Det er ikke meget, vi har hørt fra den nye uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund fra Moderaterne, siden hun tiltrådte. Debat har der ellers været nok af, efter SVM-regeringen har vist sig at holde fast i det kontroversielle forslag om at forkorte op mod halvdelen af landets kandidatuddannelser fra et til to år. I det første større interview med ministeren går hun imidlertid i Berlingske i rette med udlægningen af, at regeringen vil forkorte kandidatuddannelserne.
»Regeringen har ikke nogen planer om at forkorte kandidatuddannelserne. Vi har planer om at bryde kandidatuddannelserne op på den måde, at vi vil lave nogle helt nye uddannelser,« siger Christina Egelund og forklarer, at omlægningen er et opgør med, at uddannelse er noget, der ligger i en samlet blok, mens man er i 20’erne.
Fint at gøre efteruddannelse mere tilgængelig, men hvorfor forkorte kandidatuddannelsen? Er man bange for, at nogle skal få for meget uddannelse?
Det er jo noget vås. Tidligere kunne man på baggrund af sin kandidatgrad selvfølgeligt blive optaget på en anden uddannelse. Alt andet virker også mærkeligt urimeligt.
Det er nok ret enkelt: hvorfor uddanne i længere tid end man gør i USA? Vi er og kommer endnu mere i konkurrence med amerikanerne. De afslutter universitetsuddannelser med en 4-årig BA. Så er det ud i erhvervet. I Danmark har vi indtil nu uddannet til erhvervene med 3-årig BA plus en 2-årig kandidat (eller MA). Altså 1 år dyrere. Dimittender i begge lande skal ud i de samme jobtyper. Når der så samtidig fokuseres på mere røv-i-sæde uv. på danske universiteter, er der logik i forsøget på at sidestille universitetsuddannelser i Danmark med USA.
Efteruddannelse er en 1-årig MA i USA. I Danmark planlægges et enkelt suppleringsår til 3+1 uddannelsen. Så har de en MA.
I øvrig ses samme mainstreaming af de videregående uddannelser efter amerikansk forbillede mange andre steder indenfor OECD-området.
Der er intet, Jens Christian Jacobsen, der tilsiger, at vi skal efterligne de dårlige amerikanske uddannelser.
Desværre valgte hele Europa at følge den amerikanske vej med Bolognaprocessen, fordi man ikke ville finansiere akademiske uddannelser for den store gruppe fra ringere sociale baggrunde, man omvendt var klar over, at man måtte sikre bedre vilkår. Regeringen forsøger nu det umulige: at holde bestanden af klassisk uddannede på det niveau, der skønnes at være brug for, og resten på et niveau, som skønnes at give tilstrækkelig funktionsdygtighed, i erkendelse af, at arbejdskraft bliver en begrænset ressource i mange år frem. Det er en kamp for status quo.
Omvendt sidder økonomerne med regnearkene og siger, at der intet problem består, der er penge nok! Men penge er ikke ledige hænder, man kan ikke købe en vare, der ikke findes i tilstrækkelig mængde, uanset hvor meget man er villig til at betale.
Problemet med uddannelse er mangfoldigt: dels har man indskrænket de unges mulighed for at orientere sig bredt fagligt, selvom man samtidig har skærpet kravene til, at de vælger tidligere og tidligere; dels har man sænket kravene til boglige uddannelser og hævet dem til de merkantile og tekniske; dels har man øget uddannelseskravene til de allermest efterspurgte velfærdsuddannelser. Alt dette har man gjort uden at overveje så meget som et øjeblik, hvad uddannelserne rummer og kvalificerer til.
Havde man fastholdt, at det er en god idé at interessere sig for bøger, viden og skolearbejde, hvis man skal have en uddannelse, der bygger på bøger, viden og skolearbejde, var problemet blevet mindre. Hvis man havde fastholdt gymnasiet som en forskole til videregående uddannelser i form af de redskabsfag, man får brug for, var problemet blevet mindre. Havde man fastholdt den gode, gamle struktur på universitetet med 2+2+2, var der nok kommet det antal studerende ud, som man med rimelighed kunne finde beskæftigelse til indenfor deres fag, også på de merkantile og tekniske videregående uddannelser.
@Steffen Giese
'..Der er intet, Jens Christian Jacobsen, der tilsiger, at vi skal efterligne de dårlige amerikanske uddannelser.'
