Leder

God idé at styrke de lokale tillidsrepræsentanter

Uanset om OK23 ender med lønstigninger, der er store nok til at modsvare reallønsfaldet eller ej, må man glæde sig over, at parterne er nået til enighed om at styrke de lokale tillidsrepræsentanter i deres forhandlinger
Med nye redskaber kan lokale tillidsfolk komme til at stå stærkere i kommende lønforhandlinger.

Med nye redskaber kan lokale tillidsfolk komme til at stå stærkere i kommende lønforhandlinger.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
22. februar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

De privatansattes løn har ikke overraskende været det altafgørende tema til overenskomstforhandlingerne, efter det stod klart, at store bededag var ude af spillet.

Det er ikke overraskende. I januar udregnede Danske Bank, at reallønsfaldet i 2022 så ud til at være det største siden 1950’erne, og derfor har mange industriarbejdere sikkert også fundet det passende, at Dansk Industris direktør og chefforhandler, Lars Sandahl Sørensen, søndag kaldte gennembrudsforliget det dyreste for arbejdsgiverne nogensinde.

Kampen om faktisk at få udlignet reallønsfaldet kommer til at vare længe endnu og vil i høj grad afhænge af de lokale lønforhandlinger, der kommer i efteråret. I mellemtiden er det dog værd at hejse et flag for nogle af de mere systemiske ændringer i gennembrudsforliget, som potentielt vil få betydning mange år ud i fremtiden.

I den 129 sider lange aftaletekst gemmer der sig blandt andet nogle rigtig fornuftige tiltag på lokallønområdet. Tiltag, der vil styrke de lokale tillidsmænd, hvad flere af forbundsformændene på industriområdet også allerede har været ude at rose.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her