Fordelt på fem danske universiteter findes omkring 200 kinesiske ph.d.-studerende, som godt nok arbejder side om side med frie danske forskere og kolleger, men som er underlagt krav, som bør være uforenelige med at arbejde på en dansk forskningsinstitution.
De studerende er kommet hertil med støtte fra det kinesiske China Scholorship Council (CSC), der er styret af det kinesiske kommunistparti. Og efter alt at dømme kommer støtten med en pris:
Når opholdet i udlandet er slut, skal de studerende rejse direkte hjem til Kina for at arbejde der. De skal servicere regimets interesser. Være loyale over for deres hjemland. Der er lagt bånd på deres ytringsfrihed, for de må ikke deltage i noget, der strider mod regimets interesser. Og de skal udpege for eksempel familiemedlemmer i Kina, som vil blive økonomisk straffet, hvis den studerende af den ene eller anden grund ikke kommer tilbage eller ikke gennemfører ph.d.en. Sådanne vendinger står i en kontrakt, som CSC-studerende underskriver i forbindelse med deres studier i udlandet.
Kan da ikke undre. Typisk for Kina, dets firmaer og personer, men også andre diktatoriske regimer, anvender tilsvarende "tomme-skruer". Spionage bedrives også af "venner". Vi er åbne demokratier, så alle kan bedrives spionage, uanset statslig oprindelse. Aktualiserer "sindelags-kontrol" og et evt. Berufsverbot! Mon?