Jeg må bede dig læse hvad jeg indledte med at skrive. Nøgleordet er konkurrence. At amerikanske uddannelser skulle være 'dårlige' er en løs påstand. Amerikansk forskningsarbejder er blandt de hyppigst citerede:
https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/2158244019829575
'..Desværre valgte hele Europa at følge den amerikanske vej med Bolognaprocessen, fordi man ikke ville finansiere akademiske uddannelser for den store gruppe fra ringere sociale baggrunde, man omvendt var klar over, at man måtte sikre bedre vilkår. '
Bologna-processen og de afledte ensgørelser af uddannelsessystemerne har intet med ikke at ville 'finansiere akademiske uddannelser for den store gruppe fra ringere sociale baggrunde' Det har man stipendie- og studiestøtteordninger overalt i OECD-området, der i øvrigt er meget forskellige. Hvorfor det forholder sig sådan har jeg skrevet et par bøger om.
'..Regeringen forsøger nu det umulige: at holde bestanden af klassisk uddannede på det niveau, der skønnes at være brug for, og resten på et niveau, som skønnes at give tilstrækkelig funktionsdygtighed, i erkendelse af, at arbejdskraft bliver en begrænset ressource i mange år frem.'
Lige præcis. Så hvorfor kolportere gamle venstrefløjsmyter?
'..Det er en kamp for status quo.'
Nej, tværtimod. Det er en kamp om kommende markedsandele.
'..dels har man sænket kravene til boglige uddannelser og hævet dem til de merkantile og tekniske.'
Nej tværtimod. Man har skærpet kravene. Læs mit 1. indlæg.
'..dels har man øget uddannelseskravene til de allermest efterspurgte velfærdsuddannelser.'
?? Det kommer vel an på hvad DU mener med 'skærpe uddannelseskravene' - og med 'velfærdsuddannelser.' Jeg konstaterer at underviserne på professionsuddannelserne beklager det ringe faglige niveau hos de studerende når de begynder uddannelserne.
'..Alt dette har man gjort uden at overveje så meget som et øjeblik, hvad uddannelserne rummer og kvalificerer til.'
Jeg ser frem til din dokumentation og ikke bare floskler a la: 'Og det er vi mange der mener.'
'Havde man fastholdt, at....osv'
Resten af dit indlæg kan jeg af nostalgiske grunde kun være enig i. Men nostalgi alene flytter desværre ikke verden.
Vi har brug for efterududannelse på alle niveauer og ikke blot kandidatuddannelser.
Men hvordan skal det praktisk hænge sammen med et evt. at stifte familie?
Personligt mødte jeg min man i Aarhus - han havde læst i Odense og jeg i København - skulle vi så efter et par år vende retur til de respektive uddannelser (havde begge uddannelser der ikke var i andre byer) - og imens opgive lejlighed i Aarhus, finde midlertidig bolig i Odense/Kbh - eller have tripel husholdning?
Og hvordan vil det blive at tiltrække nyuddannede til yderområderne og så sende dem retur til universitetsbyen - vil de komme tilbage til virksomheden?
Det er en diskussion om kejserens skæg, Jens Christian Jacobsen. Der er ingen, der betvivler, at Bolognaprocessen har sænket - og har haft som formål at sænke - niveauet på de videregående uddannelser, for det betyder jo, at vi 'får den bedst uddannede generation nogensinde', som vist Antorini kom for skade at udtrykke det. Baggrunden er stadig, at mange måske får en lidt bedre teoretisk uddannelse, end de ellers ville have fået; men at gymnasierne også har fået lov at udvikle sig til nogle forvitrede strukturer, hvor ingen længere kan regne med at opnå de i og for sig ret basale kundskaber, der er værktøjerne til en videregående uddannelse.
Jeg forsøgte med formuleringen 'uddannelsesKRAVENE' udtrykkeligt at pege på den lærelse, eleverne forventes at optage for at kunne bestride deres praktiske funktioner, som følge af strukturelle ændringer, der har forandret et frodigt og mangfoldigt felt af uddannelsesinstitutioner til universitære. Blot for at opnå en enstrenget struktur, hvor det er lettere at skalte og valte med den enkelte, hvis det skulle vise sig, at der ikke i en ruf viser sig en stilling, der svarer til fagligheden: bachelor/kandidat-systemet er først og fremmest skabt med en indbygget stressfaktor, hvor den enkeltes faglige formåen aldrig anerkendes og sjældent forventes at kunne bruges.
Hvordan Bolognaprocessen er stene for brød kan man læse i dette storskrydende sejrsskrift, der lægger vore hidtidige aspirationer om et stadigt bedre og mere menneskeligt samfund i graven. https://www.researchgate.net/publication/278687965_The_Decline_of_an_Aca...
Hvis man har en kandidatgrad koster det at gå på Uni .