Leder

Danmark bør gå enegang i PFAS-bekæmpelsen

Det er svært at forestille sig et nationalt forbud mod PFAS i alle forbrugerprodukter, hvoraf mange er produceret uden for vores grænser. Men man kunne starte med de produkter, hvor der findes alternativer. Derfor er det ærgerligt, at regeringen helt afviste Enhedslistens forslag på området
Miljøminister Magnus Heunicke (S) begrundede regeringens modstand mod et nationalt forbud mod PFAS med, at det er et forbud på EU-plan, der er brug for.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) begrundede regeringens modstand mod et nationalt forbud mod PFAS med, at det er et forbud på EU-plan, der er brug for.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
18. april 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Jo mere vi undersøger, desto tydeligere bliver det: PFAS er overalt. 

De såkaldte evighedskemikalier er fundet i alt fra havskum til økologiske æggeblommer, på tusindvis af grunde i Danmark, og senest har regionerne udpeget 104 steder rundt om i landet, hvor der er målt 100 gange så meget PFAS i grundvandet over grænseværdien.

Der burde for længst være sat ind for at begrænse udbredelsen af de potentielt sundhedsskadelige stoffer, der blandt andet kan svække immunforsvaret og påvirke leveren.

Det er først siden sagen i Korsør, hvor borgere spiste kød fra kvæg, der havde græsset på et PFAS-forurenet område, at den folkelige og politiske opmærksomhed om stofferne er blevet så massiv.

Men problematikken er langtfra ny.

PFAS har i årtier været anvendt i hverdagsprodukter som stegepander, makeup, cremer, regntøj og imprægneringsspray på grund af stoffernes vand- og fedtafvisende egenskaber.

Danmark har en stolt historik for at gå forrest, når det kommer til kampen mod miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det er vores nationale forbud mod ftalater i sutteflasker og legetøj et ofte fremhævet eksempel på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Bisballe

Vi må have et forbud mod genbrugsplastik med PFAS i og det er nok det meste. PFAS i fødevareemballager går i maden.

Rasmus Kristiansen, Arne Albatros Olsen, Holger Nielsen og William Kern anbefalede denne kommentar

Argumenterne fra regeringens side mod at gå enegang har hidtil været: "Problemet er grænseoverskridende, derfor kan vi intet gøre, "
eller ...."derfor skal det løses internationalt".

Næster alle problemer er imidlertid grænseoverskridende: sygdomme, fattigdom, korruption, uvidenhed, høje energipriser og alt muligt andet.

Er det virkelig en begrundelse for ikke at røre en finger?

Det siges, at vi har de politikere, vi fortjener. Hvad har vi dog gjort for at fortjene ansvarsforflygtigelsen i forbindelse med PFAS?

Hans Larsen, Rasmus Kristiansen, Carsten Munk, Linnea Fonfara, John Graversgaard, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Maia Aarskov, Elisabeth Tryde, Holger Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Regeringen sparker bare dåsen ned til EU , hvor den så lige igen får en tur i bureaukratiet.
Det kan der så gå flere år med, samtidigt med at samme regering står ved håndvasken og pænt vasker sine hænder.

Nu igen fristes man til sige.

Rasmus Kristiansen, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Elisabeth Tryde anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

William Kern

Lige netop!

Ikke alene er det ansvarsforflygtigelse fra en regering, der ellers har som raison d'etre at føre ansvarlig politik, men det negerer også fuldstændigt den tidligere S-regerings handlemåde i løbet af coronakrisen, som vitterligt også var grænseoverskridende.

Det er hverken en plausibel eller logisk forklaring på at undlade at handle, men det er et argument man fra politisk hold benytter sig flittigt af, især i tilfældet miljøforurening.

Rasmus Kristiansen, Linnea Fonfara, Elisabeth Tryde, Peter Beck-Lauritzen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar