De ledere, der kaldte sig ansvarlige og førte sig frem som de voksne i europæisk politik, har svigtet. For bare et par år siden blev Angela Merkel anset for ansvarlighedens majestæt i Europa – i dag står hun som ikonet for en generation, som solgte ud af alt, hvad vi burde have kært. Selvbestemmelse, demokrati og natur.
Det må efter 2022 være klart, at den gamle politik ikke kan løse de problemer, den selv har skabt. Den frihandelsdogmatik, som Vestens ledere længe dyrkede som den eneste rigtige vej fremad, har bidraget til at finansiere Putins krigsførelse, gjort os økonomisk afhængige af Kina og afgivet politisk magt til et regime, vi er kategoriske modstandere af.
Frem for alt kan vi iagttage, at klimakrisen er blevet værre igen i år, og vores svar på den er afmægtigt og alt for langsomt. De højeste temperaturer nogensinde blev registreret i Kina, Europa og USA i sommer – og alligevel førte den efterfølgende klimakonference i Egypten ikke til højere ambitioner og nye forpligtende veje til reduktioner.
Skarpt og dejligt.
Anden sidste afsnit er noget grammatisk vrøvl!!!
Godt nytår til Lykkeberg og Co. ;)
En velartikuleret artikel fra Rune Lykkeberg.
Ja. Når bare vi arbejder mere og skabe et mere umenneskeligt samfund, hvor udsatte og nedslidte skal trække læsset og hvor der bliver mindre tid til familie og hinanden, så bliver alt godt... Øøhhh hva for noget.
En typisk borgerlig agenda. Det hele skal bare være hårdere for de fleste. En regering for over Danmark
Alle problemer skal ifølge den nye regering løses ved at skabe mere af det, som har skabt dem.
Kan det virkelig ikke gøres meget meget bedre?
I sin nytårstale skiftede Mette Frederiksen velfærdsstaten ud med velfærdssamfundet. Nærmest hinandens modsætninger.
Velfærdsstaten er finansieret gennem SKAT. Velfærdssamfundet er derimod basseret på privatisering og forsikringer for dem der har råd.
Godt Nytår...
Ungdommen ved besked, fordi mange af dem har oplevet "den anden virkelighed".
Nu ser De på verden, med alle deres udvidede sanser, på en helt ny måde.
Og De vil forandre den...dybt...dybt...indefra.
Tak
Det er meget svært, at være uenig med Rune Lykkeberg.
Det var en skrækkelig tale!
Noget gik op for mig i dag i forbindelse med den tjenesteydelsesøkonomi, vi har ladet afløse store dele af fremstillingsindustrien: den kan kun skabe velstand, hvis den kan bruges til at lokke rejsende til, der lægger valuta her.
Det er et sådant spil, vi har fået: tiltræk udenlandsk kapital; men frihed og uafhængighed baserer sig jo mere på det, Nyrup og Lykketoft trods alt forsøgte at give os i 90erne, altså uafhængighed af udenlandsk kapital og dermed indflydelse på dansk økonomi og politik. Dengang var det meningen, at pensionsfondene skulle sikre danske virksomheder kapital, men selvfølgelig blev projektet saboteret af lovgivning, der forpligtede pensionsselskaberne på andre måder, hvilket vi jo kæmper med i dag, hvor udbytte vægtes over indflydelse på den ægte nødvendige politik =grøn omstilling.
Statsministerens store fejl i henvendelsen til 'danskerne - du/I' var, at der kun for en socialdemokratisk statsminister er et pronomen, der gælder ved en sådan universel inddragelse, og det er 'Vi'. Utroligt, at det ikke ligger lige for, at man selvfølgelig ikke stiller sig over eller ved siden af det folk, man repræsenterer.
Den letteste vej til en grønne omstilling er at tjene mindre og dermed forbruge mindre; men det er svært, når vi bilder os ind, at den ene kategori af arbejde finansierer den anden, og at vi derfor må tjene pengene på især eksport, hvis vi skal have råd til velfærd. I realiteten skal vi nu bare hver især under anstændige rammer passe vores del af de omfattende opgaver i samfundet. De er ikke økonomisk indbyrdes afhængige.
Velkommen til det blå Socialdemokrati! De vil de velhavende det bedste.
Os det er dem, der kæmpede for kortere arbejdsdag, skider hun på, for hendes type, skal på en FED pension. Hun glemmer (med vilje) hvem der har givet hende og hendes lige en gratis uddannelse, og en rigtig fed pension på mellem 60-70.000 pr. måned. Hun er lige så rådden som mange andre der kalder sig politikker. Hun er så fuld af løgn, at jeg hellere vil stemme blank end på Skrigeskinken. Det er hun stadig. Vi skal arbejde mere, men for hvem? Hendes pension? Nej for arbejdsgivere, der hellere vil have billig arbejdskraft fra udlandet, så de kan tjene mere, til deres rejser til udlandet, og røde bøffer som vi kan drømme om, og skide på os, der tjener penge dem: Hvad er en såkaldt direktør værd i løn, hvis han/hun ikke har nogen til at knokle røven ud af bukserne, så er DE INTET. For at de kan tjene penge, som de helst ikke vil betale tilbage til samfundet, så vi kan få et værdig liv på pension? De skider på os så tyndt ned ad ryggen, at vi kan børste tænder i det.
