Den første tid i et barns liv er af stor betydning for barnets videre udvikling.
Det kan de fleste sikkert blive enige om, og sådan hedder det i den politiske aftale om en Barnets Lov, som et meget stort flertal af partier har indgået. Den konstatering ligger til grund for, at et kommende lovforslag fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil muliggøre, at et barn kan blive bortadopteret straks fra fødslen. I dag skal barnet være mindst tre måneder gammelt, før Ankestyrelsen kan beslutte en bortadoption mod de biologiske forældres samtykke.
Ændringen af adoptionsreglerne vil ifølge den politiske aftale betyde, at barnet »straks ved fødslen kan komme med sin adoptivfamilie hjem uden først at skulle anbringes i en midlertidig plejefamilie«. Den udtrykkelige intention med ændringen er altså at undgå, at det tvangsbortadopterede barn ikke først bliver anbragt i en plejefamilie, inden det kommer hjem til sine nye forældre.
Man bør vel glæde sig over at retten til familieliv kan spille en vis rolle for ufødte børn, når nu den ikke gør det for de allerede fødte.
Som Ulrik Dahlin så fremragende afslører, er 'hensynet til barnet', altså begrundelsen for tvangsadoption før fødslen, rent spin og salg af slangeolie til vælgerne.
I virkeligheden drejer det sig om besparelser.
Jo før et barn afskæres totalt fra de offentlige kasser, jo bedre.
Og alt andet lige vil det gå hurtigere, hvis man allerede starter processen, når moderen bliver gravid.
Bliver det næste mon igen tvangssterilisation?
Håber vi alle anerkender, at der kan være et behov, og at det kan være at gøre et barn en bjørnetjeneste at insistere på, at den lykkelige familie er en universel sandhed.
Frederik Schwane, undskyld, hvilket behov tænker du på, hvor og hvorfor? Barnets for trygge rammer, eller statens for besparelser, mere eller mindre pakket ind i gavepapir.
Ete Forchhammer, jeg håber også, at du anerkender, at man kan blive enormt følelsesafstumpet, hvis man kun tænker på penge.
Frederik Schwane
Når du skriver om tvangsadoption som den eneste mulighed for at give et forsømt barn en mulighed for et godt liv, skal du vide, at et sådant drastisk indgreb slet ikke er det eneste alternativ.
Når man så endda vælger, at adoption skal ske før selve fødslen, fradømmer man både forældre og børn deres essentielle rettigheder.
"Nogle af de 11 adoptionssager, som Institut for Menneskerettigheder har gransket, er
kommunerne ligefrem tilbøjelige til at se
bort fra oplysninger, som kunne pege mod alternativer.
”Andre anbringelsesformer, hvor forældre
og barn har mulighed for at have samvær,
bør altid overvejes grundigt, før en
tvangsbortadoption kommer på tale,” siger Louise Holck.
Derfor anbefaler Institut for
Menneskerettigheder, at kommuner bliver
forpligtet til at gøre rede for, hvorfor de
fravælger mindre indgribende alternativer
til tvangsadoption som for eksempel en
permanent anbringelse eller en forlænget
genbehandlingsfrist."
https://menneskeret.dk/nyheder/lov-tvangsadoptioner-kan-foere-kraenkelse...
Der er utroligt mange fejl i kommunernes sagsbehandling, og det kan især gå ud over familier med en anden kulturel baggrund, hvor man simpelthen ikke forstår, hvad forældrene siger, ikke alene på grund af sproglige misforståelser, men også fordi den kulturelle kontekst vanskeliggør en oversættelse, som for eksempel sker overfor grønlændere, eller inuit:
"Grønlandske børn i Danmark har syv gange større risiko for at blive anbragt væk fra deres forældre, og selv om hensynet til barnets tarv kan være en legitim grund til anbringelse, så peger Tzay på »alvorlige kulturelle skævheder« i vurderingen af grønlænderes forældreskab.
Han er »især bekymret« over, at psykometriske test i undersøgelser om forældreegnethed ikke overholder inuitkultur og identitet.
Ud over sprogbarrieren spiller angiveligt også fordomme hos socialarbejdere ind, så ubekræftede antagelser om misbrug og vold har fundet vej til sagsmapperne."
https://www.information.dk/indland/leder/2023/02/fn-kritik-danmark-groen...
