Leder

Tesfaye vil have mindre skærm i undervisningen. Men glem nu ikke fordelene

Undervisningsministerens ønske om mere analog undervisning er lettere sagt end gjort på skoler og uddannelser, hvor papir og bøger i høj grad er skiftet ud med skærme. Digitale undervisningsmidler skal bruges med omtanke, men SVM-regeringen skal passe på med at gøre skærme ’farlige’
Der er behov for, at vi lærer, hvordan vi bruger skærme i undervisningen klogest muligt. Arkivfoto.

Der er behov for, at vi lærer, hvordan vi bruger skærme i undervisningen klogest muligt. Arkivfoto.

Morten Stricker

Indland
24. januar 2023

Hvordan kan vi undgå, at børn tilbringer det meste af deres skoledag foran en skærm? Det er det vigtige spørgsmål, som den nye børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) tager fat på i Politiken. Det er også skrevet ind i regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering. I et interview lyder opfordringen fra ministeren, at undervisningen som hovedregel skal være analog, og skærmene kun skal tændes, når det kan begrundes fagligt. Hvad angår mobiltelefoner vil Tesfaye ikke lave et forbud, men afviser heller ikke, at det kan blive nødvendigt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ja! Ud med skærmene og ind med papir og blyant!

Henning Kjær

Skal vi nu alle ligefrem have undervisning i klogere brug af skærme? Det har jeg aldrig været udsat for i mit voksenliv, men brugte jeg for meget tid på sociale medier og private telefonsamtaler fik jeg nok en påtale evt. til MUS samtalen

Det er mit indtryk at det er de unge selv der allerede "sammenblander brugen af mobiler og sociale medier i skolen", det er ikke skolen organiserer eller underviser i. Skærme er underholdningsmaskiner.

Der er ikke brug for mere se nærmere på = forskning og undersøgelser, for de finder alligevel ikke ud af noget brugbart indenfor de næste 2-4 år.

Ete Forchhammer

Information kan vist med fordel besøge Nyborg Gymnasium i denne sag.

Inger Pedersen

Jeg ved ikke, hvad Tesfaye her forestiller sig mht. brug af skærme i undervisningen?

Jeg har børnebørn i tre familier:

1. to børnebørn uden skærme i undervisningen. Klasserne som helhed missede under coronanedlukningen stort set alt i undervisningen. Minimal kommunikation fra skolens side. Mine arme børnebørn kom i stedet til at lide under deres it-akademiker-fars regnearks-undervisnings-regime for at rette op på det (undskyld, min kære søn, men det er det billede, jeg fik...)
Hele familien stressede over det.
Hvordan resten af klassen har klaret det, ved jeg ikke.

2. et barnebarn uden skærme i undervisningen. Både skole, lærere og forældre slappede af/gav op. Meldingen fra skolen til forældrene var klar: Gør det, I kan. I er ikke lærere - børn og (også her akademiker-forældre) gjorde efter bedste evne det, de magtede og havde energi og lyst til.
Han klarer sig i 2. klasse fornemt på alle fronter.
Hvordan resten af klassen har klaret det, ved jeg ikke.

3. to børnebørn i mit nærområde med af skolen gratis udleverede skærme i undervisningen. Den yngste i 4. klasse med 4 timers daglig lærerstyret undervisning. Bedstemor som backup/tilsyn...: Skolens planlægning var perfekt, for mig at se - dog med undtagelse af en enkelt lærer. Selv idrætstimer var geniale med aktiviteter, hvor børnene f.eks. skulle lave øvelser med ting fra køkkenet, sofapuder, stole mm...
Til formning eller tværfaglige timer havde de fået udleveret en æske med diverse materialer :-)
Ungen ELSKEDE det: Ikke så mange skiftende timer - "og så kan man få varm leverpostej og kakao til frokost..."

Storesøster i 7. klasse: Her var det mere flydende, og teenageren gik mere i No-mode...
Til gengæld er hun efter dvalen nu i 9. klasse vågnet op, kommet på toppen og laver selvstændige opgaver, hvor hun via pc cykler rundt og finder information om f.eks. Holocaust og udvikler verdenssyn og selvstændighed.

Såe, kære Tesfaye:

For mig at se, handler det ikke om skærme eller ej.
Men om, HVORDAN de bliveer brugt!

Svend Erik Sokkelund, uffe hellum, Jan Nielsen, Jens Ole Mortensen, Jacob Schmidt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Vedr. punkt 3:

Her fik jeg som "bisidder" tre formiddage om ugen til gengæld et indblik i den yngstes klassekammeraters opførsel og "hjemmeliv ¨ :-)
Og lærernes...

Og DET skal man altså også have for øje!

En dreng var så konstant negativ, sur og på tværs i alle sammenhænge, at jeg må beundre lærerne for ikke bare at slukke for ham...

En anden dreng havde i den første seance tre mindre søskende, der konstant brød ind og ville på skærmen - dog kun den første dag. Mor fik det åbenbart stoppet...

En lærer havde ikke styr på noget som helst under forløbet, ingen planlægning, intet hold på IT-systemet, ingen kommunikation.
Barnets forældre oplyste, at sådan var det generelt.

