri.«

Altså, hvor har han det fra? Jeg viste ikke der lå gemt en poet inden i Ellemann. Men hvad skal jeg med frihed, hvis jeg ikke har noget at holde fri for eller er så udmattet og nedslidt arbejde, som jeg ikke har mulighed for at holde fri for? Med den her regering afskæres 100.000 vis af mennesker fra at have råd til frihed. Det eneste de, endnu, har frihed til er at trække vejret. Og den form for frihed findes alle vegne. Selv i Nord Korea.

Den frihed Ellemann omtaler er for de få. Mens velfærdsstaten og den danske model giver mulighed for frihed til ALLE.

Jan Nielsen, Mogens Holme, Torben Skov, Morten Schunck, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
poul pedersen

Det mest forstemmende ved alt dette er, at Mette F på SVøM regeringens alter har udskiftet skæret af troværdighed med Løkkes demagogiske fiduspolitiske univers.

For mig at se har hele den borlige politiske kamp i dette årtusinde været båret af ideen om at presse lønnen og garantierne under ledighed nedad for at opnå omfordeling af de samfundsskabte værdier til de 10% af vælgerne, der enten befinder sig på kapitalejernes eller de højtlønnedes snævre liste. Målet er omfordeling, af nogle kaldet grådighed og magtbegær.
Instrumentet har, især hos liberalteologerne, helt uanset den aktuelle situation som finanskrise, højkonjunktur, epidemi, krig eller inflation, været "reformer", hvis essens er at øge arbejdsudbuddet.
Det er jo klart, som for alle andre ydelser i et marked, at øger man udbuddet, sænker man prisen, i dette tilfælde på lønnen (det ved liberalteologerne alt om).
Når medicinen er den samme for alle sygdomme, bør sund skepsis indfinde sig, for så er det nok fordi medicinens bivirkning er vigtigere end helbredelse af sygdommen.
Man kunne jo også anskue problemet med mangel på arbejdskraft anderledes.
Kunne det ikke være, at lønnen kunstigt er holdt så lavt, at unyttige og værdisvage virksomheder også kan overleve, og derved beslaglægger arbejdskraft, der bedre kunne anvendes i effektive og mere økologisk sunde
bedrifter.
Satte man som tankeeksperiment derfor lønnen op, ville skodvirksomhederne lukke og frigøre arbejdskraft til fremtidens bedrifter med højere effektivitet og
værdiskabelse. Det store potentiale er idag miljøteknik, til gavn for båre dansk og udenlandsk miljøkamp. Samtidigt ville det jo betyde en øget lighed i samfundet, hvis samfundskagen gennem lønnen blev fordelt mere jævnt, og med et højere lønniveau kunne vi måske lokke de landflygtige sygeplejersker hjem til danske sygehuse, i stedet for at funger i nabolandene.
Det er historisk sådan, at den danske model har sikret både fornuftig fordeling i samfundet og øget konkurrenceevne i en grad, så vi i lang til har ligget på top ti over verdens rigeste lande, fordi denne balance har kunnet trives i et begavet og gyldent interval.
Lad ingen demagoger bilde os ind, at der kun en slags nødvendighedens politik,

afde samfundsskabte værdier

Lillian Larsen, Mogens Holme, Inge Lehmann, Nova Lone Jespersen, Egon Stich, Pia Andersen, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Jes Thomsen, Freddie Vindberg, Carsten Munk, Mette Johansson, Eva Schwanenflügel og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

I andre lande eksperimentere man med 4 arbejdsdage per uge; Belgein har gjort det til mulighed ved lov. I Spanien, England, Sverige, Canada, New Zealand, Tyskland, USA, Island, Skotland og Irland eksperimenteres der hermed. 100 firmarer i England har indført ordningen.
Det velfungerende, rige, smørhullet, Danmark indskrænker derimod friheden.

Med krigsindsats, skattelettelser for de rige og øget arbejdskrav til alle andre begynder det at blive helt feudalt.

Lillian Larsen, Ingrid Mohr, Mogens Holme, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Morten Schunck, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Freddie Vindberg, Jes Thomsen, Carsten Munk, Mette Johansson og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Regeringen er desværre ikke de eneste, som optræder ekstremt uærligt og manipulerende i storebededagstragedien. Det gælder også SF, Alternativet, Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, som dagligt fisker efter stemmer i folkehavet ved at kritisere regeringens plan om at afskaffe store bededag i endnu stærkere vendinger end Rune Lykkeberg, men alligevel ikke har til hensigt at sætte handling bag ordene ved at sende regeringens lovforslag til folkeafstemning.