Deres problem kan være, at de vil have GRATIS læge, sygehus, men de vil ikke betale for det, det skal vi tosser, der knokler for dem. Mit spørgsmål til dem er, Hvad får I med herfra, når I når jeres udløbsdato? Hvad fik f.eks. Lars Larsen med herfra? Eller for den sags skyld Mærsk Møller?
Milliarder? Eller en simpel trøje som vi alle bliver iført på den sidste rejse.
Til jer der har store formuer, nogle har selv tjent Dem, respekt for det, andre har fået dem foræret. OK Men forsøg at tænke på jeres medborgere, der ikke er født med guld i baglommen. Del med jeres ansatte, I kan ikke bruge dem når jeres udløbsdato kommer, og det gør den. Stol på mig, hvad det angår.
Godt nytår.
Holger Nielsen
01. januar, 2023 - 22:56
Sikken en svada. Men du har jo ret. Det længste stykke hen ad vejen. Der er bare liiige det der med...og det er en udbredt misforståelse...at de rigeste har fortjent deres rigdom. Det har ingen af dem. For intet af det, som deres rigdom bygger på, er deres.
Budskabet synes at være at Arbeit macht frei, og mere arbejde gør åbenbart endnu mere fri, derfor skal der også fjernes fridage og sansynligvis også reformeres andre forringelser som f.eks at sætte pensionsalderen op og lignende, det skal åbenlyst være surere og længerevarende at være lønmodtager!
Kære Mette, det er den forkerte vej, vi arbejder for meget og for længe, folk bliver både fysisk og psykisk nedslidte derude i virkeligheden, jeg tror vi er rigtig mange der i stedet gerne vil forebygge fremfor det modsatte.
I over 30 år er der ikke rørt ved normarbejdstiden, så lad os lave en deal, du får Store Bededag og så får lønmodtagerne en 32 timers arbejdsuge, så kan vi mødes!.
Der er gang i den over hele Europa + Storbritannien med utilfredshed og strejker vendt mod så godt som alle regeringer i EU -så tro ikke at Danmark går ram forbi og da slet ikke med den regering vi har fået på halsen - det bliver et historisk oprør mod alle der ikke har forstået at covid-pandemien var et "tipping point" for folks tålmodighed med status quo og traditionel økonomisk politik hvor ordet "ansvalig politik" er blevet en hån mod befolkningen. Op på barrikaderne folkens.
Undskyld mig men åh hvor er I småt-tænkende. 32 timers arbejdsuge osv.
Vi skal da have en MINUS 37 timers arbejdsuge. Og hvorfor ikke? Vi har selv set hvordan bankerne indførte minus renter på indlån. Så det kan man godt gøre med andre ting også, som fx arbejdstimer.
Det vil i praksis betyde, at ingen andre end arbejdsgiverne skal arbejde, og at de skal betale alle os andre løn for ikke at arbejde. Men ikke nok med 'det. Fordi hver uge skylder arbejdsgiverne alle os lønmodtagere, for 37 timers arbejde mere, og sådan fortsætter det bare i en uendelighed. He ;o)
@Jimmy Marquardsen vi ser ens på spørgsmålet, og vi er vist enige om, at de vil have det hele gratis, læge sygehus m.m. Hvis de ikke kan få deres uddannelse gratis, hvad er de så? Jeg lader spørgsmålet stå åben, for jeg kender ikke svaret, jeg har "kun" folkeskolen.
@Peter Hansen jeg er enig med dig. Vores pensionsalder sættes op, men de kan gå på en fed pension, når de er 60, og de er ikke slidt op på samme måde, som f.eks. en bygningsarbejder. De kan hygge med deres børnebørn - uden smertestillende medicin, det kan vi andre ikke.
Holger Nielsen
01. januar, 2023 - 23:32
Jeg er bare træt af at lade nogle få definere vores virkelighed. Jeg ser anderledes på virkeligheden, end "De" gør. På mange måder ser jeg direkte omvendt på den. Og det er meget sjovt at tænke på, at hvis man vendte det hele om på hovedet, så ville det stort set blive meget bedre.
Jesper Johannsen
01. januar, 2023 - 21:07
"I sin nytårstale skiftede Mette Frederiksen velfærdsstaten ud med velfærdssa"mfundet. Nærmest hinandens modsætninger.