Efter corona-nedlukningen vedblev skolen med flere-timers-drift i samme fag og færre skift til kun to fag om dagen:
De havde erfaret, at færre skift havde medført en total bedring af klasse-miljøet...
Hurra!

Steffen Gliese

Jeg tror, Inger Pedersen, at det måske handler om klassetrinnet, man overgår fra trykte materialer til skærme.
Det er lidt ligesom i min skoletid, hvor jeg betragter min årgang som ideelt placeret: først undervisning end efter 60er-skoleloven, så fra 5. klasse i den reformerede skole, Ritt Bjerregaard og Knud Heinesen stod faddere til. I gymnasiet nåede vi lige akkurat at undgå Bertel Haarders supermarkedsmodel.

Lise Lotte Rahbek

Er det ikke somom der mangler en fælles forståelse af, hvad skærmene kan bruges til og hvad de IKKE kan bruges til?

Inge Lehmann, Steffen Gliese, Inger Pedersen og Jesper Kloppenborg anbefalede denne kommentar
dorte eggersen

Jf "Skolen har altså leveret det, som den blev bedt om politisk. Det er vigtigt at holde fast i. ", som der står i artiklen.
"Skolen" blev i 2013 ganske rigtigt bedt om at levere bedre undervisning og nu uden forberedelse. Men også om "varieret undervisning" med 45 minutters daglig bevægelse, undervisning i det fri, samarbejde med lokale virksomheder og idrætsforeninger, praktiske arbejdsformer mv, jf reformteksten. Dét kan være svært at leve op til set gennem en pc- eller gadgetskærm!?

Det er en undersøgelse fra U.S.A, der viser understående, men i Danmark har vi aldrig stået tilbage for at være lige så, eller vildere end amerikanerne.
8 til 11 årige børn bruger i gennemsnit 3,6 timer om dagen foran skærmen.
Langt over de to timer, som undersøgelsen kommer frem til som grænsen for, at det ikke skader de kognitive evner
Det siger vidst det hele.
Specielt når danske børn år for år bliver dårligere og dårligere til at læse, skrive og udtrykke sig verbalt.

Anne Bruun, Inge Lehmann, Morten Larsen, Steffen Gliese, Jesper Kloppenborg og Gøsta Hansson anbefalede denne kommentar
Jacob Schmidt

Nu skal vi lige passe på, at det ikke bliver endnu en spareøvelse. Skriveøvelser og en bog ind imellem har givetvis aldrig skadet nogen, men i vores del af verden betragter mange brugen af papir, som resursespild. At elektronisk kommunikation også koster, glemmes nok engang imellem. Men, for en 8-9 år siden tog det 2(!) dage at sende en pakke fra Aarhus til Lviv i Ukraine. I dag tager det mere end 1 uge at få en brev fra Italien til Danmark. Verden kan gå under på den tid. Alligevel har han måske en smule ret, om end på en anden måde. Man burde undervise langt mere i den egentlig brug af computeren og netsikkerhed, end jeg har en fornemmelse af at der bliver gjort i dag.

Inge Lehmann, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Steffen Gliese
24. januar, 2023 - 00:43
Jeg tror, Inger Pedersen, at det måske handler om klassetrinnet, man overgår fra trykte materialer til skærme.

De af mine to børnebørn, hvor jeg mest indgående beskriver succes med skærmene:

På den kommunale skole har de altså fået Ipads udleveret gtatis fra børnehaveklassen :-)
Og havde dem med hjem i skoletasken.
Kommunal vedtagelse - det er ikke sket på alle skoler i kommunen, hvorfor ved jeg ikke.

De første par år var tumultariske: Både skolesystemet, lærere, børn og forældre skulle vænne sig til en HELT anden hverdag!

Skolen skulle vænne sig til generelt at spærre for en hel del adgange til Ipad'en, så diverse storebrødre og onkler kunne overfylde dem med "sjove" spil.

Systemet skulle finde ud af, hvem der principielt måtte stå med ansvaret for en evt. ødelagt Ipad - og på hvilke vilkår.

Forældrene skulle lære, at det nu ikke bare handlede om nyspidsede blyanter, men om bl.a., at ungen skulle kunne stille med en opladet Ipad HVER morgen...
Og en del skulle lære at bruge Ipad'erne, hvis de skulle kunne sætte sig ind i børnenes skole-hverdag.

Inger Pedersen

Skulle naturligvis være:

... så diverse storebrødre og onkler IKKE kunne...

Beklager :-)

Kvalificerede lærere forbereder naturligvis alt materiale, afprøver det på forskellige platforme før undervisningen starter, og stiller krystalklare forventninger til hvad elevens skærm kan, og hvor uforstyrret der skal være i lokalet.

Jeg ville naturligvis aldrig drømme om selv at åbne en personlig mail på min arbejds-laptop, jeg har altid min private telefon og laptop og ipad ved siden af til privat kommunikation. Min arbejdsgiver forventer, at jeg aldrig vil tilslutte deres laptop til mine printere.

