Justitsmord er noget, der sker i amerikanske truecrime-serier og bananrepublikker. Slet ikke i Danmark.
Og så alligevel. Når man hører DR’s podcast Det levende bevis, som tidligere på måneden blev hædret med Cavling-prisen, kan man ikke andet end at blive i tvivl om, hvorvidt man har været naiv i sin tiltro til det danske retssystem.
Podcasten fortæller historien om et forældrepar fra Fredericia med somalisk baggrund, der er dømt for og har siddet i fængsel for at få deres to døtre omskåret under en rejse til Kenya. Først blev de dømt i byretten, så i landsretten og til sidst i Højesteret.
Til grund for dommen ligger, at tre læger fra Retslægerådet finder det hævet over enhver rimelig tvivl, at pigerne er omskåret. Det har de afgjort efter alle at have set den samme videooptagelse af en undersøgelse af de to piger.
Forældrene har hele tiden nægtet sig skyldige, og også døtrene fastholder stædigt den dag i dag, at de ikke er omskåret. De var dengang i 2015, hvor de påståede omskæringer skulle være fundet sted, henholdsvis otte og 15 år.
Ja, det vil være det eneste retfærdige. Godt, st Information slår denne selvfølgelighed fast - og forhåbentlig forfølger den.
Hvis Klageretten endnu en gang afviser sagen, må forældrene anlægge sag mod den danske stat for at have begået justitsmord Det er åbenbart eneste udvej, hvis sagen ikke genoptages og tilbage sidder vi endnu en gang med spørgsmålet: Er Danmark en retsstat?
@Natalie Barrington Rosendahl
Det går galt allerede ved appellen til Landsretten og siden Højesteret,
idet Retten lægger samme erklæring fra de samme 3 læger fra Retslægerådet
til grund for sagsbehandlingen - og selvfølgelig kommer frem til samme resultat.
Nu vil Justitsministeriet og Retslægerådet anvende denne erklæring for
4. gang ved Klagerettens behandling - det skriger til Himlen af Justitsmord.
Det bør have en meget alvorlig konsekvens for de, der har ansvaret for, at forældre bliver ubetinget dømt og fængslet ved en fejl.
Det er jo korruption og justitsmord.
Gudskelov at denne sag er blevet offentligt kendt.
Må familien blive anerkendt og kompenseret som fortjent.
Først og fremmest skal den ældste datter , Frederik Hugo Ledegaard Thim fra DR dokumentar samt de 4 læger med viden om omskæringer ville undersøge pigerne have tak.
Håber at sagen bliver genoptaget.
Men desværre har sagen nok være påvirket af den megen ophidsede politiske tale om omskæringer foretaget i den muslimske kultur.
Samt af frygt for repressalier, hvis en lærer ikke indberettede en mistanke