Velfærdsstaten er finansieret gennem SKAT. Velfærdssamfundet er derimod basseret på privatisering og forsikringer for dem der har råd."
Altså det der såkaldte "velfærdssamfund" - ER jo bare spin og nespeak!
Er der godt nok nogen, der tror, at alle får det bedre af, at det er erhvervslivet, der bestemmer, frem for staten?
Nej, ikke alle.
Men den del af befolkningen, der har ressourcer på alle fronter til at kunne tage det mest fordelagtige valg.
For sig selv, altså...
Designet blev startet af Fogh - nu ser vi det fuldbragt!
Kapitalismen frarøver os vores menneskelighed og dømmekraft. Derfor ryger vi direkte i et selvskabt helvede og undergang. Kursen er for længst sat.
Hvad med at kræve at dette selvskabte helvede bliver lavet om.
Hvad med fx. at kræve lavere arbejdstid - så folk får mere tid til sig selv og hinanden . Mon ikke det kunne blive til et bedre samfund for de fleste og ikke mindst for klimaet.
Rune Lykkeberg har atter begået en skarp og præcis leder.
Det er jo netop sagen i en nøddeskal, at regeringen foregiver at være det bedste bud på en 'kriseadministration', altimens det skinner tydeligt igennem spinnets sprækker, at det eneste det handler om er at beholde eller erobre magten for enhver pris.
'Nødvendighedens politik', eller 'austerity' med nedskæringer overfor de fattigste og arbejdstagerne, for til gengæld at uddele milde gaver til de mest velhavende samt til klima- og miljøkrisens værste lobbyister, er svaret på de nye kriser..
Det giver ingen som helst mening!
Der er nul visioner om et bedre samfund, et bedre miljø, et forbedret klima, hjælp til ofre for de gamle nedskæringer og den nye inflation, blot tomme floskler om en gentagelse af det, der oprindeligt førte os alle ud af katastrofesporet på baggrund af mainstreamøkonomernes krystalkugler, hvor forudsigelserne i bedste fald rammer plet én gang imellem.
Finansministeriet er stadigvæk dybblåt, og regner ikke dynamisk på de ting, det offentlige beriger samfundet med, kun med et evindeligt øget arbejdsudbud som motor for den uendelige vækst, vi længe har vidst var fuldstændig uholdbar.
Den nye blå blok er betonliberalisme i nye klæder.
Forhåbentlig vil der ikke gå alt for lang tid, før det går op for befolkningen, at den intet tøj har på.
Selv ikke underbukser.
Ja, en lavere arbejdstid herhjemme ville bl.a. også arbejde FOR at Europas økonomier ikke bliver ved med at skævrides - nogle med kæmpe overskud på handel (nord) og andre med tilsvarende kæmpe underskud (syd).
Så vi ville blive et sundere samfund både fysisk og mentalt. Vi vil høvle af på vores kæmpe overskud og redde økonomierne i Sydeuropa......og give klimaet en tiltrængt pause!
Der var noget meget foghsk over afsnittet om de svageste. Mette Frederiksen holdt sig til de allersvageste. Dem vi ser i gadebilledet. Og kun dem. De aller- allersvageste. Ligesom Fogh.
Men modsat Fogh fik vi nu at vide at i den socialdemokratiske model over det danske sociale sikkerhedsnet, der skal det være nemmere at få en kamel gennem end en kontanthjælpsmodtager.
Og så blev det foghsk igen.....det bliver nemlig kontanthjælpsmodtagere der skal betale for at vi kan hjælpe de allersvageste! Det kunne jo være at pengene til puljen tages fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne....en slags satspuljemidler....pulje, det er jo noget der skal være let at stoppe igen. Og kontanthjælpsmodtager vil være glade for at hjælpe, eller det skal ikke forstås som at det er en rettighed at være glad som kontanthjælpsmodtager....
Nu mangler vi bare en Mette-fond....
Hun ser med de magtgale øjne
på dem skal hun kendes igen
møder du en med det samme blik
ska' du vide hun/han ik' er din ven
Åh jeg elsker når magthaverne bruger gode gamle sangtekster i deres magtkampe.
Det kan nemlig hurtigt komme til at ramme dem selv, som en boomerang.
Og de som kaster sten
gemmer sig bag glas.
De ku’ ha’ fået dit hjerte,
de havde ikke plads,
for du flytter deres grænser,
du kapper deres tov,
men du ska’ frifindes fra deres lov.
For de står selv for skyld,
som ejer lov og ret
de burde dømmes
lige nu er du så træt,
men alle deres sønner
og døtre ligeså
vidner mod den verden de har fået.
- Sebastian, Du er ikke alene
Der tales for lidt om, hvad det vil koste IKKE at samarbejde med ‘de politiske bødler’. Her tænker jeg ikke blot i penge, men i en totalt anderledes livsstil, der skal til. Det er selve livtaget med materialismen, vi skal tale om og satse på alt det, der IKKE skinner og glimter.