SF og Konservative overvejer sågar at stemme ja, når lovforslaget kommer til afstemning i Folketinget!

Det er således kun i Enhedslisten, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti - altså på yderfløjene - at der er overensstemmelse mellem ord og handling. Selv om partier med tilsammen 78 mandater er ekstremt kritiske over for regeringens attentat på en populær helligdag, har kun 19 folketingsmedlemmer tilkendegivet, at de vil kræve en folkeafstemning.

Det bliver interessant at høre, hvordan de øvrige 59 folketingsmedlemmer vil forklare, hvorfor de opildner en folkelig vrede, men undlader at sende lovforslaget til folkeafstemning og derved løber en betydelig risiko for at udløse en storkonflikt, som vil påføre statskassen et tab, der er langt større end indtægten ved at afskaffe store bededag.

Ingrid Mohr, Mogens Holme, Inge Lehmann, Erik Nielsen, Claus Petersen, Morten Petersen , Rasmus Kristiansen, Morten Schunck, Leif Høybye, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Med fjernelse af storebededag ser det ud til regeringen for netto 2.300.000.000 kr. i statskassen, samtidig mens de hårdtarbejdende danskere mister en fridag på bekostning af familie og frihed. Alene LEGO familien, Danmarks uden sidestykke rigeste, får 13.000.000.000 i skattelettelser ved virksomhedsoverdragelse. Et resultat, som er opnået gennem systematisk langvarige politisk lobbyisme arbejde planlagt og finansieret af den rigeste 1% i Danmark ved siden af demokratiet - Den lille korruption. Samtidig kan de få procent med de højeste lønninger se frem til en skattelettelse på over 1.000 kr. pr. måned. En manglende skatteindbetaling som hurtigt kommer til at overstige 2.300.000.000 kr. årligt i al evighed. De offentligt ansatte får en lønkompensation på 0,45% ekstra i årlig løn for den tabte fridag. Pengene hentes ved at afskedige ca. 2.700 offentligt ansatte. Dem der løber stærkt på vores sygehuse, på plejehjem, i hjemmeplejen, på skolerne og daginstitutionerne skal løbe tilsvarende hurtigere x 2 (en mistet fridag + mistede kollegaer).

I regeringsgrundlaget er der lagt op til privatisering af offentlige serviceydelser. Dvs. sygehusvæsen, plejehjem, hjemmepleje, daginstitutioner mv.. Hvilken erfaring vi allerede har gjort med det har med ført den ene skandale efter den anden. Men det er et politisk mål for SVM regeringen og ikke et spørgsmål om, hvad der er bedst. Men udelukkende af ideologiske årsager. At Socialdemokratiet vil være med til det er komplet uforståelig og helt væk fra Socialdemokratiske værdier og politik.

Stort set alle offentligt ansatte har en halv times betalt spisepause. ca. 415.000 for hver arbejdsdag. Et gode opnået gennem overenskomst frem for mere i løn. Hvis den udsættes for en omgang "store bededag" kan der afskediges yderligere ca. 56.000 offentligt ansatte og slippes fri til at øge arbejdsudbuddet så lønningerne kan holdes i arve. Det gør så de resterende offentligt ansatte nu for virkelig travlt. Og det vil forringe servicesen yderligere og giver yderligere argumenter for at gennemfører en privatisering, som det allerede nu kan læses i de liberale og borgerlige medie. Gennemføres det, kan der afskediges 100.000 vis af offentligt ansatte. Og alle de nye virksomheder kan så boltre sig i lønmodtagere, som er afhængige af deres ydelser. Og prisen vil kun kende en vej. Op. Det har vi allerede bevidnet hos f.eks. det privatiserede elmarked, som de seneste mange måneder hæmningsløst har tømt lønmodtagernes lommer med krigen i Ukraine som undskyldning. Der skal skaffes penge til de million tunge CEO og CEF lønninger, samt aktionærerne. Det var ALDRIG sket før i tiden (dvs. efterhånden 20 år siden) da elmarkedet var offentligt eller forbrugerejet med en forsyningspligt til lavest mulige priser. Synes du et par kroner i skattelettelse er fedt? Så vent bare til regningen kommer. År efter år efter år, hvor du konstant vil blive ringet op om det gode tilbud. God fornøjelse med det. Tænker DR og TV2 kan starte en hel reklamefinansieret TV kanal udelukkende med forbruger programmer som DR Kontant. Tyskerne har allerede rigtig mange af dem.

Og hvad de ekstra forsvarsudgifter på årligt 18.000.000.000 kr. årligt, så er finansieringen for længst på plads. Det var den stort set i samme åndedrag som da den ekstra forsvars udgift blev vedtaget kort efter d. 24. februar 2022.

Hele øvelsen har kun et formål. At stække lønmodtagerne yderligere for at få dem til at yde mere og smække hælene i. Magten skal tilbage til arbejdsgiverne, særligt blandt de lavere lønnede som det ses i Tyskland, Storbritannien og USA.

Frihed skal fremover udelukkende være forbeholdt A holdet og toppen af B holdet. Resten skal bare arbejde og være føjelige uden magt over ejet liv. Uden valgmulighed.

Lillian Larsen, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Claus Petersen, Jørgen Tryggestad, poul pedersen, Ole Olesen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Rasmus Kristiansen og Morten Schunck anbefalede denne kommentar
Torben Kjær Andersen

Jeg tror såmænd ikke regeringen hader folket; der er blot sket et værdiskifte, eller osse er det blot blevet tydeligere med afskaffelsen af bededagen. Hvor det eksistentielle menneske burde være målet i sig selv og velfærd et af midlerne til at sikre mennesket dets livsvilkår, har velfærdsstaten nu overtaget rollen som endemål og det arbejdende menneske er påtvunget at være midlet til at nå dette mål.
Men Kants moralfilosofi er jo osse so yesterday.........

Freddie Vindberg

"Med Putins angreb på Ukraine er der krig i Europa,« som der står i regeringsgrundlaget: »Truslen er rykket tættere på. For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024."

Mette Frederiksen kan i princippet, selv definere, hvornår der ikke er "krig i Europa" - og kan imens, regere pr. dekreter.

Preben Wilkens

Hm…. måske lidt kontroversielt, men jeg går og pusler med en tanke om at afskaffe alle helligdage! Herefter skal disse konverteres til tolv årlige fridage, der kan afholdes efter egne ønsker og behov. Således kan mennesker der for eksempel af religiøse årsager, ønsker at højtideligholde særlige dage, vælge at holde disse dage fri. De ekstra penge man får på søn- og helligdage, kan omregnes til enten en højere time/månedsløn - eller opspares i en fond og udbetales en gang årligt.
Personligt vil jeg hellere selv bestemme hvornår jeg har fri, frem for at skulle tjekke min kalender.
Der er sikkert nogle problemer i dette forslag, som jeg ikke lige kan spotte, men …….. det er der formodentlig andre der kan belære mig om.

Flemming Jensen

Det er vigtigere at være troværdig end utroværdig.
Det er vigtigere at skabe tillid en mistillid.

Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

@Preben Wilkens

"Der er sikkert nogle problemer i dette forslag, som jeg ikke lige kan spotte, men …….. det er der formodentlig andre der kan belære mig om".

Ja, der er f. eks. det problem, at du glemmer, at du lever i et samfund, hvor der også er knap 6 mio andre mennesker end dig, og selv om det er oppe i tiden at være individualist og indrette alting efter sit eget hoved, er det pokkers upraktisk - både for den enkelte og for hele samfundet - hvis man ikke vil indordne sig under de fælles spilleregler.

Torben Kjær Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Preben Wilkens

Jeg undskylder hermed min lette tone, der åbenbart får mit forslag om afskaffelse af helligdagene til at fremstå egoistisk og ikke seriøst!
Det var på ingen måde min hensigt. Jeg forestiller mig at læserne af Information er “til venstre for midten” og jeg forestiller mig (måske forkert) at de samme læsere ikke er synderligt religiøse. Dermed kunne man åbne en samtale om det kunne være en fordel for alle at konvertere helligdagene til fridage der kunne afholdes efter eget ønske. Der ville jo stadig være mulighed for at man kunne vælge at holde sine fridage på diverse helligdage.
Det ville give mere fleksibilitet i samfundet til gavn og glæde for alle og hvis det blev gjort rigtigt ville man ikke midste indkomst.
Jeg undskylder at jeg “kom til” at bruge mig selv som eksempel. Det er seriøst ment og set herfra med ønsket om at det kunne glæde alle!
Jeg kunne tænke mig at høre argumenter for, hvorfor det ikke skulle være en god idé……