»Kære danske lønmodtagere. Op med hovedet, rank ryggen, skru op for selvtilliden, og gør jer klar til storkonflikt.«
Sådan skrev et bestyrelsesmedlem i HK Privat i Politiken tilbage i januar, da kombinationen af inflation og store bededag faktisk så ud til at kunne udløse den første storkonflikt siden 1998.
Det er værd at huske, når vi i dag ser tilbage på årets overenskomstforhandlinger, hvor imponerende 97 procent af aftalerne blev håndteret uden om forligsinstitutionen, og 79 procent af medlemmerne stemte ja til aftalen. Det var ikke givet, at det ville ende sådan. Det er et resultat af ihærdige parters svære forhandlinger og må siges at være lidt af en præstation fra særligt gennembrudsforligets forhandlere.
I samme åndedrag må man også anerkende, at fagbevægelsen faktisk lykkedes med at finde balancen mellem at gå benhårdt til afskaffelsen af store bededag i offentligheden og samtidig forklare deres medlemmer, at det ikke skulle have indflydelse på overenskomstforhandlingerne.
Når man skriver at 79% af medlemmer stemte ja til overenskomst svulmer man på en måde resultatet op , for det er ikke 79% af medlemmer, det er 79% af de 59% af de stemmeberettiget der har stemt, så er vi straks ned til knappe 46% af de stemmeberettiget som har stemt ja.
Og hvem var de stemmeberettiget? lønnemodtager i privat erhverv som er medlem af en fagforening.
I privat sektor er der ca. 1 950 100 lønnemodtagere, den nuværende overenskomst omfattet 600 000 lønnemodtager , 240 000 har stemt 79% af dem har stemt ja, det vil sige at 189.600 af 600 000 har stemt ja.
Mit spørgsmål er så: hvor er sejret?
Sejret er nok at ingen stiller spørgsmåls tegnet ved at overenskomsten bliver bestemt af så få og at mange bliver ekskluderet af hele processen, tit de meste sårbar lønnemodtagere og at overenskomster forhindrer " ulovlige" konflikter som bliver straffet hård som man har set i den sidste konflikt mellem skraldmænd i København og deres arbejdsgiver.
Sejret er at lønnemodtagerne vil arbejde de næste to år som usual og det siden 1899.
Alle har tilsyneladende interesse i at svulme resultatet op, politiker, erhvervslivet og fagforeninger det giver stabilitet men samtidig skjuler det de problemstillinger der findes på det nuværende arbejdsmarked og i samfundet så som ulighed, prekariat osv
189 000 lønnemodtagere har stemt ja til overenskomst, alt er vel, den danske model fungerer.
Marie-Christine Poncelet
14. april, 2023 - 10:36
Langt hen ad vejen enig.
Med denne tilføjelse:
- Hvis man har valgt IKKE at være i en "rigtig" fagforening, dvs. ikke en af "de gule", der jo har valgt ikke at have personale-udgifter til at forhandle overenskomster og derfor er billigere...
- eller Hvis man har valgt ikke at stemme...
- så er konsekvensen altså, at bestemme-retten ligger hos nogle andre.
Nemlig hos dem, der via et fagforenings-medlemsskab har valgt at KUNNE stemme - og som har valgt at GØRE det.
Ikke?
@ Inger Pedersen, du har rettet på samme måde med alle valg , det er dem der stemmer der bestemmer hvem kommer til magten.
Der to ting som jeg synes man bliver nød fra fagbevægelsen s side at overveje: hvorfor er så få medlem af fagforeningen ? hvorfor så få stemmer? føler lønmodtagere s forskellige grupper sig repræsenteret i denne måde fagforeningerne er organiseret på? føler de at det kan nytte noget?
For eksempel: store Bededag, hvor fagforeningerne gik på barrikaderne et kort stund men undgik at tage det med i overenskomsten hvor man kunne have forsøgt at kompensere for den mistet fridag, her kan man sige at fagbevægelsen er meget medgørlig og systembevarende.
Hele systemet med overenskomst er fint nok men systembevarende og samtidig forhindre lønmodtagere i at reagere når regeringen laver nogle lovændringer som direkt påvirker lønmodtagere s arbejdslivet så som : afskaffelsen af frie dage eller pensionsalderen der stiger og stiger.
Lønmodtagere kan ikke strejke i politiske spørgsmål uden at blive straffet, det synes jeg er problematisk, fagbevægelsen havde oprindelig en politisk rolle nu har den en systembevarende rolle.
Hvad er det lige for en krise vi er i, står overfor?
Vi har aldrig været rigere, forurenet mere, sjældent mange er i arbejde osv osv
jeg kan se en krise som til gengæld er mega stor og som ikke er omhandlet af overenskomster -hvorfor ikke egentlig, klimakrisen self -desværre er det vist ikke den som der hentydes til...
hmm lidt forivrende, der er kriser og der er rigtige kriser, altså sådan nogen som man lider under og dør af, ser ud til at vi kun taler om "Walt Disny kriser"
Men så længe vi har en regering som mener at værn mod klimakrisen ikke må kunne mærkes, ja, så ender det jo nok med at vi dør i hobetal, eller mere korket, vores børn og børnebørn gør, lige nu er det kun dem med farvet hud som dør og de tæller jo som bekendt ikke....