Jeg hører tit, at nogle mener, vi har levet i den bedste tid. Vi har levet i den mest grådige tid og den mest kyniske tid. Hvis alle lande ville leve som os, skulle der 41/2 jordkloder til. Derfor skal vi ned på et passende niveau, og det skal ikke hedde, at det bliver hårdt. Det bliver dejligt, at vi kan være med til at rette verden op.
Steffen G: “ Den letteste vej til den grønne omstilling er at tjene mindre og dermed forbruge mindre”.
Ja, så er det sagt.
@ Niels-Simon
Det har desværre nok lange udsigter med at nedbringe overforbrug og flyrejser til eksotiske destinationer, ihvertfald for de velhavendes vedkommende:
"Efter to år med coronapandemi og rejserestriktioner i vinterperioden, så er rejselysten i fuldt flor. Både Bravo Tours og Spies melder om stort set udsolgt til lande som Thailand og Mauritius.
Og TUI, der er det største rejseselskab herhjemme, oplever også, at fly mod tropiske destinationer hurtigt bliver fyldt op. Salget af rejser til Maldiverne, Mauritius og særligt Zanzibar og Dubai er eksploderet.
- Det er jo luksuriøse produkter, vi tilbyder. En rejse til Maldiverne har eksempelvis en gennemsnitspris på 36.000. Trenden er klart, at vi stadig gerne vil ud og rejse, siger Kiki Wiese, der er fungerende pressechef for TUI."
https://www.dr.dk/nyheder/indland/paa-trods-af-inflation-og-hoeje-priser...
Så er det ligesom man må indse, at en afgift på 100 kroner per flybillet batter nogenlunde ligeså meget som ingenting.
Og det bliver bare værre med de kommende skattelettelser samt lempelser af arveafgiften.
Intet i sol og måne tyder på, at alvoren er gået op for Frederiksen-banden!
Bare for lige at sammenligne, så får en enlig kontanthjælpsmodtager udbetalt 8.700 kroner om måneden.
Det vil sige, det i gennemsnit koster fire gange så meget at tage på ferie til Mauritius eller Maldiverne.
Bare en lille kommentar. Jeg har svært ved at få øje på, at de unge, sådan generelt, skulle være mere engageret i klimaet end os andre
Reaktionerne på Mette Frederiksens nytårstale og SVM regeringen:
Intet nyt plejer at være godt nyt”
Venstrefløjen hyler som stukne grise og alt er forfærdeligt”
Højrefløjen forsætter sin færd som høns der har fået hugget hovedet af.
Det er nyt at der nu findes to oppositioner, men klagesang og jammer er ikke ny.
Hvis dette er oppositionernes svar på den nye SVM regering, er der kun protest og klagesang på vej..
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
Venslev
4050 Skibby
Mogens Holme, ja, generelt er unge så vidt jeg ser i tog, på gader og i butikker, ikke meget anderledes end deres forældre, og ser du på børn i børnehaver, har nye normer lange udsigter. MEN heller ikke unge er ens, og der ER vitterligt unge der både tænker og handler, og skønt de, som os andre gamle, nok stadig er i mindretal, så fylder de bevidste, ikke kun selv-bevidste, immervæk mere og mere, og det er godt.
Dronningens udsagn nu om unge og deres forhold til klimaet, er nok hendes eget bidrag til statsministeriets tale. Jeg tror at dronningen er klog nok til at ha’ ladet sin tidligere skepsis påvirke af hvad der er sket og vist siden. Håber i hvert fald, at hun kan tages som eksempel på at man KAN flytte sig…
Vi drukner os selv i procesanalyser.
Måske skulle vi forsøge os med mål-middel analyser. Så kunne vi nå frem til de handlingsforslag, som alle har efterlyst i den statsministerielle nytårstale.
”At være en del af det danske velfærdssamfund handler ikke først og fremmest om, hvad vi hver især kan få ud af det. Men om, hvad vi hver især kan bidrage med”.
Mette Frederiksen, 1. januar 2023
“Ask not what your country can do for you – ask what you can do for your country”. John F. Kennedy, 20. januar 1961
”At være en del af det danske velfærdssamfund handler ikke først og fremmest om, hvad vi hver især kan få ud af det. Men om, hvad vi hver især kan bidrage med”.
Betyder det, at det ikke længere er socialdemokratisk politik, at "danskerne, I/du" skal yde efter evne og nyde efter behov?
Handler det i denne regeringstid om, hvor meget "danskerne/I/du" vil bidrage med (ex. topskat), og det danskerne/I/du vil betale, kan "vi" med "Ansvar for Danmark" så fordele ud til de "allersvageste" (og kun dem)?