Skærm-baseret undervisning fungerer fremragende, for dygtige lærere, der har en liste med krav til eleven, og som har forberedt sig.

Når skærm-baseret undervisning går ad helvede til, så skal forældrene spørge sig selv, hvordan de tror, den almindelige klasseundervisning fungerer, for en lærer, som ikke magter at styre et online møde, og som ikke har forberedt sig. Disse lærere er naturligvis helt ligesom mange af vores egne kolleger: søde og sjove, men fuldstændig uden noget professionelt formål. De bliver bare udstillet på det pinligste, når mor og far kan se, hvordan de "arbejder".

Der er ingen af os, der aldrig har en øv-dag, hvor alt går ad helvede til. Fred med det. Men som forældre kan vi godt forlange, og eventuelt hjælpe, så de allermest ynkelige lærere får skruet en liste med forventninger sammen, hvis ikke den første dag, så måske dagen efter.

De fleste af os professionelle, vi vil faktisk GERNE se en liste med "krav" fra vores brugere. Vi kan så svare "javel, straks" eller "næste år" eller "desværre nej" til hver af de gode ideer. Det er ganske udmærket og konstruktivt, at starte med en liste af "krav", hvis bare man kan forstå, at den anden part måske er nødt til at afvise mange gode ideer.

Inger Pedersen

uffe hellum
24. januar, 2023 - 22:31
"Kvalificerede lærere forbereder naturligvis alt materiale, afprøver det på forskellige platforme før undervisningen starter, og stiller krystalklare forventninger til hvad elevens skærm kan, og hvor uforstyrret der skal være i lokalet."

Ja.
Og selvfølgelig har alle kvalificerede lærere alle de ressourcer, der skal til for at kunne udfolde dette drømmescenarium,,,
Med alle tidsmæssige og tekniske forudsætninger, stillet til rådighed af system og skole, velafrettede og do. affodrede og -stimulerede elever, der har forældre og baggrund til at samle op, hvor læreren til alt uheld måtte rende ind i en øv-dag...
I regneark er alt muligt :-)

Ironi kan forekomme...

uffe hellum, Jesper Kloppenborg og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Der bliver her i debatten mest spekuleret i brugen, eller manøvren foran skærmen  -

Tesfaye har en tiltrængt kritisk opfattelse af konsekvenserne i fremtidens undervisning, med digitale medier.

  -  børnene bliver uselvstændige og ufrie, når de gennem den evige underkastelse under de tekniske systemer , hele tiden skal følge en "kommandovej"   -  

(når folk spørger kommandovej ?  hvad mener du ?  )   må det vel skyldes at man ikke kan se  " skoven for bare træer " ?  
 = du følger pilen til næste punkt som følger pilen til næste punkt som...  du skal lystre den foreskrevne kommandovej.

Hør P1.  Supertanker "Den fri evaluering gør dig ufri."
om Herbert Marcuses` syn på det endementionelle samfund 

Han mener vi gør os til slaver af et evident system, som vil ende i flere systemer som fratager os vores autonomi  - 
  -  systemer som forøger livets bekvemmeligheder og øger arbejdskraftens produktivitet   - et teknisk regime / et herredømme over os.

Den digitale model / de sociale medier har både i undervisning, administrativt   -  og  i vores daglig dag, efterhånden overtaget styring af vores hjerne 
( børn som voksne )
  -  børns FRIE VILJE er i en gennemgribende psykologisk og indlærings-mæssig forandring, som vi ikke har set enden på endnu .

Men allerede nu ser vi tendenser til mistrivsel hos mange unge og manglende
sproglig udfoldelse .
Tesfaye har fat i et vigtigt syn på en teknisk struktur som børn skulle skånes for.

Når børn fra helt små vænner sig til den digitale kommunikations form, vil det naturligvis påvirke den adfærd børnene omgås hinanden på.
Flere og flere børn og unge har svært ved at finde venner, mange er ikke venner i den virkelige virkelighed, og hvor sprog og umiddelbare reaktioner gør mange usikre, men i den FJERNE DISTANCEREDE VIRKELIGHED, hvor det er nemt at "gemme sig" og bilde sig ind at man er "PÅ".

Familie hyggen (som Inger Pedersen) forsvarer som argument for det "gode" ved sociale medier for børn, ( i fx. fjernundervisning ) gælder jo ikke alle børn - rigtig mange børn er helt alene med deres Ipad, eller sammen med forældre som har nok i deres egne digitale interesser - flere unge efterlyser tilstedeværelse og engagement af de voksne !

Efter flere års arbejde som socialpædagog i krisecenter, ser jeg tydeligt en forråelse når vi indretter "verden" EFTER de digitale systemer.

Jeg ved godt at unge, ikke er meget for at læse en avis eller følge en TV avis
(som der diskuteres i medierne i dag ) - men skal undervisningen da indrettes efter den digitale skærm ? så er det vel endnu vigtigere at øve børnene i at kunne fordybe sig i problematikker og gi` tid til langsom bevidstgørelse -
- eftertænksomhed er ikke-eksisterende i " Det endementionelle samfund" som
Herbert Marcuse kalder det.