Når Ete Forchhammer og jeg fokuserer på "penge", er det fordi, danske regeringer har det med at pakke besparelser og nedskæringer ind i floromvundne guirlander og gavepapir, der skal gøre den bitre pille sukkerbelagt og nem at sluge for de vælgere, der ikke selv rammes af beslutningerne.
Der er i tilgift racistiske holdninger bag forslaget om tvangsadoption, idet socialt udsatte familier ofte er med muslimsk baggrund, fattiggjorte og marginaliserede af den danske stat.
Der er selvklart ingen tvivl om, at nogle børn har bedre af at vokse op i en bedre familie end deres biologiske, men en tvangsadoption før fødslen gør, at det slet ikke er muligt at observere samvær, og er en permanent separation.
Det er ikke i barnets bedste interesse, idet de fleste børn senere i livet får et ønske om at vide, hvor de stammer fra, og hvem deres forældre er.
Desuden er visse sygdomme arvelige, og kunne derfor forebygges eller helbredes med kendskab til forældrenes egne sygdomme, og det bliver så umuliggjort.
Tvangsadoption er det ultimativt sidste skridt, man bør foretage, fordi det er permanent indgribende, og ikke nemt kan omgøres, selvom der er fejl i afgørelserne.
Det siger vist sig selv, at denne indgriben er værre, når den sker før fødslen.
Kort sagt er det ret sikkert imod menneskerettighederne.
Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer
Nu tænker jeg ikke, at det er mig, der mangler det nuancerede syn på problemstillingen; for selvfølgelig skal det ikke være en automatreaktion, at bortadoptere børn. Men det skal være en menneskeret for et barn at blive bortadopteret, hvis forholdene i familien er umulige.
Jeg tror måske, at man skal have haft en svær barndom selv, for at forstå konsekvenserne af en sådan opvækst.
Der står ikke i en universel lov et eller andet sted, at børn skal elske deres forældre; til gengæld kan børn være meget bange for deres forældre og deres liv kan være formet af den angst. Der er ganske enkelt ikke en menneskeret for forældre, der ikke også tilgodeser barnet trivsel.
Men respekt for at I tror på det gode i alle mennesker.
Frederik Schwane
Jeg synes ikke, du overhovedet forholder dig til, hvad der står i mit svar til dig.
Faktisk spørger jeg mig selv, om du egentlig har læst mit indlæg..?
Der er ikke tale om et 'enten-eller' med hensyn til tvangsadoption eller ej, som der redegøres for i mit skriv; der er mange andre muligheder for fjernelse af børn fra hjemmet.
Men du lader til at betragte tvangsadoption som eneste mulighed for at redde et barn fra vanrøgt.
Det er imidlertid det ultimativt sidste indgreb, der bør gøres brug af, før alle andre er overvejet eller afprøvet, fordi det er permanent og uden fortrydelsesret, og selvom der senere viser sig at være fejl i afgørelsen, vil den de facto være umulig at omgøre, fordi en lang retssag vil forhindre, at det er i barnets tarv.
Ankestyrelsen skriver:
"Når myndigheden vurderer, at et barn burde bortadopteres for at sikre barnet stabilitet i opvæksten, vil det altid blive forsøgt at gennemføre adoptionen som en frivillig adoption med forældrenes samtykke.
Kun når forældrene ikke vil medvirke til adoptionen – eller ikke er i stand til at give samtykke til adoptionen – kan der blive tale om adoption uden samtykke."
https://ast.dk/born-familie/hvad-handler-din-klage-om/adoption/adoption-...
Men dette umuliggøres ved tvangsadoption før fødslen, hvor netop muligheden for frivillig adoption ikke afprøves, og det risikerer at skabe modstand fra forældrenes side.
Det er simpelthen et overgreb.
Iøvrigt, hvad forhindrer en kommende mor i at prøve at undvige myndighederne før fødslen, med risiko for barnets helbred, hvis hun for eksempel er narkoman?
Og hvad med faderen, hvis moderen nægter at fortælle hvem han er?
Der er mange flere etiske overvejelser, som gør at tvangsadoption før fødslen bør forkastes som forslag.