Ønske danskerne/I/du stadig at være landet, hvor få har for meget og færre for lidt? Eller arbejder "vi med ansvar for Danmark" frem mod at mange har for meget og endnu flere for lidt?
Giv, hvad du har lyst til, yde hvad du finder passende til de allersvageste.
Velgørenhed og hykleri spadserer hånd i hånd.
Får Mette F. ikke en del ud af det?
Eva S: Flere af mine grønne venner er på vingerne, og hvad kan jeg gøre andet end ønske dem god rejse. Ellers render vi bare rundt efter hinanden med lange knive i hænderne: Du må ikke rejse, ryge, drikke for meget og spise kød. Vi har alle en tjekliste, vi kan bruge mod hinanden. Når det er sagt, giver jeg dig ret.
Det vi mangler er et parti, der ønsker at gøre det, der bør gøres: Lave samfundet om i relation til naturen. Problemet for et sådant parti er selvfølgelig, at opbakningen til det vil være minimal, men tænk om det fandtes. De mindre, grønne partier har fat i noget, men kløjs i det politiske magtspil, senest Scavenius-sagen som der egentlig kunne være kommet noget godt ud af, men fordi journalisterne altid skal lave skandaler for at sælge deres produkter, drukner debatterne i larm.
William Kern: Hvor har du ret. Desværre.
Egt. er det spøjst at velfærd altså sand velfærd er gratis. Det behøver faktisk ikke at koste noget at kysse, hygge, kramme, nyde, snakke, lege, gå tur. Så øget velfærd ligger lige for. Professionel omsorg belaster heller ikke klima og materielle knappe ressourcer.
Et demokratisk samfund er bygget på mere fritid til social og samfundsmæssig deltagelse, omfordeling og lige muligheder. Borgerlige værdier har faktisk også et værdi eller velfærds sigte. De kan ligesom socialistiske værdier drukne i materiel grådighed og magtbegær. Sande borgerlige værdier implicerer omfordeling og omsorg, ansvar og respekt for mennesker.
Det er disse værdier som folketingets flertal stort set negligerer. De er styret af angst for at miste magt og er følgagtig overfor falske erhvervs interesser.
Det folketing har vi valgt i angst for forbrugs begrænsninger, formuetab og sand velfærd, som vi har glemt hvad er; og som stiller krav vi frygter vi ikke kan honorerer. Derfor bliver vi i hamsterhjulet - afhængige af vores "opium".
Eller blev vi snydt, bedraget, røvrendt??? Det er fgm. flovt. Men de er dygtige; besnakkerne!
Savner en mere systemisk indgang i analysen af statsministerens Nytårstale.
Måske med inspiration fra Vaclav Havel:
“Jeg tror, at hvis noget skal forandre sig til det bedre, så må noget forandre sig først og fremmest i den menneskelige bevidsthed, i selve det nutidige menneskes humanitet; mennesket må på en eller anden måde komme til sig selv; det må befri sig for den skrækkelige involvering i alle det totalitæres åbenbare og skjulte mekanismer, fra konsum over repression og reklame til tv-manipulation; det må gøre oprør mod rollen som magtesløs del af en gigantisk maskine, der styrer gud ved hvor hen; det må atter i sig selv finde en dybere ansvarlighed over for noget højere end det selv.” (Havel, Fjernforhør,1991: p. 21-22)
Jeg spørger mig selv, om Inf. ikke kan blive en virkelig foregangsavis og mod det bestående en virkelig modstandsavis?
Jeg er ikke sikker, for hvor mange er vi?
Har vi nogle samfundsfilosoffer, grønne filosoffer og ny tids filosoffer at samles om?
Vi skal ned på stuegulvet ligesom weekendens artikel om fødselsrevolutionen. Den gav noget at tænke over.
Dét jeg undrede mig mest over ved Mette Frederiksens tale var, at:
1: Afskaffelsen af St. Bededag skal støtte vores militær.
Jeg glæder mig til at se Finansministeriets beregninger af, hvor meget 'krudt og kugler' afskaffelsen af St. Bededag skaffer os. 'Finansen' plejer at kunne regne alt ud i detaljer.
PS: Jeg er absolut ikke imod, at vi har et stærkt militær, og at vi samarbejder i NATO og EU.
2: Topskattelettelser blev slet ikke nævnt.
Hvis St. Bededag er vigtigere for samfundsøkonomien end topskattelettelser, såeehh ....
3: At skære et år af en fuld universitets-uddannelse ... hvordan gavner det den danske konkurrence-evne sammenlignet med udlandet? Men den 'fordel' nævnte hun heller ikke.
”At være en del af det danske velfærdssamfund handler ikke først og fremmest om, hvad vi hver især kan få ud af det. Men om, hvad vi hver især kan bidrage med”.
Intet nyt i det. Indtil i går hed det ret & pligt.
