Hvad dælen nøler I efter, sagde søhelten Tordenskjold som bekendt til den svenske kommandant, der ikke hurtigt nok rømmede fæstningen i Marstrand, som danskerne erobrede i juli 1719.
Samme tilråb om end med lidt andre ord kommer nu fra alle partier i Folketinget uden om regeringen. Med et åbent brev opfordrer ni partier regeringen til at ændre den forkætrede offentlighedslov, som trådte i kraft i 2014, især paragraf 24 om ministerbetjening. Som det vil være faste læsere af Information bekendt, mørklægger den paragraf effektivt alle dokumenter og oplysninger, som udveksles i forbindelse med rådgivning af en minister. For længst har Ombudsmanden påpeget, at den paragraf har slået en effektiv ring omkring centraladministrationen. En ring af mørke, vel at mærke. Og som de ni partier anfører i det åbne brev: »Det er vores holdning, at ministrene i dag har for let ved at mørklægge sager.«
Reformen af offentlighedsloven (også kaldet Mørklægningsloven) der trådte i kraft 1. januar 2014, blev vedtaget af
S, R, SF, V og K.
Så det er altså tre partier, der nu har fortrudt deres deltagelse i denne lovvedtagelse, som nu vil ændre den til mere åbenhed.
Det er selvfølgelig prisværdigt.
Dog ville det klæde partierne at oplyse om deres medvirken, og angre den i al offentlighed.
Det fantastiske ved det er, at der ved vedtagelsen af loven bestemt ikke skortede på indsigelser og advarsler fra stort set alle fagfolk om, hvad loven indebar af risici - hvilket helt rutinemæssigt blev afvist med henvisning til, at loven naturligvis ville blive administreret "ansvarligt".
R, SF og K burde iføre sig sæk og aske i skam over deres egen mangel på vilje til at lytte. S og V ejer ikke skam, så dér er der nok ikke noget håb ...
Jeg husker en af Margrethe Vestagers begrundelser var, at hun ikke ønskede at nogen kunne snage i, hvornår hun skulle til frisør.
Kritikken af mørklægningsloven gik bl.a. på at det ville være langt sværere for journalister og Folketinget at holde regeringen til ansvar og opdage snyd, løgn og rævekager.
Der var flere af tilhængerne af "Mørklægningsloven" der selv var blevet afsløret og udstillet, fordi de havde haft fingrene i kagedåsen. F.eks. havde Claus Hjort Frederiksen løjet overfor Folketinget, da han var beskæftigelsesminister.
EB's særdeles gode udgivelse "Løgnen om krigen - krigen om løgnen" afslørede, at Fogh regeringens top godt vidste at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben - og alligevel kastede Danmark ud i en angrebskrig udenom FN på et forløjet grundlag.
Denne form for afsløringer ville ikke længere være mulige, hvis man indførte mørklægningsloven.
Noget særligt tankevækkende var det, at der ikke var een eneste af fortalerne for at indføre mørklægningsloven i 2014, der offentligt ville komme med eet eneste konkret eksempel på, hvor den daværende offentlighedslov havde været et problem for dem.
Hvorfor mon ikke?