Flere forskellige perspektiver, påfaldende ulige holdninger, adskilte verdener. En statsminister tilsidesætter børnenes tarv, en regering stikker børnene en narresut, overklassen holder taler.
Går en tur i boligblokken, hjælpen var ikke eksisterende, hun gav op, uger efter skal lejligheden derfor totalrenoveres. Ikke en krone mere må det sociale område koste, man fodrer hunden med dens egen hale, det er den nye socialpolitik.
Dem med formuer skal hjælpes igennem inflationskrisen. Fra mine vinduer ser jeg alle dem der ikke har. I nabokommunen har de rige forskanset sig. Stigende uligheden undergraver den sociale retfærdighed.
Supermarkederne med priser der er fyrre procent for høje. På TV hører vi kun dem som tænker på neoliberal rovdyr konkurrence. Den systematiske fattigdomsskabelse er støbt i beton. Accelererende ulighed og fattigdom. Politikerne lever simpelthen i en anden virkelighed end dem, der er ramt af fattigdomsskabelsen. Det er en omgang absurd teater og samfunds-fornægtelse.
Virksomhederne får krisehjælp, husejerne omstilling til en billigere energiform, bilejerne nedslag på den dyre bil. Et studie i blåt, kun en borg sikrer freden, hvor længe endnu vil vi tillade at de få bestemmer over vores liv? Er modstanden for stærkt, handler det om at give op eller at give sit samtykke?
Linjerne er trukket op, de sociale boligområder er i højeste beredskab. Grøfterne er gravet, der skal kæmpes om hver en centimeter land. Tålmodigheden er for længe siden væk. Vi har været alt for eftergivende, alt for tålmodige, mens den ene befolkningsgruppe efter den anden har fået fjernet op til alle pengene. Mennesker uden videregående uddannelse udgør dog stadig det store flertal. Mindretallet styrer landet.
Hvem vælger du at lytte til; de medier som siger at de seks procent rigeste skal have mere, eller flertallet, som ønsker et socialt retfærdigt samfund? De reelle magthavere, medierne, de borgerlige partier samt socialdemokratiet efterlader befolkningen i den tro, at vi stadig lever i et land, hvor det repræsentative demokrati kan fjerne fattigdommen. Der er ikke noget naturligt ved uligheden - den er fremstillet af politikere, efter ønske fra ejerne af virksomhederne.
I valgkampen stjal Socialdemokraterne venstrefløjens vælgere, uden at have nogen intensioner om at ville udføre deres sociale politik, efter valget. Status quo skal oprettes, flere nedskæringer gennemføres, formuerne skal plejes, fattigdom skal der skabes. Alle tidligere aftaler skal overholdes, men uden et seriøst kursskifte, får vi ikke den nødvendige omfordeling, som skal til for at fjerne fattigdommen. Formuerne er sikrede, fattigdommen er støbt i beton, kommunerne leverer de sociale nedskæringer. Både rigdom og fattigdom føres videre gennem generationer, men uligheden forkorter livet med årtier.
De enkelte samfundsgrupper lever nu i hver sin virkelighed. Overklassen tror fuldt og fast på, at der ikke findes nogen, som er nødt til at tigge på de sociale medier. Underklassen har ingen ide om hvilke ufattelige beløb de rige spenderer på de mange ferier i ulandet. Vi er holdt op med at lytte til hinanden.
Kløften mellem rige og fattige vokser. Vi har et styresystem som sikrer nedskæringer i bunden af samfundet mod skattelettelser i toppen. Kommunerne bekæmper fattigdommen ved at bekæmpe de fattige; de rigeste kommuner betaler for, at de socialt udsatte flytter til fattige kommuner, hvor huslejerne er lavere. Nedskæringerne i kommunerne rammer de socialt udsatte som er mest forsvarsløse, dem som har allermindst. Kommunerne vender sig imod de socialt udsatte, de handicappede, de hjemløse og de ældre.
Samtidigt bruger rige kommuner enorme ressourcer på at bygge boliger for at tiltrække familier fra den øvre middelklasse, men ikke en eneste billig almennyttig bolig til underklassen. Tre familier i samme lejlighed. Vi oplever en politik som medfører en adskillelse, dvs. en klassisk apartheid, ved en yderligere adskillelse af de rige og de fattige. I hvilken virkelighed lever du?
2015 Thorning:: "Det Danmark, du kender."
2023 Frederiksen: "Det Socialdemokrati, du ikke kender."
Hilary Clinton "Hvad skete der" om valgkampen i 2016 fra side 257:
Interessant nok har nogle gamle republikanske politikere, såsom tidligere skatteministre James Baker og Hank Paulson for nyligt foreslået et landsdækkende co2-udbytteprogram, der ville lægge skat på brug af fossile brændstoffer og sende pengene direkte videre til den enkelte amerikaner.
De mener, at det er et fornuftigt konservativt modtræk over for problemer som klimaforandringer og indkomstulighed og et godt alternativ til statslig regulering.
Med en sådan plan ville arbejderfamilier med et lille co2-aftryk kunne ende med et stort indkomstløft !
Vi overvejede det også i valgkampen, men kunne ikke få det til at gå op uden at pålægge familier fra den øvre middelklasse nye omkostninger, hvilket jeg havde lovet ikke at gøre.
GP: Tænk at man kan skrive sådan mere end 6 år efter Lars Olsens "Eliternes triumf" og mere end 38 år efter "Oprør fra midten"/grænser for vækst.
Så længe der er plads til DF/Støjberg er der brug for, at "venstrefløjen" går "tilbage af den bro" den tidligere er gået over.
Lykkeberg ved udmærket disse ting (Kampen om sandhederne), men lægger bånd på sig selv af præcis samme grund som Clinton. Man må ikke støde sine venner og sponsorer.
Er St. Bededag grundlovssikret? Hvad med at komme gennem den dag med så lille energiforbrug som mulig, og droppe skattelettelser. Det vil "nok" hjælpe naturen, næppe bnp.
@ Niels-Simon
Jeg giver dig ret, det er ikke formålstjenligt at skyde på hin enkelte rejsende med paroler om klimaskam.
Det er mere proportionerne i det, jeg finder absurde; én person skal leve en hel måned af, hvad en fjerdedel af en luksusrejse koster, alt imens klimaet, miljøet og biodiversiteten må sejle i sin egen sø..
Omfordelingen fra de fattigste til de rigeste i samfundet medfører ikke alene ulighed og armod, men også øget belastning af natur, miljø og klima, for vi ved, at de mest velhavende forbruger langt mere CO2 end de fattigste, der kun lige har råd til at overleve.
Det hænger slet ikke sammen, og er tudetosset i en tid, hvor der nedtælles til tipping point..
Hvis man giver folk flere penge mellem hænderne, ja så bliver de nok brugt, det er det, der er besynderligt midt i, hvad regeringen hævder er en krisetid, hvor alle må bidrage.
'Alle' indbefatter så bare ikke dem med en indkomst og formue over det lave middelklasseniveau.
@ Rolf Andersen
Den dér med, at sløjfningen af en helligdag skal bidrage til forsvaret handler kun om spin.
Finansministeriet har ikke engang regnet på, hvad gevinsten for 'statskassen' kunne blive.
Og der er kun den samme 'kasse', så som du er inde på, hvorfor så give de velhavende (endnu flere) skattelettelser, hvis det er så vigtigt, at 'alle' bidrager til samfundet i en krisetid?
Sandheden er, at skattelettelserne skal finansieres af nedskæringer for de fattigste og arbejdstagerne.
Men nu siger MF ikke længere 'lev med det', for det faldt ikke i god jord hos vælgerne.
Nu hedder det bare 'vi skal alle være solidariske'.
Men som altid er der nogle, som skal være mere solidariske end andre!
Jeg undrer mig over at nogle betegner den nye regering som en regering hen over midten. Holdningsmæssigt er der i regeringsgrundlaget tale om et ideologisk opgør med væsentlige elementer i det socialdemokratiske tankegods, der har domineret Danmark siden Staunings socialreform. Vi vender tilbage til tankegodset fra Madsen-Mygdal.
Jeg så ingen anledning til at høre / se dronningens eller statsministerens tale, og efter at have set Steffen Glieses kommentar er det blevet bekræftet.
Der er meget skarptøjede folk, som eksempelvis Ian Kershaw, der mener, at krigen i Ukraine kan være afsluttet om et halvt år - det skal vi få at se, under alle omstændigheder bliver den årlige sikkerhedskonference i München et interessant møde. Den nye leder har bl.a. kaldt gasrørene og ruslandspolitikken en fejltagelse, og det er en henvendelse til østeuropæiske lande.
Den kinesiske leder står med valget mellem sikkerhedspolitisk bekæmpelse af Vesten & en symbolholdig annektering af Taiwan på den ene side og handel med Vesten på den anden. Han hælder mest til det første, og derfor vil nogle af Lykkebergs forudsigelser med sikkerhed komme til at holde.
Her ved nytårstid er der lige i hamsterhjulet plads til hos os menige borgere en glimtvis undren over, hvad der former det nuværende og fremtidige samfund, og hvem og hvad vi skal læne os op ad, når vi danner en mening om den nødvendige retning for samfundenes fremtid.
Og det er selvfølgelig her, at mediepaver og talestolsprædikanter straks griber chancen for at markedsføre deres bud på, hvad de gerne vil have os til et opfatte som nødvendigheder eller indlysende sandheder. Men vi ved jo, at den slags prædikanter også ved, at samfundsvidenskab ikke er en eksakt videnskab, og netop af den grund egner sig til af dække over bagvedliggende særinteresser.
Jeg har lyst til at komme med et par eksempler.
Jeg mener at det var Rane Villerslev der nævnte, at i tiden før det første landbrug, arbejdede man i gennemsnit dagligt i tre timer. Man høstede som jægere og samlere af naturgrundlaget hvad der var nødvendigt for at overleve i den nærmeste fremtid, måske lidt mere i vinterperioden, men tilstanden var bæredygtig. Det var ingen udbudsreformer, ikke noget hensyn til konkurrenceevnen, ingen klimakrise, ingen milliardærer med uforholdsvis økonomisk magt og knap nok et samfund. Livet var sikkert barskt og uden sociale eller sundhedsmæssige tilbud, men der var altså en mere direkte værdighedsbåret relation mellem ens egen indsats og det man ønskede at opnå.
Snart sagt alt det, der i dag anses at være en politisk nødvendighed, fandtes ikke dengang, hvilket må betyde, den politiske nødvendighed siden er opfundet af nogen og bestemt ikke er en nødvendighed støbt i beton. Måske kommer der øget tryghed af en organisering af arbejdsdelingen men også en tiltagende mental fængsling båret af et system indsyltet i ordskvalder, man ikke kan gennemskue.
Det så vi i Danmark under stavnsbåndet, hvor både bønder og tjenestefolk til gengæld for en smule tryghed indsyltet i pseudoargumenter, pantsatte al deres personlige frihed, deres ret til fri næring og værdighed hos herremanden sammen med deres retssikkerhed og al den værdi deres arbejde frembragte.
Herremanden modtog fuldt overbevist om egen fortræffelighed al den værdi, som godset bestod af, uden generelt at yde en bønne til gengæld. Og ikke alene gjaldt det herremanden selv, men også, med rod i en absurd version af ejendomsretten (der bl.a. omfattede tjenestefolkene og livegne) herremandens beslægtede af blåt blod, det mere eller mindre begavede afkom.
En sådan samfundsordning var en karikatur på al rimelighed, men dog en realitet.
Den efterfølgende udvikling har bragt os et andet sted hen, men det forekommer, at den retning i vores moderne samfund er under pres, nu i et andet sæt af dogmer.
Og det er vel det, vi især skal holde øjemed i nytårstalerne og lejligheder, hvor de personer, der benefiterer bedst på de eksisterende magtstrukturer, holder deres taler om de "uomgåelige" nødvendigheder i den gældende politik.
Og ser vi på statsministerenes nytårstale er der desværre forsøg på netop denne type italesat interessedrevet demagogi, hvor omfordeling iklædes format af en tilsyneladende nødvendighed.
»Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis vi ikke – hver og én – er klar til at yde mere,«
Men løsningen skulle altså være, at normale lønmodtagere skal arbejde mere, medens lønmodtagere i intervallet over topskattegrænsen, skal modtage markante skattelettelser. I lyset af, at inflation jo fremkommer ved, at virksomheder og deres ejere øger priserne, og forlods har taget betaling for stigende udefrakommende priser, at man samtidigt af den grund svækker det sociale netværk for lønmodtagere og derved derved presser lønniveauet nedad, er det jo nærmest grotesk at tale om "hver og en" skal yde mere.
Når man samtidigt nærmest fjerner en meningsfuld arvebeskatning, er der samlet tale om en tendens, hvor man fremmer et usolidarisk system med et arvebetinget kapitaladelsvælde, hvor samfundet ikke gavner alle, men prioriteter at udbygge privilegiebevarelsen. Den udvikling undergraver det harmoniske sammenhold og harmonerer slet ikke med de demokratiske idealer og de nødvendige indsatser i mod den mastodontiske klima- og artskrise, der reelt truer de menneskelige samfunds overlevelse.
@ poul pedersen
Fantastisk vel talt :)
Det er nemlig sagens kerne, at ligesom den famøse frø, der koges langsomt, (selvom det er en myte, beskriver billedet fint modellen), skal man dysses i søvn af spin og propaganda for ikke at opdage, at vi er durk på vej tilbage til feudalsamfundet!
poul pedersen
02. januar, 2023 - 16:15
Jamen det er jo 'det. Og vi ved det godt. Du har fuldkommen ret og du beskriver det eminent. Det er der mange der gør, og har gjort. Ja der er blevet skrevet tykke bøger i massevis om det, og folk på sociale medier har debatteret det i årevis, og alle mulige eksperter har sagt det:...Der er noget helt fundamentalt galt med vores samfund.
Men vi mangler at finde ud af hvad vi så skal gøre, i stedet for at gøre som vi plejer, og hvordan vi gør det, og så videre. Hvilket er noget jeg siger lige så meget til mig selv, som til alle andre.
Sider